Indlæg

Her er de 32 færgerute

Foto Morten Fog for Visit Fanø

I næste måned og i september kan bilister med handicapkort få gratis adgang til 32 færgeruter.

Det orienterede vi om 7. juli her på Nyre.dk.

Men hvilke ruter, drejer det sig om helt præcist?

Det har mange af vores medlemmer, såsom Jørgen Hass og Verner Kirk spurgt om.

Vi har spurgt Transportministeriets pressechef Martin Hein, der her sendt os denne liste over de 32 ruter:

Kommune Færgerute
Assens Baagø – Assens
Bornholm Rønne – Ystad
Fanø Fanø – Esbjerg
Faaborg – Midtfyn Bjørnø – Faaborg
Faaborg – Midtfyn Lyø – Avernakø – Faaborg
Haderslev Aarø – Aarøsund
Hedensted Hjarnø – Snaptun
Holbæk Orø – Holbæk
Holbæk Orø – Hammer Bakker
Horsens Endelave – Snaptun
Kalundborg Havnsø – Sejerø
Kalundborg Havnsø – Nekselø
Langeland Strynø – Rudkøbing
Lolland Askø – Bandholm
Lolland Fejø – Kragenæs
Lolland Femø – Kragenæs
Læsø Læsø- Frederikshavn
Norddjurs Anholt – Grenå
Odder Tunø – Hou
Samsø Hou – Samsø
Skive Fur – Branden
Slagelse Agersø – Stigsnæs
Slagelse Omø – Stigsnæs
Struer Venø – Kleppen
Svendborg Skarø – Drejø – Svendborg
Svendborg Hjortø – Svendborg
Ærø Søby – Faaborg
Ærø Ærøskøbing – Svendborg
Ærø Søby – Fynshav
Ærø Birkholm – Marstal
Aalborg Egholm – Aalborg

Aktuelt er der 111.000 aktive handicapkort, oplyser Danske Handicaporganisationer, som administrerer ordningen.

Der er i alt afsat godt 100 millioner kroner til ordningen med billigere eller gratis færgerejser denne sommer.

Cyklende og gående har i juli mulighed for at sejle gratis til en lang række danske øer.

 

 

 

 

Gratis færge hvis du har handicapbil

Foto Morten Fog for Visit Fanø

Alle rejsepas, hvor du kan komme billigt ud af rejse med offentlige transportmidler er udsolgt.

Rejsepasset er et led i regeringens sommerpakke, der skal hjælpe den coronaramte turisme i gang. Passet giver otte dages fri rejse med kollektiv transport. Et andet tiltag er billige færgebilletter til småøerne for biler og pasagerer i juli og august.

Men en særlig gruppe behøver slet ikke hive tegnebogen op af lommen, når de kører om bord på færgerne.

Biler med handicapkort får nemlig gratis adgang til 32 færgeruter i august og september.

Det oplyser Transport- og Boligministeriet til Information

– Vi har mange smukke og spændende øer i Danmark, og med regeringens sommerpakke har vi lyttet til øernes ønske om at forlænge sommersæsonen med billige færgebilletter i august og september, hvor der også er ledig kapacitet til biler. Derudover har vi som en ekstra håndsrækning til mennesker med handicap afsat penge til, at de helt gratis kan få bilen med i de to måneder, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til avisen.

Tilbuddet gælder færgeoverfart til eksempelvis Samsø, Fanø, Læsø og Ærø. Også færgeruten Ystad-Rønne bliver gratis for biler med handicapkort i august og september.

Aktuelt er der 111.000 aktive handicapkort, oplyser Danske Handicaporganisationer, som administrerer ordningen.

Der er i alt afsat godt 100 millioner kroner til ordningen med billigere eller gratis færgerejser denne sommer.

Sommerpakken rummer også en million ekstra billige Orange-billetter og 50.000 rejsepas,

i Cyklende og gående har i juli mulighed for at sejle gratis til en lang række danske øer.