Indlæg

‘December historier’, 1. advendt, d. 29. november 2020

Corona-og-nyresygdom

Asger og Johan i fælles isolation – Halloween 2020

Dagens ‘december historie’ handler om Tine Roskvist Doose, om hendes liv med en transplanteret nyre og som mor til tvillingedrenge på 13 år. Tine fortæller om hvordan hun i efteråret har måtte navigere mellem sin angst for smitte og ønsket om at være der for sine børn.

Corona-og-nyresygdom

Tine og Sune

Tine har i mange år vidst, at nyrerne ikke havde det for godt. Det var dog først da Tine var gravid og fødte tvillingerne Asger og Johan i 2007, at nyrerne stak af. Drengene blev født 10 uger for tidligt og for Tine kom deres helbred i første række. Hendes egen nyresygdom var sekundær. I 2009 kom Tine i dialyse og var det frem til 2012. På det tidspunkt kunne nyrerne ikke mere, så Tine blev transplanteret. Den immundæmpende medicin, som Tine må tage, har gjort, at Tine har måttet lære at passe godt på sig selv. Siden Corona kom til Danmark har Tine Roskvist Doose største frygt været, at hendes drenge blev smittet med COVID-19. For hvad gør man så?! Netop det scenarie blev virkelighed.

Da smitten kom indenfor

Et opkald fra drengenes far i ugen efter efterårsferien sendte Tine og hendes tvillinger til Coronatest i Odense. Drengene havde ingen symptomer, men havde holdt efterårsferie med deres far, som nu var COVID-positiv. Allerede efter et døgns tid kom svaret, – en af drengene blev konstateret smittet. ’Jeg fik tankemylder og angstsymptomer’. Tines nyretal er stabilt og hendes læge havde derfor i foråret vurderet, at hun, selvom hun er i særlig risiko, godt kan færdes ude, så længe hun overholder retningslinjerne. Men Tine har helbredsangst og andre angstlidelser, som udfoldede sig, da Corona kom til Danmark. ’Jeg har gået rundt og været overbevist om, at hvis mine drenge får Corona, så bliver jeg også smittet. Og så dør jeg. Det er jo slet ikke rationelt, men sådan følte jeg. Så da jeg hørte at drenges far var smittet, begyndte jeg selv at få symptomer på Corona,- ondt i halsen og lidt småhoste. Men på det tidspunkt havde jeg været i behandling for helbredsangst i 12 uger og havde fået nogle værktøjer. Når jeg brugte mine afslapningsøvelser kunne jeg jo mærke, at symptomerne forsvandt. Det var den ultimative prøve på, om jeg havde lært at acceptere min angst og ikke prøver at flygte fra den.’

Hvad så nu?

Men det ændrede ikke ved, at Tine var rådvild. ’Jeg skrev ud i Facebookgruppen ’Nyretransplanteret’ for at høre hvad andre ville gøre i min situation. Og nogle skrev, som jeg også ville have rådet andre, før jeg selv stod i det: ’Pak din taske i en vældig fart og flyt for en periode.’ Men det kunne jeg ikke. På det tidspunkt vidste jeg jo ikke, om min søn ville blive alvorlig syg. Jeg havde bare behov for at være der for ham.’ Og heldigvis gik det ikke sådan. Johan fik aldrig symptomer. Og det fik hans bror Asger, som blev testet positiv få dage senere, heller ikke.

Tine valgte at blive hjemme. Drengene boede på den øverste etage, hvor de også har et eget badeværelse. Der var ’Roomservice’ i de i alt 9 dage hvor drengene var i isolation – lidt forskudt fra hinanden men med en overlappende periode. Maden blev serveret på bakker, som Tine eller hendes kæreste bar op til dem og stillede foran døren. Efter de havde hentet bakken ind, kunne familien spise ’samlet’ på hver deres side af glasdøren. Ej heller blev Halloween i det lille hjem aflyst. Børn og voksne klædte sig ud og hyggede sig med en spooky menu på hver deres side af glasdøren. Zombie-kirkegården i haven blev afgrænset med et afspærringsbånd med påskriften ’Infektionszone’. Det trælse blev brudt med humor, og angstreaktioner erstattet med nogle faste rutiner.

