Indlæg

boller i karry - thai

Boller i karry – thai style

 

boller i karry - thai

Boller i karry – thai style

Tilb. tid 1 t 15 min
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kødboller

  • 400 gram hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 2 tsk grøn karrypasta
  • 2 spsk hvedemel
  • Salt og peber
  • 7 dl vand
  • 1 bouillonterning

Karrysovs

  • 1 spsk raps- eller olivenolie
  • ½ løg
  • 1 gulerod
  • 200 gram broccoli
  • 2-3 tsk karry
  • 1 tsk hakket ingefær
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 tsk hakket frisk chili
  • 7 dl bouillonvand fra tilberedningen af kødbollerne
  • Salt og peber
  • 4-5 tsk majsstivelse

Sådan gør du
 

Kødboller

  • Pil løget og hak det fint. Bland det herefter med svinekødet og tilsæt mel, æg og karrypasta. Til sidst røres en smule salt og peber i.
  • Sæt en gryde med vand over og tilsæt en bouillonterning. Form bollerne af farsen ved hjælp af en ske, og kom dem i vandet, når det koger. Skru en smule ned for varmen, når alle bollerne er i vandet og lad dem koge ved svag varme i ca. 8-10 minutter, indtil de er faste. Når bollerne ligger i vandoverfladen er de færdige og tages op. 3 dl af vandet gemmes til sovsen.

Karrysovs

  • Skræl guleroden og skær den i skiver. Skær broccolien ud i buketter og nip de grønne bønner. Kog gulerod, broccoli og bønner i 5 minutter i letsaltet vand og kassér herefter kogevandet. Hak chili, ingefær og hvidløg. Pil det halve løg og hak det fint.
  • Varm ca. 1 spsk. raps- eller olivenolie op i en gryde og kom løg, chili, ingefær, hvidløg og karry heri. Svits det let under omrøring. Spæd til med bouillonvandet. Rør majsstivelse op i koldt vand og tilsæt det lidt ad gangen, under omrøring, til sovsen har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.
  • Tilsæt broccoli, gulerod og bønner. Kom til sidst bollerne i og varm igennem.
  • Retten serveres med ris og eventuelt en smule frisk koriander på toppen.
Tried this recipe?Let us know how it was!

 

Næringsindhold pr. person (beregning er før tilberedning)

Energi: 3100 kJ / 738 kcal
Protein: 37 g
Fedt: 30 g
Kulhydrat: 84 g
Fosfat: 500 mg
Kalium: 1089 mg

OBS. Næringsindholdet er beregnet med tilbehør.