Indlæg

NYRENYT 2 21 juni

Nyrenyt er på vej til din postkasse

NYRENYT 2 21 juniNyrenyt er på vej til dig i din postkasse eller på mail. Som altid har vi samlet en god blanding af personlige historier, inspiration til nyrevenlige retter samt viden om nyresygdom og behandling. Du kan allerede nu læse Nyrenyt her.

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

  • Eiler á Líknargøtu der fortæller om 20 år i dialyse og deler ud af hans erfaringer
  • Diabetesmedicin der i forskningsstudier viser en gavnlig effekt for personer med nedsat nyrefunktion
  • Ferie i Danmark når man er i dialyse
  • Hvordan du tilbereder lækre grøntsager, selvom du skal spare på Kalium

Husk at der er medlemsadgang på Nyrenyt på hjemmesiden. Som medlem har du heldigvis adgang til Nyrenyt.

Du logger ind med medlemsnummer eller din e-mail – og derefter en kode. Er det første gang du logger på, skal du vide, at vi aldrig har sendt dig en kode. Den vælger du selv ved at klikke på ”Glemt/mangler adgangskode”.

God læselyst

Antigen COVID-19

Danner transplanterede antistoffer efter COVID-19 vaccine?

Antistof-testNetop det spørgsmål er flere hospitaler rundt omkring i Danmark i gang med at finde svar på. Vi ved fra andre vacciner, at folk der er i immundæmpende behandling, er mindre beskyttet af vacciner generelt.

Mange af vores medlemmer er derfor forsat bekymrede og den bekymring deler Nyreforeningens formandskab også.

Det er derfor glædeligt, at der lige nu gennemføres et forskningsprojekt, som netop har til formål at undersøge effekten og varigheden af beskyttelsesgraden af de COVID-19 vacciner, som tilbydes organtransplanterede. Vi ved, at flere af vores medlemmer deltager i dette projekt og derigennem får målt, om de har antistoffer mod COVID-19.

Og på samme måder gennemføres der andre steder rutinemæssige antistof-test på sygehuset.

Forskningsprojektet er kun i sin spæde start og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt transplanterede generelt reagerer på de nuværende vacciner.

Men vi ved, at flere medlemmer er bekymrede, fordi de selv har fået eller har hørt, at andre har fået en negativ antistof-test. Selv efter 2. vaccine.

I Nyreforeningen tager vi situationen meget alvorligt, og vi er i øjeblikket ved at undersøge sagens rette sammenhæng, ligesom vi har givet vores bekymring videre til Sundhedsstyrelsen og Danske Patienter.

Lige så snart vi ved mere, melder vi mere ud.

Indtil videre vil vi gerne opfordre jer til, at passe rigtig godt på jer selv og hinanden. Og det gælder uanset om man er vaccineret eller ej.

 

Laboratorium Analyse

Millioner til forskning i dialysebehandling

10 millioner kroner skal fremover hjælpe dialysepatienter

Region Sjælland skriver i en pressemeddelelse, at Sjællands Universitetshospital har fået bevilget 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der skal nedbringe antallet af infektioner hos dialysepatienter. Niels Eske Bruun, overlæge og professor på Sjællands Universitetshospital fortæller, at projektet skal undersøge, om forebyggende antibiotika kan give færre infektioner og dermed større overlevelse for patienter i hæmodialyse. Hæmodialyse er en behandlingsform, hvor man renser blodet for affaldsstoffer og overflødig væske ved hjælp af en dialysemaskine og et dialysekateter.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Niels Eske Bruun uddyber “Jeg er rigtig glad for donationen til projektet. Vi skal se på, om forebyggende antibiotika før hver hæmodialysebehandling kan give færre livstruende infektioner og dermed færre indlæggelser. Er det tilfældet, så vil det kunne give øget livskvalitet for patienterne og i bedste fald også forlænge deres liv. Resultaterne har potentiale til at ændre den fremtidige dialysebehandling i Danmark og udlandet”.

Forskningsprojektet er et nationalt samarbejde mellem nyreafdelinger, hjerteafdelinger, infektionsmedicinske afdelinger og mikrobiologiske afdelinger i hele Danmark samt Statens Serum Institut.