Kom stærkere ud

’Jeg tror, at det, at mine drenge har haft håndvask og god hygiejne på rygraden gjorde, at de ikke selv spredte smitten hverken i hjemmet eller på skolen. Jeg har i flere år altid haft håndsprit i tasken, og det har drengene siden starten af pandemien også.’

Men når det nu alligevel skete at smitten kom indenfor, var det heldigt, at familien havde pladsen og et ekstra badeværelse på drengenes etage, som gjorde det muligt at leve isoleret fra hinanden. Tiden før Tine vidste om drengene ville få nogle af de typiske symptomer var hård at komme igennem. ’Det var givende via Facebook at få andres tanker om hvad de havde gjort, hvis de var i min situation. Men der er mange ting som afgør hvad den rigtige beslutning er. Jeg tænker, at det bedste man kan gøre, det er at følge og stole på sin egen mavefornemmelse og se tiden an. Og så har jeg lært, at det kan lade sig gøre ikke at blive smittet, selvom man deler husstand med COVID-smittede.’

Tine Roskvist Doose, 41 år

Bor sammen med kæresten Sune navn og sine to sønner Asger og Johan på 13 år

Transplanteret 2012, tager immundæmpende medicin

Stabilt kreatinintal på 105, eGFR 57/59

 

Også sidste år delte vores medlemmer historier fra deres hverdag. Læs sidste års ‘december historier’ her

Vil du støtte os med vores vigtige arbejde for nyresyge?

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde i Nyreforeningen, kan du gøre det via MobilePay på 35346 eller via bankoverførsel på reg. 3129 konto nr. 000927 2100 – mrk. overførslen “donation”.

OBS. Hvis du vælger MobilePay eller bankoverførsel, og du ønsker fradrag, skal du oplyse dit cpr-nummer.

 

 

Smittet uden symptomer

Det var nærmest et tilfælde, at Helle Pedersen opdagede, at hun havde Corona. Tilbage i starten af august tog Helle en Corona-test, fordi hun skulle besøge sin mor på plejehjemmet. Bare lige for en sikkerhedsskyld. Det var Sundhedsmyndighedernes anbefaling dengang. Da svaret kom, var Helle ved at falde bagover. Hun havde Corona helt uden symptomer. Og helt uden at vide hvor hun var blevet smittet. Umiddelbart var Helle COVID-positiv uden at være syg og uden at være påvirket af at være smittet.

Helle blev hjertetransplanteret i 2006 og som følge af den stærke medicin, hun efterfølgende måtte tage, blev nyrerne svækket. I 2013 blev Helle alvorlig nyresyg og blev i 2016 transplanteret med en ny nyre. Siden har hendes nyretal (kreatinin) ligget stabilt på omkring 200. Med to transplantationer og et nyretal som ligger rimelig højt, vurderer lægerne, at Helle er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Heldigvis blev det dog ikke et alvorligt forløb. ’Det mest skræmmende var, at jeg ikke kunne mærke noget. Overhovedet. Jeg var utrolig nervøs for at have smittet nogen og blev sindssyg lettet, da det viste sig, at det havde jeg ikke.’ Som nyresyg havde Helle valgt at begrænse sin omgangskreds, holdt god afstand og passede i det hele taget meget på for ikke at blive smittet. Og alligevel blev hun det.

Helle fik aldrig symptomer, men gik i de syv dages isolation som Sundhedsstyrelsen anbefaler personer, som ikke udviser symptomer. Derudover en ekstra selvvalgt isolationsdag.

