Signe opfrisker Nyreforeningens kosttekster


Cand. Scient i human ernæring Signe Wikstrøm har den seneste måned opdateret Nyreforeningens ernæringsanbefalinger for nyresyge både før og under dialyse med udgangspunkt i vores kogebog “Mad der smager” fra 2007.

Signe Wikstrøm er nyuddannet fra Københavns Universitet og kommer dermed med den nyeste viden omkring klinisk ernæring. Hun har skrevet speciale om vitamin K-mangel hos hæmodialysepatienter, hvilket hun sammen med sin specialemakker fik 12 for. En del af feltarbejdet i forbindelse med specialet foretog Signe Wikstrøm på Herlev og Hvidovre dialyseafdelinger. Hendes viden om nyresyges forhold er dermed baseret på forståelse for den virkelighed, patienterne befinder sig i.

Hendes arbejde for Nyreforenigne kan ses under fanebladet “Mad og ernæring”her på hjemmesiden. Du kan klikke her for at læse afsnittet, hvori du også kan få gode råd til den rette ernæring og livskvalitet som nyresyg.