Indlæg

Sengeliggende

Stine fik antistofbehandling mod COVID-19

Sengeliggende

I starten af september fik Stine, ligesom mange andre nyretransplanterede, tilbudt 3. stik mod COVID-19. Dagen efter stikket fik Stine det dårligt og mistanke om, at det ikke blot var bivirkninger af vaccinen, men at hun var blevet smittet med COVID-19. Én i hendes datters klasse havde nemlig lige fået konstateret Corona. En hurtig PCR-test viste da også, at den var god nok. Både Stine og hendes datter var blevet smittet. Så faktisk var Stine allerede forberedt på, at dette kunne ske, og havde forhørt sig om, hvordan processen ville være, i fald sygdommen også ville ramme hende. Der gik derfor ikke lang tid, før nefrologisk bagvagt på Herlev Hospital gav hende tilbud om en helt ny behandling, som netop er kommet til Danmark, og som bruges til personer med et svækket immunforsvar.

Behandlingen går ud på at sprøjte såkaldte monoklonale antistoffer, som er kunstige antistoffer, direkte ind i patientens blod. Antistofferne ligner dybest set dem, som vaccinen får vores krop til at producere. Behandlingen gives derfor til patienter, som ikke danner antistoffer nok til at bekæmpe COVID-19. Denne type behandling, som er veldokumenteret i flere store studier, er ganske effektiv og nedsætter risikoen for indlæggelse ganske betydeligt.

Stine takkede derfor ja til tilbuddet.

-’Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle tage imod behandlingen. Jeg følte, at jeg var i gode, kompetente hænder. Jeg var vist den første på Herlev, som fik netop denne behandling. Men metoden er jo velkendt i andre sammenhænge, og jeg følte bare at det var det rigtige at gøre, nu hvor min egen krop ikke nødvendigvis kunne gøre arbejdet selv – altså danne antistoffer og bekæmpe sygdommen.’

Efter aftale med sin læge stoppede Stine derfor i en periode sit indtag af den immundæmpende medicin og fik en enkelt dosis antistofbehandling. Og hun blev da heldigvis heller ikke særlig syg.

– ’Jeg har vel haft symptomer i små to uger, men følte mig primært syg i starten. Vel lidt som influenza – altså feber, øm i led og muskler, ondt i hovedet og lidt hoste og forkølelse. Symptomerne kom og gik hurtigt – på et tidspunkt lidt for hurtigt, men det blev dog aldrig værre end at jeg sagtens kunne se tv og ja, endda også gøre rent.’

– ’Jeg ved jo ikke, hvordan jeg ville have fået det uden denne behandling. Men jeg er glad for, at jeg fik den tilbudt og kom så godt igennem forløbet.’

Stine er ude af isolation igen, og både mor og datter har det fint.

 

Her kan du læse mere om behandling med antistoffer

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar 

Antistoffer direkte i blodet forebygger svært forløb med corona

 

Jens Lundgren

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar

Jens Lundgren

Artikel af Cystisk Fibrose Foreningen

En tredje dosis corona-vaccine har i studier vist sig at give personer med svært nedsat immunforsvar markant bedre effekt af corona-vaccinationen og en helt ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risikoen for indlæggelse betragteligt, hvis man alligevel er uheldig at få COVID-19. Det fortæller professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der også kan berette, at der er et stort fokus på fortsat at udvikle behandlinger og vaccinestrategier til personer med svært nedsat immunforsvar.

Personer med svært nedsat immunforsvar kan have nedsat effekt af coronavaccinen og er samtidigt i øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får COVID-19. Det gælder for eksempel transplanterede, som derfor har måttet passe ekstra godt på ikke at blive smittet, også efter de er blevet færdigvaccinerede og særligt i et genåbnet samfund.

Mange med svært nedsat immunforsvar er derfor naturligvis også optaget af, hvilke behandlingsmuligheder der findes, hvis de bliver smittet, hvor godt de egentlig er beskyttet af coronavaccinen og hvordan fremtiden ser ud. Det har vi talt med Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, om.

Ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risiko for indlæggelse betragteligt

Jens Lundgren er glad for at kunne fortælle, at der nu findes rigtig gode behandlinger for personer med svært nedsat immunforsvar, hvis de skulle få COVID-19. Nu findes der nemlig et middel der kan bruges tidligt, når man er testet positiv og som reducerer risikoen for at blive indlagt betragteligt – og personer med svært nedsat immunforsvar står i første række til at få behandlingen tilbudt.

”Dansk Selskab for Infektionsmedicin er lige ved at lægge sidste hånd på en behandlingsvejledning til brug af de såkaldte monoklonale antistoffer. Antistoffer der er lavet i laboratoriet og som dybest set ligner de antistoffer som vaccinen får vores krop til at lave. Hvis man er svært immundefekt, så er det vist nu, gennem de sidste to til tre måneder, at hvis man får de her antistoffer tidligt i forløbet, før man er indlagt med alvorlig sygdom, så falder risikoen for at man bliver indlagt med alvorlig sygdom med 80 procent. Derfor er de behandlinger nu ved at blive rullet ud i Danmark. ”

Reduktionen på 80% går på den risiko man i forvejen har for at blive indlagt. Den risiko afhænger af, hvad ens risikofaktorer er i øvrigt. Men Jens Lundgren illustrerer det i et regneeksempel med 100 transplanterede med en risiko for indlæggelse på 10-20 procent, hvis man ikke gør noget. Denne risiko reduceres ved behandling med 80 procent og bliver således 2-4 procent i stedet for 10-20. Har man en risiko på 50 procent kommer den ved behandling ned på 10 procent. Jens Lundgren mener desuden det er vigtigt også at bemærke de mange, som faktisk ikke får behov for indlæggelse.

”Det er jo vigtigt at forholde sig til, så man heller ikke bliver superangst for det her. For der er jo mange hvor, selvom man er immundefekt, sygdommen jo faktisk raser igennem uden nogen behandling, og som aldrig får behov for indlæggelse. Og det synes jeg jo også er vigtigt – at få sat de her ting i perspektiv.”

Behandling med monoklonale antistoffer iværksættes så tidligt som muligt

Selve behandlingen med de monoklonale antistoffer skal gerne iværksættes indenfor 3-4 dage efter man fik de første symptomer. Derfor skal man som transplanteret være opmærksom på symptomer og sørge for at blive testet hurtigt. Hvis det er COVID-19 man har, skal man henvende sig til sin specialafdeling med henblik på at få startet behandlingen med monoklonale antistoffer op. Det gælder også, hvis man er testet positiv uden symptomer.

”Det er sat sådan op nu, så det er de infektionsmedicinske afdelinger, der giver behandlingen. Og de specialafdelinger, der håndterer for eksempel lungetransplanterede og nyretransplanterede vil have en korresponderende infektionsmedicinsk afdeling, de kan snakke med og sørge for, at det kommer til at ske”, fortæller Jens Lundgren.

Rent praktisk foregår det sådan, at man skal ind på en infektionsmedicinsk afdeling og have sprøjtet antistoffer ind i kroppen via en åre. Det tager cirka en halv time, og efterfølgende skal man blive der til observation i to timer, da der i sjældne tilfælde kan opstå en infusionsreaktion med feber, og af og til udslæt, som skal behandles.

Anbefaler 3. stik coronavaccine – giver markant bedre effekt

Sundhedsstyrelsen har for nyligt igangsat udrulningen af et tredje stik coronavaccine til personer med svært nedsat immunforsvar, og det opfordrer Jens Lundgren kraftigt til at man tager imod:

”Der kan jeg altså bare sige, at det er en rigtig god idé! Der findes nu viden fra lodtrækningsstudier, hvor man har givet den her type patienter enten to stik eller tre stik, hvor det er meget tydeligt, at dem der får tre stik får et markant bedre respons efter tre stik end efter to stik. Så det vil jeg klart opfordre alle til at få gjort.” siger Jens Lundgren.

