Indlæg

Laboratorium Analyse

Millioner til forskning i dialysebehandling

10 millioner kroner skal fremover hjælpe dialysepatienter

Region Sjælland skriver i en pressemeddelelse, at Sjællands Universitetshospital har fået bevilget 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der skal nedbringe antallet af infektioner hos dialysepatienter. Niels Eske Bruun, overlæge og professor på Sjællands Universitetshospital fortæller, at projektet skal undersøge, om forebyggende antibiotika kan give færre infektioner og dermed større overlevelse for patienter i hæmodialyse. Hæmodialyse er en behandlingsform, hvor man renser blodet for affaldsstoffer og overflødig væske ved hjælp af en dialysemaskine og et dialysekateter.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Niels Eske Bruun uddyber “Jeg er rigtig glad for donationen til projektet. Vi skal se på, om forebyggende antibiotika før hver hæmodialysebehandling kan give færre livstruende infektioner og dermed færre indlæggelser. Er det tilfældet, så vil det kunne give øget livskvalitet for patienterne og i bedste fald også forlænge deres liv. Resultaterne har potentiale til at ændre den fremtidige dialysebehandling i Danmark og udlandet”.

Forskningsprojektet er et nationalt samarbejde mellem nyreafdelinger, hjerteafdelinger, infektionsmedicinske afdelinger og mikrobiologiske afdelinger i hele Danmark samt Statens Serum Institut.

FAKTA

  • I alt skal 800 patienter indgå i projektet.
  • På landsplan er ca. 2700 patienter i dialyse, heraf ca. 80 % i hæmodialyse, og der starter 600 nye hæmodialysebehandlinger hvert år.
  • Projektet løber over 4,5 år. Det igangsættes i efteråret 2020 og er støttet af Novo Nordisk Fonden med 10 mio. kroner.

 

Du kan også læse om forskningsprojektet i en artikel fra TV 2 Lorry her.

 

Nyrepatienter rammer plet, når de vurderer eget helbred

Birgith Engelst Grove præsenterer sit forskningsprojekt ved uddelingen af midler fra Nyreforeningens Forskningsfond i 2015.

Ny forskning viser direkte sammenhæng mellem nyrepatienters egen helbredsvurdering og deres nyrefunktion. Det viser et forskningsprojekt foretaget af sygeplejerske Birgith Engelst Grove, som er støttet af Nyreforeningens Forskningsfond.

Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion bliver hyppigt indkaldt til faste kontroller på hospitalet. Her får de taget blodprøver, målt blodtryk og man taler om patienternes symptomer. Kontrollerne er baseret på faste intervaller, og derfor indkaldes nogle patienter måske på tidspunkter, hvor de ikke har så mange symptomer og dermed i virkeligheden ville have gavn af at udskyde deres kontrol.

Måske kan man få et endnu bedre billede af patienternes tilstand og et mere fleksibelt patientforløb, hvis man spørger dem regelmæssigt om deres helbred, appetit og funktionsniveau? Det tyder Birgith Engelst Groves seneste forskning på. Hun er sygeplejerske, kandidat i sundhedsvidenskab og indleder et ph.d.-forløb den 1. september 2018.

Patientens egne oplysninger rammer plet

I samarbejde med Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital har den kommende ph.d.-studerende indsamlet oplysninger fra 126 nyrepatienter via spørgeskemaer. Her svarede de på spørgsmål om deres generelle helbred og appetit. Når hun sammenlignede patienternes svar med målingerne af deres nyrefunktion, så hun en klar sammenhæng:

“Når patienternes nyrefunktion aftog, kunne vi aflæse det i spørgeskemaerne, hvor patienterne rapporterede en ringere appetit og et dårligere helbred. Denne direkte sammenhæng mellem patientrapporterede oplysninger (PRO) og patienternes nyrefunktion er ikke set før,” fortæller Birgith Engelst Grove.

Resultaterne viser, at patienternes egen vurdering er en uvurderlig kilde til viden om deres helbred. Og den viden kan sundhedspersonalet bruge til at sætte ind med behandlingstiltag på de helt rigtige tidspunkter, mener Birgith Engelst Grove:

“Når vi har en systematisk indsamling af patienternes egne vurderinger, kan vi måske blive bedre til at iværksætte den rette behandling for den enkelte. Det er ikke ligegyldigt, hvornår patienten starter med dialyse, fysioterapi og særlig kostvejledning.”

