Indlæg

Sengeliggende

Stine fik antistofbehandling mod COVID-19

Sengeliggende

I starten af september fik Stine, ligesom mange andre nyretransplanterede, tilbudt 3. stik mod COVID-19. Dagen efter stikket fik Stine det dårligt og mistanke om, at det ikke blot var bivirkninger af vaccinen, men at hun var blevet smittet med COVID-19. Én i hendes datters klasse havde nemlig lige fået konstateret Corona. En hurtig PCR-test viste da også, at den var god nok. Både Stine og hendes datter var blevet smittet. Så faktisk var Stine allerede forberedt på, at dette kunne ske, og havde forhørt sig om, hvordan processen ville være, i fald sygdommen også ville ramme hende. Der gik derfor ikke lang tid, før nefrologisk bagvagt på Herlev Hospital gav hende tilbud om en helt ny behandling, som netop er kommet til Danmark, og som bruges til personer med et svækket immunforsvar.

Behandlingen går ud på at sprøjte såkaldte monoklonale antistoffer, som er kunstige antistoffer, direkte ind i patientens blod. Antistofferne ligner dybest set dem, som vaccinen får vores krop til at producere. Behandlingen gives derfor til patienter, som ikke danner antistoffer nok til at bekæmpe COVID-19. Denne type behandling, som er veldokumenteret i flere store studier, er ganske effektiv og nedsætter risikoen for indlæggelse ganske betydeligt.

Stine takkede derfor ja til tilbuddet.

-’Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle tage imod behandlingen. Jeg følte, at jeg var i gode, kompetente hænder. Jeg var vist den første på Herlev, som fik netop denne behandling. Men metoden er jo velkendt i andre sammenhænge, og jeg følte bare at det var det rigtige at gøre, nu hvor min egen krop ikke nødvendigvis kunne gøre arbejdet selv – altså danne antistoffer og bekæmpe sygdommen.’

Efter aftale med sin læge stoppede Stine derfor i en periode sit indtag af den immundæmpende medicin og fik en enkelt dosis antistofbehandling. Og hun blev da heldigvis heller ikke særlig syg.

– ’Jeg har vel haft symptomer i små to uger, men følte mig primært syg i starten. Vel lidt som influenza – altså feber, øm i led og muskler, ondt i hovedet og lidt hoste og forkølelse. Symptomerne kom og gik hurtigt – på et tidspunkt lidt for hurtigt, men det blev dog aldrig værre end at jeg sagtens kunne se tv og ja, endda også gøre rent.’

– ’Jeg ved jo ikke, hvordan jeg ville have fået det uden denne behandling. Men jeg er glad for, at jeg fik den tilbudt og kom så godt igennem forløbet.’

Stine er ude af isolation igen, og både mor og datter har det fint.

 

Her kan du læse mere om behandling med antistoffer

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar 

Antistoffer direkte i blodet forebygger svært forløb med corona

 

COVID-19 vaccine

3. stik tilbydes nyretransplanterede og personer i dialyse

COVID-19 vaccine

Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort en liste over de udvalgte patientgrupper, som inden for de næste uger vil blive indkaldt til et 3. vaccinestik. Nyretransplanterede og personer i dialyse, hæmodialyse såvel som p-dialyse, tæller blandt disse udvalgte personer.

Vi har for lang tid siden gjort opmærksom på et muligt behov for et 3. vaccinestistik over for myndighederne. Vi hilser derfor dette tredje stik velkommen og er glade for, at mange af vores medlemmer nu snart vil modtage et booster stik og dermed være bedre beskyttelse mod COVID-19.

Vi ved, at flere af vores medlemmer har fået taget en antistoftest. Uanset om man har fået taget en test og uanset hvad testen viser, vil man tilbydes et tredje stik, hvis man er transplanteret eller er i dialyse.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste med ofte stillede spørgsmål. Her vil du finde svar på mange af de spørgsmål du måtte have: Udvalgte personer med svært nedsat immunforsvar – Sundhedsstyrelsen

Hold øje med din e-boks

Henvisning til vaccine vil ske via sygehuslægen og indkaldelsen sker via e-boks. Du behøver derfor som udgangspunkt ikke at kontakte din egen læge med henblik på tredje stik.