Immunforsvaret er cirka en til to uger om at reagere på det tredje vaccinestik, så efter to uger har man opnået den effekt, som det ekstra stik giver, oplyser Jens Lundgren.

”Jeg kan ikke love, at alle kommer op og være helt fuldstændigt normale, som hvis man ikke har en immundefekt, men der er betydeligt flere end dem som havde en effekt efter andet stik, som får en effekt af det tredje stik, så derfor en det en god idé at gøre”, siger han.

Hvorfor kan man ikke teste effekten af coronavaccinen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man får foretaget en antistoftest for at se om man har effekt af coronavaccinen. Og det er der en god grund til ifølge Jens Lundgren. En antistoftest alene kan nemlig ikke vise, hvor god effekt man har af vaccinen. Man kan også have opnået cellulær immunitet, og den perfekte test, der kan vise, hvor godt man samlet set er beskyttet – den findes ikke endnu.

”Der findes ikke et standardiseret testsystem, som præcist kan identificere, om du har haft en effekt af vaccinen eller ej. Der arbejdes på det, og jeg så gerne at det var der, fordi det kunne hjælpe os meget. Men det findes faktisk ikke. Og det vil sige, at hvis man får taget en blodprøve, så opstår dilemmaet: hvordan skal man egentlig fortolke den? Specielt, hvis testen ikke viser det, man havde håbet på. Hvad gør man så? Er det så sådan at man slet ikke har nogen beskyttelse? Det vil der måske være nogle som tænker. Men det er også en forkert antagelse.” siger han.

Der gøres mange, gode ihærdige forsøg på at udvikle denne form for test, men i mellemtiden må vi styre efter det vi ved, lyder Jens Lundgrens råd.

”Under en pandemi er det ret vigtigt, at man styrer efter de ting, vi faktisk ved. Det forhindrer ikke, at man i forskningsmiljøer kan lave andre ting, men når man skal forholde sig til det som patient, så er det ret vigtigt, at man agerer i forhold til det vi faktisk ved. Så det vi ved, er, at det tredje stik er en god ide, og det vi ved, er, at tidlig monoklonal antistofbehandling virker. Det ved vi. Og det er jo to rigtig gode styringsredskaber at holde fast på”, fastslår han.

Hvis man alligevel får behov for indlæggelse

Skulle man være en af dem der får COVID-19 og får behov for indlæggelse på trods af den reducerede risiko, så er der generelt også sket en stor udvikling af behandlingsmulighederne, fortæller Jens Lundgren.

”Hvis man ikke allerede har fået et antistof på det tidspunkt, kan det være en mulighed efter indlæggelse. Det er bare ikke lige så klart, at det giver en effekt. Der skal nogle blodprøver til, for at finde ud af, om det er en god idé at give antistoffer på det tidspunkt eller ej. Men så findes der jo anden behandling, som bliver brugt standardmæssigt, både til at presse virus ned og til at dæmpe immunreaktionen, hvis immunsystemet overreagerer. Der må man selvfølgelig følge med i, hvad de læger der er omkring en foreslår, der bliver gjort. Og det er lidt mere individuelt.” siger han.

Fremtiden: Særligt fokus på personer med svært nedsat immunforsvar

Mange med svært nedsat immunforsvar tænker over, hvordan fremtiden mon ser ud for dem i et samfund med corona, og det kan Jens Lundgren godt forstå. Han siger, at den nylige udvikling viser et særligt fokus på denne gruppe, som også vil fortsætte fremover.

”Fordi vi ved, at det er dem der er tilbage, som er mest sårbare. Og derfor er forskningen i yderligere forfining af vaccinationsstrategien for dem klart et fokusområde.” siger han.

Det andet store fokusområde er at gøre behandlingen med de monoklonale antistoffer, som presser virus ned, nemmere end den nuværende.

