Indlæg

Medlemsrejse til Kreta

Nyreforeningen rejser til Chania, Kreta i maj 2022

Vil du med til sol og varme sammen med Nyreforeningen?

Nyd en dejlig ferie med Nyreforeningen på Kreta, når vi til maj sætter kurs mod øens næststørste by, Chania.

Chania er et oplagt rejsemål, hvis du vil kombinere sol og strand med gode restauranter, shopping og udflugter rundt på øen. I hjertet af Chania finder du den velbevarede gamle bydel med smalle gader og charmerende torve samt det hyggelige venetianske havneområde.

Vi skal bo på Sunprime Platanias Beach Hotel i badebyen Platanias på Chaniakysten. Læs mere om området og hotellet på Spies´ hjemmeside HER.

Der er mulighed for ophold af enten en eller to ugers varighed, og vi rejser den 7. maj 2022.

Praktisk information

Rejsen er for alle medlemmer af Nyreforeningen. Vi har reserveret plads til alle i hæmodialyse. Er du i posedialyse, skal du selv bestille væsker m.m.

Der vil som altid være frivillige rejseledere og sygeplejersker med på turen. Alle deltagere skal dog være selvhjulpne eller have en medhjælper med.

Uanset om du skal have behandling eller ej, er det vigtigt, at du medbringer det blå EU-sygesikringskort på rejsen.

Bliver turen aflyst på grund af corona, vil man få pengene tilbage.

Tilmelding

Udfyldt ansøgningsskema skal være Nyreforeningen i hænde senest den 6. februar 2022 og sendes pr. post til Nyreforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup eller på mail til jt@nyre.dk. Du finder ansøgningsskemaet HER

Husk også at udfylde kørestolsskema, hvis du medbringer kørestol på rejsen. Du finder kørestolsskemaet HER.

Priser

1 uge
Pr. person i delt dobbeltværelse med terrasse mod haven/omgivelserne: 5.700 kr.
Eneværelsestillæg: 700 kr.

Pr. person i delt dobbeltværelse med balkon mod pool/havet: 6.000 kr.
Eneværelsestillæg: 900 kr.

2 uger
Pr. person i delt dobbeltværelse med balkon/terrasse mod haven/omgivelserne: 7.600 kr.
Eneværelsestillæg: 1.400 kr.

Pr. person i delt dobbeltværelse med balkon mod pool/havet: 8.100 kr.
Eneværelsestillæg: 1.700 kr.

Pr. person i delt Classic Suite mod pool/haven: 9.100 kr.

Prisen dækker fly med Sunclass Airlines inkl. 30 kg bagage, mad på flyet, direkte transfer og hotelophold med morgenmad.

Rejse- og afbestillingsforsikring er ikke inkluderet i prisen. Der er ikke mulighed for at tilkøbe forsikring gennem Nyreforeningen. Nyreforeningen anbefaler, at du tegner en årsrejse- og afbestillingsforsikring hos dit eget forsikringsselskab.

Lokale skatter og afgifter er heller ikke inkluderet i prisen. Beløbet afregnes på hotellet.

Økonomisk trængte kan søge tilskud til rejsen ved henvendelse til socialrådgiver Jan Jensen. Find Jans kontaktoplysninger. Der er desuden mulighed for at ansøge om et ferielegat hos din lokale kreds.