Hører du mod forventning ikke noget inden for de kommende uger, kan du kontakte den sygehusafdeling du er tilknyttet eller tale med din behandlende læge på sygehuset.

Er du fritaget fra digital post, vil du modtage et brev med posten.

 

Læs Sundhedsstyrelsens nyhed Personer med et svært nedsat immunforsvar bliver nu tilbudt en 3. dosis COVID-19 vaccine – Sundhedsstyrelsen

Læs også Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer med en liste over hvilke grupper, herunder sygdomme, tilstande og præparater, som danner baggrund for anbefaling af et 3. vaccinestik: Anbefalinger vedrørende revaccination mod COVID-19 af personer med svært nedsat immunforsvar – Sundhedsstyrelsen 

antigentest

Dansk Nefrologisk Selskab om COVID-19 vaccination og antistoffer

antigentest

Rigtig mange af Nyreforeningens medlemmer, herunder transplanterede og dialysepatienter, er nu færdigvaccinerede. Det er glædeligt, for vaccinerne vi tilbyder i Danmark har en rigtig god effekt.

I forbindelse med vaccinationen har det vist sig, at en måned efter 2. vaccine er det ikke alle nyretransplanterede, som har dannet målbare antistoffer.

Spørgsmålet om antistoffer eller mangel på samme har ganske naturligt vakt bekymring hos de berørte, og for at få mere information og fakta om antistoffer og værdien af antistoftest, har Nyreforeningen spurgt Helle Thiesson fra Dansk Nefrologisk Selskab (sammenslutningen af nefrologer i Danmark), om hvorfor nogle ikke har dannet så mange antistoffer.

Helle Thiesson fortæller:

– Det er ikke overraskende, at man som immundæmpet ikke danner så mange antistoffer efter COVID vaccination. Det ser man også ved andre vacciner. Den immundæmpende behandling gives jo netop for at hæmme et immunologisk respons.  På nuværende tidspunkt kan man ikke udtale sig om, hvad det betyder når man ikke danner målbare antistoffer. Vores fornemmelse er, at man som immundæmpet og COVID-vaccineret er beskyttet imod alvorlig COVID sygdom. Det vil sige man kan godt blive smittet med COVID-19, men at alt tyder på, at man vil få et mildere forløb end hvis man ikke var vaccineret. Vaccinerne giver heller ikke 100 % beskyttelse ved vaccination af raske.

– Afslutningsvis kan siges, at der findes forskellige COVID antistof-test, eksempelvis er testene forskellige alt efter om det er antistoffer efter COVID sygdom eller vaccination man ønsker at måle. Der arbejdes nationalt og internationalt på at få større viden og bedre forståelse af disse problemstillinger. Men på nuværende tidspunkt anbefales IKKE kontrol af antistoffer. Såfremt der kommer nye anvendelige test, så kan dette ændrer sig.

– Anbefaling er fortsat, at danskerne og også nyrepatienter skal tage deres vanlige forholdsregler, som at holde afstand, spritte af, bruge mundbind, undgå for mange nære kontakter osv., indtil den danske befolkning generelt er vaccineret.

Mildere forløb blandt vaccinerede

Nyreforeningens lands- og kredsbestyrelser taler med mange medlemmer og har også talt med nogle enkelte, som på trods af, at de er færdigvaccinerede, er blevet smittet med COVID-19. Men i Nyreforeningen kan vi genkende billedet af, at nyretransplanterede som bliver smittede med COVID-19 oplever mildere forløb.

Læs også ‘Gitte er COVID-19 vaccineret og blev smittet alligevel – sygdomsforløbet var mildt’

– I Nyreforeningen er vi overordnet tilfredse med forløbet omkring vacciner og antistoffer. Der er heldigvis mange forskellige forskningsforsøg i gang rundt i både Danmark og resten af verden. Vi venter spændt på resultaterne, men er optimistiske, fortæller landsformand Jan Rishave.

