Stigning i børn med nyresten grundet usund livsstil

En række medier har den seneste tid rapporteret om en markant stigning i antallet af børn, der får konstateret nyresten på grund af en usund kost og livsstil.

Formand Jan Rishave udtalte den 11. februar til TV-Avisen om sagen:

“Det er vigtigt, at vi ikke ser den tendens brede sig.”

Nyreforeningen vil derfor følge udviklingen nøje. Nyresten er nemlig ikke bare en særdeles smertefuld tilstand, det kan også medføre langvarige mén og komplikationer som nedsat nyrefunktion og i sidste ende kronisk nyresygdom.