Indlæg

Ekspert begejstret: Kæmpe fremskridt for patienter med type 2-diabetes

Lægemidlet canagliflozin har en positiv virkning på alle med type 2-diabetes og nyresygdom viser forskning, og det får professor Per Løgstrup Poulsen til at kalde forskningsstudiet, CREDENCE-studiet, et kæmpe fremskridt for de mange tusinde patienter med type 2-diabetes, som har nyresygdom.

Ved diabetes kan de små blodkar i nyrerne beskadiges i en sådan grad, at det påvirker deres funktion. Nyresygdom opstår hos cirka 30 procent af alle personer med type 1 og type 2-diabetes ifølge Steno Diabetes Center Copenhagen, og nedsat nyrefunktion øger bl.a. risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom og at komme i dialyse. Det skriver Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Da langt over 200.000 danskere har type 2-diabetes er udfordringerne med nyresygdom derfor store.

At den såkaldte SGLT-2-hæmmer canagliflozin har overbevisende effekt som nyrebeskyttende behandling er ikke nyt. Det nye, som netop er præsenteret på diabeteskongressen EASD i Barcelona, er, at effekten er så god for alle typer af patienter med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes.

CREDENCE er det første studie, der har været designet til at undersøge, om SGLT-2-hæmmere kan forhindre, at nyresygdom udvikler sig til nyresvigt (og altså behov for dialyse eller nyretransplantation) hos patienter med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes. På EASD i Barcelona blev der præsenteret en række subanalyser fra CREDENCE studiet.

Per Løgstrup Poulsen, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus fulgte sammen med kolleger spændt sessionen.

Hans reaktion umiddelbart efter præsentationen var begejstring: “Et kæmpe fremskridt i behandlingen af patienter med diabetisk nyresygdom,” kalder han det.

”Det er det største kliniske gennembrud i behandlingen,” siger Per Løgstrup Poulsen, “ved blot at behandle 22 patienter i 2,5 år med canagliflozin kan man undgå et tilfælde af nyresvigt eller død som følge af nyresygdom/ åreforkalkning,” siger han.

Ny viden: Moderat nedsat nyrefunktion kan være alvorligere end tidligere antaget

Selv moderat nedsat nyrefunktion kan være farligere end tidligere antaget, viser den nye forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen (foto: Unsplash).

Af Lise Nørgaard, Steno Diabetes Center Copenhagen

Det har været almindelig antaget i diabetesbehandlingen, at forhøjet udskillelse af æggehvidestoffer i urinen er et tegn på risiko for alvorlige nyrekomplikationer. Ny forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser nu, at den antagelse er for simpel. Forskerne foreslår øget opmærksomhed på nyresygdom allerede ved moderat nedsat nyrefunktion.

Nyrekomplikationer er en alvorlig – men kendt – komplikation ved både type 1- og type 2-diabetes. Diabetisk nyresygdom rammer knap hver tredje af alle med diabetes og opstår som følgevirkning af dårligt reguleret blodsukker, hvor nyrernes blodkar blevet beskadiget.
I behandlingen har almindelig praksis været, at når en person med diabetes får målt moderat nedsat nyrefunktion, vil man efterfølgende jævnligt undersøge for æggehvidestof i urinen.

Forhøjet udskillelse af æggehvidestof er nemlig et tegn på dårligt fungerende nyrer. Først ved både nedsat nyrefunktion og forhøjet udskillelse af æggehvidestof vil der blive sat særlig nyrebehandling i værk.

”Vores resultater viser, at æggehvidestof ikke er den eneste troværdig indikator for, hvordan nyrefunktionen udvikler sig. Hvis først en person med diabetes har moderat nedsat nyrefunktion, kan nyrefunktionen fortsætte med at blive dårligere – trods der ikke er forhøjet æggehvidestof i urinen. Det er et vigtigt fund,” siger Dorte Vistisen, seniorforsker på SDCC og førsteforfatter på en artikel i Diabetes Care om forskningen.