Vær opmærksom på senfølger

Spørger man Sundhedsstyrelsen så rammer Helles historie hovedet på sømmet. Det er vigtigt at holde afstand, spritte af og begrænse sin omgangskreds. For det er ikke alle covidsmittede som ved, at de er smittede. Simpelthen fordi man kan have Corona uden at udvise symptomer.

Og alligevel kan man risikere senfølger. Det har Helle mærket på egen krop. Sidst i august fik Helle store udsving i sit nyretal, og i starten af september blev Helle ringet op af hjerteafdelingen, fordi nyretallet var steget til over det dobbelte. Nyretallet lå på 470! Helle blev indlagt i sammenlagt 2 døgn. Uden nogen form for behandling og udelukkende til observation. Hjertet viste heldigvis ikke tegn på at være påvirket af smitten med COVID-19.

Nyretallet er faldet igen og var også stabilt i en periode. Nu ligger det dog igen og svinger omkring de 254 og Helle er begyndt at kostregulere, for at undgå dialyse eller at skulle transplanteres igen. Både fosfor og proteintallet ligger for højt og derfor er der nu vegetarmad på menuen. Lægerne regner med, at det er Coronavirus, som har svækket nyrefunktionen. Ud over en øget træthed og regelmæssige kontrolbesøg hos nefrologen, fortsætter livet dog som det plejer og Helle er tilbage på arbejdet på Kvindemuseet i Århus.

Helle følger forholdsreglerne og er ekstra påpasselig når hun har publikumskontakt, lige som hun hele tiden har gjort.

Tag dine forholdsregler, men vær ikke hysterisk

Bare fordi du ikke har symptomer, kan du være smittet og senfølger kan ramme som en boomerang. Så Helle opfordrer klart alle til at tage deres forholdsregler og begrænse fysisk kontakt til deres sociale netværk: ’Men det er helt klart en afvejning, – du skal trives både mentalt og fysisk. Lad være med at være hysterisk og gå ikke i panik, men pas på dig selv.’

 

Helle Pedersen, 47 år

Nyrepatient siden 2013, nuværende nyretal 200

Hjertetransplanteret i 2006

Nyretransplanteret i 2016

 

 

 

Varslingssystem – Nu på risikoniveau 3

Med Sundhedsstyrelsens Varslingssystem kan du følge med i hvilke tiltag der skal forhindre spredning af COVID-19. Systemet giver blandt andet et overblik over hvor mange vi må samles for tiden, hvor der skal bruges visir/mundbind og hvilke retningslinjer der er i dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser.

Ligeledes kan du se hvilke yderligere tiltag der træder i kraft, hvis pandemien udvikler sig i negativ retning.

Varslingssystemet har 5 risikoniveauer, hvor 1 afspejler lavt og lokalt smitteniveau og 5 afspejler udbredt samfundssmitte og et presset sundhedsvæsen.

Risikoniveauet pr. 31. oktober er på 3. Det betyder, at der lige nu er udbredt samfundssmitte med risiko for hurtig stigning af smittetallet.

De 5 RISIKONIVEAUER:

Risikoniveau 1: Lav lokal smitte med mulighed for opblussen.

Risikoniveau 2: Lokale og regionale udbrud af smitte, der kan brede sig.

Risikoniveau 3: Udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal.

Risikoniveau 4: Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene.

Risikoniveau 5: Udbredt samfundssmitte og risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges.

 

En gang om ugen vil der blive foretaget en risikovurdering, både for hele landet og for de fem regioner. Vurderingen for COVID-19 situationen vil ske ud fra en samlet faglig vurdering. Blandt andet ses på antallet af nye smittede, antal indlagte og det forventede smittetal. Regionerne i Danmark kan være i forskelligt risikoniveau, og tiltag kan derfor iværksættes geografisk forskellige.

