Indlæg

Ny frist for ansøgning til Forskningsfonden

Nyreforeningens Forskningsfond har forlænget fristen for indsendelse af ansøgninger til den 31. januar 2022 kl. 12.

Fonden er åben for ansøgninger inden for specialerne nefrologi og urologi.

Nyreforeningens Forskningsfond har til formål at yde støtte til forskning og udbredelse af kendskab til kroniske nyrelidelser og nyretransplantation samt de psykiske aspekter herved.

Du kan læse mere om Nyreforeningens Forskningsfond, vores forskningspolitik og hvordan du søger her.

Menneske transplanteret med nyre fra en gris for første gang

Kirurger foretager en nyretransplantationDet er for kort tid siden lykkedes kirurger i USA – i et forsøg – at transplantere en nyre fra en gris til et menneske.

Nyren gik straks efter transplantationen i gang med at producere urin og affaldsstoffet kreatinin.

”I Nyreforeningen glæder vi os over, at der hele tiden forskes i, hvordan man sikrer, at man skal vente kortest muligt på en nyretransplantation. Ethvert skridt på vejen mod behandling til alle, der mangler et organ, er vigtigt. I det konkrete tilfælde er forskningen fortsat i sin spæde start, og Nyreforeningen følger med stor interesse udviklingen og håber, at vi kan se ind i en fremtid, hvor ingen skal vente unødigt længe på et nyt organ,” siger Malene Deele, landsformand i Nyreforeningen.

Hvordan foregik forsøget?

Modtageren af nyren var en patient med dårlig nyrefunktion, der var erklæret hjernedød. Kirurgerne havde fået lov af den afdødes familie til at lave forsøget.

Nyren blev koblet til patientens blodkar, men blev placeret på ydersiden af modtagerens krop. På den måde havde forskerne adgang til nyren i de tre dage, forsøget varede, og de kunne observere nyren og tage vævsprøver.

Forskere har i årevis arbejdet på at blive i stand til at transplantere organer fra dyr til mennesker. Men de har skullet løse et vigtigt problem: Hvordan forhindrer man, at organet bliver afstødt med det samme? I dette forsøg har man derfor ændret grisens gener for at forhindre afstødning af nyren. Og det ser ud til at virke.

De amerikanske kirurger fortæller, at forsøget er gået bedre, end de havde forventet, og at dette kan være gennembruddet for transplantationer med grisenyrer. Der er dog stadig lang vej, før det måske sker.

Flere studier nødvendige

Da grisenyren kun var koblet til et menneske i tre dage, er det nødvendigt med flere forsøg for at afdække eventuelle udfordringer med metoden. Derudover er der etiske overvejelser i forhold til transplantation mellem dyr og menneske.

Det er vigtigt at nævne, at studiet endnu ikke har modtaget såkaldt ”peer review” – et kritisk gennemsyn fra andre forskere med ekspertise indenfor området. Studiet er heller ikke udgivet i et medicinsk tidsskrift endnu, og det betyder, at resultaterne af forsøget stadig skal tages med store forbehold for fejl og usikkerheder.

I Danmark venter mere end 330 mennesker lige nu på en nyretransplantation.

Læs mere

Videnskab.dk: https://videnskab.dk/krop-sundhed/kirurger-overfoerer-nyre-fra-en-gris-til-et-menneske

Reuters: https://www.reuters.com/business/healthcare-pharmaceuticals/us-surgeons-successfully-test-pig-kidney-transplant-human-patient-2021-10-19/

Nyreforeningens Forskningsfond er nu åben for ansøgninger til 2022

forskning-i-nyresygdomme

Nyreforeningens Forskningsfond yder støtte til forskning og udbredelse af kendskab til kroniske nyrelidelser og nyretransplantation, urinvejslidelser samt de psykiske aspekter herved.

Siden 1987 har forskningsfonden årligt uddelt legater til projekter, der på hver deres måde støtter disse formål, og som dermed er med til at lette hverdagen for nyresyge og deres pårørende.

Send din ansøgning til 2022’s forskningspulje nu

Forskningsfonden er nu åben for ansøgning til forskningsprojekter inden for nefrologi og urologi for 2022.