”Det er et område, som er i rivende udvikling. Det er jo altid svært at forudsige de her ting, men jeg kan sige, at der bliver puttet rigtig meget energi i at forfine behandlingen og i sidste ende have en tabletbehandling, som man kan have liggende derhjemme, sådan at det ikke skal aktivere alle mulige læger for at gå i gang. Det forventer jeg mig meget af”, siger han.

Til slut opfordrer Jens Lundgren personer med svært nedsat immunforsvar til at være opmærksom på, at man også kan blive smittet med andre ting, nu hvor samfundet er åbnet op, og vi er tættere sammen.  Han anbefaler, at man lader sig vaccinere mod influenza og snakker med sin læge om at have influenzamedicin liggende, der i lighed med monoklonale antistoffer kan nedsætte risikoen for at blive alvorligt syg af influenza.

mRNA vaccine

3. stik mod COVID-19 er på vej

mRNA vaccine

I sidste uge blev det offentliggjort, at patienter med et stærkt svækket immunforsvar snart vil blive anbefalet og indkaldt til et 3. stik mod COVID-19. Dette gælder også organtransplanterede. I Nyreforeningen er vi glade for, at myndighederne har lyttet til vores bekymringer.

Siden de første formodninger om, at 2 stik mod COVID-19 ikke nødvendigvis er nok for nyretransplanterede, har vi haft en dialog med Sundhedsstyrelsen om muligheden for et 3. stik. Vi ved, at der fortsat mangler viden om hvor længe vaccinerne er effektive, men forskningen peger på, at et booster stik har en virkning. I Nyreforeningen hilser vi derfor et 3. stik velkommen og vi er glade for, at sundhedsmyndighederne ligeledes er i gang med at planlægge revaccination af den brede befolkning.

I slutningen af denne uge holder Nyreforeningen møde med Sundhedsstyrelsen.

– Vi forventer, at Sundhedsstyrelsen melder klare målgrupper og en klar vaccinationsproces ud. Vores medlemmer har behov for at vide hvor vi står og hvilken tidshorisont vi kan forvente. Derudover ser vi frem til en fortsat og positiv dialog med Sundhedsstyrelsen, fortæller Malene Madsen Deele, formand for Nyreforeningen.

Vi vender tilbage så snart vi ved mere.

 

Læs også: Sundhedsstyrelsen er klar til at give de første danskere tredje stik mod corona

Læs også: Klar på et tredje stik? Derfor kan du forvente at blive vaccineret igen

antigentest

Dansk Nefrologisk Selskab om COVID-19 vaccination og antistoffer

antigentest

Rigtig mange af Nyreforeningens medlemmer, herunder transplanterede og dialysepatienter, er nu færdigvaccinerede. Det er glædeligt, for vaccinerne vi tilbyder i Danmark har en rigtig god effekt.

I forbindelse med vaccinationen har det vist sig, at en måned efter 2. vaccine er det ikke alle nyretransplanterede, som har dannet målbare antistoffer.

Spørgsmålet om antistoffer eller mangel på samme har ganske naturligt vakt bekymring hos de berørte, og for at få mere information og fakta om antistoffer og værdien af antistoftest, har Nyreforeningen spurgt Helle Thiesson fra Dansk Nefrologisk Selskab (sammenslutningen af nefrologer i Danmark), om hvorfor nogle ikke har dannet så mange antistoffer.

Helle Thiesson fortæller:

– Det er ikke overraskende, at man som immundæmpet ikke danner så mange antistoffer efter COVID vaccination. Det ser man også ved andre vacciner. Den immundæmpende behandling gives jo netop for at hæmme et immunologisk respons.  På nuværende tidspunkt kan man ikke udtale sig om, hvad det betyder når man ikke danner målbare antistoffer. Vores fornemmelse er, at man som immundæmpet og COVID-vaccineret er beskyttet imod alvorlig COVID sygdom. Det vil sige man kan godt blive smittet med COVID-19, men at alt tyder på, at man vil få et mildere forløb end hvis man ikke var vaccineret. Vaccinerne giver heller ikke 100 % beskyttelse ved vaccination af raske.

