Indlæg

Mennesker-med-nyresten-boer-faa-tjekket-hjertet

Mennesker med nyresten bør få tjekket hjertet

Internationale forskere har i et studie fundet frem til, at mennesker med tilbagevendende nyresten har forhøjede kalciumaflejringer i deres blod. Det betyder, at man bør se hyppige nyrestensanfald som en risikomarkør for hjertekarsygdom, ligesom man gør med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller diabetes.

Ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde udvikler nyresten på et tidspunkt i livet, og hovedparten af disse har en risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, kronisk nyresygdom og hjertesygdomme. Årsagen til denne sammenhæng kan være en øget tilstedeværelse af kalciumaflejringer i blodet, og det er det, som forskerne har undersøgt.

Dannelse af nyresten kan være noget, der sker en enkelt gang i ens liv, men det er ikke unormalt, at man får flere nyresten, når man først har haft en.

På baggrund af den formodede sammenhæng mellem nyresten, kalciumaflejringer og risiko for hjertekarsygdom, anbefaler forskerne en forebyggende indsats, således at personer med nyresten bør blive overvåget, bl.a. med CT-skanninger, som kan måle kalciumaflejringer og knogletæthed samt antal og placeringer af nyresten.

 

Kilde: Clinical Journal of the American Society of Nephrology.

Den komplicerede nyre – om blodsukkerregulerende hormoner og diabetes

Diabetes er den hyppigste årsag til nyresvigt, men nu er ny lovende diabetesmedicin kommet på markedet. På Rigshospitalet undersøger læge Morten Jørgensen og hans kollegaer, om den kan komme nyrepatienter til gode.

Af Jonas Bruun

Årsagen til at Morten Jørgensen i sin tid valgte at specialisere sig i nefrologi, var nyrens mange og komplicerede funktioner. Nyren sørger både for udskillelse af affaldsstoffer, for opretholdelse af væskebalancen og blodtryk og ikke mindst for reguleringen af vigtige hormoner. Det er hormonerne, og især de blodsukkerregulerende hormoner, der har Morten Jørgensens interesse for tiden. Det er der en simpel grund til – omkring 20 procent af patienter med dialysekrævende nyresvigt har diabetes. Og de er svære at behandle med almindelig diabetesmedicin, for når nyrerne ikke fungerer, kan de ikke udskille medicinen og så risikerer man at gøre ondt værre.

”Blodsukkeret kan ryge ud af kontrol, hvis medicinen ophober sig i kroppen, og man begynder at få bivirkninger. Der findes kun få præparater, man kan bruge til dialysepatienter, hvilket gør det til en særlig udfordring at behandle diabetes hos folk der har svær nyresygdom.”

Man kender ikke til den præcise sammenhæng mellem diabetes og nyresygdom, men man har længe vidst, at diabetes kan udvikle sig til nyresygdom, og mange af de dialysepatienter der endnu ikke har diabetes, har stadig tegn på prædiabetes, altså noget der kan udvikle sig til egentlig diabetes.

”Man ved at diabetes handler om meget mere end blodsukkeret, blandt andet at den angriber de små blodkar i kroppen, og da der er en del små kar i nyren, er det ofte der man kan blive ramt. Nyren er et avanceret organ og diabetes en kompleks sygdom.

Dialyse, diabetes

Det studie, Morten Jørgensen fik støtte til, handler om et specielt hormon, inkretinhormoner, og især om man risikerede at fjerne disse hormoner under hæmodialyse.

”Grundlæggende set har vi brugt den samme dialysemetode 20-30 år, men filtrene er blevet mere effektive og blodet ryger hurtigere rundt, så dialysen er generelt mere effektiv, og det er jo godt. Men vi havde en mistanke om, at nogle af de blodsukkerregulerende hormoner, især inkretinhormonerne, også blev renset ud, hvilket formentlig er uhensigtsmæssigt, for det skal man have et vist niveau af. Under vores forsøg fandt vi heldigvis ud af, at selvom en stor del blev filtreret fra, havde vores patienter en nogenlunde hormonrespons efter et måltid. Det er vigtigt for os at vide, især fordi noget af den nye meget lovende diabetesmedicin går ind og påvirker blandt andet inkretinsystemet.”