På denne side kan du læse en uddybende beskrivelse af hvad forskningsfonden støtter og hvad en ansøgning skal indeholde.

 Ansøgningsfrist

For at komme i betragtning til støtte i 2022, skal Forskningsfondens bestyrelse have din ansøgning senest den 31. januar 2022 kl. 12.

Søg elektronisk

Du søger Forskningsfonden digitalt via dette link. Inden du søger bedes du læse Nyreforeningens forskningspolitik.

Vær opmærksom på, at du skal benytte den seneste version af en moderne webbrowser for eksempel Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål vedrørende ansøgningens indhold og kriterier er du velkommen til at kontakte direktør for Nyreforeningen Michael Buksti på 40 90 29 48 eller mb@nyre.dk

Har du tekniske spørgsmål i forbindelse med indsendelsen af din ansøgning i det digitale system, så kontakter du support@grantcompass.dk.

Vi glæder os til at modtage ansøgningen til dit forskningsprojekt.
Mange hilsner
Bestyrelsen i Nyreforeningens Forskningsfond

Nyrenyt er på vej til din postkasse

NYRENYT 2 21 juniNyrenyt er på vej til dig i din postkasse eller på mail. Som altid har vi samlet en god blanding af personlige historier, inspiration til nyrevenlige retter samt viden om nyresygdom og behandling. Du kan allerede nu læse Nyrenyt her.

I dette nummer kan du bl.a. læse om:

  • Eiler á Líknargøtu der fortæller om 20 år i dialyse og deler ud af hans erfaringer
  • Diabetesmedicin der i forskningsstudier viser en gavnlig effekt for personer med nedsat nyrefunktion
  • Ferie i Danmark når man er i dialyse
  • Hvordan du tilbereder lækre grøntsager, selvom du skal spare på Kalium

Husk at der er medlemsadgang på Nyrenyt på hjemmesiden. Som medlem har du heldigvis adgang til Nyrenyt.

Du logger ind med medlemsnummer eller din e-mail – og derefter en kode. Er det første gang du logger på, skal du vide, at vi aldrig har sendt dig en kode. Den vælger du selv ved at klikke på ”Glemt/mangler adgangskode”.

God læselyst

,

Danner transplanterede antistoffer efter COVID-19 vaccine?

Antistof-testNetop det spørgsmål er flere hospitaler rundt omkring i Danmark i gang med at finde svar på. Vi ved fra andre vacciner, at folk der er i immundæmpende behandling, er mindre beskyttet af vacciner generelt.

Mange af vores medlemmer er derfor forsat bekymrede og den bekymring deler Nyreforeningens formandskab også.

Det er derfor glædeligt, at der lige nu gennemføres et forskningsprojekt, som netop har til formål at undersøge effekten og varigheden af beskyttelsesgraden af de COVID-19 vacciner, som tilbydes organtransplanterede. Vi ved, at flere af vores medlemmer deltager i dette projekt og derigennem får målt, om de har antistoffer mod COVID-19.

Og på samme måder gennemføres der andre steder rutinemæssige antistof-test på sygehuset.

Forskningsprojektet er kun i sin spæde start og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt transplanterede generelt reagerer på de nuværende vacciner.

Men vi ved, at flere medlemmer er bekymrede, fordi de selv har fået eller har hørt, at andre har fået en negativ antistof-test. Selv efter 2. vaccine.

I Nyreforeningen tager vi situationen meget alvorligt, og vi er i øjeblikket ved at undersøge sagens rette sammenhæng, ligesom vi har givet vores bekymring videre til Sundhedsstyrelsen og Danske Patienter.

Lige så snart vi ved mere, melder vi mere ud.

Indtil videre vil vi gerne opfordre jer til, at passe rigtig godt på jer selv og hinanden. Og det gælder uanset om man er vaccineret eller ej.