Ny forskning på vej

Den 1. september 2018 indledte Birgith Engelst Grove et 4-årigt ph.d.-projekt. Her skal hun undersøge, om den ambulante behandling af nyrepatienter kan blive bedre og mere effektiv, hvis man bruger patienternes svar fra et spørgeskema til at vurdere deres behov for konsultation og til at problemfokusere samtalerne mellem læge og patient.

Patientens eget perspektiv på sygdom og symptomer gøres således til udgangspunkt for kontakten til ambulatoriet. Formålet er at give forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst tilrettelægger ambulant opfølgning af patienter med kronisk sygdom.

Antibiotika-kan-oege-risikoen-for-nyresten

Asiatisk frugtekstrakt kan måske opløse nyresten

En bestanddel, som er fundet i citrusfrugt, kan opløse calciumoxalat-krystaller, som danner den mest udbredte form for nyresten. Det viser et studie fra University of Houston. Forskerne mener, at undersøgelsen kan være første skridt mod en ny behandling af nyresten.

Nyresten er små hårde forekomster af mineral, som ca. 20 % af alle mænd og ca. 5 % af alle kvinder oplever mindst en gang i livet. Og det ser ud til, at forekomsten af nyresten er stigende.

Nyresten dannes ofte af calciumoxalat-krystaller, og resultaterne fra dette studie tyder på, at hydroxycitrat, som findes i citrusfrugt, kan mindske eller ligefrem opløse dannelsen af disse krystaller.

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Hydroxycitrat findes i den asiatiske garcinia cambogia frugt. I studiet her indtog syv frivillige hydroxycitrat i tre dage. Det gjorde, at forskerne kunne se, at hydroxycitratet udskilles via urinen – hvilket er nødvendigt for at behandlingen kan virke.

Selvom undersøgelsen viser grundlaget for et effektivt middel mod nyresten, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Der skal eksempelvis flere forsøg til for at fastslå, om det er sikkert at indtage over længere tid og hvilken dosering der kræves. Forskerne mener, at den første undersøgelse er lovende, og de forudser, at man potentielt kan reducere forekomsten af kroniske stendannere.

Det er dog vigtigt at huske på, at denne undersøgelse er lavet med personer, som tog tilskud af hydroxycitrat over tre dage, og derfor kan konklusionen ikke siges at være meget mere end ”lovende”. Nærmere undersøgelser skal være større og løbe over længere tid, før der kan konkluderes yderligere.

Undersøgelsen er publiceret i Nature, august 2016.

7 mio. til forskning i nyresygdom

3 danske forskere får over 7 mio. til nyreforskning fra Det Frie Forskningsråd. I alt har 56 forskere fået ca. 135 mio. kroner. Her kan du læse om de tre projekter, der skal give ny viden om nyresygdom.

Nyretransplantationer – vil øge 5 års overlevelsen fra 84 til 95 %

Det er vigtigt at forbedre resultatet af nyretransplantationer, både af økonomiske grunde og for den enkelte patients skyld. Projektets hypotese er, at en ny diagnostisk tilgang vil bidrage til forbedring af nyrefunktionen og de langsigtede resultater for transplanterede nyrer. Målet med dette projekt er derfor, at flere nyrepatienter stadig har deres transplanterede nyre 5 år efter transplantationen, helt konkret forventes procentdelen at stige fra 84 % til 95 %.

Bevilget beløb: 2.504.560 kr.
Modtager: Martin Ernst Tepel, Professor, SDU/ Institute of Molecular Medicine

Forståelse for udviklingen af nyrefibrose

Et led i kroniske nyresygdomme er, at det normale nyrevæv erstattes med arvæv, kaldet fibrose. Det medfører, at nyrens mange funktioner nedsættes, og at patienterne ultimativt må behandles med dialyse og nyretransplantation. De cellulære mekanismer bag fibrose er ikke veldefinerede, og man har kun begrænset viden om, hvordan tilstanden kan behandles.

Vi har udviklet en række modeller, som medfører udvikling af fibrose. Der ses her en øget produktion af signalstoffet prostaglandin E2 (PGE2), som spiller en vigtig rolle for regulering af nyrens mange funktioner. PGE2 binder til forskellige signalmodtagere (receptorer) på cellens overflade, og vi vil i dette projekt undersøge, om PGE2 receptorer er involveret i udviklingen af fibrose.