Gitte

Gitte er COVID-19 vaccineret og blev smittet alligevel – sygdomsforløbet var mildt

Gitte

Privatfoto: Portrætbillede af Gitte

Gitte på 55 år er en af de første, som var færdigvaccinerede mod Coronavirus i Danmark. Allerede den 30. januar 2021 havde hun fået andet stik. Gitte blev transplanteret i 2015, og hører derfor til den gruppe, som fik en tidlig indkaldelse til vaccine mod Covid-19.

– Det var en befrielse. Jeg havde stort set ikke været ude for en dør i et helt år. Nu kunne jeg lægge gummihandskerne og se nogle mennesker, fortæller Gitte.

Men hun passede stadig virkelig meget på og holdt sig til få nære kontakter.

Da hun og hendes kone Maibrit sidst i april blev sløje, fik lidt feber, småhoste og forkølelse, troede de faktisk ikke det kunne være Corona. De havde ikke set særlig mange og desuden var Gitte jo vaccineret. Gitte havde endda fået målt antistoffer. Og selvom lægens svar var, at tallet var så lavt at det næsten ikke kunne måles, havde hun da dannet nogle.

Men da Maibrit fik en positiv Corona-test ringede Gitte til Nyremedicinsk Sengeafsnit i Odense. Selvom Gitte ikke følte sig særlig udsat blev der set meget alvorligt på situationen og nefrologen på OUH nærmest beordrede hende til akutafsnittet for at blive testet der.

– Jeg blev nærmest modtaget af et katastrofeberedskab og blev noget forskrækket over hvor alvorligt der blev talt til mig. Jeg følte mig ikke særlig syg. Jeg kørte selv i bil både hen og hjem fra hospitalet. Og selvom jeg var blevet forberedt på måske at skulle indlægges akut på Infektionsmedicinsk Afdeling, kom jeg da også hjem samme dag.
Trods smitte med Corona havde jeg en iltmætning på 99%. Kreatininen var steget fra 200 til 260 og blodtrykket var en anelse højt. Men jeg er heller ikke glad for sygehuse, så det kan også være årsagen til mit forhøjede blodtryk.
Jeg havde det godt og efter 5 timer kom jeg hjem igen.

Et mildt forløb, – men ingen dans på roser

To uger efter smitte med Covid-19 talte Nyreforeningen med Gitte igen. En glad men træt Gitte fortalte, at hun netop havde været til tjek på sygehuset igen. OUH havde holdt godt øje med både kreatinin og kalk. Tallene havde været lidt høje, men er nu kommet ned på et normalt niveau igen.

– Det var jo nok fordi jeg ikke havde drukket nok – det havde jeg bare ikke energi til. Indimellem følte jeg mig som kørt ned af en traktor. Virkelig træt og udmattet. Jeg kunne nærmest ikke gå ned ad trappen. Og så sov jeg virkelig meget. Nyresyge ved hvad træthed er, men det her var anderledes. Kroppen har bare ingen energi at tage af. Efter en tur ned i køkkenet var jeg sengeklar igen.

– Jeg tror bestemt, at det, at jeg havde fået vaccinen gjorde, at jeg blev meget mindre syg. Mens Maibrit havde to dage med 40 i feber, fik jeg ikke høj feber. Det plejer ellers at være mig der både har et kraftigere og længere influenzaforløb.

Tilbage er trætheden og den manglende smagssans. Selvom det har været et mildt forløb, havde Gitte gerne været foruden.

– Men det skal nok komme og jeg er lettet over, at det trods alt ikke blev værre, slutter Gitte.

 

Læs også: Dansk Nefrologisk Selskab om COVID-19 vaccination og antistoffer

Min sundhed

Coronapasset – bliv klogere på din nye følgesvend

Min sundhed

Foto: Ritzau

I dag, tirsdag den 6. april 2021 begynder den gradvise genåbning af Danmark. Det er også dagen hvor sundhed.dk og app’en MinSundhed skal give danskerne mulighed for at vise det såkaldte ”coronapas”.

Coronapasset er en personlig dokumentation for enten en negativ COVID-19 test, tidligere smitte eller et færdiggjort vaccinationsforløb. Passet fungerer som adgangsbevis hos bl.a.  frisøren og når restauranter og kulturlivet med videre åbner.