FAKTA

  • I alt skal 800 patienter indgå i projektet.
  • På landsplan er ca. 2700 patienter i dialyse, heraf ca. 80 % i hæmodialyse, og der starter 600 nye hæmodialysebehandlinger hvert år.
  • Projektet løber over 4,5 år. Det igangsættes i efteråret 2020 og er støttet af Novo Nordisk Fonden med 10 mio. kroner.

 

Du kan også læse om forskningsprojektet i en artikel fra TV 2 Lorry her.

 

Nyrepatienter rammer plet, når de vurderer eget helbred

Birgith Engelst Grove præsenterer sit forskningsprojekt ved uddelingen af midler fra Nyreforeningens Forskningsfond i 2015.

Ny forskning viser direkte sammenhæng mellem nyrepatienters egen helbredsvurdering og deres nyrefunktion. Det viser et forskningsprojekt foretaget af sygeplejerske Birgith Engelst Grove, som er støttet af Nyreforeningens Forskningsfond.

Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion bliver hyppigt indkaldt til faste kontroller på hospitalet. Her får de taget blodprøver, målt blodtryk og man taler om patienternes symptomer. Kontrollerne er baseret på faste intervaller, og derfor indkaldes nogle patienter måske på tidspunkter, hvor de ikke har så mange symptomer og dermed i virkeligheden ville have gavn af at udskyde deres kontrol.

Måske kan man få et endnu bedre billede af patienternes tilstand og et mere fleksibelt patientforløb, hvis man spørger dem regelmæssigt om deres helbred, appetit og funktionsniveau? Det tyder Birgith Engelst Groves seneste forskning på. Hun er sygeplejerske, kandidat i sundhedsvidenskab og indleder et ph.d.-forløb den 1. september 2018.

Patientens egne oplysninger rammer plet

I samarbejde med Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital har den kommende ph.d.-studerende indsamlet oplysninger fra 126 nyrepatienter via spørgeskemaer. Her svarede de på spørgsmål om deres generelle helbred og appetit. Når hun sammenlignede patienternes svar med målingerne af deres nyrefunktion, så hun en klar sammenhæng:

“Når patienternes nyrefunktion aftog, kunne vi aflæse det i spørgeskemaerne, hvor patienterne rapporterede en ringere appetit og et dårligere helbred. Denne direkte sammenhæng mellem patientrapporterede oplysninger (PRO) og patienternes nyrefunktion er ikke set før,” fortæller Birgith Engelst Grove.

Resultaterne viser, at patienternes egen vurdering er en uvurderlig kilde til viden om deres helbred. Og den viden kan sundhedspersonalet bruge til at sætte ind med behandlingstiltag på de helt rigtige tidspunkter, mener Birgith Engelst Grove:

“Når vi har en systematisk indsamling af patienternes egne vurderinger, kan vi måske blive bedre til at iværksætte den rette behandling for den enkelte. Det er ikke ligegyldigt, hvornår patienten starter med dialyse, fysioterapi og særlig kostvejledning.”

Ny forskning på vej

Den 1. september 2018 indledte Birgith Engelst Grove et 4-årigt ph.d.-projekt. Her skal hun undersøge, om den ambulante behandling af nyrepatienter kan blive bedre og mere effektiv, hvis man bruger patienternes svar fra et spørgeskema til at vurdere deres behov for konsultation og til at problemfokusere samtalerne mellem læge og patient.

Patientens eget perspektiv på sygdom og symptomer gøres således til udgangspunkt for kontakten til ambulatoriet. Formålet er at give forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst tilrettelægger ambulant opfølgning af patienter med kronisk sygdom.

Antibiotika-kan-oege-risikoen-for-nyresten

Asiatisk frugtekstrakt kan måske opløse nyresten

En bestanddel, som er fundet i citrusfrugt, kan opløse calciumoxalat-krystaller, som danner den mest udbredte form for nyresten. Det viser et studie fra University of Houston. Forskerne mener, at undersøgelsen kan være første skridt mod en ny behandling af nyresten.

Nyresten er små hårde forekomster af mineral, som ca. 20 % af alle mænd og ca. 5 % af alle kvinder oplever mindst en gang i livet. Og det ser ud til, at forekomsten af nyresten er stigende.

Nyresten dannes ofte af calciumoxalat-krystaller, og resultaterne fra dette studie tyder på, at hydroxycitrat, som findes i citrusfrugt, kan mindske eller ligefrem opløse dannelsen af disse krystaller.