Ny medicin til diabetikere

Den nye bølge af diabetesmedicin er, bortset fra et enkelt præparat, indtil videre ikke godkendt til svær nyresygdom. Det skyldes, at man endnu ikke har tilstrækkelig med viden og erfaring med stofferne til netop denne patientgruppe. Det er Morten Jørgensens håb, at den forskning han og kollegaerne på Rigshospitalet udfører i sidste ende munder ud i, at man også kan bruge medicinen til diabetikere med nyresygdom.

”Det er en meget lovende behandling for nyreraske patienter, og det ser ud til at være med færre bivirkninger og bedre blodsukkerkontrol. Det er vores håb. at nogle af de her præparater kan blive en del af en behandlingsstrategi for de nyresyge diabetikere. Det er en gruppe patienter, der som sagt er svære at behandle, og hvor vi i lang tid har ønsket en bedre behandling.”

Hvordan er sammenhængen mellem diabetes og nyresygdom?

”Diabetes er kendt for at ødelægge nyrerne i større eller mindre omfang. Det er den hyppigste kendte årsag til at man ender i kronisk dialysebehandling. 23 % af alle danske patienter, der behandles med dialyse har sukkersyge. En stor del af de i øvrigt ellers raske dialysepatienter har prædiabetes dvs. tidlige tegn til sukkersyge. Disse patienter er ikke endt i dialyse på grund af sukkersygen, men deres dårlige nyrefunktion gør formentligt at de får de tidlige stadier af sukkersyge. Sat på spidsen kan man sige at sukkersyge kan gøre dig nyresyg og nyresygdom kan give dig sukkersyge.”

Hvorfor er denne patientgruppe en særlig udfordring?

”Dialysepatienter, der også har sukkersyge, har en øget risiko for komplikationer i form af f.eks. hjerte-kar sygdomme. Man vil derfor gerne behandle sukkersyge så godt som muligt for at minimere denne risiko. Det kan desværre være svært fordi mange af de præparater man normalt ville bruge til nyreraske sukkersygepatienter, ikke kan bruges til dialysepatienter. Udvalget af sukkersygemedicin er derfor meget begrænset og vi har brug for nye stoffer, der både er sikre at bruge og som virker godt hos dialysepatienter med sukkersyge.”

Hvad er det for en medicin i undersøger?

Vi undersøger både de naturlige hormoner (inkretinhormoner) og medicin der kopiere disse hormoners virkning. Ind til videre er et enkelt stof (linagliptin), der virker på inkretinsystemet, godkendt til behandling af dialysepatienter. Men dag behandlingen er meget ny, ved man ikke om det virker bedre end den øvrige diabetesmedicin og hvordan effekten er på længere sig hos nyresyge. Man ordinerer derfor fortsat med nogen forsigtighed.

Hvad er perspektivet?

”Samtidig med at vi finder ud af en masse omkring sukkersyge og nyresygdom håber vi på at kunne gøre behandlingen af sukkersyge hos nyresyge patienter bedre så man i sidste ende får et bedre og længere liv. Behandling med nogle af de undersøgte hormoner kunne meget vel være en ny strategi, der kunne opfylde disse mål.”

 

Bragt i Nyrenyt, august 2014.

Zebrafisk kan være nøglen til større forståelse af gådefuld sygdom

Nefrotisk syndrom er en sjælden nyresygdom, der hovedsageligt rammer børn. Ingen ved, hvorfor børnene bliver syge, men nu forsøger den indiske ph.d.-studerende Shivani Joshi at finde årsagen. Det gør hun blandt andet ved hjælp af zebrafisk!