 

Millioner til forskning i dialysebehandling

10 millioner kroner skal fremover hjælpe dialysepatienter

Region Sjælland skriver i en pressemeddelelse, at Sjællands Universitetshospital har fået bevilget 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der skal nedbringe antallet af infektioner hos dialysepatienter. Niels Eske Bruun, overlæge og professor på Sjællands Universitetshospital fortæller, at projektet skal undersøge, om forebyggende antibiotika kan give færre infektioner og dermed større overlevelse for patienter i hæmodialyse. Hæmodialyse er en behandlingsform, hvor man renser blodet for affaldsstoffer og overflødig væske ved hjælp af en dialysemaskine og et dialysekateter.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Niels Eske Bruun uddyber “Jeg er rigtig glad for donationen til projektet. Vi skal se på, om forebyggende antibiotika før hver hæmodialysebehandling kan give færre livstruende infektioner og dermed færre indlæggelser. Er det tilfældet, så vil det kunne give øget livskvalitet for patienterne og i bedste fald også forlænge deres liv. Resultaterne har potentiale til at ændre den fremtidige dialysebehandling i Danmark og udlandet”.

Forskningsprojektet er et nationalt samarbejde mellem nyreafdelinger, hjerteafdelinger, infektionsmedicinske afdelinger og mikrobiologiske afdelinger i hele Danmark samt Statens Serum Institut.

FAKTA

  • I alt skal 800 patienter indgå i projektet.
  • På landsplan er ca. 2700 patienter i dialyse, heraf ca. 80 % i hæmodialyse, og der starter 600 nye hæmodialysebehandlinger hvert år.
  • Projektet løber over 4,5 år. Det igangsættes i efteråret 2020 og er støttet af Novo Nordisk Fonden med 10 mio. kroner.

 

Du kan også læse om forskningsprojektet i en artikel fra TV 2 Lorry her.

 

Nyrepatienter rammer plet, når de vurderer eget helbred

Birgith Engelst Grove præsenterer sit forskningsprojekt ved uddelingen af midler fra Nyreforeningens Forskningsfond i 2015.

Ny forskning viser direkte sammenhæng mellem nyrepatienters egen helbredsvurdering og deres nyrefunktion. Det viser et forskningsprojekt foretaget af sygeplejerske Birgith Engelst Grove, som er støttet af Nyreforeningens Forskningsfond.

Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion bliver hyppigt indkaldt til faste kontroller på hospitalet. Her får de taget blodprøver, målt blodtryk og man taler om patienternes symptomer. Kontrollerne er baseret på faste intervaller, og derfor indkaldes nogle patienter måske på tidspunkter, hvor de ikke har så mange symptomer og dermed i virkeligheden ville have gavn af at udskyde deres kontrol.

Måske kan man få et endnu bedre billede af patienternes tilstand og et mere fleksibelt patientforløb, hvis man spørger dem regelmæssigt om deres helbred, appetit og funktionsniveau? Det tyder Birgith Engelst Groves seneste forskning på. Hun er sygeplejerske, kandidat i sundhedsvidenskab og indleder et ph.d.-forløb den 1. september 2018.

Patientens egne oplysninger rammer plet

I samarbejde med Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital har den kommende ph.d.-studerende indsamlet oplysninger fra 126 nyrepatienter via spørgeskemaer. Her svarede de på spørgsmål om deres generelle helbred og appetit. Når hun sammenlignede patienternes svar med målingerne af deres nyrefunktion, så hun en klar sammenhæng:

“Når patienternes nyrefunktion aftog, kunne vi aflæse det i spørgeskemaerne, hvor patienterne rapporterede en ringere appetit og et dårligere helbred. Denne direkte sammenhæng mellem patientrapporterede oplysninger (PRO) og patienternes nyrefunktion er ikke set før,” fortæller Birgith Engelst Grove.

Resultaterne viser, at patienternes egen vurdering er en uvurderlig kilde til viden om deres helbred. Og den viden kan sundhedspersonalet bruge til at sætte ind med behandlingstiltag på de helt rigtige tidspunkter, mener Birgith Engelst Grove:

“Når vi har en systematisk indsamling af patienternes egne vurderinger, kan vi måske blive bedre til at iværksætte den rette behandling for den enkelte. Det er ikke ligegyldigt, hvornår patienten starter med dialyse, fysioterapi og særlig kostvejledning.”

Ny forskning på vej

Den 1. september 2018 indledte Birgith Engelst Grove et 4-årigt ph.d.-projekt. Her skal hun undersøge, om den ambulante behandling af nyrepatienter kan blive bedre og mere effektiv, hvis man bruger patienternes svar fra et spørgeskema til at vurdere deres behov for konsultation og til at problemfokusere samtalerne mellem læge og patient.