Hypotesen er, at stimulering eller blokering af specifikke PGE2 receptorer mindsker, at normalt nyrevæv erstattes med arvæv. Som modeller anvendes cellekulturer, som udsættes for stresspåvirkninger, veletablerede dyremodeller, hvor der induceres fibrose i nyrevævet samt studier på nyrevæv fra patienter med kroniske nyresygdomme.

Forståelsen af udvikling af nyrefibrose kan bidrage til at identificere nye mekanismer, som kan få betydning for behandling af patienter med kroniske nyresygdomme.

Bevilget beløb: 1.990.017 kr.
Modtager: Rikke Nørregaard Nielsen, Associate professor, Aarhus Universitet / Department of Clinical Medicine.

Bedre forståelse af cystisk fibrose og hvordan nyren arbejder

Patienter, der lider af den medfødte sygdom cystisk fibrose, mangler en bestemt ionkanal for klorid (CFTR) i kroppens kirtler, f.eks. i bugspytkirtlen og i lungerne. Dermed kan sekreter ikke dannes, og det udløser alvorlig funktionsnedsættelse i disse organer. Kirtlernes sekretvæske er hyppigt meget basisk, og det er især denne funktion, som er fraværende i patienter med cystisk fibrose. I nyren findes der også mange CFTR kloridkanaler, dog kender man ikke kanalens funktion her.

Vores samarbejdspartner kunne vise, at patienter med cystisk fibrose mangler evnen til at producere en alkalisk urin. Dette projekt vil undersøge CFTR kloridkanalens rolle i nyren og vil beskrive helt generelt, hvordan nyren regulerer produktion af basisk urin. Projektet vil dermed væsentligt forbedre vores forståelse af cystisk fibrose og tilføje grundlæggende viden om, hvordan nyren arbejder.

Bevilget beløb: 2.579.616 kr.
Modtager: Jens Leipziger, Professor, dr.med, Aarhus Universitet / Biomedicine, Physiology.

Fiskeolies effekt på hjerterytmen hos nyresyge i kronisk dialyse

Hvor udbredt er forstyrrelser i hjerterytmen hos dialysepatienter? Kan indtag af Omega-3 polyumættede fedtsyrer forebygge eller afhjælpe rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød hos denne patientgruppe? Det søger et 3 årigt ph.d. projekt på Aalborg Universitetshospital, støttet af Nyreforeningens Forskningsfond, at belyse.

Af Helle Wilmann Søndergaard

Nyresyge i kronisk dialyse har en betydelig overdødelighed i forhold til den almindelige befolkning. Op mod halvdelen af dødsfald blandt dialysepatienter skyldes hjertekarsygdom, og det anslås at en tredjedel dør en pludselig hjertedød forårsaget af hjerterytmeforstyrrelser. Forekomsten af forskellige hjerterytmeforstyrrelser er uafklaret, men der ses bl.a. en øget hyppighed af atrieflimren, som kan forårsage blodprop i hjernen og øge risikoen for tidlig død.

Hjertefrekvensvariabilitet

Dialysepatienter har ofte en nedsat funktion af nervesystemets regulering af hjerterytmen. Dette kan påvises ved en nedsat slag til slag variation i hjerterytmen over 24 timer– også kaldet en nedsat hjertefrekvensvariabilitet, som kan være relateret til en større risiko for pludselig hjertedød. Jo lavere hjertefrekvensvariabilitet, jo højere er risikoen for pludselig hjertedød.

Flere undersøgelser har vist, at indtag af fisk eller fiskeolie indeholdende Omega-3 polyumættede fedtsyrer kan give en højere hjertefrekvensvariabilitet og i nogle tilfælde virke stabiliserende på hjerterytmen, bl.a. på atrieflimren. Dette er dog ikke undersøgt tilstrækkeligt hos nyresyge i kronisk dialyse. Derfor udføres der for tiden et forskningsprojekt på Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og tilhørende dialysesatellitter. Formålet med projektet er dels at undersøge hjertefrekvensvariabiliteten og forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser hos patienter i kronisk dialyse og dels at undersøge, om kosttilskud med fiskeolie kan påvirke disse forhold i gunstig retning.

Nyreforeningen har talt med forsker Jesper Moesgaard Rantanen, som – i samarbejde med kollegaer på Nyremedicinsk og Hjertemedicinsk Afdeling – står for forskningsprojektet. Jesper Moesgaard Rantanen forklarer: ”Vi ved ikke nok om hjerterytmeforstyrrelser hos vores nyrepatienter, og hvorfor der er denne overdødelighed. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ved”.