– Afslutningsvis kan siges, at der findes forskellige COVID antistof-test, eksempelvis er testene forskellige alt efter om det er antistoffer efter COVID sygdom eller vaccination man ønsker at måle. Der arbejdes nationalt og internationalt på at få større viden og bedre forståelse af disse problemstillinger. Men på nuværende tidspunkt anbefales IKKE kontrol af antistoffer. Såfremt der kommer nye anvendelige test, så kan dette ændrer sig.

– Anbefaling er fortsat, at danskerne og også nyrepatienter skal tage deres vanlige forholdsregler, som at holde afstand, spritte af, bruge mundbind, undgå for mange nære kontakter osv., indtil den danske befolkning generelt er vaccineret.

Mildere forløb blandt vaccinerede

Nyreforeningens lands- og kredsbestyrelser taler med mange medlemmer og har også talt med nogle enkelte, som på trods af, at de er færdigvaccinerede, er blevet smittet med COVID-19. Men i Nyreforeningen kan vi genkende billedet af, at nyretransplanterede som bliver smittede med COVID-19 oplever mildere forløb.

Læs også ‘Gitte er COVID-19 vaccineret og blev smittet alligevel – sygdomsforløbet var mildt’

– I Nyreforeningen er vi overordnet tilfredse med forløbet omkring vacciner og antistoffer. Der er heldigvis mange forskellige forskningsforsøg i gang rundt i både Danmark og resten af verden. Vi venter spændt på resultaterne, men er optimistiske, fortæller landsformand Jan Rishave.

COVID-19 vaccine

Patienter i øget risiko svigtes

COVID-19 vaccine

Sundhedsstyrelsen har i går lanceret en vaccineplan, som Nyreforeningen mener svigter patienter i øget risiko. Allerede i januar udtrykte Nyreforeningen en bekymring for, at en del nyrepatienter vil blive en overset gruppe, hvis vaccination alene bliver baseret på et alderskriterie. Forslaget, som kom fra de praktiserende lægers organisation, blev da også i første omgang afvist og vaccineplanen fastholdt.

Ikke desto mindre har Sundhedsstyrelsen i går opdateret vaccinationskalenderen og slået gruppe 10, 11 og 12 sammen til en gruppe. Det betyder, at med mindre man er indstillet som patient i særlig øget risiko (gruppe 5), sker indstilling til vaccine nu udelukkende på baggrund af alder.

Som Danske Patienter, og en hel del andre organisationer, mener Nyreforeningen, at det er et svigt af de svageste i samfundet.

-Hvordan forklarer vi vores medlemmer, der troede at de skulle vaccineres meget snart, at de er blevet rykket uger eller endda måneder bag i køen?, spørger Jan Rishave, som stiller sig kritisk overfor, at patienter i øget risiko nu sidestilles med den øvrige befolkning.

-Alder er en vigtig faktor ved smitte med COVID-19. Men vi har en gruppe, som i flere måneder har fået at vide, at de er i øget risiko. Nu må de vente og blive vaccineret sammen med deres jævnaldrende. Disse patienter er forsat meget bekymrede og vil isolere sig igen, samtidig med at resten af landet åbner, siger Jan Rishave efter mødet med Sundhedsstyrelsen.

Vi har ikke et overblik over hvor mange nyrepatienter der er ramt af ændringen. Men vi deler berørte medlemmers frustration over, at vaccination af sårbare borgere må vige til fordel for en lettere administration.

Fejl i henvisninger

Mange nyrepatienter, herunder patienter i dialyse og transplanterede tilhører vaccinationsgruppe 5. Denne gruppe er ved at være færdigvaccineret. Og dog! Vi har fået henvendelser af en del medlemmer, som er blevet indstillet til vaccine, men som ikke har modtaget en invitation.

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at langt de fleste personer, som tilhører vaccinationsgruppe 5, er indstillet til vaccine. Sundhedsstyrelsen oplever dog, at flere patienter ikke har modtaget invitationen til vaccine, og styrelsen er ved at undersøge, hvad der er gået galt i indstillingsprocessen. Ligeledes oplyser styrelsen, at flere tusind personer har modtaget en invitation til vaccine, men at de ikke har bestilt tid.