Patientens eget perspektiv på sygdom og symptomer gøres således til udgangspunkt for kontakten til ambulatoriet. Formålet er at give forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst tilrettelægger ambulant opfølgning af patienter med kronisk sygdom.

Asiatisk frugtekstrakt kan måske opløse nyresten

En bestanddel, som er fundet i citrusfrugt, kan opløse calciumoxalat-krystaller, som danner den mest udbredte form for nyresten. Det viser et studie fra University of Houston. Forskerne mener, at undersøgelsen kan være første skridt mod en ny behandling af nyresten.

Nyresten er små hårde forekomster af mineral, som ca. 20 % af alle mænd og ca. 5 % af alle kvinder oplever mindst en gang i livet. Og det ser ud til, at forekomsten af nyresten er stigende.

Nyresten dannes ofte af calciumoxalat-krystaller, og resultaterne fra dette studie tyder på, at hydroxycitrat, som findes i citrusfrugt, kan mindske eller ligefrem opløse dannelsen af disse krystaller.

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Hydroxycitrat findes i den asiatiske garcinia cambogia frugt. I studiet her indtog syv frivillige hydroxycitrat i tre dage. Det gjorde, at forskerne kunne se, at hydroxycitratet udskilles via urinen – hvilket er nødvendigt for at behandlingen kan virke.

Selvom undersøgelsen viser grundlaget for et effektivt middel mod nyresten, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Der skal eksempelvis flere forsøg til for at fastslå, om det er sikkert at indtage over længere tid og hvilken dosering der kræves. Forskerne mener, at den første undersøgelse er lovende, og de forudser, at man potentielt kan reducere forekomsten af kroniske stendannere.

Det er dog vigtigt at huske på, at denne undersøgelse er lavet med personer, som tog tilskud af hydroxycitrat over tre dage, og derfor kan konklusionen ikke siges at være meget mere end ”lovende”. Nærmere undersøgelser skal være større og løbe over længere tid, før der kan konkluderes yderligere.

Undersøgelsen er publiceret i Nature, august 2016.

7 mio. til forskning i nyresygdom

3 danske forskere får over 7 mio. til nyreforskning fra Det Frie Forskningsråd. I alt har 56 forskere fået ca. 135 mio. kroner. Her kan du læse om de tre projekter, der skal give ny viden om nyresygdom.

Nyretransplantationer – vil øge 5 års overlevelsen fra 84 til 95 %

Det er vigtigt at forbedre resultatet af nyretransplantationer, både af økonomiske grunde og for den enkelte patients skyld. Projektets hypotese er, at en ny diagnostisk tilgang vil bidrage til forbedring af nyrefunktionen og de langsigtede resultater for transplanterede nyrer. Målet med dette projekt er derfor, at flere nyrepatienter stadig har deres transplanterede nyre 5 år efter transplantationen, helt konkret forventes procentdelen at stige fra 84 % til 95 %.

Bevilget beløb: 2.504.560 kr.
Modtager: Martin Ernst Tepel, Professor, SDU/ Institute of Molecular Medicine

Forståelse for udviklingen af nyrefibrose

Et led i kroniske nyresygdomme er, at det normale nyrevæv erstattes med arvæv, kaldet fibrose. Det medfører, at nyrens mange funktioner nedsættes, og at patienterne ultimativt må behandles med dialyse og nyretransplantation. De cellulære mekanismer bag fibrose er ikke veldefinerede, og man har kun begrænset viden om, hvordan tilstanden kan behandles.

Vi har udviklet en række modeller, som medfører udvikling af fibrose. Der ses her en øget produktion af signalstoffet prostaglandin E2 (PGE2), som spiller en vigtig rolle for regulering af nyrens mange funktioner. PGE2 binder til forskellige signalmodtagere (receptorer) på cellens overflade, og vi vil i dette projekt undersøge, om PGE2 receptorer er involveret i udviklingen af fibrose.

Hypotesen er, at stimulering eller blokering af specifikke PGE2 receptorer mindsker, at normalt nyrevæv erstattes med arvæv. Som modeller anvendes cellekulturer, som udsættes for stresspåvirkninger, veletablerede dyremodeller, hvor der induceres fibrose i nyrevævet samt studier på nyrevæv fra patienter med kroniske nyresygdomme.

