Her samler vi information, der er relevant for dig, som arbejder med mennesker, der har en nyre- eller urinvejssygdom.
Læs om:
Nyrekonference
Nyreskole
Unge med nyresygdom
Husk seksualiteten
Søg midler i Nyreforeningens Forskningsfond
Bliv ambassadør for Nyreforeningen
Historier fra sundhedspersonale
Følg Nyreforeningens arbejde
Nyrekonference
Nyreforeningen holder den 30. januar 2019 sin årlige Nyrekonference for sundhedsprofessionelle, der arbejder med nyresyge. Læs mere om konferencen.
Nyreskole
Nyreforeningen har udviklet et idekatalog til nyreskole. Vi håber, I vil lade jer inspirere af vores tanker om, hvordan nyreskolen kan tilrettelægges.
Hent idekataloget: Idekatalog til nyreskole
Unge med nyresygdom
Vores ungekonsulent har skrevet en rapport om unge og nyresygdom. Læs hele rapporten: Ung i Nyreforeningen rapport
I Nyrenyt fra juni 2015, kan du læse vores tema om unge. Her får du rapportens konklusioner og ellers er det de unge, som selv beskriver deres udfordringer. Læs f.eks. Steffies artikel, som er direkte henvendt til sygeplejersker og læger, hvor hun fortæller, hvad hun har brug for fra jer.
Husk seksualiteten
Seksualitet er en vigtig del af manges liv, også efter de har fået konstateret en nyresygdom. I vores undersøgelse fra efteråret 2014 siger 56 %, at et godt sexliv har stor betydning for dem, og 36 % siger, at det har nogen betydning. Over halvdelen svarer, at de oplever bivirkninger af deres behandling, som har betydning for deres sexliv. Derfor er det vigtigt, at patienter og pårørende kan tale med deres læge og sygeplejersker om seksuelle problemer.
Se alle svarene fra vores undersøgelse: Seksualitet og sygdom
Læs desuden mere om seksuel sundhed og trivsel for mennesker med en kronisk sygdom i Sex & Samfunds informationsfolder.
Søg midler i Nyreforeningens Forskningsfond
Nyreforeningens Forskningsfond uddeler midler til forskning i behandling af nyresygdomme og de psykiske aspekter ved sygdommen. Er du interesseret i at søge om midler, så læs mere om Forskningsfonden. Du kan også læse om nogle af de projekter, vi tidligere har støttet. Der er ansøgningsfrist den 31. december hvert år. Uddelingen af midler foregår i forbindelse med vores landsmøde i foråret.
Bliv ambassadør for Nyreforeningen
Formålet med at have ambassadører blandt sundhedspersonalet er:
- at ambassadørerne er opmærksomme på Nyreforeningens viden og muligheder.
- at patienter med urologiske og nyresygdomme får kendskab til Nyreforeningens tilbud så tidligt i forløbet som muligt.
- at Nyreforeningen anvender ambassadørernes tilbagemeldinger til nye tiltag.
Som ambassadør for Nyreforeningen er det din opgave, at:
- rådgive patienter om medlemskab, tilbud og aktiviteter i Nyreforeningen – landsforening og lokalkreds.
- udbrede Nyreforeningens nyheder til nærmeste ledelse, kollegaer og patienter.
- melde tilbage til Nyreforeningen med ønsker – behov.
Som ambassadør har du flere fordele:
- Du modtager hvert kvartal et nyhedsbrev med nyt fra foreningen.
- Du får gratis medlemskab, så længe du er ambassadør. Det betyder, at du modtager Nyrenyt fire gange om året. Du bliver tilknyttet den lokale kreds i det område, hvor du arbejder, og modtager det lokale kredsblad 1 til 4 gange om året.
- Du får rabat på deltagelse i Nyrekonferencen.
Kontakt
Karina Ertmann Krammer, Nyreforeningens sekretariat, tlf. 41 19 51 00, mail: kek@nyre.dk.
Karina står til rådighed for ambassadørerne med henblik på spørgsmål – diskussion – kritik – forslag m.m.
Historier fra sundhedspersonale
Følg Nyreforeningens arbejde
Vil du gerne følge med i, hvad der sker i Nyreforeningen, så tilmeld dig vores nyhedsmail og følg os på facebook.