Indlæg

Kostråd for nyresyge med diabetes

Kirsten-Thal-Jantzena

Foto: Diætist Kirsten Thal-Jantzen

Af Lis Videbæk, Formand for kreds Københavns omegn.
Artiklen blev bragt i kredsbladet ‘Nyreposten’ Nr. 1, Januar 2021

Sundhedsstyrelsen er kommet med 7 nye officielle kostråd i januar 2021.

  • Hvad bliver anbefalet?
  • Hvad skal man undgå?
  • Hvad er godt for nyresyge?
  • Hvad er godt for diabetes?
  • Hvad hvis man har begge diagnoser?

Nyreposten har talt med diætist Kirsten Thal-Jantzen fra Steno Diabetes Center Copenhagen, der har specialistviden om kost til nyresyge med diabetes.

– Inden jeg kom til Steno i 2018, var jeg diætist på Rigshospitalets nyreafdeling og diabetes ambulatorium i en årrække, fortæller Kirsten. Glædeligvis kom jeg på Steno med i et udviklingssamarbejde i behandling af patienter med både diabetes og nyresygdom. Det blev hurtigt positivt modtaget af patienterne, at man kunne få kostråd, der kombinerer to udfordrende sygdomme.
Allerførst vil jeg sige, at ”alt (pånær stjernefrugt) må spises med måde og nydes med glæde”. Det du spiser og drikker sætter dog spor i din blodprøve, og blodprøverne ligger derfor til grund for, hvordan du kan spise og drikke, så det er bedst for dit helbred. Det betyder med andre ord, at man ikke skal pålægge sig selv unødvendige begrænsninger, men altid bør tilgå maden med individuelle øjne.

De officielle kostråd

For nyretransplanterede og diabetikere uden nyresygdom kan de 7 officielle råd fra Sundhedsstyrelsen anvendes (se mere på Altomkost.dk). Ved nyresygdom før dialysestadiet og ved dialyse er der visse elementer, man skal være opmærksom på.

Kostrådene anbefaler 600 g frugt og grønt. Mange nyresyge oplever kaliumproblemer, og det anbefales ofte at skære ned på frugt og grønt. Frugt og grønt indeholder dog en lang række gode elementer, og der findes andre steder, man måske med fordel kunne begrænse kaliummæssigt for eksempel kaffe. Se under drikkevarer.

Præpatienter med nedsat nyrefunktion skal have mindre protein i kosten end tilfældet er med dialysepatienter. Kostrådene angiver ikke den præcise mængde af protein, men der kan for voksne regnes med en daglig mængde protein, svarende til 0,8 g pr. kg kropsvægt, hvilket svarer til anbefalingerne for personer uden nyresygdom.

Du kan se indholdet af protein på næringsdeklarationen på dine fødevarer, når du handler. Protein findes primært i kød og fiskeprodukter, bælgfrugter, mejeriprodukter og æg.

Når du er i dialyse, anbefales det at du skal have mere protein, fordi du taber noget under dialysen. Får man ikke nok protein gennem maden, taber man muskelmasse, hvilket svækker kroppen og udfordrer immunforsvaret.

De 7 nye kostråd anbefaler, at man pr. person kun skal have 350 g kød og 350 g fisk om ugen. Det vil sige, at man kan klare sig med 100 g kød/fisk pr. dag om ugen. Denne mængde er også passende for nyresyge, der ikke er nået dialysestadiet. For meget protein sætter kroppen på overarbejde og det skal undgås ved nyresygdomme.

De officielle kostråd anbefaler 2 æg om ugen, som en del af sund kost. Rådet gælder også for personer med nyresygdomme.
Kostrådene anbefaler fuldkorn. Når det gælder brød er det bedst ved diabetes at spise fuldkornsbrød med kerner. Selvom der er mere fosfat og kalium i fuldkorn frem for lyst brød, så er fibre vigtige for regulering af blodsukkeret og for fordøjelsen.

Drikkevarer

Der er meget kalium i kaffe. Hvis du derfor begrænser kaffe til et krus dagligt og erstatter resten med te, er der plads i madregnskabet til mere frugt og grønt, som er sundt ved diabetes.

Kostrådene anbefaler 2½ dl. mælk dagligt som en del af sund kost. Der er dog meget fosfat og kalium i mælk, så her er det godt at drikke mindre eller helt undlade mælk og yoghurt.

Bliver du tørstig både som diabetiker og nyresyg, og vil drikke en sodavand, skal du være opmærksom på at undgå sodavand med tilsat fosfat. Mange med diabetes er heldigvis opmærksomme på at vælge light sodavand af hensyn til blodsukkeret. Det anbefales dog at undgå cola varianter og Faxe Kondi, da der her gemmer sig fosfat som tilsætningsstof. Vælg derfor andre former for light varianter som hindbær, appelsin, Top Form eller Sprite.

Fosfat som tilsætningsstof

Nyresyge anbefales at gå langt udenom fosfat som tilsætningsstof, da det gør mere skade end gavn for fosfattallet. Tilsætningsstofferne kommer oveni det naturlige fosfat og bidrager derfor med en del. Det er ikke godt for dig, da for meget fosfat i blodet kan bidrage til åreforkalkning.

Det er ikke så besværligt.
Det vil gavne dit helbred og kan blive en god vane!

Du kan med fordel se efter E mærkning på de ting, du køber. Gå uden om produkter med nedenstående E mærker. Her gemmer sig blandt andet fosfat.

E338 – E339 – E 340 – E 341 –
E 343 – E 450 – E 451 – E 452.

Pas på saltet

Endelig skal alle passe på ikke at få for meget salt. Brug lidt salt i madlavningen og undgå at have salt på spisebordet.