”Resultaterne peger på, at det er nødvendigt med øget fokus på behandling af nyresygdom allerede ved moderat nedsat nyrefunktion – det er ikke nok at vurdere risikoen for nyrekomplikationer og i sidste ende risiko for kronisk nyresvigt alene ud fra øget udskillelse af æggehvidestof,” fortsætter hun.

Både type 1- og type 2-diabetes

Studiet er baseret på en lang række personer med diabetes, der alle er blevet behandlet på SDCC. I alt har forskerne samlet data fra knap 1000 med type 1-diabetes og 2000 med type 2-diabetes med moderat nedsat nyrefunktion.

Mere end halvdelen med type 1-diabetes er blevet fulgt i godt fem år efter, at de har fået konstateret nedsat nyrefunktion. Hos personerne med type 2-diabetes er mere end halvdelen blevet fulgt på SDCC i godt tre og et halvt år fra, de fik konstateret moderat nyresvigt.

”SDCC har behandlingsansvaret for mange voksne med diabetes, og derfor er det muligt for os at lave så grundig forskning baseret på vores egne data. Når vi kan følge personer med type 1-diabetes længst, skyldes det, at de ofte forbliver i behandling på SDCC. Mange med type 2-diabetes bliver efter nogle år henvist til deres praksislæge,” fortæller Dorte Vistisen.

Nedsat nyrefunktion kan lede til kronisk nyresvigt, der er en livstruende komplikation. Studiets resultater giver derfor ny viden om, hvordan man bør gribe behandlingen an hos personer med diabetes og nyreproblemer for at forebygge yderligere fald i nyrefunktionen.

KLIK HER, hvis du vil læse mere om forskningsprojektet hos Steno Diabetes Center Copenhagen.

Mad til dig, der har diabetes og er nyresyg

Maden spiller en stor rolle, når man har diabetes. Det gør den også, når man er nyresyg. Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes. I omkring 25 pct. af tilfældene skyldes nyresygdom diabetes. Mange skal således forsøge at forene rådene om frugt, grønt og fuldkorn med begrænsninger på kalium og fosfat.

Af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Holbæk Sygehus og Kirsten Thal-Jantzen, Rigshospitalet

Vi vil med denne artikel gøre kostrådene ’Sund mad, når du har diabetes’ (se herunder) til ’Sund mad, når du har diabetes og nyresygdom’. Kostrådene gælder hvis du har en god appetit. I de enkelte afsnit har vi også givet små råd om, hvad du kan gøre, hvis du har dårlig appetit eller vejer for lidt.

 Sund mad når du har diabetes er, når du:

  • Begrænser mængden af fedtstof, særligt af det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød
  • Vælger umættet fedt f.eks. planteolie
  • Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
  • Spiser mange grønsager, især af de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt
  • Spiser magert kød og fjerkræ
  • Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen
  • Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen
  • Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen
  • Sparer på sukker
  • Sparer på salt
  • Sparer på alkohol
  • Spiser varieret

Kilde: Sund mad når du har diabetes, udgivet af Diabetesforeningen (2013)

Vær dog opmærksom på, at alle diabetikere med nyresygdom – både dem med dårlig appetit og dem der vejer for lidt – kan have behov for en individuel kostvejledning omkring hensigtsmæssige kostvaner, der tager hensyn til stadie af nyresygdom og eventuelle kalium- og fosfatbegrænsninger. Tal gerne med den kliniske diætist i ambulatoriet eller på afdelingen.

Sund mad når du har diabetes og er nyresyg er, når du:

Begrænser mængden af fedtstof, særligt af det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød

Mættet fedt er fedt fra dyreriget som mælk- og surmælksprodukter, smør, ost, kød og pålæg. Vælg kød og pålæg med fedtindhold på højst 10 g fedt pr. 100 g. Vælg magre mejeriprodukter (max. 0,5 % fedt) og ost (max 17%, 30+). Hvis du har dårlig appetit og har kalium- og fosfatbegrænsning, kan du sagtens spise og drikke den anbefalede mængde mejeriprodukt med et højere fedtindhold.