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Hydroxycitrat findes i den asiatiske garcinia cambogia frugt. I studiet her indtog syv frivillige hydroxycitrat i tre dage. Det gjorde, at forskerne kunne se, at hydroxycitratet udskilles via urinen – hvilket er nødvendigt for at behandlingen kan virke.

Selvom undersøgelsen viser grundlaget for et effektivt middel mod nyresten, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Der skal eksempelvis flere forsøg til for at fastslå, om det er sikkert at indtage over længere tid og hvilken dosering der kræves. Forskerne mener, at den første undersøgelse er lovende, og de forudser, at man potentielt kan reducere forekomsten af kroniske stendannere.

Det er dog vigtigt at huske på, at denne undersøgelse er lavet med personer, som tog tilskud af hydroxycitrat over tre dage, og derfor kan konklusionen ikke siges at være meget mere end ”lovende”. Nærmere undersøgelser skal være større og løbe over længere tid, før der kan konkluderes yderligere.

Undersøgelsen er publiceret i Nature, august 2016.

7 mio. til forskning i nyresygdom

3 danske forskere får over 7 mio. til nyreforskning fra Det Frie Forskningsråd. I alt har 56 forskere fået ca. 135 mio. kroner. Her kan du læse om de tre projekter, der skal give ny viden om nyresygdom.

Nyretransplantationer – vil øge 5 års overlevelsen fra 84 til 95 %

Det er vigtigt at forbedre resultatet af nyretransplantationer, både af økonomiske grunde og for den enkelte patients skyld. Projektets hypotese er, at en ny diagnostisk tilgang vil bidrage til forbedring af nyrefunktionen og de langsigtede resultater for transplanterede nyrer. Målet med dette projekt er derfor, at flere nyrepatienter stadig har deres transplanterede nyre 5 år efter transplantationen, helt konkret forventes procentdelen at stige fra 84 % til 95 %.

Bevilget beløb: 2.504.560 kr.
Modtager: Martin Ernst Tepel, Professor, SDU/ Institute of Molecular Medicine

Forståelse for udviklingen af nyrefibrose

Et led i kroniske nyresygdomme er, at det normale nyrevæv erstattes med arvæv, kaldet fibrose. Det medfører, at nyrens mange funktioner nedsættes, og at patienterne ultimativt må behandles med dialyse og nyretransplantation. De cellulære mekanismer bag fibrose er ikke veldefinerede, og man har kun begrænset viden om, hvordan tilstanden kan behandles.

Vi har udviklet en række modeller, som medfører udvikling af fibrose. Der ses her en øget produktion af signalstoffet prostaglandin E2 (PGE2), som spiller en vigtig rolle for regulering af nyrens mange funktioner. PGE2 binder til forskellige signalmodtagere (receptorer) på cellens overflade, og vi vil i dette projekt undersøge, om PGE2 receptorer er involveret i udviklingen af fibrose.

Hypotesen er, at stimulering eller blokering af specifikke PGE2 receptorer mindsker, at normalt nyrevæv erstattes med arvæv. Som modeller anvendes cellekulturer, som udsættes for stresspåvirkninger, veletablerede dyremodeller, hvor der induceres fibrose i nyrevævet samt studier på nyrevæv fra patienter med kroniske nyresygdomme.

Forståelsen af udvikling af nyrefibrose kan bidrage til at identificere nye mekanismer, som kan få betydning for behandling af patienter med kroniske nyresygdomme.

Bevilget beløb: 1.990.017 kr.
Modtager: Rikke Nørregaard Nielsen, Associate professor, Aarhus Universitet / Department of Clinical Medicine.

Bedre forståelse af cystisk fibrose og hvordan nyren arbejder

Patienter, der lider af den medfødte sygdom cystisk fibrose, mangler en bestemt ionkanal for klorid (CFTR) i kroppens kirtler, f.eks. i bugspytkirtlen og i lungerne. Dermed kan sekreter ikke dannes, og det udløser alvorlig funktionsnedsættelse i disse organer. Kirtlernes sekretvæske er hyppigt meget basisk, og det er især denne funktion, som er fraværende i patienter med cystisk fibrose. I nyren findes der også mange CFTR kloridkanaler, dog kender man ikke kanalens funktion her.