Til de af vores medlemmer, som mener at de tilhører vaccinationsgruppe 5, eller som er blevet oplyst om, at de er i gruppe 5:
Vi opfordrer dig til, at du kontakter din læge/dit sygehus og beder om at blive genindstillet. Tjek evt. også din e-boks og se, om invitationen er kommet.

Samtidig er Nyreforeningen i dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan det undgås, at genindstillinger havner i samme forkerte system.

 

Vaccination

To stik er ikke nødvendigvis nok

Vaccination

En del blodprøvesvar fra antistoftest viser, at antallet af antistoffer dannet hos nyretransplanterede en måned efter anden COVID-19-vaccine er så lave, at laboratoriesvaret bliver negativt. To stik er derfor ikke nødvendigvis nok for transplanterede, hvorfor Nyreforeningen efterspørger en klar plan og udmelding fra myndighederne, så nyretransplanterede kan slappe og få deres hverdag tilbage.

Nyreforeningen har i går udsendt en pressemeddelse og delt foreningens bekymring. Det har vi, fordi vi har fået henvendelser fra foreningens medlemmer, som er bekymrede for, om de danner et tilstrækkeligt antal antistoffer efter vaccination mod COVID-19. Denne bekymring tager formandskabet meget alvorlig.

Nyheden kan i dag læses i landets aviser.

Efterlyser klar kommunikation

Det vides endnu ikke præcist, hvor højt et niveau af antistoffer der kræves for at opnå optimal beskyttelse mod en infektion med COVID-19. Men allerede nu viser antistoftest, foretaget på hospitaler en måned efter at nyretransplanterede er vaccineret, at mange transplanterede ikke danner det antal antistoffer, som på nuværende tidspunkt anses for at være tilstrækkeligt for, at nå den grænseværdi der er sat for en positiv antistoftest. Og det bør ifølge formandskabet give sundhedsmyndighederne grund til eftertanke.

Nyreforeningen har derfor opfordret myndighederne og Sundhedsministeren til en åben og tydelig kommunikation om problemstillingen, og til at komme med en plan for, hvad der skal ske med de nyretransplanterede, hvis de ikke har dannet tilstrækkeligt med antistoffer mod smitte med COVID-19.

Vaccinen virker, men effekten er forringet

Vi ved, at flere nyretransplanterede er usikre om, hvor de står i forhold til deres vaccinationer. Vi vil gerne understrege, at vaccinen godt kan have effekt, selvom laboratoriesvaret giver en negativ antistoftest.

Tendensen er, at antallet af antistoffer dannet hos transplanterede efter 2. vaccine er lavere, end at laboratoriesvaret kan blive positivt. Viser antistof-testen derfor et negativt svar, er det fordi antallet af antistoffer skal noget højere op for, at laboratoriesvaret kan blive positivt. Det betyder altså ikke, at der ikke er dannet antistoffer efter vaccination.

Generelt forventer lægerne ikke, at transplanterede, som er vaccinerede, bliver alvorligt syge, skulle de smittes med COVID-19. Selvom transplanterede altså danner færre antistoffer og har en nedsat effekt af vaccinen, så kan man forvente et mindre alvorligt forløb ved smitte med COVID-19, når først man er vaccineret.

Har du fået målt antistoffer efter vaccine mod COVID-19 er det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om hvad dit laboratoriesvar præcist betyder og hvordan du skal forholde dig.

Antigen COVID-19

Danner transplanterede antistoffer efter COVID-19 vaccine?

Antistof-testNetop det spørgsmål er flere hospitaler rundt omkring i Danmark i gang med at finde svar på. Vi ved fra andre vacciner, at folk der er i immundæmpende behandling, er mindre beskyttet af vacciner generelt.

Mange af vores medlemmer er derfor forsat bekymrede og den bekymring deler Nyreforeningens formandskab også.