Der er en række måder at fremvise et gyldigt coronapas, og alle muligheder finder du i elektronisk version i app’en MinSundhed eller på sundhed.dk. Men du kan også vælge at printe dit bevis eller bestille et printet vaccinationspas.

Du skal være opmærksom på, at de steder hvor der er krav om et coronapas, så skal du vise dokumentation for enten vaccination, negativ test eller tidligere smitte. Husk også gyldigt ID når du skal bruge dit coronapas.

 

Sundhed.dk’s råd om coronapas

  • Tjek kun sundhed.dk eller MinSundhed-appen, når du har brug for det.
  • Download evt. dit coronapas på din smartphone eller tag et print af det.
  • Hvis du har fået taget en COVID-19 test, så vent med at tjekke MinSundhed-app’en eller sundhed.dk til du har fået en notifikation eller en SMS om, at der er svar på din test.

Det kan du se på sundhed.dk og i MinSundhed

Der findes flere måder hvorpå du kan fremvise et gyldigt coronapas. Alle muligheder finder du i app’en MinSundhed eller på sundhed.dk:

  • Testsvar fra PCR-test og lyntest (negativ-svar kan bruges i tre døgn (72 timer)).
  • Tidligere positiv-svar og dermed dokumentation for immunitet (2-12 uger efter positiv-svar).
  • Bevis på fuldført vaccinationsforløb.

Læse mere på: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas

 

Antigen COVID-19

Danner transplanterede antistoffer efter COVID-19 vaccine?

Antistof-testNetop det spørgsmål er flere hospitaler rundt omkring i Danmark i gang med at finde svar på. Vi ved fra andre vacciner, at folk der er i immundæmpende behandling, er mindre beskyttet af vacciner generelt.

Mange af vores medlemmer er derfor forsat bekymrede og den bekymring deler Nyreforeningens formandskab også.

Det er derfor glædeligt, at der lige nu gennemføres et forskningsprojekt, som netop har til formål at undersøge effekten og varigheden af beskyttelsesgraden af de COVID-19 vacciner, som tilbydes organtransplanterede. Vi ved, at flere af vores medlemmer deltager i dette projekt og derigennem får målt, om de har antistoffer mod COVID-19.

Og på samme måder gennemføres der andre steder rutinemæssige antistof-test på sygehuset.

Forskningsprojektet er kun i sin spæde start og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt transplanterede generelt reagerer på de nuværende vacciner.

Men vi ved, at flere medlemmer er bekymrede, fordi de selv har fået eller har hørt, at andre har fået en negativ antistof-test. Selv efter 2. vaccine.

I Nyreforeningen tager vi situationen meget alvorligt, og vi er i øjeblikket ved at undersøge sagens rette sammenhæng, ligesom vi har givet vores bekymring videre til Sundhedsstyrelsen og Danske Patienter.

Lige så snart vi ved mere, melder vi mere ud.

Indtil videre vil vi gerne opfordre jer til, at passe rigtig godt på jer selv og hinanden. Og det gælder uanset om man er vaccineret eller ej.

 

COVID-19 Vaccine lager

Knap en million flere vacciner til Danmark

COVID-19 Vaccine lager

Der kommer flere vaccinedoser til Danmark end forventet i sidste uge. Sundhedsstyrelsen har derfor opdateret vaccinationskalenderen og skriver, at alle, der ønsker det, kan blive vaccineret inden sommer.

I Nyreforeningen glæder vi os over, at flere vacciner er på vej, og vi forventer, at det betyder, at de sidste af Nyreforeningens særligt udsatte medlemmer snart får en invitation til vaccination.

Sundhedsstyrelsen har opdateret vaccinationskalenderen hvoraf det fremgår, at blandt andet gruppe 5 – personer i særlig øget risiko og gruppe 6 – pårørende til personer i særlig øget risiko, vil være vaccineret lidt tidligere end forventet, nemlig ved udgangen af marts.