Som nyresyg med diabetes kan det være svært at navigere i officielle kostråd og anbefalinger ved nyresygdom og diabetes. Det er derfor værd at huske, at man altid på sit diabetes- eller nyreambulatorium kan bede om at få en samtale med en diætist, så man får konkrete personlige råd og anvisninger. Diætisterne er meget opmærksomme på, sammen med patienten, at finde muligheder, når begrænsningerne synes komplicerede og indskrænkende, afslutter Kirsten Thal-Jantzen.

Download artiklen her: Kostråd for nyresyge med diabetes

Påskebord

Påskeretter – og tips til at justere så den passer til dig

Påskebord

Af Diætist Sofie Wendelboe

Det er dejligt med påskefrokost og lækker mad. Selvom det nok ikke bliver til de store påskefrokoster i år pga. corona, er det alligevel godt at se frem til noget godt og smagfuldt mad.

Hermed to gode opskrifter til påskebordet, som Steffie og Janne har sendt til Nyreforeningen.

Begge opskrifter indeholder krydderier, krydderurter og andre smagsgivere. Det er en god måde at få maden til at smage af noget uden at bruge salt. I den ene opskrift er det hvidløg, persille og sennep, i den anden er det karry, paprika, hvidløg og peber. Hvis lige de krydderier/ krydderurter, der er anvendt ikke falder i din smag, så er det altid muligt at ændre så det passer lige til dig og din familie, men nogen gange kan man også blive positivt overrasket, når man prøver noget nyt.

God fornøjelse med opskrifterne og velbekomme.

Hent opskriftrene her:

Kylling-Champignon tærte

Veganske fiskefileter

Se også vores andre opskrifter her

 

Hvid gløg og nisse

Guide til julens fristelser

Julen nærmer sig, og det gør måske også dine overvejelser om, hvad du må spise og drikke, når I samles om julebordet. Julen i året 2020 bliver noget anderledes. Måske ser du færre end du plejer. Men vi tænker alligevel, at det er tid til en genudsendelse af denne guide til julens fristelser, som vi sidste år bragte i Nyrenyt 4., december 2019.

Julen er hjerternes tid. Det er også tid til hygge og masser af mad. Når du er nyresyg, kan julemåneden godt være svær at overskue, for hvad er det egentlig du kan spise med god samvittighed.

AF KLINISK DIÆTIST ANETTE DAMSGÅRD KOCH OG KLINISK DIÆTIST SOFIE WENDELBOE

Her er en lille guide, som kan gøre det lidt nemmere. Det vil dog altid være individuelt hvilke kostråd, der gælder for dig afhængig af din behandling og blodprøver.

Det er ikke alle der har behov for at spare på både kalium, fosfat, protein og væske. Hvis du er i tvivl så spørg din diætist hvad det er vigtigt at du tager hensyn til.

Tips og tricks i december

  • Spis kun den mængde mad du plejer. Mange spiser mere mad end de plejer i december, men uanset hvor restriktivt du spiser, vil mere mad betyde mere kalium og fosfat, som er et problem for nogen nyresyge.
  • Husk de kostråd du har fået af din diætist. Hvis du plejer at koge grøntsagerne eller spare på osten, så fortsæt med det i december.
  • Vælg hvad du helst vil have. Hvis der bliver serveret buffet, så gå en omgang og udvælg de retter som du allerbedst kan lide eller spørg værten hvad der bliver serveret.
  • Del rugbrødet i flere stykker. Til julefrokosten kan du dele dit brød i flere stykker og nøjes med lidt på hver, så får du smagt flere ting, men uden du spiser meget større mængder.
  • Hvis du er i dialyse, så spis gerne kød, fisk, fjerkræ og pålæg, uanset hvilken slags. Hvis din nyrefunktion er nedsat og du skal spare på protein, så spis mere af brødet.
  • Fordel dine fosfatbindere. Hvis du får fosfatbindere, så fordel dem til alle måltider og retter. F.eks. til hovedret og dessert. Til rugbrød, til ost og til risalamande. Husk også fosfatbindere hvis du spiser æbleskiver eller en større mængde småkager til et mellemmåltid.

Juleøl, gløgg og snaps

Nogle læger laver sjov med at diætisten hellere anbefaler snaps end mælk. Og det er faktisk ikke helt forkert. Ikke at det er godt at drikke en masse alkohol, men snaps indeholder kun begrænset mængde kalium og fosfat, og bidrager kun med lidt væske.

Alkohol kan sagtens være en del af julemiddagen, så længe du ikke overskrider Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler pr. uge max. 7 genstand for kvinder og max. 14 genstande for mænd og max. 5 genstande på samme dag. Hvis du har en anbefaling for hvor meget du væske du må få, skal alkoholen tælles med her.

Hvis du vælger vin og øl, skal du være opmærksom på, at det indeholder en del kalium. Jo stærkere øl, jo mere kalium.

Gløgg kan på en kold december dag være skønt at varme sig på. Vær opmærksom på, at fyldet af rosiner og mandler indeholder en del fosfat og kalium.

En praktisk måde at holde styr på at kalium og fosfat indtaget ikke bliver for højt, kan være at vælge max. 1 ting pr. dag. Dvs. enten øl, vin eller gløgg, og nøjes med et lille glas.

Mængde Drikkevare Kalium Fosfat
330 ml Øl, stærk (juleøl) 211 mg 59 mg
100 ml Gløgg (uden fyld) 125 mg 16 mg
100 ml Hvidvin. sød 110 mg 6 mg
100 ml Rødvin 100 mg 10 mg
100 ml Rosevin 7 5 mg 6 mg
330 ml Hvidtøl, mørk 66 mg 40 mg
100 ml Hvidvin, tør 61 mg 6 mg
25 ml Portvin 24 mg 3 mg
25 ml Snaps 0,5 mg 1 mg