Af Jonas Bruun

Nefrotisk syndrom gør, at nyrernes normale filterfunktion er beskadiget. Det vil sige, at hvor en normal og ”tæt” nyre vil holde de stoffer tilbage, som kroppen har brug for, vil en beskadiget og utæt nyre udskille dem. Ved nefrotisk syndrom vil den beskadigede nyre udskille protein fremfor at holde den i blodet. De børn, der bliver ramt, vil typisk være trætte og have manglende appetit, alligevel vil de ofte tage på, fordi de får væskeansamlinger på maven, ankler og hænder. Men hvad er det der gør, at et rask barn pludselig bliver ramt af nefrotisk syndrom?

Shivani Joshi forklarer:

”Det er lidt af en gåde, hvorfor nogle børn bliver syge. Man er nogenlunde enige om, at der er noget der er gået galt med immunforsvaret, men man ved endnu ikke hvad. Som med så mange andre sygdomme er der både et arveligt element og noget i miljøet, der udløser sygdommen. Vores forskningsgruppe har tidligere undersøgt blod og urin fra børn, der har nefrotisk syndrom, og der fandt vi et interessant protein. Der var nemlig højere mængder af proteinet hos syge børn, og færre når barnet var raskt, så noget tyder på, at det spiller en rolle. En anden årsag til at proteinet er interessant er, at man finder den samme forhøjede mængde hos HIV-patienter og patienter med leverbetændelse. Ved netop de to sygdomme kan man engang imellem se, at de også får nefrotisk syndrom, som ellers er en sjælden sygdom.”

Gensplejsede zebrafisk og nyresygdom

Der er ikke mange, der ved det, men zebrafisk er et af de mest populære laboratoriedyr verden over. De er robuste, de er nemme at holde i akvarier og få til at yngle. På nogle punkter er de en oplagt model til at gøre os klogere på nogle af de meget grundlæggende ting ved den menneskelige biologi, for eksempel det protein Shivani Joshi tror spiller en afgørende rolle i udviklingen af nefrotisk syndrom.

”Zebrafisk er gode laboratoriedyr, blandt andet fordi hele deres arvemasse er kortlagt, og så kan man lettere end ved andre dyr ændre på deres gener. Vi har samarbejdet med en forsker, der har designet en zebrafisk, som kan overproducere det protein, vi er interesserede i. Faktisk er det kun i deres fostertilstand, vi kan bruge dem, så selve fiskene lider ikke overlast. I den her form for forskning er det jo de helt små byggesten, vi er nede at pille i.

Zebrafisk har også den fordel, at deres nyrer ligner et pattedyrs og dermed også den menneskelige nyre. Men de er meget nemmere at have med at gøre. Med bare én befrugtning har vi i løbet af et par døgn over 100 zebrafisk, der er genetisk designede til lige netop det, vi gerne vil undersøge,” forklarer Shivani Joshi.

Hvad kan man så bruge det til?

Nyreforeningens Forskningsfond giver både midler til projekter, der direkte kan komme nyrepatienter til gode, men også til grundforskning, der på læmgere sigt kan øge vores viden om nyresygdomme. Shivani Joshis forskning er både grundforskning og det man kan kalde ”her og nu”-forskning. Hvis Shivani Joshi og dem hun samarbejder med kan løse gåden om nefrotisk syndrom, kan det have afgørende betydning for behandlingen af sygdommen.

”Grundlæggende vil vi gerne finde den faktor, der udløser sygdommen så vi kan stoppe den helt. En del af dem der får nefrotisk syndrom får nemlig tilbagefald, men vi ved ikke hvorfor. Desuden kan den behandling man giver, især binyrebarkhormon, være en hård kur for et lille barn så hvis vi kunne målrette behandlingen bedre, så vi kan undgå eller bare reducere brugen, vil det være en gevinst i sig selv. Vi har også et håb om bedre at kunne forudsige risikoen for tilbagefald for på den måde bedre at imødegå sygdommen,” slutter Shivani Joshi.