Følg med i det nationale COVID-19 varslingssystem på Coronasmitte.dk

 

 

Skærpede krav om mundbind eller visir

Fra i dag skal du have mundbind eller visir på, når du handler eller besøger indendørs offentlige steder. Det gælder bl.a. butikker, biblioteker, museer, biografer, ungdomsuddannelser og sundhedsvæsnet. Man skal også fortsat bære mundbind i den offentlige transport og på restauranter, barer og caféer.

Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin eller ved samtale med personer, der mundaflæser.

En række mennesker er undtaget for kravet om at bære mundbind. Det gælder fx personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Det skærpede krav om mundbind gælder foreløbig frem til 2. januar.

Obs: Personer i øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19 bør derudover bruge mundbind eller visir i alle de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand på 2 meter.

Du kan søge erstatning for smitte med COVID-19 efter sundhedsfaglig behandling

Hvis du er blevet smittet med COVID-19 hos egen læge, på et sygehus eller plejehjem, kan der være tale om en patientskade, der kan søges erstatning for.

Som nyresyg kan du være nødsaget til ofte at gå til egen læge eller komme på sygehuset. Bliver du i forbindelse med disse besøg smittet med COVID-19, kan du have ret til erstatning for patientskade. Denne ret gælder i øvrigt alle led af sundhedsvæsenets behandling, dvs. også smitte i forbindelse med eksempelvis hjemmedialyse.

Det er vigtigt at pointere, at loven ikke giver ret til erstatning, hvis du er syg i et par uger og derefter kommer dig helt. Erstatning gives i tilfælde ved eksempelvis varige følger, smerter eller tab af erhvervsevne.

Patienterstatningen har i oktober måned anerkendt en ansøgning om erstatning fra efterladte til en person, som blev smitte med COVID-19 med døden til følge. I sager som disse, kan der være mulighed for, fx at søge erstatning for tab af forsørger.

Patienterstatningen har pr. 26. oktober modtager 144 ansøgninger om erstatning ved COVID- 19 relaterede skader. Heraf er 24 ansøgning om erstatning vedrørende smitte med COVID-19 på hospitaler, egen læge med videre. Selvom det lyder af mange, er antallet af ansøgninger om erstatning lavere, end hvad man kunne forvente. Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen frygter, at patienter eller pårørende går glip af erstatning, fordi de ikke ved, at muligheden findes. Hun minder samtidig om, at der skal være tale om alvorlige skader, før man kan få erstatning.

Hvornår kan man søge erstatning:

Patienterstatningen deler sager vedrørende COVID-19 ind i tre kategorier:

  • Patienter smittet med COVID-19 på sygehus, plejehjem eller lignende
  • Aldrig eller for sent indlagt med symptomer på COVID-19
  • Skadet på grund af udskudt behandling

Hvis du er smittet med COVID-19 og har mistanke om, at du er blevet smittet efter sundhedsfaglig behandling, bør du anmelde skaden hos Patienterstatningen.
Bemærk, at der i forbindelse med patienterstatning er en anmeldelsesfrist på 3 år.
I den forbindelse skal du sørge for, at kunne dokumentere din skade, for eksempel ved at kunne fremvise en positiv COVID-19 test og en beskrivelse af dine gener.
Hvis du får afslag, for eksempel fordi det vurderes, at COVID-19 følgerne, i forhold til din nyresygdom, ikke er alvorlige nok, bør du i særlig grad overveje at søge rådgivning hos en advokat.

Er du i tvivl om du kan søge erstatning eller klage over dit afslag?

Søren Kroer er erstatningsadvokat, og han arbejder frivilligt for Nyreforeningens medlemmer. Du kan kontakte Søren, hvis du står med en patienterstatningssag og er usikker på, om du skal klage eller om du skal gå videre med et eventuelt afslag.

Kontaktoplysninger Søren Kroer:
Tlf. 71 99 29 29
E-mail: sk@kroerfink.dk
www.kroerfink.dk

Nyt badge skal minde os om at holde afstand

Fra på mandag kan du med dette badge vise, at du gerne vil have, at andre folk holder afstand.