Hvordan foregår projektet?

”Projektet består af to delprojekter,” fortsætter Jesper Moesgaard Rantanen. ”I første del af projektet ser vi på, hvordan det generelt ser ud med hjerterytmen hos vores dialysepatienter. 169 patienter i hæmodialyse, hjemme-hæmodialyse eller i peritonealdialyse får optaget hjerterytmen over 48 timer og får ligeledes foretaget en avanceret ultralydsskanning af hjertet. Herved kan vi vurdere hjertefrekvensvariabiliteten og forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser hos patienterne. Hos hæmodialysepatienterne laves hjerteskanningen før og efter dialysen, hvormed vi bliver klogere på selve dialysebehandlingens påvirkning af hjertemusklen. Samtidig undersøger vi, om der er en sammenhæng imellem hjertefrekvensvariabiliteten og indtaget af Omega-3 fedtsyrer. Dette vurderes ved hjælp af et spørgeskema omhandlende patientens kost samt ved at måle mængden af Omega-3 fedtsyrer i patientens blod og fedtvæv. I anden del af projektet deltager 112 patienter i et dobbeltblindet forsøg, hvor patienterne ved tilfældighedens princip fordeles til at indtage kapsler med enten Omega-3 polyumættede fedtsyrer eller olivenolie (placebo) i 3 måneder. Herefter gentages hjerterytmeoptagelse og blodprøver.”

Hvad er det præcist Omega-3 fedtsyrerne gør i kroppen?

”Omega-3 fedtsyrer har mange potentielt positive effekter på kroppen. De bliver indbygget i cellemembranen i alle kroppens celler og kan dermed påvirke cellemembranens funktion. Herunder den elektriske stabilitet, som har betydning for hjertecellernes evne til at lede elektriske impulser, som styrer hjerterytmen. Det er der tidligere lavet mange undersøgelser hos andre grupper af patienter, og der er ingen tvivl om, at Omega-3 fedtsyrer kan påvirke hjerterytmen, men om effekten er klinisk betydende er stadig usikker.”

Hvordan vil dette forskningsprojekt komme nyresyge til gode?

”Rytmeforstyrrelser er ikke altid noget, man kan mærke, så de kan godt være til stede uden man ved det,” forklarer Jesper Moesgaard Rantanen. ”Så det vi – for det første – får ud af denne undersøgelse, er et bedre indblik i, hvordan det ser ud med rytmeforstyrrelser hos vores dialysepatienter, samt en større forståelse for hjertemuskelfunktionen under hæmodialyse. Hvis vi kan påvise en større forekomst af uerkendte rytmeforstyrrelser, vil vi fremover screene dialysepatienter med hjerterytmeoptagelser og dermed kunne opstarte eventuel forebyggende behandling med blodfortyndende medicin før patienterne udvikler komplikationer, som fx blodprop i hjernen.”

”Det andet vi får ud af undersøgelsen er en viden om sammenhængen mellem hjerterytme, hjertefrekvensvariabilitet og den mængde Omega-3 fedtsyrer dialysepatienterne indtager. Og ikke mindst om der er forskel på, om Omega-3 fedtsyrerne kommer fra fisk i kosten eller fra fiskeoliekapsler. Vi ved fra kostundersøgelser, at nyresyge i kronisk dialyse generelt har et lavt indtag af fisk sammenlignet med raske og andre grupper af kronisk syge. Dette skyldes formentlig en kombination af nedsat appetit og forskellige restriktioner i kosten, der gør, at kosten ikke bliver så varieret. Påvises en betydende effekt af kosttilskud med fiskeolie i forhold til hjerterytmen, kan det – især for de patienter, der ikke spiser tilstrækkeligt med fisk – være en mulig ny, billig og veltolereret behandling, som potentielt kan reducere sygeligheden, mindske risikoen for alvorlige komplikationer samt bedre overlevelsen for mennesker i kronisk dialyse,” slutter Jesper Moesgaard Rantanen.

 

Bragt i Nyrenyt, marts 2016

forskning-i-nyresygdomme

Du kan påvirke forskning i nyretransplantation

Nyreforeningen er blevet gjort opmærksomme på et internationalt forskningsprojekt, som vi gerne vil støtte. Det går ud på at finde frem til de ting, som er vigtigst for patienter, pårørende og professionelle i forhold til nyretransplantation.