Vælger umættet fedt f.eks. planteolie

Umættet fedt er fedt fra planteriget og fisk. Vælg plantemargarine til brødet og steg maden i flydende fedtstof eller olie. Hvis du har svært ved at holde vægten, er det vigtigt at spise mere fedt, f.eks. i form af ekstra olie til tilberedning og ekstra plantemargarine på brødet. Frø, nødder og avokado har et højt indhold af umættet fedt, men desværre også et højt indhold af kalium. Frø og nødder har et højt indhold af både fosfat og kalium og bør derfor begrænses, hvis du har kalium- og fosfatbegrænsning.

Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta

Fuldkorn er vigtig i forhold til at stabilisere blodsukkeret, give mæthed, sikre en god fordøjelse og forebygge sygdomme. Fuldkorn har et moderat højt indhold af fosfat og kalium. Spis gerne fuldkornsbrød dagligt. Havregryn har et højt kalium- og fosfatindhold og kan med fordel spises som grød, hvor mængden af gryn typisk er mindre. Er din appetit lille, kan du med fordel vælge lyse brødtyper, der mætter mindre.

Fuldkornsris har et moderat indhold af fibre og et højt indhold af fosfat. Det anbefales derfor at spise almindelige ris. Fuldkornspasta har et højt fiberindhold men har også et højt indhold af fosfat og kalium. Det anbefales at spise almindelig pasta.

Hvis du har type 2 diabetes og ikke får insulin til måltiderne, er det vigtigt at være opmærksom på at fordele mængden af kulhydrater til alle måltider for at undgå store udsving i blodsukkeret.

Spiser mange grønsager, især af de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt

Grønsager indeholder generelt meget kalium, og hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise 100 g rå grønsager om dagen. Det anbefales desuden at spise 200 g kogte grøntsager dagligt. Kaliumindholdet reduceres 30 – 50 %, når du koger grøntsager efter anvisning i tabel 2. Grønsager i sammenkogte retter, suppe, wok eller ovnretter bør forkoges i saltet vand, før de tilsættes retten eller sættes i ovnen for at mindske kaliumindholdet.

Når du koger kartofler, skal de skrælles og deles i mindre stykker. Ved ovnbagte kartofler, skal de skrælles, deles og koges let før ovnbagning. Husk ikke at anvende kogevandet til f.eks. sauce eller suppe, da det indeholder kalium. Hvis du har dårlig appetit eller svært ved at holde vægten, skal du ikke spise så mange grønsager som anbefalet, idet de tager appetitten fra den mad, der giver flere kalorier.

Spiser magert kød og fjerkræ

Fosfatindholdet i kød og fjerkræ er moderat højt, men der findes også meget protein i kød. Proteinerne er vigtige for din muskelopbygning, og der er således ingen begrænsninger i forhold til fosfatindholdet. Hvis du er i dialyse, er det vigtigt, at du får ekstra protein og derfor spiser kød, fjerkræ og fisk hver dag. Er du ikke i dialyse, skal du måske begrænse mængden af protein i din mad. Spørg den kliniske diætist/personalet på afdelingen eller ambulatoriet, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig. Det anbefales, at kød, pålæg og fjerkræ indeholder max 10 g fedt pr. 100 g. Vær opmærksom på tilsat fosfat i pålæg. Vælg gerne økologisk pålæg eller begræns E-numrene E338 – E339 – E340 – E341 – E343 – E450 – E451 – E452.

Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen

Fisk indeholder de sunde omega 3 fedtstoffer, som har stor betydning for dit hjertes sundhed. Proteinindholdet er lige så højt i fisk som i kød. Der er ingen begrænsning på fisk. Det anbefales, at du spiser fisk ofte både som pålæg og aftensmad. Få gode idéer til fiskeretter på www.2gangeomugen.dk.

Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen

Frugt indeholder mange sunde næringsstoffer. Dog har frugt et højt indhold af kalium. Hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise et stykke frisk frugt om dagen (100 g). Ønsker du mere frugt, kan du desuden spise 100 g henkogt frugt (uden saften). Den henkogte frugt skal være uden sukker eller ligge i egen saft. Banan har et meget højt indhold af kalium og indholdet af kulhydrater er dobbelt så højt i banan som i de fleste andre frugter, bananer bør derfor begrænses.

Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen

Mælk, surmælksprodukter og ost har et højt indhold af fosfat og kalium. Hvis du har fosfat og/eller kaliumbegrænsning anbefales det, at du spiser/drikker max 1½ dl om dagen eller 25 g ost. Havre- og risdrik har et lavt indhold af fosfat og kalium og kan bruges som alternativ. Dog skal du være opmærksom på, at kulhydratindholdet kan være tre gange højere end i almindelige mælkeprodukter.

Sojamælk indeholder ca. halvt så meget fosfat og kalium som mælk, og kulhydratindholdet er kun lidt højere. Som alternativ til yoghurt kan du vælge sojayoghurt, der har et lavere indhold af fosfat og kalium. Har du svært ved at begrænse ost i din daglige kost, kan du vælge hytteost, rygeost og fedtfattig friskost, som alle er fosfatfattige alternativer til skæreost.

Sparer på sukker

Som for alle andre gælder det, at der ikke bør indtages mere end 50 g tilsat sukker om dagen. Du må altså gerne spise sukkerholdige fødevarer men i små mængder fordelt ud over dagen.

Sparer på salt

Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk. Det har stor betydning for dit hjertes sundhed. Brug mindre salt i din madlavning og på maden. Tænk på, at fastfood og andre færdigretter ofte indeholder meget salt. Mindre salt i maden betyder også, at du bliver mindre tørstig. Det er vigtigt, hvis du ikke må drikke så meget. Vælg pålæg og brød med mindre salt når du køber ind, kig evt. efter det grønne nøglehulsmærke.

Sparer på alkohol

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 14 genstande for mænd og max 7 genstande for kvinder om ugen gælder også for diabetes- og nyrepatienter. Hvis du har væskebegrænsning skal du være opmærksom på dit samlede væskeindtag og husk, at øl og vin også indeholder fosfat og kalium.

Spiser varieret

Det er vigtigt for alle at spise varieret, så kroppen får de næringsstoffer, den har brug for. Spis helst 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider hver dag. Det giver dig et stabilt blodsukker og godt energiniveau. Hvis du vejer for lidt eller har dårlig appetit kan det være nødvendigt at spise 6 – 8 måltider om dagen.

OBS

Det anbefales ikke at behandle lavt blodsukker med juice, i stedet kan du bruge druesukker eller Hypo-fit gel (købes på apoteket).

 

Artiklen er bragt i Nyrenyt, marts 2016

Mad til dig, der har diabetes og er nyresyg

Maden spiller en stor rolle, når man har diabetes. Det gør den også, når man er nyresyg. Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes. I omkring 25 pct. af tilfældene skyldes nyresygdom diabetes. Mange skal således forsøge at forene rådene om frugt, grønt og fuldkorn med begrænsninger på kalium og fosfat.

Af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Holbæk Sygehus og Kirsten Thal-Jantzen, Rigshospitalet

Vi vil med denne artikel gøre kostrådene ’Sund mad, når du har diabetes’  til ’Sund mad, når du har diabetes og nyresygdom’. Kostrådene gælder hvis du har en god appetit. I de enkelte afsnit har vi også givet små råd om, hvad du kan gøre, hvis du har dårlig appetit eller vejer for lidt.