Vores samarbejdspartner kunne vise, at patienter med cystisk fibrose mangler evnen til at producere en alkalisk urin. Dette projekt vil undersøge CFTR kloridkanalens rolle i nyren og vil beskrive helt generelt, hvordan nyren regulerer produktion af basisk urin. Projektet vil dermed væsentligt forbedre vores forståelse af cystisk fibrose og tilføje grundlæggende viden om, hvordan nyren arbejder.

Bevilget beløb: 2.579.616 kr.
Modtager: Jens Leipziger, Professor, dr.med, Aarhus Universitet / Biomedicine, Physiology.

Fiskeolies effekt på hjerterytmen hos nyresyge i kronisk dialyse

Hvor udbredt er forstyrrelser i hjerterytmen hos dialysepatienter? Kan indtag af Omega-3 polyumættede fedtsyrer forebygge eller afhjælpe rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød hos denne patientgruppe? Det søger et 3 årigt ph.d. projekt på Aalborg Universitetshospital, støttet af Nyreforeningens Forskningsfond, at belyse.

Af Helle Wilmann Søndergaard

Nyresyge i kronisk dialyse har en betydelig overdødelighed i forhold til den almindelige befolkning. Op mod halvdelen af dødsfald blandt dialysepatienter skyldes hjertekarsygdom, og det anslås at en tredjedel dør en pludselig hjertedød forårsaget af hjerterytmeforstyrrelser. Forekomsten af forskellige hjerterytmeforstyrrelser er uafklaret, men der ses bl.a. en øget hyppighed af atrieflimren, som kan forårsage blodprop i hjernen og øge risikoen for tidlig død.

Hjertefrekvensvariabilitet

Dialysepatienter har ofte en nedsat funktion af nervesystemets regulering af hjerterytmen. Dette kan påvises ved en nedsat slag til slag variation i hjerterytmen over 24 timer– også kaldet en nedsat hjertefrekvensvariabilitet, som kan være relateret til en større risiko for pludselig hjertedød. Jo lavere hjertefrekvensvariabilitet, jo højere er risikoen for pludselig hjertedød.

Flere undersøgelser har vist, at indtag af fisk eller fiskeolie indeholdende Omega-3 polyumættede fedtsyrer kan give en højere hjertefrekvensvariabilitet og i nogle tilfælde virke stabiliserende på hjerterytmen, bl.a. på atrieflimren. Dette er dog ikke undersøgt tilstrækkeligt hos nyresyge i kronisk dialyse. Derfor udføres der for tiden et forskningsprojekt på Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og tilhørende dialysesatellitter. Formålet med projektet er dels at undersøge hjertefrekvensvariabiliteten og forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser hos patienter i kronisk dialyse og dels at undersøge, om kosttilskud med fiskeolie kan påvirke disse forhold i gunstig retning.

Nyreforeningen har talt med forsker Jesper Moesgaard Rantanen, som – i samarbejde med kollegaer på Nyremedicinsk og Hjertemedicinsk Afdeling – står for forskningsprojektet. Jesper Moesgaard Rantanen forklarer: ”Vi ved ikke nok om hjerterytmeforstyrrelser hos vores nyrepatienter, og hvorfor der er denne overdødelighed. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ved”.

Hvordan foregår projektet?

”Projektet består af to delprojekter,” fortsætter Jesper Moesgaard Rantanen. ”I første del af projektet ser vi på, hvordan det generelt ser ud med hjerterytmen hos vores dialysepatienter. 169 patienter i hæmodialyse, hjemme-hæmodialyse eller i peritonealdialyse får optaget hjerterytmen over 48 timer og får ligeledes foretaget en avanceret ultralydsskanning af hjertet. Herved kan vi vurdere hjertefrekvensvariabiliteten og forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser hos patienterne. Hos hæmodialysepatienterne laves hjerteskanningen før og efter dialysen, hvormed vi bliver klogere på selve dialysebehandlingens påvirkning af hjertemusklen. Samtidig undersøger vi, om der er en sammenhæng imellem hjertefrekvensvariabiliteten og indtaget af Omega-3 fedtsyrer. Dette vurderes ved hjælp af et spørgeskema omhandlende patientens kost samt ved at måle mængden af Omega-3 fedtsyrer i patientens blod og fedtvæv. I anden del af projektet deltager 112 patienter i et dobbeltblindet forsøg, hvor patienterne ved tilfældighedens princip fordeles til at indtage kapsler med enten Omega-3 polyumættede fedtsyrer eller olivenolie (placebo) i 3 måneder. Herefter gentages hjerterytmeoptagelse og blodprøver.”

