Indlæg

,

Kartoffel-porre suppe

 

Kartoffel/porre-suppe

Kartoffel-porre suppe

Forb. tid 30 min
Tilb. tid 2 t
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Suppe

  • 4 porrer
  • 1 løg
  • 300 gram kartofler
  • ½ l bouillon  (hønse- eller grøntsagsbouillon)
  • 1 dl madlavningsfløde (38%)
  • Groft salt og peber
  • 125 gram bacon

Brød

  • ¼ l lunkent vand
  • 25 gram gær
  • 1 spsk rapsolie
  • ¼ tsk salt
  • 450 gram hvedemel
  • 100 gram fuldkornsmel

Sådan gør du
 

Suppe

  • Rens porrerne, pil løget og skræl kartoflerne. Skær grønstagerne i stykker og kog dem i letsaltet vand i 5 minutter.  Kog ½ liter vand ved siden af og tilsæt bouillon.
  • Hæld kogevandet fra grøntsagerne, når de har kogt og tilsæt bouillonvandet. Kog retten op og lad det derefter simre i ca. 20 minutter. Blend det hele til en suppe og tilsæt fløden. Kog det hele igennem og smag til med lidt salt og peber.
  • Rist bacon på panden og server det til suppen.

Brød

  • Rør gær ud i vandet. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt det sammen til en lind dej. Lad dejen hæve i 45 minutter under et rent viskestykke. Slå dejen ned og form den til to brød. Lad brødene efterhæve i 30 minutter.
  • Pensel brødene med æggehvide. Bag dem herefter i en forvarmet ovn på 225°C i ca. 15 minutter.
  • Server det ene brød, og gem det andet til en anden dag.

Tip! Du kan servere suppen med forskellige slags toppings, som fx creme fraiche og krydderurter (fx purløg), blødstegte løg eller porreringe.

Næringsindhold pr. person

Energi: 2295 kJ/546 kcal
Protein: 18 g
Fedt: 20 g
Kulhydrat: 76 g
Fosfat: 247 mg
Kalium: 650 mg

OBS. Næringsindhold er beregnet med tilbehør.