Mange personer med nyresygdom er i øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. Badgene er tiltænkt personer i øget risiko, pårørende men også andre, som er bekymrede for at blive smittet.

Særligt nu, hvor vi har set smitten stige flere steder i landet er det vigtigt, at vi bliver ved med at passe på hinanden og følge anbefalingerne om at holde afstand. For patienter i øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 anbefales en afstand på 2 meter.

”Alle, som gerne vil huske andre på at holde afstand til dem, kan bruge vores badges. Man kan fx bære et badge, når man står i køen i supermarkedet eller venter på bussen. På den måde behøver man ikke at henvende sig direkte til andre og gøre dem opmærksomme på at holde afstand,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

Badgene er blevet til efter ønske fra både borgere og flere patientforeninger. Fra på mandag den 12. oktober kan man gratis hente et badge på landets apoteker. Ligeledes kan de mod et gebyr bestilles via flere patientforeninger, herunder Nyreforeningen.

Vi håber, at de fleste har mulighed for selv at hente et badge på apoteket. Har man ikke det, tilbyder Nyreforeningen at sende for et administrationsgebyr på 25 kr.

Hvis du ønsker det, kan du sende en mail med navn og adresse til mail@nyre.dk og sende de 25 kroner i administrationsgebyr på Mobile Pay på nummer 35346.

Så skal vi nok hjælpe dig med at passe på dig.

 

til dig der er i øget risiko

Præcisering af definition og uddybende råd til risikogrupper offentliggjort

Sundhedsstyrelsens faghæfte ’Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag’ og pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’ er blevet opdateret den 16. september 2020.

På baggrund af ny forskning og lægefaglig rådgivning har Sundhedsstyrelsen opdateret deres råd til personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Ligeledes er definitionen af hvem der er i øget risiko blevet gennemgået og opdateret på baggrund af den nye viden. Definitionen er stort set den samme, dog er den flere steder præciseret.

For nyrepatienter gælder, at der er skærpet opmærksomhed på bl.a. immunhæmmede patienter, kronisk nyresygdom med kronisk nyresvigt med eGFR < 15 og patienter med nefrotisk syndrom med plasma albium < 20 g/L.

Dertil kommer, at mange med kronisk nyresygdom er ældre med anden kronisk sygdom. Det er fx diabetes og kardiovaskulær sygdom, hvilket kan medvirke til et mere alvorligt forløb ved smitte med COVID-19.

Dialysepatienter har et nedsat immunforsvar som følge af kronisk nyresvigt. Ved patienter i hæmodialyse udgør det hyppige fremmøde til dialyse på sygehus en problemstilling. Den primære årsag hertil er,  at det er svært at undgå tæt kontakt til andre. Derfor er anvendelse af værnemidler, god hygiejne og anvendelse af isolation særlig vigtige.

I pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’, finder du råd om, hvordan du passer på dig selv, samtidig med, at du fortsat kan mødes med familie og venner. Der gives altså råd til, hvordan du kan leve dit liv, så tæt på det liv, du levede før COVID-19 pandemien, som muligt. I pjecen beskrives bl.a. hvilke mundbind personer i øget risiko kan bruge. Ligeledes hvilke særlige tiltag der kan foretages i forbindelse med dit arbejde og din arbejdsplads og hvilke forholdsregler der bør træffes i et hjem, med en person i øget risiko.

Downlaod Faghæftet Personer i øget risiko – Fagligt grundlag. 15. september 2020

Download Pjecen Gode råd til dig i øget risiko. 15. september 2020

I forbindelse med den nye viden og de nye råd, er vi i gang med at opdatere vores egen side om Corona og Nyresygdom. Se her.