Læs mere på Sundhedsstyrelsen:

Alle, der ønsker det, kan være vaccineret inden sommer – Sundhedsstyrelsen

Vaccinationskalenderen – Sundhedsstyrelsen

Patienterstatningen

Få smitte med COVID-19 noteret i din patientjournal

Hvis du blive påført coronasmitte på hospitalet, plejehjem eller hos egen læge skal du sikre dig, at det bliver noteret i journalen, som en såkaldt utilsigtet hændelse. Det gælder i øvrigt alle led af sundhedsvæsenets behandling, dvs. også smitte i forbindelse med eksempelvis hjemmedialyse.

Det er vigtigt at få smitten noteret, uanset om du er blevet syg eller ej, for bivirkningerne kan jo komme senere. Der kan være tale om en patientskade, som der kan søges erstatning for. Derfor er det vigtigt, at det fremgår af journalen hvor du er blevet smittet.

Er du i tvivl om du kan søge erstatning?

Du kan kontakte Nyreforeningens socialrådgiver Jan Jensen på tlf. 50 93 59 50  hvis du er usikker på, om du skal anmelde skaden eller søge erstatning hos Patienterstatningen.

Flemming Jeppesen i respirator

Flemming fik Corona tre måneder efter sin nyretransplantation

Flemming Jeppesen lå i respirator en stor del af december sidste år.

Mens de fleste af nok husker tilbage på december 2020, som en måned med regn, småkager og juleforberedelser, så husker Flemming Jeppesen noget helt andet.

Men ikke ret meget. Og slet ikke noget godt.

Fra den 9.  december 2020 til og med den 3. januar 2021 lå den 55-årige førtidspensionist nemlig i respirator på Rigshospitalet. Ramt af Corona. Tre måneder efter han havde fået transplanteret en nyre.

Er det dig, hvis hånd jeg skal kysse

Vi starter med nyretransplantationen.  Den fandt sted på Rigshospitalet i slutningen af september, og var lige ved at blive annulleret, før nyren gik i gang.

Flemming er tidligere murermester og blev syg for 5-6 år siden.

”Jeg har haft sukkersyge i 30 år. Og jeg har ikke været god til at passe på mig selv. Alle eksperterne siger, de senfølger jeg har nu skyldes min sukkersyge,”, fortæller Flemming Jeppesen, der nu er hjemme på Østerbro og i gang med genoptræningen.

Senfølgerne er en dobbelt bypass-operation i 2016.

Akut nyresvigt i 2017, hvor Flemming får skåret bi-skjoldbruskkirtlen ud og starter på dialyse og på førtidspension.

Hans biskjoldkirtel bliver opereret ud, fordi hans PTH er for højt.

Bøjede af på mine spørgsmål

En mistænkelig knude i tarmen, viser sig heldigvis at være ufarlig og i september sidste år blev han ringet op af en læge fra Rigshospitalet, der fortæller, at der var en nyre til ham.

”Jeg knækkede sammen af gråd, da lægen ringede. Og hun begyndte også selv, at græde” fortæller Flemming, der fik sig endnu en bevægende oplevelse, da hans nyretransplantation var overstået og lægerne stod omkring ham om aftenen.

”Jeg kunne godt se, der stod lidt skævt og hviskede og bøjede af på mine spørgsmål”, husker den nytransplanterede, der fik forklaringen næste morgen.

Morgenmeldingen var, at nyren ikke virkede. Den skulle opereres ud igen. Men først skulle Flemming lige scannes. Heldigvis for:

”En læge, der hed Thomas kom og fortalte, at der var sket et mirakel. Nyren virkede.”

Scanningen viste, at den ny transplanterede nyre var ved at virke. Få timer før den ellers var blevet fjernet igen. Men der gik dog syv-otte dage, før nyren rigtigt gik i gang. Men så begyndte Flemming Jeppesen ellers at tisse.

”Nu er det tre til fire liter i døgnet. Og det efter, jeg ikke havde tisset i fire år”.

Flemming fortæller, også at han siden hilste på lægen, der havde bestilt scanningen med ordene:

”Er det dig, hvis hånd jeg skal kysse?”, men at lægen hver gang svarede, at scanningen var rutine og noget, man gjorde ved alle ny-transplanterede.

 Coronaen kom snigende

Flemming havde det fint i oktober og november sidste år, om end han var svag og forsøgte at passe på sig selv. Men i starten af december rendte han ind i Coronaen.