For at deltage kræver det, at du har et vist kendskab til transplantation, enten som patient, pårørende eller professionel, at du har et rimeligt kendskab til engelsk, og at du kan afsætte 5-10 minutter 3 gange fra nu til juni 2016 til at udfylde et spørgeskema.

Vi håber, så mange medlemmer som muligt vil deltage i undersøgelsen, da vi med deltagelse kan være med til at påvirke, hvad forskerne vil lægge vægt på at forske i mange år frem i tiden.

Du kan skrive dig op til at deltage via dette link: www.songinitiative.org/songtxdelphiregistration

Forskning i HPV hos nyretransplanterede

De fleste mennesker vil i løbet af deres liv få en eller flere infektioner med Human papillomavirus (HPV). Hos organtransplanterede er det velkendt, at forekomsten af vorter på huden er hyppigere end hos personer med normalt immunforsvar. Om det samme gælder for kønsvorter hos organtransplanterede ved vi meget lidt om.

Det er desuden velkendt, at organtransplanterede har øget risiko for hudkræft forårsaget af solpåvirkning. Man er i de senere år blevet tiltagende opmærksom på, at HPV kan forårsage kræft på hud og slimhinder på kønsdelene inkl. i analkanalen. Danske undersøgelser har fundet, at personer med nedsat immunforsvar har øget forekomst af disse kræftformer i forhold til personer med normalt immunforsvar.

Forekomsten af HPV infektion på kønsdelene, livmoderhalsen og analkanalen samt i halsen og forstadier til kræft disse steder hos danske nyretransplanterede kendes ikke.

I januar 2016 starter vi derfor et nyt forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem Hud- og kønssygdomsklinikken, Bispebjerg Hospital, Kræftens Bekæmpelse og Nefrologisk klinik, Rigshospitalet. Studiet vil omfatte 200 nyretransplanterede patienter og 200 personer med normalt immunforsvar. Vi vil undersøge forekomsten af HPV på livmoderhalsen, penis, analkanalen og i halsen, og tillige forekomsten af forstadier til kræft på livmoderhalsen og i analkanalen.

Vores mål er at afdække mulige risikofaktorer for udvikling af forstadier til kræft på livmoderhalsen og i analkanalen bl.a. ved hjælp af et spørgeskema med spørgsmål vedrørende livstilsfaktorer, reproduktion, tidligere HPV relaterede lidelser og seksualvaner.

Viden om HPV infektion og forstadier til de kræftformer som HPV virus kan forårsage hos nyretransplanterede og viden om årsager til udvikling heraf er vigtig. Jo tidligere forstadier til HPV-relateret kræft opdages jo bedre er muligheden for behandling, så forstadierne ikke udvikles til egentlig kræft

Det er vores håb, at mange vil vise interesse for at deltage i forskningsprojektet.

Mvh. Helle Kiellberg Larsen, fungerende overlæge, ph.d. studerende, Hud- og kønssygdomsklinikken, Bispebjerg Hospital

Oel-nedsaetter-risikoen-for-nyresten

Øl nedsætter risikoen for nyresten

Der er godt nyt, hvis du kan lide øl, vin og kaffe. Moderate øldrikkere har nemlig en nedsat risiko på 41 % for at få nyresten, viser et amerikansk studie. Til gengæld skal du passe på med for meget sodavand.

Et studie, offentliggjort i Clinical Journal of the American Society of Nephrology, har set på forskellige drikkevarers effekt på risikoen for at danne nyresten, og det ser ud til, at nogle drikkevarer øger risikoen for nyresten, mens andre mindsker risikoen.

Nyresten er sten, der dannes i urinen og som kan sætte sig fast i din nyre eller urinle­der. Stenene består af krystaller og organisk materiale, og de fleste af stenene indeholder calcium (kalk). Krystallerne dannes, når visse salte i urinen, der normalt er opløste, f.eks. calcium og oxalsyre eller calcium og fosfat, samler sig til sten. Kost, fedme, dehydrering og visse sygdomme som f.eks. diabetes kan øge risikoen for nyresten. Nyresten rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde.

Drik meget – men overvej hvad du drikker

Hvis du danner nyresten, vil du ofte blive rådet til at drikke meget for at forebygge dannelsen af flere sten. Men det er altså ikke helt ligegyldigt, hvad du drikker, hvis man skal tro det amerikanske studie. Studiet bygger på oplysninger fra 194.000 mennesker, som har udfyldt spørgeskemaer om deres livsstil og sygehistorie.