Hvad er det præcist Omega-3 fedtsyrerne gør i kroppen?

”Omega-3 fedtsyrer har mange potentielt positive effekter på kroppen. De bliver indbygget i cellemembranen i alle kroppens celler og kan dermed påvirke cellemembranens funktion. Herunder den elektriske stabilitet, som har betydning for hjertecellernes evne til at lede elektriske impulser, som styrer hjerterytmen. Det er der tidligere lavet mange undersøgelser hos andre grupper af patienter, og der er ingen tvivl om, at Omega-3 fedtsyrer kan påvirke hjerterytmen, men om effekten er klinisk betydende er stadig usikker.”

Hvordan vil dette forskningsprojekt komme nyresyge til gode?

”Rytmeforstyrrelser er ikke altid noget, man kan mærke, så de kan godt være til stede uden man ved det,” forklarer Jesper Moesgaard Rantanen. ”Så det vi – for det første – får ud af denne undersøgelse, er et bedre indblik i, hvordan det ser ud med rytmeforstyrrelser hos vores dialysepatienter, samt en større forståelse for hjertemuskelfunktionen under hæmodialyse. Hvis vi kan påvise en større forekomst af uerkendte rytmeforstyrrelser, vil vi fremover screene dialysepatienter med hjerterytmeoptagelser og dermed kunne opstarte eventuel forebyggende behandling med blodfortyndende medicin før patienterne udvikler komplikationer, som fx blodprop i hjernen.”

”Det andet vi får ud af undersøgelsen er en viden om sammenhængen mellem hjerterytme, hjertefrekvensvariabilitet og den mængde Omega-3 fedtsyrer dialysepatienterne indtager. Og ikke mindst om der er forskel på, om Omega-3 fedtsyrerne kommer fra fisk i kosten eller fra fiskeoliekapsler. Vi ved fra kostundersøgelser, at nyresyge i kronisk dialyse generelt har et lavt indtag af fisk sammenlignet med raske og andre grupper af kronisk syge. Dette skyldes formentlig en kombination af nedsat appetit og forskellige restriktioner i kosten, der gør, at kosten ikke bliver så varieret. Påvises en betydende effekt af kosttilskud med fiskeolie i forhold til hjerterytmen, kan det – især for de patienter, der ikke spiser tilstrækkeligt med fisk – være en mulig ny, billig og veltolereret behandling, som potentielt kan reducere sygeligheden, mindske risikoen for alvorlige komplikationer samt bedre overlevelsen for mennesker i kronisk dialyse,” slutter Jesper Moesgaard Rantanen.

 

Bragt i Nyrenyt, marts 2016

forskning-i-nyresygdomme

Du kan påvirke forskning i nyretransplantation

Nyreforeningen er blevet gjort opmærksomme på et internationalt forskningsprojekt, som vi gerne vil støtte. Det går ud på at finde frem til de ting, som er vigtigst for patienter, pårørende og professionelle i forhold til nyretransplantation.

For at deltage kræver det, at du har et vist kendskab til transplantation, enten som patient, pårørende eller professionel, at du har et rimeligt kendskab til engelsk, og at du kan afsætte 5-10 minutter 3 gange fra nu til juni 2016 til at udfylde et spørgeskema.

Vi håber, så mange medlemmer som muligt vil deltage i undersøgelsen, da vi med deltagelse kan være med til at påvirke, hvad forskerne vil lægge vægt på at forske i mange år frem i tiden.

Du kan skrive dig op til at deltage via dette link: www.songinitiative.org/songtxdelphiregistration

Forskning i HPV hos nyretransplanterede

De fleste mennesker vil i løbet af deres liv få en eller flere infektioner med Human papillomavirus (HPV). Hos organtransplanterede er det velkendt, at forekomsten af vorter på huden er hyppigere end hos personer med normalt immunforsvar. Om det samme gælder for kønsvorter hos organtransplanterede ved vi meget lidt om.

Det er desuden velkendt, at organtransplanterede har øget risiko for hudkræft forårsaget af solpåvirkning. Man er i de senere år blevet tiltagende opmærksom på, at HPV kan forårsage kræft på hud og slimhinder på kønsdelene inkl. i analkanalen. Danske undersøgelser har fundet, at personer med nedsat immunforsvar har øget forekomst af disse kræftformer i forhold til personer med normalt immunforsvar.