Han har ingen anelse om, hvor han har fået smitten fra. Hans kæreste var også blevet smittet, og kom i sisolation i hjemmet, mens Flemming blev bragt til Rigshospitalet 8. december af en kammerat og blev lagt i isolation.

”Jeg havde gået en uge og skrantet. Jeg er sådan en gammel idiot, så jeg tænkte slet ikke på corona”, fortæller Flemming, der ikke kan huske noget fra ugen inden han blev indlagt.

Og hvad han kan huske fra de følgende uger, bryder han sig ikke om at tænke på.  Han besvimede i ambulatoriet, Tilbragte et døgn på covid-afdelingen, 26 dage på intensivafdelingen og blev sidst i december overført til covid-afdelingen igen.

”Der lå jeg en uge blandt alle de der mennesker med rumdragter på. Det var hårdt for mig. Jeg kom kun på toilet en gang i døgnet, og bad om at få en kolbe i sengen jeg kunne tisse i”, siger Flemming, der fortæller, at kolben blev ham nægtet af en læge, der mente tissesbehovet var noget, der kun foregik psykisk i Flemmings hoved.

”Så ringede jeg til min familie og beklagede mig, Det kunne jeg slet ikke klare. Det var forfærdeligt at være på covid-afdelingen”.

De 20 dage i respirator har ikke påvirket ham synderligt. Ikke hvad han kan huske i hvert fald.

“Jeg kom ud af respiratoren lige efter jul. Noget af det største jeg kan huske var, da jeg kunne spise en Filur-is. Det var stort”, fortæller Flemming, der stadig har fryseren derhjemme fyldt med Filur-is.

Siden blev han flyttet til nyreafdelingen.

”Det kalder jeg jo at komme hjem. Så kom alle sygeplejerskerne og sagde “Hej Flemming. Hvordan går det”?

Ven som personlig træner:

Flemming Jeppesen kom “riftigt” hjem i slutningen af januar måned i år.

Flemming Jeppesens gode grundform efter et langt liv som murer gør, at han ikke ser særligt syg ud.

Familien betalte selv for genoptræning på Skodsborg Sundhedscenter i 14 dage.

”Jeg gik fra ikke at kunne komme ud af sengen til at kunne gå 230 meter”.

Så pengene til genoptræningen, mener han, er givet godt ud. I øjeblikket er han så heldig at have en kammerat, der kommer hver dag og træner med ham en time.

”Op og ned ad trapper. Du skal gå foroverbøjet, når du går op ad trappen”.

Flemming Jeppesen har det godt nu. Efter omstændighederne.

”Jeg ser ikke syg ud. Jeg er solidt bygget, så folk tror ikke jeg er syg. Jeg er åbenbart sådan én, der rejser mig igen, når jeg bliver ramt.

Følger efter coronaen har han ikke specielt mange af.

”Engang imellem kan det smutte hvilket årstal vi er i. Men jeg kan huske mine koder og navnene på mine børn”.

Vaccination.dk

Er jeg i målgruppe 5 til vaccination?

Vaccination.dk

Vi ved, at mange nyresyge er i tvivl om hvilken vaccinationsgruppe de tilhører. Samtidig har det ofte ikke været muligt at få svar via egen læge eller speciallæge. Opfordringen lyder også fortsat, at man skal vente med at spørge sin læge, med mindre man alligevel er i kontakt af anden årsag.

Alle får tilbudt vaccinen i løbet af de næste måneder. Men ventetiden kan være lang og vi har brug for svar. Vi har derfor efterspurgt en måde hvorpå blandt andet nyresyge kan få svar på hvilken gruppe de tilhører.

Sundhedsstyrelsen har nu lanceret en vejledning, som skal gøre det nemmere at se, om man tilhører vaccinationsgruppe 5 – altså dem, der er i særlig øget risiko og ifølge planen skal vaccineres senest ved udgangen af april.

Gå ind på Sundhedsstyrelsen og se, om du muligvis tilhører gruppe 5:

Er jeg i målgruppe 5 til vaccination?

Husk, at det stadig er din nyrelæge eller evt. praktiserende læge, som laver den endelig vurdering.

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.