Forståelsen af udvikling af nyrefibrose kan bidrage til at identificere nye mekanismer, som kan få betydning for behandling af patienter med kroniske nyresygdomme.

Bevilget beløb: 1.990.017 kr.
Modtager: Rikke Nørregaard Nielsen, Associate professor, Aarhus Universitet / Department of Clinical Medicine.

Bedre forståelse af cystisk fibrose og hvordan nyren arbejder

Patienter, der lider af den medfødte sygdom cystisk fibrose, mangler en bestemt ionkanal for klorid (CFTR) i kroppens kirtler, f.eks. i bugspytkirtlen og i lungerne. Dermed kan sekreter ikke dannes, og det udløser alvorlig funktionsnedsættelse i disse organer. Kirtlernes sekretvæske er hyppigt meget basisk, og det er især denne funktion, som er fraværende i patienter med cystisk fibrose. I nyren findes der også mange CFTR kloridkanaler, dog kender man ikke kanalens funktion her.

Vores samarbejdspartner kunne vise, at patienter med cystisk fibrose mangler evnen til at producere en alkalisk urin. Dette projekt vil undersøge CFTR kloridkanalens rolle i nyren og vil beskrive helt generelt, hvordan nyren regulerer produktion af basisk urin. Projektet vil dermed væsentligt forbedre vores forståelse af cystisk fibrose og tilføje grundlæggende viden om, hvordan nyren arbejder.

Bevilget beløb: 2.579.616 kr.
Modtager: Jens Leipziger, Professor, dr.med, Aarhus Universitet / Biomedicine, Physiology.

Fiskeolies effekt på hjerterytmen hos nyresyge i kronisk dialyse

Hvor udbredt er forstyrrelser i hjerterytmen hos dialysepatienter? Kan indtag af Omega-3 polyumættede fedtsyrer forebygge eller afhjælpe rytmeforstyrrelser og pludselig hjertedød hos denne patientgruppe? Det søger et 3 årigt ph.d. projekt på Aalborg Universitetshospital, støttet af Nyreforeningens Forskningsfond, at belyse.

Af Helle Wilmann Søndergaard

Nyresyge i kronisk dialyse har en betydelig overdødelighed i forhold til den almindelige befolkning. Op mod halvdelen af dødsfald blandt dialysepatienter skyldes hjertekarsygdom, og det anslås at en tredjedel dør en pludselig hjertedød forårsaget af hjerterytmeforstyrrelser. Forekomsten af forskellige hjerterytmeforstyrrelser er uafklaret, men der ses bl.a. en øget hyppighed af atrieflimren, som kan forårsage blodprop i hjernen og øge risikoen for tidlig død.

Hjertefrekvensvariabilitet

Dialysepatienter har ofte en nedsat funktion af nervesystemets regulering af hjerterytmen. Dette kan påvises ved en nedsat slag til slag variation i hjerterytmen over 24 timer– også kaldet en nedsat hjertefrekvensvariabilitet, som kan være relateret til en større risiko for pludselig hjertedød. Jo lavere hjertefrekvensvariabilitet, jo højere er risikoen for pludselig hjertedød.

Flere undersøgelser har vist, at indtag af fisk eller fiskeolie indeholdende Omega-3 polyumættede fedtsyrer kan give en højere hjertefrekvensvariabilitet og i nogle tilfælde virke stabiliserende på hjerterytmen, bl.a. på atrieflimren. Dette er dog ikke undersøgt tilstrækkeligt hos nyresyge i kronisk dialyse. Derfor udføres der for tiden et forskningsprojekt på Nyremedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og tilhørende dialysesatellitter. Formålet med projektet er dels at undersøge hjertefrekvensvariabiliteten og forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser hos patienter i kronisk dialyse og dels at undersøge, om kosttilskud med fiskeolie kan påvirke disse forhold i gunstig retning.

Nyreforeningen har talt med forsker Jesper Moesgaard Rantanen, som – i samarbejde med kollegaer på Nyremedicinsk og Hjertemedicinsk Afdeling – står for forskningsprojektet. Jesper Moesgaard Rantanen forklarer: ”Vi ved ikke nok om hjerterytmeforstyrrelser hos vores nyrepatienter, og hvorfor der er denne overdødelighed. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ved”.

