Indlæg

Flere dør, mens de venter på raske organer

De 40 dødsfald er en stigning fra 32 i 2017, og det har ikke været højere siden 2011.

Størstedelen af dem, der døde sidste år, mens stod på venteliste, ventede på en ny nyre. Det gjaldt for 30 ud af 40 personer.

Det skaber bekymring hos Jan Rishave, der er landsformand for Nyreforeningen, at der er så stor forskel på ventetiderne på landets transplantationscentre.

“Det er dybt bekymrende, at der skal være så mange, som venter på et organ og ikke når at få det. Det er noget, vi har arbejdet på i rigtig mange år,” siger til Nyre.dk.

Forskellene i de forskellige geografiske områder skal ikke findes i antallet af borgere, som ønsker at være donorer.

“Der, hvor vi kan se, at problemet ligger, er i sundhedsvæsenet. Det ligger ikke i, hvor mange der gerne vil donere eller ikke donere – der er ikke den store forskel fra landsdel til landsdel. Det drejer sig simpelthen om, at sundhedsvæsenet og systemet skal blive bedre til at spotte, at her er nogle organer, som vil kunne bruges. Det er det, fokus skal være på,” siger han.

På Odense Universitetshospital (OUH) havde man frem til 2016 store problemer med at finde nye donorer, der kunne nedbringe antallet på hospitalets ventelister.

Det fik man imidlertid vendt, og i dag har OUH de korteste ventelister sammenlignet med Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.