Indlæg

Chili con carne

 

Chili con carne

Chili con carne

Tilb. tid 45 min
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 dåse hakkede/flåede tomater
  • 1 peberfrugt
  • stang bladselleri
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 100 gram bønner fra dåse
  • 1 frisk rød chili
  • 4 dl ris
  • 6 dl vand
  • 4 spsk creme fraiche (38%)

Sådan gør du
 

  • Varm olien op i en tykbundet gryde.
  • Pil og hak løg og hvidløg og svits begge dele et par minutter i olien.
  • Tilsæt hakket oksekød og steg det sammen med løg og hvidløg, indtil det er brunt.
  • Tilsæt tomater og hakket frisk chili.
  • Rens peberfrugt og bladselleri og skær dem i mindre stykker.
  • Skræl gulerødderne og skær dem i skiver.
  • Kog grøntsagerne i letsaltet vand i 5 minutter og kassér herefter kogevandet.
  • Kog risene efter anvisningen på pakken.
  • Hæld bønnerne fra dåsen over i en si og skyl dem.
  • Tilsæt de kogte grøntsager og bønnerne til retten og smag til med salt og peber.
  • Serveres med ris og creme fraiche.

Næringsindhold pr. person 

Energi: 2780 kJ / 662 kcal
Protein: 37 g
Fedt: 23 g
Kulhydrat: 76 g
Fosfat:  381 mg
Kalium: 976 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør

Gryderet med bønner

Vegetarret

Gryderet med bønner

Det kan godt lade sig gøre at være nyresyg og vegetar. Det kræver bare ekstra opmærksomhed på kostens sammensætning for at få den næring, kroppen har brug for, uden at få for meget kalium og fosfat. Her er et par forslag til vegetariske retter.
Ret Hovedret

Ingredienser
  

  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 dåse hvide bønner
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt i tern
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse majs
  • 1 bouillonterning
  • 2 tsk paprika
  • ½-1 tsk chilipulver
  • 1 tsk salt
  • Olie til stegning
  • 1 bundt persille til pynt

Sådan gør du
 

  • Skær gulerødderne i mindre tern og hak løgene groft.
  • Svits løg, hvidløg og gulerod i en gryde i olien.
  • Tilsæt hakkede tomater og lad det simre 5-10 minutter eller til gulerødderne er næsten møre.
  • Tilsæt så de øvrige ingredienser.
  • Lad det simre yderligere 5-10 minutter. Drys med hakket persille.

Noter

Ved kaliumbegrænsning forkoges grønsagerne ca. 5 minutter og kogevandet kasseres.