Hvordan foregår projektet?

”Projektet består af to delprojekter,” fortsætter Jesper Moesgaard Rantanen. ”I første del af projektet ser vi på, hvordan det generelt ser ud med hjerterytmen hos vores dialysepatienter. 169 patienter i hæmodialyse, hjemme-hæmodialyse eller i peritonealdialyse får optaget hjerterytmen over 48 timer og får ligeledes foretaget en avanceret ultralydsskanning af hjertet. Herved kan vi vurdere hjertefrekvensvariabiliteten og forekomsten af hjerterytmeforstyrrelser hos patienterne. Hos hæmodialysepatienterne laves hjerteskanningen før og efter dialysen, hvormed vi bliver klogere på selve dialysebehandlingens påvirkning af hjertemusklen. Samtidig undersøger vi, om der er en sammenhæng imellem hjertefrekvensvariabiliteten og indtaget af Omega-3 fedtsyrer. Dette vurderes ved hjælp af et spørgeskema omhandlende patientens kost samt ved at måle mængden af Omega-3 fedtsyrer i patientens blod og fedtvæv. I anden del af projektet deltager 112 patienter i et dobbeltblindet forsøg, hvor patienterne ved tilfældighedens princip fordeles til at indtage kapsler med enten Omega-3 polyumættede fedtsyrer eller olivenolie (placebo) i 3 måneder. Herefter gentages hjerterytmeoptagelse og blodprøver.”

Hvad er det præcist Omega-3 fedtsyrerne gør i kroppen?

”Omega-3 fedtsyrer har mange potentielt positive effekter på kroppen. De bliver indbygget i cellemembranen i alle kroppens celler og kan dermed påvirke cellemembranens funktion. Herunder den elektriske stabilitet, som har betydning for hjertecellernes evne til at lede elektriske impulser, som styrer hjerterytmen. Det er der tidligere lavet mange undersøgelser hos andre grupper af patienter, og der er ingen tvivl om, at Omega-3 fedtsyrer kan påvirke hjerterytmen, men om effekten er klinisk betydende er stadig usikker.”

Hvordan vil dette forskningsprojekt komme nyresyge til gode?

”Rytmeforstyrrelser er ikke altid noget, man kan mærke, så de kan godt være til stede uden man ved det,” forklarer Jesper Moesgaard Rantanen. ”Så det vi – for det første – får ud af denne undersøgelse, er et bedre indblik i, hvordan det ser ud med rytmeforstyrrelser hos vores dialysepatienter, samt en større forståelse for hjertemuskelfunktionen under hæmodialyse. Hvis vi kan påvise en større forekomst af uerkendte rytmeforstyrrelser, vil vi fremover screene dialysepatienter med hjerterytmeoptagelser og dermed kunne opstarte eventuel forebyggende behandling med blodfortyndende medicin før patienterne udvikler komplikationer, som fx blodprop i hjernen.”

”Det andet vi får ud af undersøgelsen er en viden om sammenhængen mellem hjerterytme, hjertefrekvensvariabilitet og den mængde Omega-3 fedtsyrer dialysepatienterne indtager. Og ikke mindst om der er forskel på, om Omega-3 fedtsyrerne kommer fra fisk i kosten eller fra fiskeoliekapsler. Vi ved fra kostundersøgelser, at nyresyge i kronisk dialyse generelt har et lavt indtag af fisk sammenlignet med raske og andre grupper af kronisk syge. Dette skyldes formentlig en kombination af nedsat appetit og forskellige restriktioner i kosten, der gør, at kosten ikke bliver så varieret. Påvises en betydende effekt af kosttilskud med fiskeolie i forhold til hjerterytmen, kan det – især for de patienter, der ikke spiser tilstrækkeligt med fisk – være en mulig ny, billig og veltolereret behandling, som potentielt kan reducere sygeligheden, mindske risikoen for alvorlige komplikationer samt bedre overlevelsen for mennesker i kronisk dialyse,” slutter Jesper Moesgaard Rantanen.

 

Bragt i Nyrenyt, marts 2016