Det er derfor glædeligt, at der lige nu gennemføres et forskningsprojekt, som netop har til formål at undersøge effekten og varigheden af beskyttelsesgraden af de COVID-19 vacciner, som tilbydes organtransplanterede. Vi ved, at flere af vores medlemmer deltager i dette projekt og derigennem får målt, om de har antistoffer mod COVID-19.

Og på samme måder gennemføres der andre steder rutinemæssige antistof-test på sygehuset.

Forskningsprojektet er kun i sin spæde start og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt transplanterede generelt reagerer på de nuværende vacciner.

Men vi ved, at flere medlemmer er bekymrede, fordi de selv har fået eller har hørt, at andre har fået en negativ antistof-test. Selv efter 2. vaccine.

I Nyreforeningen tager vi situationen meget alvorligt, og vi er i øjeblikket ved at undersøge sagens rette sammenhæng, ligesom vi har givet vores bekymring videre til Sundhedsstyrelsen og Danske Patienter.

Lige så snart vi ved mere, melder vi mere ud.

Indtil videre vil vi gerne opfordre jer til, at passe rigtig godt på jer selv og hinanden. Og det gælder uanset om man er vaccineret eller ej.

 

Pneumokok

Nu kan du igen vaccineres gratis

Pneumokok

Nåede du ikke at få en gratis vaccination mod pneumokokker, før der i efteråret kom mangel på vaccinerne, er der nu gratis vacciner til rådighed igen.

Vaccinerne beskytter særligt udsatte og nyresyge mod et alvorligt sygdomsforløb. Særligt under COVID-19 pandemien er det vigtigt, at nyrepatienter ikke at rammes af lungebetændelse, som kan forårsages af en infektion med pneumokok-bakterier.

Sådan får du en vaccination mod Pneumokokker:

  • Du kan ringe og bestille tid til vaccination hos din egen læge, eller der hvor du plejer at blive vaccineret.
  • Vaccinationen er gratis for alle, der er fyldt 65 år, samt børn med udvalgte kroniske sygdomme og andre borgere, som er i særlig risiko.
  • Efter et enkelt stik er du beskyttet i op til 6 år. Blev du vaccineret i efteråret, skal du derfor ikke vaccineres igen.
Selvisoaltion

Har du behov for at isolere dig?

Selvisoaltion

Vi ved fra vores medlemmer, at det kan være svært at føle sig tryg i eget hjem, når man er nyresyg og ens pårørende er smittet med COVID-19 eller har været i nær kontakt med en COVID-19 smittet.

Bor I mange sammen på lidt plads, kan være svært at overholde selvisolation.

Derfor er vi glade for, at det nu er blevet nemmere at isolere sig selv.

Kommunen stiller nemlig gratis selvisolation til rådighed for COVID-19 smittedenære og nære kontakter. Det kan være i fx en feriebolig, et hotelværelse eller – lejlighed. Ligeledes er forplejning gratis.

Læs mere om selvisolation og kommunens tilbud her og benyt dig af tilbuddet, hvis du har behov for at isolere dig og ikke har mulighed for det i eget hjem.

 

Patienterstatningen

Få smitte med COVID-19 noteret i din patientjournal

Hvis du blive påført coronasmitte på hospitalet, plejehjem eller hos egen læge skal du sikre dig, at det bliver noteret i journalen, som en såkaldt utilsigtet hændelse. Det gælder i øvrigt alle led af sundhedsvæsenets behandling, dvs. også smitte i forbindelse med eksempelvis hjemmedialyse.

Det er vigtigt at få smitten noteret, uanset om du er blevet syg eller ej, for bivirkningerne kan jo komme senere. Der kan være tale om en patientskade, som der kan søges erstatning for. Derfor er det vigtigt, at det fremgår af journalen hvor du er blevet smittet.

Er du i tvivl om du kan søge erstatning?

Du kan kontakte Nyreforeningens socialrådgiver Jan Jensen på tlf. 50 93 59 50  hvis du er usikker på, om du skal anmelde skaden eller søge erstatning hos Patienterstatningen.