 

 

 

 

Ny undersøgelse bekræfter, at vi skal passe på hinanden og især på multisyge og alderssvækkede

Privatfoto: Reimar W. Thomsen

Efter første bølge af Coronavirus har en række forskere fra Syddansk Universitet, Århus Universitet, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen undersøgt, hvilken indflydelse blandt andet alder og kroniske sygdomme har på patienter, som er testet positivt for COVID-19.

Undersøgelsen, og en artikel om denne i det anerkendte videnskabelige tidsskift International Journal of Epidemiology, har fokus på de patienter, som har været indlagte på sygehus.

Nyreforeningen har modtaget et resume, skrevet af Reimar W. Thomsen, som er del af forskningsgruppen samt overlæge og lektor på Århus Universitetshospital og Århus Universitet.

Resumeet er på dansk og har særligt fokus på patienter indlagt med COVID-19 og med en kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at patienten tidligere har været indlagt på sygehus.

Undersøgelsen bekræfter, at personer med kronisk nyresygdom er blandt gruppen af personer, som er i risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. 9 % af de indlagte er kendt med nyresygdom. Dog er det ganske afgørende at se på den enkeltes antal af andre kroniske sygdomme, det vil sige multisyge samt alderssvækkelse. Disse faktorer har en stor betydning for indlæggelse og død.

Af undersøgelsen fremgår også, at der i perioden 27. februar til 19. maj 2020 har været 294 personer testet positivt med COVID-19, som har været kendt med en nyresygdom. Heraf blev 100 personer ikke indlagt. Det må påregnes, at ikke alle COVID-19 smittede blev testet for Corona, og at der således er et stort mørketal blandt de, som ikke har været indlagt.

Det er vigtigt for os at understrege, at undersøgelsen er statistisk, og således ikke siger noget om den enkelte nyresyges risiko ved smitte med COVID-19. Ligeledes er det vigtigt for os at fortælle, at kronisk nyresyge altid skal undgå infektionssygdomme. Lige nu især Coronavirus og vi skal derfor fortsat være gode til at passe på os selv og hinanden.

Er man usikker på, hvorvidt man er i særlig risiko ved smitte med COVID-19, henviser vi til, at man får en samtale med egen læge.

11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt

Af Reimar W. Thomsen, overlæge og lektor, Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet

Af alle danskere testet positive med coronavirus i første bølge af epidemien dvs. frem til 19. maj 2020, har 20% været indlagt. Ud af alle danskere testet positive for covid-19 er 5 % døde. Af de 5 % har ca. 80% været multisyge, og 88% var 70 år eller ældre med kronisk hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og nyresygdom som vigtige risikofaktorer. Det viser nye tal fra den danske COVID-19 kohorte[1] (DACCOVID).

Stort set alle kroniske sygdomme øger risikoen for et alvorligt COVID-19 forløb betragteligt. Det samme gælder høj alder, svær psykisk sygdom og misbrug af enhver art. Sådan lyder konklusionen efter den første store systematiske kortlægning af risikoprofilen hos de danskere, der er blevet indlagt eller er døde af coronavirus.

Studiet er baseret på omfattende registerkoblinger udført i et nationalt samarbejde mellem forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet, Statens Serum Institut (SSI) og Lægemiddelstyrelsen.

For eksempel patienter med kræft, tidligere hjerteinfarkt, diabetes eller kronisk lungesygdom er risikoen for indlæggelse, hvis de får COVID-19, øget fra 1,4 til 1,8 gange, mens risikoen for død er øget cirka 1,3 til 1,6 gange. For andre sygdomme som alvorlig nyresygdom, leversygdom, kronisk hjertesvigt, insulin-behandlet diabetes eller svær psykiatrisk sygdom, er risikoen for både indlæggelse og død omtrent fordoblet blandt COVID-19 positive.

Der er dog kun få personer under 60 år i Danmark, der er døde af COVID-19. Det gælder uanset, om de har haft op til to-tre kroniske sygdomme. Omvendt har danskere op til 80 år haft en høj overlevelse, hvis de ikke har haft nogle kroniske sygdomme.