Forekomsten af HPV infektion på kønsdelene, livmoderhalsen og analkanalen samt i halsen og forstadier til kræft disse steder hos danske nyretransplanterede kendes ikke.

I januar 2016 starter vi derfor et nyt forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem Hud- og kønssygdomsklinikken, Bispebjerg Hospital, Kræftens Bekæmpelse og Nefrologisk klinik, Rigshospitalet. Studiet vil omfatte 200 nyretransplanterede patienter og 200 personer med normalt immunforsvar. Vi vil undersøge forekomsten af HPV på livmoderhalsen, penis, analkanalen og i halsen, og tillige forekomsten af forstadier til kræft på livmoderhalsen og i analkanalen.

Vores mål er at afdække mulige risikofaktorer for udvikling af forstadier til kræft på livmoderhalsen og i analkanalen bl.a. ved hjælp af et spørgeskema med spørgsmål vedrørende livstilsfaktorer, reproduktion, tidligere HPV relaterede lidelser og seksualvaner.

Viden om HPV infektion og forstadier til de kræftformer som HPV virus kan forårsage hos nyretransplanterede og viden om årsager til udvikling heraf er vigtig. Jo tidligere forstadier til HPV-relateret kræft opdages jo bedre er muligheden for behandling, så forstadierne ikke udvikles til egentlig kræft

Det er vores håb, at mange vil vise interesse for at deltage i forskningsprojektet.

Mvh. Helle Kiellberg Larsen, fungerende overlæge, ph.d. studerende, Hud- og kønssygdomsklinikken, Bispebjerg Hospital

Oel-nedsaetter-risikoen-for-nyresten

Øl nedsætter risikoen for nyresten

Der er godt nyt, hvis du kan lide øl, vin og kaffe. Moderate øldrikkere har nemlig en nedsat risiko på 41 % for at få nyresten, viser et amerikansk studie. Til gengæld skal du passe på med for meget sodavand.

Et studie, offentliggjort i Clinical Journal of the American Society of Nephrology, har set på forskellige drikkevarers effekt på risikoen for at danne nyresten, og det ser ud til, at nogle drikkevarer øger risikoen for nyresten, mens andre mindsker risikoen.

Nyresten er sten, der dannes i urinen og som kan sætte sig fast i din nyre eller urinle­der. Stenene består af krystaller og organisk materiale, og de fleste af stenene indeholder calcium (kalk). Krystallerne dannes, når visse salte i urinen, der normalt er opløste, f.eks. calcium og oxalsyre eller calcium og fosfat, samler sig til sten. Kost, fedme, dehydrering og visse sygdomme som f.eks. diabetes kan øge risikoen for nyresten. Nyresten rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde.

Drik meget – men overvej hvad du drikker

Hvis du danner nyresten, vil du ofte blive rådet til at drikke meget for at forebygge dannelsen af flere sten. Men det er altså ikke helt ligegyldigt, hvad du drikker, hvis man skal tro det amerikanske studie. Studiet bygger på oplysninger fra 194.000 mennesker, som har udfyldt spørgeskemaer om deres livsstil og sygehistorie.

Studiet viser blandt andet, at hvis du skærer ned på eller helt dropper drikkevarer med sukker, så kan du reducere risikoen for nyresten. Mennesker som drikker en eller flere drikke med meget sukker, f.eks. sodavand, om dagen har 23 % højere risiko for at udvikle nyresten, end mennesker som drikker mindre end én sodavand om ugen.

Tidligere studier har ligeledes vist, ar drikkevarer med sukker hænger sammen med en forhøjet risiko for nyresten. Det er dog ikke bevist, at store mængder af sodavand alene kan forøge risikoen, men der er tegn på, at et stort indtag af drikkevarer med sukker sammen med f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme eller fedme kan forhøje risikoen.

På den anden side er der også drikkevarer, som tilsyneladende mindsker risikoen for nyresten.

Mennesker der hyppigt drikker øl har 41 % lavere risiko for at danne nyresten, end dem der slet ikke drikker øl. Det samme gælder for vin, hvor tallet er 33 %. Kaffe har også en positiv effekt med 26 % lavere risiko, og herudover kommer koffeinfri kaffe (16 % lavere), te (11 % lavere) og appelsinjuice (12 % lavere).