Studiet viser blandt andet, at hvis du skærer ned på eller helt dropper drikkevarer med sukker, så kan du reducere risikoen for nyresten. Mennesker som drikker en eller flere drikke med meget sukker, f.eks. sodavand, om dagen har 23 % højere risiko for at udvikle nyresten, end mennesker som drikker mindre end én sodavand om ugen.

Tidligere studier har ligeledes vist, ar drikkevarer med sukker hænger sammen med en forhøjet risiko for nyresten. Det er dog ikke bevist, at store mængder af sodavand alene kan forøge risikoen, men der er tegn på, at et stort indtag af drikkevarer med sukker sammen med f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme eller fedme kan forhøje risikoen.

På den anden side er der også drikkevarer, som tilsyneladende mindsker risikoen for nyresten.

Mennesker der hyppigt drikker øl har 41 % lavere risiko for at danne nyresten, end dem der slet ikke drikker øl. Det samme gælder for vin, hvor tallet er 33 %. Kaffe har også en positiv effekt med 26 % lavere risiko, og herudover kommer koffeinfri kaffe (16 % lavere), te (11 % lavere) og appelsinjuice (12 % lavere).

Overgangen fra barn til voksen med en kronisk sygdom

Hvordan kan de sundhedsprofessionelle på bedste måde støtte unge med kronisk sygdom i overgangen fra barn til voksen? Det søger et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital, støttet af Nyreforeningens forskningsfond, at finde svar på.

Af Helle Wilmann Søndergaard

Det har længe været erkendt, at overgangen fra ungdom til voksenlivet, når man har en kronisk sygdom, kan være problematisk. Den unge er i en sårbar periode samtidig med, at omgivelserne forventer en øget selvstændighed og ansvarlighed i forhold til at tage vare på sig selv og på sygdommen. Dette kan resultere i problemer med f.eks. at møde til aftalte konsultationer, overholdelse af behandlingsanvisninger, som fx at tage den ordinerede medicin, og med at frigøre sig fra forældrene.

Nyreforeningen har talt med Mette Spliid Ludvigsen, tidligere ansat som forskningssygeplejerske på Nyremedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Mette har sammen med Hanne Aagaard, Børneafdelingen og Jette Svanholm, Hjertemedicinsk Afdeling udviklet projektet ”Transition på tværs af alder, køn og diagnose”. Det er et tværgående projekt, der skal bidrage til en forståelse af de unges oplevelser i forbindelse med deres modnings- og selvstændighedsproces i overgangen til voksenlivet med en kronisk sygdom. Projekter omfatter unge med enten nyresygdom, hjertesygdom eller cystisk fibrose, som kommer til konsultation mindst en gang om året. Projektet løber over ca. 6 år og har til formål at frembringe ny viden til sundhedsprofessionelle om unges perspektiv på deres liv og sygdom samt omkring samspillet imellem de unge og de sundhedsprofessionelle.

De unges perspektiv

Mette Spliid Ludvigsen fortæller: ”Vi er meget optagede af de unges perspektiv i vores projekt. Der er tidligere lavet forskning, der tager undgangspunkt i de professionelles synspunkt og i forældrenes synspunkt. Der findes studier, hvor der spørges til, hvad forældre ønsker sig og hvad de professionelle ønsker sig, men ikke mange projekter går ind og tager udgangspunkt i de unges perspektiv. Så det var egentlig det, der satte os i gang med dette projekt. Det kan jo ikke passe, at vi gerne vil gøre en masse for de unge mennesker, men at vi ikke spørger dem, hvad de selv ønsker.”

”For at få fat i patientperspektivet, er det nødvendigt at være med og opleve, hvad det er, de unge oplever, når de er på hospitalet. Vi har derfor valgt at lave nogle observationer. Vi har fået lov til at følge med ind og overvære konsultationer mellem den unge og læge, sygeplejerske og andre, den unge møder på hospitalet. Vi laver efterfølgende interviews med de unge, hvor de bliver spurgt til, hvordan de oplevede at komme til konsultationen generelt; hvad de fik ud af det og hvordan de oplever den kommunikation, der var. Vi er også optaget af, hvilken betydning det har at have forældrene med til konsultationen. Projektet er tilrettelagt sådan, at vi taler med de samme unge tre gange –når de er 13-14 år, 15-16 år og 18-19 år. Vores fokus er at se den udvikling, der sker i løbet af de år,” siger Mette Spliid Ludvigsen.