Det er helt forventeligt, at COVID-19 overlevelsen er dårligere, hvis man har et dårligere helbred eller høj alder. Men vores undersøgelse kortlægger for første gang i Danmark, hvilke sygdomme der især gør én mere sårbar over  for COVID-19, både hvad angår indlæggelse og død.

Vores undersøgelse viser, at det især er borgere, der både har fremskreden alder og flere kroniske sygdomme, de såkaldt multisyge, der ikke godt tåler at blive syge med den nye coronavirus. Dette er helt i tråd med myndighedernes anbefalinger om de sårbare grupper, vi som samfund skal passe godt på. Samtidig kan vi se, at bestemte sygdomme er forbundet med højere risiko end andre.

For personer med kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at man tidligere har været indlagt på sygehus og er blevet registreret med en diagnose for fx kronisk nyrebetændelse eller akut eller kronisk nyresvigt, så gælder det, at risikoen for indlæggelse i tilfælde af COVID-10 er øget 2,9 gange og risikoen for død med 1,9 gange, ift. aldersmatchede personer uden hospitals-diagnosticeret nyresygdom. Høj alder spiller dog fortsat en meget stor rolle for alvorlige sygdomsudfald. Det er totalt set også kun 194 (9%) af alle 2254 COVID-19 indlagte, der har været kendt med alvorlig nyresygdom forud, mens 80 (14%) af 577 COVID-19 afdøde har været kendt med alvorlig nyresygdom forud. Kun nyresygdom alvorlig nok til den tidligere har udløst hospitalsdiagnose indgår i vores COVID-19 kohortes opgørelse.

Fakta om COVID-19 og overlevelse

Risikoen for at dø (procent) blandt danskere testet positiv for COVID-19 i perioden februar-maj 2020, afhængig af aldersgruppe og antal kroniske sygdomme.

[1] Kohorte er et statistisk begreb om en gruppe personer med fælles karakteristika, der følges over en bestemt periode.

Hent resumeet Reimar W. Thomsen: 11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt. Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet.

Hent artiklen: Mette Reilev, Kasper Bruun Kristensen, Anton Pottegård, Lars Christian Lund, Jesper Hallas, Martin Thomsen Ernst, Christian Fynbo Christiansen, Henrik Toft Sørensen, Nanna Borup Johansen, Nikolai Constantin Brun, Marianne Voldstedlund, Henrik Støvring, Marianne Kragh Thomsen, Steffen Christensen, Sophie Gubbels, Tyra Grove Krause, Kåre Mølbak, Reimar Wernich Thomsen (5.9.2020): Characteristics and predictors of hospitalization and death in the first 11 122 cases with a positive RT-PCR test for SARS-CoV-2 in Denmark: a nationwide cohort. International Journal of Epidemiology. https://doi.org/10.1093/ije/dyaa140

 

 

Covid-19 ændrer ikke ved, at dialyse er livsvigtig for dialysepatienter

 

Arkivbillede

Men er du smittet med eller har du symptomer på COVID-19, dvs. hoste, feber, synkesvær, vejrtrækningsproblemer eller hovedpine, skal du huske at ringe til dit dialyseafsnit inden du tager afsted.

Vi har talt med Sarah Rytter, som er afdelingssygeplejerske på Rigshospitalets Hæmodialyseafsnit. Selvom om smittetallet er stigende i Københavnsområdet, gennemføres dialyserne stort set som vanligt og med stor tryghed blandt både personale og dialysepatienter. Der bliver sprittet af og holdt afstand. Sidstnævnte betyder, at pårørende gerne må hente og bringe dig. Men for at undgå trængsel på afsnittet, kan de ikke blive hos dig mens du er i dialyse.

Skulle du have symptomer eller er du testet positiv med COVID-19, er det vigtigt, at du ringer ind til dit dialyseafsnit inden du kommer. Det samme gælder, hvis du deler husstand eller har været i nær kontakt med en som er testet positiv. Læs evt. Sundhedsstyrelsens pjece om hvem der betegnes som nær kontakt.