Fakta om nefrotisk syndrom

De fleste af de 20-30 børn der hvert år rammes af nefrotisk syndrom bliver raske efter behandling med binyrebarkhormon. Cirka halvdelen får tilbagefald og må behandles på ny. Hos 10 – 15 % kan sygdommen udvikle sig til en kronisk lidelse og i værste fald nyresvigt.

 

Bragt i Nyrenyt juni 2014.

Fremtidens brød er godt for nyrepatienter

Nyrepatienter med forhøjet kaliumindhold i blodet kan måske få mulighed for at spise kaliumreducerede grovbrød og rugbrød i fremtiden. Jeg har i mit bachelorprojekt undersøgt, hvorvidt det er muligt at reducere kaliumindholdet i forskellige frø- og kernetyper med henblik på at produktudvikle kaliumreducerede grovbrød og rugbrødstyper.

Af Mona Kondrup Jensby, Klinisk diætist, Alt Om Kost rejseholdsmedarbejder – Fødevarestyrelsen

I januar 2014 afsluttede jeg min professionsbachelor i ernæring og sundhed med studieretning klinisk diætetik med et projekt, hvor jeg fandt frem til at reducere kaliumindholdet i forskellige frø- og kernetyper. Jeg kom frem til at reducere kaliumindholdet i bl.a. hørfrø med 45,3 % og i solsikkerugbrød med hele 31 %. Det lykkedes mig at produktudvikle to grovbrødstyper og fire rugbrødstyper, alle med et reduceret kaliumindhold. Resultaterne er statistisk sikre, således at jeg kan dokumentere, at der er en signifikant forskel på frø, kerner og brødtyper før og efter behandling af dem.

Jeg var inspireret af en artikel med titlen ”Kalium og kostproblemer” af Ulla Finne et al, 1993, hvor det fremgår, at det er muligt at reducere kaliumindholdet i kartofler og gulerødder ved at skære dem i mindre stykker og koge dem i vand tilsat salt. Derved opstod tanken om at undersøge muligheden for at reducere kaliumindholdet i de forskellige frø og kerner, som oftest anvendes til fremstilling af grovbrød og rugbrød.

Slut med lyst brød

Tanken om at produktudvikle grovbrød og rugbrødstyper falder mig let, idet jeg tidligere er uddannet bager og har tillige arbejdet som produktudvikler indenfor korn- og cerealierområdet.

Grunden til at jeg ville udvikle nye brødtyper skyldes, at jeg ville se om det var muligt at tilbyde nyrepatienter med forhøjet kaliumværdier i blodet nogle alternativer til de lyse brødtyper, som de anbefales at spise. De nye brødtyper vil give patienterne mulighed for at få mere fuldkorn, idet alle de udviklede brødtyper kan bære fuldkornsmærket.

De seks brød, jeg har udviklet, er et 5-kornsbrød, et gulerodsbrød, et groft bondebrød, et soft kernerugbrød, et kartoffelrugbrød og et solsikkerugbrød. Alle brødene har et lavere kaliumindhold end sammenlignelige brød, der kan købes i de danske supermarkeder. Der er f.eks. 31 % mindre kaliumindhold i solsikkebrødet og 33 % mindre kalium i gulerodsbrødet.

Jeg kan på nuværende tidpunkt ikke oplyse om, hvordan jeg er kommet frem til de forskellige resultater og hvilken metode jeg har anvendt i projektet, idet jeg fremadrettet skal arbejde videre med projektet.

Forskellige brød til forskellige typer nyresygdom

Mit fremtidige arbejde har mange forskellige vinkler, idet jeg ønsker at udvikle brødene, så de kommer så mange nyrepatienter som muligt til gavn. Det betyder, at jeg ønsker at fremstille de forskellige brødtyper til forskellige typer af nyresyge.

Jeg ønsker at udvikle brødene til også at være fosfatreducerede, da der også er mange nyresyge, som lider af forhøjet fosfat i blodet. Tanken om, at brødene muligvis vil kan forebygge hjertekarsygdomme ved at reducere fosfatindholdet, syntes jeg er et godt argument for at arbejde videre ad denne vej. Det er dog ikke gjort alene ved at reducere fosfatindholdet i brødene, men det vil kræve en del forskning, før det kan konkluderes, om brødene kan have en forebyggende effekt.

