Indlæg

Menneske transplanteret med nyre fra en gris for første gang

Kirurger foretager en nyretransplantationDet er for kort tid siden lykkedes kirurger i USA – i et forsøg – at transplantere en nyre fra en gris til et menneske.

Nyren gik straks efter transplantationen i gang med at producere urin og affaldsstoffet kreatinin.

”I Nyreforeningen glæder vi os over, at der hele tiden forskes i, hvordan man sikrer, at man skal vente kortest muligt på en nyretransplantation. Ethvert skridt på vejen mod behandling til alle, der mangler et organ, er vigtigt. I det konkrete tilfælde er forskningen fortsat i sin spæde start, og Nyreforeningen følger med stor interesse udviklingen og håber, at vi kan se ind i en fremtid, hvor ingen skal vente unødigt længe på et nyt organ,” siger Malene Deele, landsformand i Nyreforeningen.

Hvordan foregik forsøget?

Modtageren af nyren var en patient med dårlig nyrefunktion, der var erklæret hjernedød. Kirurgerne havde fået lov af den afdødes familie til at lave forsøget.

Nyren blev koblet til patientens blodkar, men blev placeret på ydersiden af modtagerens krop. På den måde havde forskerne adgang til nyren i de tre dage, forsøget varede, og de kunne observere nyren og tage vævsprøver.

Forskere har i årevis arbejdet på at blive i stand til at transplantere organer fra dyr til mennesker. Men de har skullet løse et vigtigt problem: Hvordan forhindrer man, at organet bliver afstødt med det samme? I dette forsøg har man derfor ændret grisens gener for at forhindre afstødning af nyren. Og det ser ud til at virke.

De amerikanske kirurger fortæller, at forsøget er gået bedre, end de havde forventet, og at dette kan være gennembruddet for transplantationer med grisenyrer. Der er dog stadig lang vej, før det måske sker.

Flere studier nødvendige

Da grisenyren kun var koblet til et menneske i tre dage, er det nødvendigt med flere forsøg for at afdække eventuelle udfordringer med metoden. Derudover er der etiske overvejelser i forhold til transplantation mellem dyr og menneske.

Det er vigtigt at nævne, at studiet endnu ikke har modtaget såkaldt ”peer review” – et kritisk gennemsyn fra andre forskere med ekspertise indenfor området. Studiet er heller ikke udgivet i et medicinsk tidsskrift endnu, og det betyder, at resultaterne af forsøget stadig skal tages med store forbehold for fejl og usikkerheder.

I Danmark venter mere end 330 mennesker lige nu på en nyretransplantation.

Læs mere

Videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/kirurger-overfoerer-nyre-fra-en-gris-til-et-menneske

Reuters: https://www.reuters.com/business/healthcare-pharmaceuticals/us-surgeons-successfully-test-pig-kidney-transplant-human-patient-2021-10-19/

Nyrenyt er på vej til din postkasse

NYRENYT 2 21 juniNyrenyt er på vej til dig i din postkasse eller på mail. Som altid har vi samlet en god blanding af personlige historier, inspiration til nyrevenlige retter samt viden om nyresygdom og behandling. Du kan allerede nu læse Nyrenyt her.

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

  • Eiler á Líknargøtu der fortæller om 20 år i dialyse og deler ud af hans erfaringer
  • Diabetesmedicin der i forskningsstudier viser en gavnlig effekt for personer med nedsat nyrefunktion
  • Ferie i Danmark når man er i dialyse
  • Hvordan du tilbereder lækre grøntsager, selvom du skal spare på Kalium

Husk at der er medlemsadgang på Nyrenyt på hjemmesiden. Som medlem har du heldigvis adgang til Nyrenyt.

Du logger ind med medlemsnummer eller din e-mail – og derefter en kode. Er det første gang du logger på, skal du vide, at vi aldrig har sendt dig en kode. Den vælger du selv ved at klikke på ”Glemt/mangler adgangskode”.

God læselyst

,

Danner transplanterede antistoffer efter COVID-19 vaccine?

Antistof-testNetop det spørgsmål er flere hospitaler rundt omkring i Danmark i gang med at finde svar på. Vi ved fra andre vacciner, at folk der er i immundæmpende behandling, er mindre beskyttet af vacciner generelt.

Mange af vores medlemmer er derfor forsat bekymrede og den bekymring deler Nyreforeningens formandskab også.

Det er derfor glædeligt, at der lige nu gennemføres et forskningsprojekt, som netop har til formål at undersøge effekten og varigheden af beskyttelsesgraden af de COVID-19 vacciner, som tilbydes organtransplanterede. Vi ved, at flere af vores medlemmer deltager i dette projekt og derigennem får målt, om de har antistoffer mod COVID-19.

Og på samme måder gennemføres der andre steder rutinemæssige antistof-test på sygehuset.

Forskningsprojektet er kun i sin spæde start og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt transplanterede generelt reagerer på de nuværende vacciner.

Men vi ved, at flere medlemmer er bekymrede, fordi de selv har fået eller har hørt, at andre har fået en negativ antistof-test. Selv efter 2. vaccine.

I Nyreforeningen tager vi situationen meget alvorligt, og vi er i øjeblikket ved at undersøge sagens rette sammenhæng, ligesom vi har givet vores bekymring videre til Sundhedsstyrelsen og Danske Patienter.

Lige så snart vi ved mere, melder vi mere ud.

Indtil videre vil vi gerne opfordre jer til, at passe rigtig godt på jer selv og hinanden. Og det gælder uanset om man er vaccineret eller ej.

 

Millioner til forskning i dialysebehandling

10 millioner kroner skal fremover hjælpe dialysepatienter

Region Sjælland skriver i en pressemeddelelse, at Sjællands Universitetshospital har fået bevilget 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der skal nedbringe antallet af infektioner hos dialysepatienter. Niels Eske Bruun, overlæge og professor på Sjællands Universitetshospital fortæller, at projektet skal undersøge, om forebyggende antibiotika kan give færre infektioner og dermed større overlevelse for patienter i hæmodialyse. Hæmodialyse er en behandlingsform, hvor man renser blodet for affaldsstoffer og overflødig væske ved hjælp af en dialysemaskine og et dialysekateter.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Niels Eske Bruun uddyber “Jeg er rigtig glad for donationen til projektet. Vi skal se på, om forebyggende antibiotika før hver hæmodialysebehandling kan give færre livstruende infektioner og dermed færre indlæggelser. Er det tilfældet, så vil det kunne give øget livskvalitet for patienterne og i bedste fald også forlænge deres liv. Resultaterne har potentiale til at ændre den fremtidige dialysebehandling i Danmark og udlandet”.

Forskningsprojektet er et nationalt samarbejde mellem nyreafdelinger, hjerteafdelinger, infektionsmedicinske afdelinger og mikrobiologiske afdelinger i hele Danmark samt Statens Serum Institut.

FAKTA

  • I alt skal 800 patienter indgå i projektet.
  • På landsplan er ca. 2700 patienter i dialyse, heraf ca. 80 % i hæmodialyse, og der starter 600 nye hæmodialysebehandlinger hvert år.
  • Projektet løber over 4,5 år. Det igangsættes i efteråret 2020 og er støttet af Novo Nordisk Fonden med 10 mio. kroner.

 

Du kan også læse om forskningsprojektet i en artikel fra TV 2 Lorry her.