Vær dog opmærksom på, at alle diabetikere med nyresygdom – både dem med dårlig appetit og dem der vejer for lidt – kan have behov for en individuel kostvejledning omkring hensigtsmæssige kostvaner, der tager hensyn til stadie af nyresygdom og eventuelle kalium- og fosfatbegrænsninger. Tal gerne med den kliniske diætist i ambulatoriet eller på afdelingen.

Sund mad når du har diabetes og er nyresyg er, når du:

Begrænser mængden af fedtstof

Det gælder særligt det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød. Mættet fedt er fedt fra dyreriget som mælk- og surmælksprodukter, smør, ost, kød og pålæg. Vælg kød og pålæg med fedtindhold på højst 10 g fedt pr. 100 g. Vælg magre mejeriprodukter (max. 0,5 % fedt) og ost (max 17%, 30+). Hvis du har dårlig appetit og har kalium- og fosfatbegrænsning, kan du sagtens spise og drikke den anbefalede mængde mejeriprodukt med et højere fedtindhold.

Vælger umættet fedt f.eks. planteolie

Umættet fedt er fedt fra planteriget og fisk. Vælg plantemargarine til brødet og steg maden i flydende fedtstof eller olie. Hvis du har svært ved at holde vægten, er det vigtigt at spise mere fedt, f.eks. i form af ekstra olie til tilberedning og ekstra plantemargarine på brødet. Frø, nødder og avokado har et højt indhold af umættet fedt, men desværre også et højt indhold af kalium. Frø og nødder har et højt indhold af både fosfat og kalium og bør derfor begrænses, hvis du har kalium- og fosfatbegrænsning.

Spiser fuldkornsprodukter

f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta.

Fuldkorn er vigtig i forhold til at stabilisere blodsukkeret, give mæthed, sikre en god fordøjelse og forebygge sygdomme. Fuldkorn har et moderat højt indhold af fosfat og kalium. Spis gerne fuldkornsbrød dagligt. Havregryn har et højt kalium- og fosfatindhold og kan med fordel spises som grød, hvor mængden af gryn typisk er mindre. Er din appetit lille, kan du med fordel vælge lyse brødtyper, der mætter mindre.

Fuldkornsris har et moderat indhold af fibre og et højt indhold af fosfat. Det anbefales derfor at spise almindelige ris. Fuldkornspasta har et højt fiberindhold men har også et højt indhold af fosfat og kalium. Det anbefales at spise almindelig pasta.

Hvis du har type 2 diabetes og ikke får insulin til måltiderne, er det vigtigt at være opmærksom på at fordele mængden af kulhydrater til alle måltider for at undgå store udsving i blodsukkeret.

Spiser mange grønsager

Spis især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt.

Grønsager indeholder generelt meget kalium, og hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise 100 g rå grønsager om dagen. Det anbefales desuden at spise 200 g kogte grøntsager dagligt. Kaliumindholdet reduceres 30 – 50 %, når du koger grøntsager efter anvisning i tabel 2. Grønsager i sammenkogte retter, suppe, wok eller ovnretter bør forkoges i saltet vand efter anvisning i tabel 2, før de tilsættes retten eller sættes i ovnen for at mindske kaliumindholdet. Når du koger kartofler, skal de skrælles og deles i mindre stykker. Ved ovnbagte kartofler, skal de skrælles, deles og koges let før ovnbagning. Husk ikke at anvende kogevandet til f.eks. sauce eller suppe, da det indeholder kalium. Hvis du har dårlig appetit eller svært ved at holde vægten, skal du ikke spise så mange grønsager som anbefalet, idet de tager appetitten fra den mad, der giver flere kalorier.