Derudover ønsker jeg at udvikle brød, som udover at være kalium- og fosfatreducerede også er proteinberigende. Det skyldes, at mange, især dialysepatienter, er i protein- og energiunderskud. Det skyldes bl.a., at hæmodialysepatienter taber 10-12 g protein pr. dialyse, og de er i dialyse 3-4 gange om ugen. Patienter i peritonealdialyse mister 5-15 g pr. dialyse, og de er i dialyse 7 dage om ugen.

Fremtidens brød

Jeg håber, at interessen for projektet kan blive så stor, at det vil blive muligt for mig at søge og modtage økonomisk støtte, eller at nogen som har økonomisk kapital til at indgå i projektet, vil kontakte mig, så at produkterne i fremtiden vil kunne få en plads i supermarkeder og specialforretninger, på lige fod med det som vi i dag ser produkter til cøliaki patienter.

Jeg søgte i november 2013 Nyreforeningens Forskningsfond om 100.000 kr. til mit bachelorprojekt, hvor beløbet skulle dække nogle af udgifterne til analyser og produktudvikling. Jeg er nu blevet færdig med mit bachelorprojekt uden økonomisk støtte, men jeg har i marts 2014 fået tildelt 40.000 kr. fra Nyreforeningens Forskningsfond, hvilket jeg er meget taknemlig for, da jeg ser det som en anerkendelse af mit projekt. Anderkendelsen gør, at jeg har fået fornyet energi til at arbejde videre med hele projektet og arbejde for, at nyrepatienter en dag i fremtiden kan købe kalium- og fosfatreducerede grovbrød og rugbrød og måske også proteinberigede brød.

 

Bragt i Nyrenyt, april 2014.

Akut nyresvigt i Danmark – hvordan kan det forebygges?

Mellem 1.500 og 2.000 mennesker får hvert år konstateret akut dialysekrævende nyresvigt i Danmark. Mekanismerne, der fører til akut nyresvigt, er sparsomt undersøgt og den eksisterende viden om, hvad der udløser akut nyresvigt, er derfor mangelfuld. Det vil reservelæge og ph.d studerende Nicholas Carlsson med et nyt forskningsprojekt gøre noget ved.

Af Helle Wilmann Søndergaard

Akut nyresvigt er en alvorlig sygdomstilstand, der er forbundet med store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget sygelighed, hospitalsindlæggelser og død. Årsagerne til akut nyresvigt synes oftest mangfoldige, og det formodes, at allerede eksisterende kronisk sygdom og samtidig behandling med bestemte lægemidler kan være medvirkende til øget nyresårbarhed. Har man en kronisk sygdom som hjerte-kar-sygdom eller diabetes, er kroppen sårbar overfor akutte påvirkninger, som f.eks operation og infektion. Et uhensigtsmæssigt samspil mellem de lægemidler, der bruges i behandlingen af forskellige kroniske sygdomme, anslås også at kunne have indflydelse på sårbarheden overfor akut nyresvigt. Det er disse forhold Nicholas Carlson med sit forskningsprojekt, ønsker at undersøge.

Nicholas Carlson fortæller om baggrunden for projektet: ”Den eksisterende viden om, hvad der forårsager akut nyresvigt er ret begrænset. Der er meget få større studier, der ser på forekomsten af akut nyresvigt i den almindelige befolkning.”