Konsultationerne

Mette Spliid Ludvigsen oplever, at kommunikationen ved konsultationerne ofte foregår efter en helt bestemt ’skabelon’: ”Lægen stiller spørgsmålene direkte henvendt til den unge, den unge svarer og forældrene supplerer. Oftest er det lægen, der beslutter, hvilke emner der skal drøftes. De unge er ikke så optagede af sygdomsmekanismer, men mere af hvordan sygdommen påvirker deres dagligdag og sociale liv: ”Kan jeg få lov til at spille fodbold” og ”kan jeg være fysisk aktiv som alle de andre”. De 13-14 årige har meget behov for at læne sig op ad forældrene. I den næste aldersgruppe, som lige er påbegyndt og hvor de unge er blevet ca. to år ældre, er forældrene kommet mere i baggrunden.”

Fælles beslutningstagen

Mette Spliid Ludvigsen fortsætter: ”Fra andre projekter ved vi, at vi professionelle ofte tror, vi ved, hvad de unge vil – men det ved vi bare ikke. Hvis man fx har to ligeværdige behandlinger, hvor den ene indebærer, at den unge skal stikkes, kan man som professionel være tilbøjelig til at tro, at den unge vil foretrække en daglig pille fremfor med mellemrum at skulle have et stik. Men det har vist sig, at det ikke altid er tilfældet, hvis den unge får mulighed for at vælge selv”.

Mette Spliid Ludvigsen har ved en af konsultationerne oplevet, at lægen tog den unge med i beslutningen omkring en behandlingsform: ”Jeg kunne se, at den unge nærmest ’rankede sig’, og i det efterfølgende interview gav han udtryk for stor tilfredshed.”

”Det er den bevidsthed, der skal vækkes hos de professionelle, at vi ikke nødvendigvis ved, hvad de unge ønsker. Det handler om, at de unge – på et informeret grundlag – skal være med til at træffe beslutninger om egen behandling. Ansvaret for behandlingen ligger hos de professionelle, og de skal selvfølgelig give udtryk for, hvad de mener, er det mest korrekte. Men det er vigtigt – i kommunikationen med den unge – at få frem, hvad det er, der betyder noget for ham eller hende i hverdagen. Og vi skal åbne op for en fælles beslutningstagen, når der er behandlinger, der er ligestillede.”

Ny viden

Der findes, så vidt vides, ikke danske studier om problemstillingen. Den viden, der opnås via dette projekt kan – sammen med eksisterende forskningsresultater – bidrage til, at læger og sygeplejersker på de enkelte børne- og nefrologiske afdelinger kan imødekomme den enkelte unge med forståelse. Viden af denne art kan guide de sundhedsprofessionelle indsatser med henblik på at støtte de unge i overgangen til et selvstændigt og rigt voksenliv med kronisk sygdom.

 

Bragt i Nyrenyt, juni 2015

Shockboelge-terapi-Marie-Salling

Shockbølge-terapi – kan muligvis afhjælpe udviklingen af nyreskader forårsaget af langvarig diabetes

Nyreskader som følge af diabetes er den hyppigste årsag til kronisk nyresygdom og dialysekrævende nyresvigt. Der findes ingen effektiv behandling af diabetisk nyresygdom, så nu undersøger medicinstuderende på Odense Universitetshospital Marie Salling – ved hjælp af shockbølgeterapi af rotter – om det er muligt at bremse og evt. mindske udviklingen af nyreskade som følge af diabetes.

Af Helle Wilmann Søndergaard

Forekomsten af diabetes er stigende i Danmark og globalt. Dette skyldes dels længere levetid, dels arv og livsstil. Eftersom stadigt flere mennesker udvikler diabetes, vil antallet af patienter med diabetisk nyresygdom også stige. Marie Salling forklarer i forhold til diabetes og diabetisk nyresygdom: ”Jo længere tid man lever, jo større risiko har man for at udvikle diabetes og jo længere tid man har diabetes, jo større risiko har man for at udvikle følgesygdomme som fx hjertekarsygdomme, skader på nerver og på de små blodkar i kroppen, fx i øjnene og i nyrerne. Man ved ikke på forhånd hvilke diabetikere, der udvikler nyresygdom og hvem der ikke gør. Vigtigt i forebyggelsen af følgesygdommene er kontrol med f.eks. god blodsukkerregulering og blodtryksbehandling.”