Når du ringer fordi du er smittet eller har symptomer, vil dit sygehus nemlig bestille enkelttransport til dig, med mindre du har mulighed for transport i egen bil. Husk også, at du både under transport og mens du er i kontakt med sundhedspersonalet, skal bære mundbind. Når du ankommer, vil du modtage din dialyse isoleret fra de andre dialysepatienter. På hospitalet kan du blive testet for COVID-19 før eller efter din dialyse, så du hurtigt kan få svar på, om du er smittet. På den måde kan du hurtigt komme tilbage til dit almindelige dialyseafsnit. Deler du husstand med en, som er smittet med COVID-19, skal personen, ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, isoleres fra bl.a. dig. Med disse tiltag, forhindrer vi smittespredning på dialyseafsnittene og passer på hinanden.

Vi må løbende tage bestik af situationen og leve med de ting der er lidt anderledes end de plejer. Med gang i dialysemaskinerne, COVID-19 eller ej.

Lotteri i en Coronatid

Michael Rosenkvist har held med at sælge lodsedler over telefonen

Det er svært at sælge lodsedler med de begrænsninger frygten Coronasmitten giver.

Men måske kan denne beretning fra Kreds Vestsjælland give lidt inspiration. Her besluttede bestyrelsen igen at vove sig ud i at sælge lodder, efter at have ligget næsten stille i nogle år. Michael Rosenkvist har givet os denne status:

“Selvom vi ikke har nogen til at koordinere lotteriet, fik vi sat noget i gang, og lodder blev bestilt.
Det næste, der skete var jo som bekendt, at landet blev lagt ned af Covid-19 og på ingen tid blev alle planer forpurret.
Vi havde i første omgang valgt at sende et brev ud til alle medlemmer, med beskrivelse af, hvordan man bestiller lodder. Der kom ikke rigtig gang i salget, så noget måtte gøres.
Jeg fandt ved et tilfælde ud af, at jeg kunne sælge lodder til kredsens medlemmer over telefonen. Vi havde i bestyrelsen aftalt, at kontakte de af vores medlemmer, hvor vi manglede kontaktoplysninger. Det blev min opgave at ringe til dem. Samtidig spurgte jeg, om de kunne tænke sig at købe lodder og det, var der mange der ville.

Succeen var overvældende

Så jeg satte mig ned, med telefon, medlemsliste og en skriveblok, og er nu igang med at ringe til dem allesammen. Succesen har været overvældende. Alle jeg har talt med, har været meget imødekommende, og faktisk glade for at blive ringet op. Opbakningen til lotteriet har været fantastisk, mange vil gerne købe mellem 5 og 10 lodder, så jeg har indtil nu solgt 400 og forventer at nå 600.

Gode snakke og opdateret adresseliste

Mens jeg har taget opgaven at sælge, har andre i bestyrelsen taget slæbet med at få sendt lodderne ud.
Samtidig har jeg haft en rigtig god snak med mange, og fået opdateret adresser og telefon-numre, så det har været både hyggeligt og givende på denne måde at komme i direkte kontakt med vores medlemmer.
Covid-19 er her stadig, men vi har lært at tackle vores adfærd, og vi kan nu sælge lodder i det fri. Det er også en mulighed vi vil benytte os af, indtil vi må lave dørsalg.

Går det godt? Ja, i forhold til intet salg. Vi har stadig opgaver for os, som for eksempel at få nogen til at sælge for os.
En stor TAK til Jer kære medlemmer i Vestsjælland, som på denne måde har støttet op om Nyreforeningens lotteri.
Vi håber også dette kan virke som inspiration til andre kredse, som prøver at finde nye veje til at holde liv i vores lotteri”.

Michael Rosenkvist
Kreds Vestsjælland