Søvn og sund livsstil

NYRENYT 3 20forside

I det nye nummer af Nyrenyt, der er kommet på gaden 1. september, kan du blandt andet læse om søvn og sund livsstil.

Du bruger rundt regnet en trediedel af dit liv på at sove, og søvnen er vigtig for dit helbred. Hjernen bliver vasket ren for affaldsstoffer under søvnen, og for lidt søvn betyder, at din hjerne fungerer dårligere. Så sørg lige for at få sovet. Og få sovet nok.

Når du ikke sover, kan du spise. For sund kost er også vigtig for et godt liv. I Nyrenyt kan du få gode opskrifter på efterårsretter fra dygtige diætister, og du kan finde tip fra sundhedsguruen Umahro Cadogan, der fortæller om, hvor vigtig tarmen er for dig.

Ud over søvn og sund mad kan du læse om Sven, der har levet i 35 år med sin søsters nyre og om Theresa og Martin, der har tabt sig i forbindelse med en transplantation. God fornøjelse med bladet.