Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde. Nyresten ser ud til at være stigende, også blandt yngre mennesker.

Nyresten opstår af mange forskellige årsager, og sygdommen kan være meget forskellig fra person til person. Nogle oplever en enkelt gang i livet at danne en mindre sten, som passerer af sig selv. Hos andre bliver sygdommen kronisk, dvs. at de får hyppigt tilbagevendende nyrestensanfald, som kan have store konsekvenser for livskvaliteten.

Læs om

Symptomer på nyresten
Hvorfor får nogen ofte nyresten?
Smerter og smertestillende behandling
Familieliv og sociale relationer
Arbejde
Nyresten som kronisk sygdom
Forebyg nyresten
Hvad kan du selv gøre
Andres historier om nyresten
Nyreforeningens tilbud til dig

Symptomer på nyresten

• Kraftige, intense smerter der kommer og går (kaldes også koliksmerter)
• Voldsomme, krampende smerter i siden eller ryggen, lige under ribbenene
• Smerter som spreder sig nedad mod lænden, lysken, testiklerne eller skedeåbningen
• Smerte ved vandladning
• Rastløshed (pga. smerterne)
• Blod i urinen
• Kvalme og opkast
• En brændende fornemmelse ved vandladning
• Vedvarende trang til vandladning

Hvorfor får nogen ofte nyresten?

Ca. 5 % af alle nyrestenstilfælde skyldes en række sjældne, medfødte sygdomme som f.eks. forstyrrelser i kalk-, aminosyre-, urinsyre- eller oxalsyrestofskiftet. Ved disse tilstande kan der dannes mange nye sten – og dermed gentagne og hyppige nyrestensanfald. Nyren risikerer herved at blive beskadiget. I disse tilfælde kan medicinsk behandling som regel nedsætte risikoen for ny stendannelse. Anatomiske forandringer i urinvejene, som forsinker urinens passage og kronisk nyrebækkenbetændelse kan også medføre hyppig stendannelse.

Smerter og smertestillende behandling

Nyresten er en af de mest smertefulde tilstande. Det skulle ifølge et amerikansk smerteregister være mere smertefuldt end f.eks. en fødsel. Derfor kan tilbagevendende nyrestensanfald både være en fysisk og psykisk belastning.

Ved et kortvarigt anfald kan du tage almindelige smertestillende tabletter (paracetamol og ibuprofen). Ved længerevarende og kraftige anfald kan du blive nødt til at tage stærk smertestillende medicin. De mest effektive smertelindrende midler mod nyresten hører til gruppen NSAID (Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug), som også bruges ved f.eks. gigt- og muskelsmerter. Medicinen virker smertestillende, og derudover nedsætter den trykket i urinvejene og mindsker evt. hævelse. Tal med din læge, hvis du ved, at du har nedsat nyrefunktion eller mavesår, for så skal du være påpasselig med brug af NSAID-midler.

Er du nødt til at tage stærke smertestillende midler over en længere periode, vil du ofte føle dig sløv, træt og fraværende. Vær opmærksom på at det kan påvirke dit familieliv og dine sociale relationer.

Familieliv og sociale relationer

Har du hyppige nyrestensanfald vil der være perioder, hvor du har det fint og kan leve et helt normalt liv. Hyppige anfald betyder dog, at du aldrig ved, om du kan deltage i et socialt arrangement, fordi du ikke ved, hvornår det næste anfald kommer. Det kan være hårdt for familien, især hvis du har børn, som kan have svært ved at forstå sygdommen. Det er vigtigt, at du får forklaret både familien og vennerne, hvad der sker med dig, så de forstår din situation. Måske bliver du nødt til at være mere spontan sammen med din familie og venner. Når du har det godt, så tag initiativ til at gøre de ting, du gerne vil, i stedet for at planlægge noget i fremtiden, som du måske ikke kan deltage i.

Arbejde

Det kan være svært at fastholde sit arbejde, hvis man har hyppigt tilbagevendende nyrestensanfald. Da nyresten ikke er anerkendt som en kronisk sygdom, har du ikke de samme støttemuligheder på arbejdsmarkedet, som kronisk syge har. Tal med din arbejdsgiver, om I kan indrette jer på en måde, så du kan beholde dit arbejde. Det er også en god ide at tale med vores socialrådgiver om din arbejdssituation.

Forebyg nyresten

Den forebyggende behandling afhænger af den type nyresten, du har. I nogle tilfælde kan dannelsen af nye sten forebygges medicinsk.

Du kan nedsætte risikoen for nyresten væsentligt ved at drikke rigeligt vand. Dehydrering kan nemlig medføre nyresten, fordi affaldsstofferne i urinen har svært ved at blive opløst, hvis du indtager for lidt væske. Hvis du får stillet diagnosen nyresten, skal du drikke så meget vand, at du tisser to liter om dagen. Tjek at farven på urinen er vandklar, ellers skal du drikke mere vand. Herved mindsker du risikoen for, at din urin bliver for koncentreret, og sygdommen vender tilbage.

Kosten kan til dels have betydning. Et stort forbrug af kød (animalsk protein), oxalsyreholdige fødevarer (f.eks. spinat, rabarber, nødder og mørk chokolade) og salt kan øge risikoen for nyresten. Det er derimod en udbredt misforståelse, at man skal begrænse sin kalkindtagelse. De fleste nyrestenspatienter anbefales en normal kalkindtagelse.

Diabetes og fedme øger risikoen for specielt urinsyreholdige nyresten.

Nyresten som kronisk sygdom

At sygdommen bliver kronisk betyder, at man får hyppigt tilbagevendende anfald. I Danmark drejer det sig om ca. 8.000-10.000 mennesker. I sjældne tilfælde kan de hyppige anfald resultere i nyresvigt. For mange vil tendensen til at danne sten aftage med alderen, særligt efter de 60 år.

En kronisk sygdom har stor indflydelse på ens livskvalitet. Det kan være svært at fastholde sit arbejde og få familielivet til at fungere. I sådanne tilfælde kan det være rart at møde andre i samme situation, og det kan være nødvendigt med rådgivning fra fagpersoner.

Hvad kan du selv gøre

• Drik rigeligt vand
• Spis varieret – gerne meget frugt, grønt og fiberholdigt
• Undgå for meget salt, kød, fedt, alkohol og læskedrikke med meget sukker
• Dyrk motion og tab dig hvis du er overvægtig

Læs diætisternes gode råd til diæt ved nyresten.

Andres historier om nyresten

Allan skal drikke 6-8 liter væske i døgnet.

Nyreforeningens tilbud til dig

Læs vores pjece om nyresten, hvor du forhåbentlig kan finde svar på mange af dine spørgsmål.

Du kan ringe til vores socialrådgiver og tale om din situation. Socialrådgiveren kan også sætte dig i forbindelse med andre, som er i den samme situation som dig.

Bliv en del af fællesskabet i vores facebookgruppe, der hedder Nyrestenspatient. I gruppen har du mulighed for at stille alle de spørgsmål, du har brug for til andre, som er i samme situation som dig – også de spørgsmål og tanker som det kan være svært at tale med dine nærmeste om.

Følg med i hvilke kurser vi udbyder. Vi har f.eks. familiekurser, hvor hele familien kan være med.