Nicholas Carlson ønsker med sit projekt at udbygge den eksisterende viden og forståelse omkring mekanismerne bag akut dialysekrævende nyresvigt. Det gør han ved at sammenkøre oplysninger fra forskellige registre samlet under Danmarks Statistik: ”Ved sammenkørsel af data fra flere danske registre kan vi lave en kortlægning af forekomsten af bestemte kroniske sygdomme og identificere uhensigtsmæssigt samspil (interaktioner) mellem bestemte lægemidler hos patienter med akut nyresvigt”. Nicholas Carlsons projekt består af tre forskellige studier:

Akut nyresvigt i Danmark

”Vi vil kortlægge forekomsten af akut nyresvigt i Danmark på baggrund af oplysninger fra forskellige registre. Vi antager, at forekomsten er undervurderet, og at forekomsten gennem det sidste årti har været stigende. Vi antager endvidere, at den stigende forekomst overvejende skyldes ændringer i befolkningssammensætningen – med stigende udbredelse af folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes – hvilket medfører øget brug af flere lægemidler samtidigt, såkaldt polyfarmaci.”

Akut nyresvigt og type 2 diabetes

”300.000 danskere er diagnosticeret med type 2 diabetes, og diabetes er en af de hyppigste grundsygdomme blandt kroniske nyresvigtspatienter. På baggrund af dataudtræk fra det danske Diabetesregister vil vi undersøge forekomsten af akut nyresvigt blandt type 2 diabetikere. Vi vil have fokus på betydningen af valg af specifikke behandlingsmidler mod diabetes for udviklingen af akut nyresvigt.”

Akut nyresvigt og uhensigtsmæssigt samspil mellem lægemidler

”Det anslås, at ca. 750.000 danskere behandles med flere lægemidler samtidigt. Vores viden om betydningen af lægemiddelinteraktion for udviklingen af akut nyresvigt er fortsat sparsom. En række hyppigt anvendte lægemidler formodes at indvirke negativt på nyrernes reguleringsmekanisme med øget sårbarhed til følge. Vi vil, på baggrund af dataudtræk fra lægemiddelregisteret, identificere hvilke lægemidler og hvilke lægemiddelkombinationer, der er forbundet med øget risiko for akut nyresvigt. Vi vil lægge særlig vægt på betydningen af allerede eksisterende kronisk sygdom.”

Forebyggelse af akut nyresvigt

Uden en præcis viden om årsagerne bag – og omfanget af – akut nyresvigt vil effektiv forebyggelse være umulig. Nicholas Carlson forventer, at resultaterne fra projektet vil gavne patienter med kroniske sygdomme og befolkningen generelt på en række områder: ”En kortlægning af akut nyresvigt i Danmark vil skabe forudsætningerne for etablering og udvikling af eksisterende forebyggelsestiltag. På baggrund af projektets resultater vil patienter med øget risiko for akut nyresvigt kunne identificeres og specifikke forebyggelsesstrategier vil kunne etableres. Projektets planlagte tre studier vil hver især bidrage til en reduktion i forekomsten af akut nyresvigt og dermed forebygge udviklingen af kronisk nyresygdom i befolkningen.

Resultaterne vil kunne indgå direkte i fremtidige behandlingsguidelines med henblik på forebyggelse af akut nyresvigt forårsaget af lægemidler. Projektets fokus på betydningen og opsporingen af uhensigtsmæssig samspil mellem lægemidler, vil kunne indgå i eksisterende behandlingsforskrifter for patientgrupper med kronisk sygdom.

Projektets fokus på diabetes udspringer af et ønske om at udvikle de eksisterende behandlingsguidelines med henblik på bedre forebyggelse af akut nyresvigt blandt denne særligt sårbare patientgruppe. Opdateret viden om betydningen af specifikke diabetiske lægemidler for udviklingen af akut nyresvigt vil kunne bruges til at målrette diabetesbehandlingen til den enkelte.

Samlet set håber vi, at forskningsprojektet kan bidrage til at afdække omfanget og årsagerne bag akut nyresvigt i Danmark, herunder hvilken betydning specifikke kroniske sygdomme og samspil mellem bestemte lægemidler har på forekomsten af akut nyresvigt. Ved at udbygge vores viden og forståelse om mekanismerne bag akut nyresvigt kan vi medvirke til udviklingen af fremtidige strategier for en bedre forebyggelse af akut nyresvigt i Danmark.”

Bragt i Nyrenyt, december 2014.