På trods af forbedret medicinsk behandling gennem de senere år, udvikler ca. 1/3 diabetisk nyresygdom. Nogle i en sådan grad, at de får behov for dialyse eller transplantation. Dette er forbundet med forringet livskvalitet for dem, der rammes og med udfordringer for det danske sundhedssystem. På baggrund af dette vil Marie Salling og hendes kollegaer med dette forskningsprojekt undersøge, om shockbølgeterapi kan anvendes til at forsinke – og evt. behandle – d nyreskader, som kan opstå i forbindelse med langvarig diabetes sygdom.

Hvad er shockbølgeterapi?

Shockbølger har i mange år været brugt til knusning af nyresten. De senere år er shockbølgeterapi – dog i lavere dosis – blevet udviklet til brug i fysioterapien og orthopædien til behandling af hælsporer, tennisalbuer, forkalkninger i skuldre og til muskel- og seneskader. Det har nemlig vist sig, at shockbølger kan have positiv effekt på forskellige typer af væv. Teorien bag shockbølgeterapi er, at shockbølgerne fremprovokerer reaktioner i det væv, der rammes og dermed fremmer kroppens egen helingsproces. Der sker en gendannelse af væv, som har været skadet og en ny-dannelse af blodkar. Dette medfører, at der kommer en større gennemstrømning af blod til vævet, som dermed bliver mere vitalt og funktionelt.

På baggrund af denne viden, er der på urologisk afdeling på Odense Universitetshospital netop gennemført et projekt, hvor mænd med erektiv dysfunktion (manglende evne til at få eller vedligeholde en rejsning), blev behandlet med shockbølger. Projektet viste, at 2/3 af de behandlede mænd havde god effekt af shockbølgebehandlingen. Marie Salling var i sit uddannelsesforløb tilknyttet den urologiske afdeling og fortæller: ”Jeg har stor interesse for nyrer og urinveje, men også for diabetes, som jo er meget udbredt. Vi havde shockbølgemaskinen til rådighed i afdelingen i forbindelse med projektet og tanken var nærliggende, om man med shockbølgeterapi kunne øge blodgennemstrømning og karnydannelsen i nyrerne hos diabetiske patienter med nedsat nyrefunktion.” Ideen til forskningsprojektet var grundlagt.

Shockbølgebehandling af rotter

I Marie Sallings forskningsprojekt er afprøvningen af shockbølgebehandlingen foregået på en bestemt type rotter, såkaldt ”Zucker Diabetic Fatty”, der er genetisk bestemt til at udvikle diabetes. De overspiser og udvikler en form for insulin-resistens og sukker-intolerance. Over tid udvikles de samme karakteristiske vævsforandringer i nyrerne, som mennesker med type 2 diabetes. En gruppe af rotter modtager shockbølgebehandling, hvorefter nyrerne tages ud og sammenlignes med ikke-behandlede rotter. Der foretages også behandlinger af raske rotter for at vise, at shockbølgebehandling ikke har skadende effekt på nyrerne.

Hvilken betydning kan dette forskningsprojekt få for den fremtidige behandling?

Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om shockbølgeterapi kan bruges til at forsinke og evt. behandle de nyreskader, som opstår i forbindelse med langvarig diabetes sygdom. Afprøvningen på rotterne har til hensigt at dokumentere shockbølgebehandlingens gavnlige og uskadelige effekt med henblik på efterfølgende at kunne foretage et studie på mennesker. Den praktiske del af projektet er nu gennemført. Undervejs har der været samarbejde med nyrelæger, vævslæger og diabeteslæger, og projektet har allerede banet vejen for, at der nu skal foretages et phD projekt, hvor shockbølgebehandlingen afprøves på mennesker.

Hvis der, via dette forskningsprojekt, kan påvises en væsentlig nydannelse af kar samt en reduktion af bindevævsdannelse i nyrerne med en bedring af blodcirkulationen til følge, vil shockbølgeterapi formentlig kunne afhjælpe diabetisk nyresygdom. Dette kan åbne en mulighed for at man, med en simpel metode, kan forbedre nyrefunktionen hos patienter med nyresygdom som følge af diabetes. Forhåbningen er, at behandlingen kan tilbydes folk med langvarig diabetes. I så fald vil denne behandlingsform i fremtiden kunne bidrage til, at behovet for dialysebehandling og/eller nyretransplantation hos diabetikere kan udsættes – eller i bedste fald helt undgås.