Spiser magert kød og fjerkræ

Fosfatindholdet i kød og fjerkræ er moderat højt, men der findes også meget protein i kød. Proteinerne er vigtige for din muskelopbygning, og der er således ingen begrænsninger i forhold til fosfatindholdet. Hvis du er i dialyse, er det vigtigt, at du får ekstra protein og derfor spiser kød, fjerkræ og fisk hver dag. Er du ikke i dialyse, skal du måske begrænse mængden af protein i din mad. Spørg den kliniske diætist/personalet på afdelingen eller ambulatoriet, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig. Det anbefales, at kød, pålæg og fjerkræ indeholder max 10 g fedt pr. 100 g. Vær opmærksom på tilsat fosfat i pålæg. Vælg gerne økologisk pålæg eller begræns E-numrene E338 – E339 – E340 – E341 – E343 – E450 – E451 – E452.

Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen

Fisk indeholder de sunde omega 3 fedtstoffer, som har stor betydning for dit hjertes sundhed. Proteinindholdet er lige så højt i fisk som i kød. Der er ingen begrænsning på fisk. Det anbefales, at du spiser fisk ofte både som pålæg og aftensmad. Få gode idéer til fiskeretter på www.2gangeomugen.dk.

Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen

Frugt indeholder mange sunde næringsstoffer. Dog har frugt et højt indhold af kalium. Hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise et stykke frisk frugt om dagen (100 g). Ønsker du mere frugt, kan du desuden spise 100 g henkogt frugt (uden saften). Den henkogte frugt skal være uden sukker eller ligge i egen saft. Banan har et meget højt indhold af kalium og indholdet af kulhydrater er dobbelt så højt i banan som i de fleste andre frugter, bananer bør derfor begrænses.

Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen

Mælk, surmælksprodukter og ost har et højt indhold af fosfat og kalium. Hvis du har fosfat og/eller kaliumbegrænsning anbefales det, at du spiser/drikker max 1½ dl om dagen eller 25 g ost. Havre- og risdrik har et lavt indhold af fosfat og kalium og kan bruges som alternativ. Dog skal du være opmærksom på, at kulhydratindholdet kan være tre gange højere end i almindelige mælkeprodukter. Sojamælk indeholder ca. halvt så meget fosfat og kalium som mælk, og kulhydratindholdet er kun lidt højere. Som alternativ til yoghurt kan du vælge sojayoghurt, der har et lavere indhold af fosfat og kalium. Har du svært ved at begrænse ost i din daglige kost, kan du vælge hytteost, rygeost og fedtfattig friskost, som alle er fosfatfattige alternativer til skæreost.

Sparer på sukker

Som for alle andre gælder det, at der ikke bør indtages mere end 50 g tilsat sukker om dagen. Du må altså gerne spise sukkerholdige fødevarer men i små mængder fordelt ud over dagen.

Sparer på salt

Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk. Det har stor betydning for dit hjertes sundhed. Brug mindre salt i din madlavning og på maden. Tænk på, at fastfood og andre færdigretter ofte indeholder meget salt. Mindre salt i maden betyder også, at du bliver mindre tørstig. Det er vigtigt, hvis du ikke må drikke så meget. Vælg pålæg og brød med mindre salt når du køber ind, kig evt. efter det grønne nøglehulsmærke.

Sparer på alkohol

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 14 genstande for mænd og max 7 genstande for kvinder om ugen gælder også for diabetes- og nyrepatienter. Hvis du har væskebegrænsning skal du være opmærksom på dit samlede væskeindtag og husk, at øl og vin også indeholder fosfat og kalium.

Spiser varieret

Det er vigtigt for alle at spise varieret, så kroppen får de næringsstoffer, den har brug for. Spis helst 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider hver dag. Det giver dig et stabilt blodsukker og godt energiniveau. Hvis du vejer for lidt eller har dårlig appetit kan det være nødvendigt at spise 6 – 8 måltider om dagen.

OBS

Det anbefales ikke at behandle lavt blodsukker med juice, i stedet kan du bruge druesukker eller Hypo-fit gel (købes på apoteket).

 

Bragt i Nyrenyt, marts 2016.