Retssikkerhed

Bisidder

Det kan være en god ide at have en bisidder med til møder på kommunen. Fire ører hører som bekendt bedre end to. Det kan være en ægtefælle, en forælder eller en god ven. Bisidderen kan tage noter fra mødet og huske dig på at få spurgt om det hele. Bisidderen kan også være en god støtte, hvis du synes, det er svært at gå til møde i kommunen. Det er en god ide, at du på forhånd drøfter det forestående møde med din bisidder, så bisidderen er klar over, hvad du har brug for at få sagt og brug for at spørge om. Så kan bisidderen holde styr på, at du også får det sagt og får svar på dine spørgsmål.

Hvis du ikke selv kender en, du kan tage med til samtalen, kan du få bisidderstøtte i Nyreforeningen.

Journalindsigt (aktindsigt)

Du har altid ret til at se din journal og alle de sagsakter, der vedrører dig. Det gælder både journaler på sygehusene, hos praktiserende læge, i socialforvaltningen og hos andre offentlige myndigheder. Det er altid en god ide at få aktindsigt, når der rejses en førtidspensions- eller revalideringssag. Det kan forebygge eventuelle misforståelser, hvis du bruger din ret til aktindsigt, og du kan se på hvilket grundlag din sag er blevet afgjort. Du vil som regel få udleveret dine sagsakter gratis i kopi.

Hvis du har vanskeligt ved at forstå fagsproget i journalen, har du ret til at få hjælp til at gennemgå journalen. Når det drejer sig om lægelige oplysninger, kan det være godt, at du læser sagsakterne igennem med din læge. Du har ret til at få din aktindsigt indenfor 10 hverdage, efter du har anmodet om den. Hvis den offentlige myndighed ikke har mulighed for at nå det indenfor den tidsramme, skal de begrunde, hvorfor det ikke kan nås, og hvornår du kan forvente at få aktindsigten. Når du begærer aktindsigt, kan det være en god ide også at anmode om løbende aktindsigt, så du får indsigt i alle nye oplysninger, der måtte komme til din sag. Hvis du ønsker løbende aktindsigt, kan du supplere din begæring med følgende sætning: ”Endvidere anmoder jeg om løbende aktindsigt i alle nye oplysninger, som indgår i min sag”.

E-journal

I e-journalen kan borgere, praktiserende læger og sundhedspersonale på hospitalerne se journaloplysninger fra de offentlige hospitaler i Danmark. Med e-journal får du bedre mulighed for at tage del i din behandling. Oplysningerne i e-journalen stammer fra hospitalernes patientjournaler og administrative systemer. Systemerne er forskellige, og det kan derfor variere, hvilke oplysninger der vises i e-journalen.

Journaloplysningerne kan f.eks. bestå af:
• Notater fra patientjournalen og udskrivelsesnotater til praktiserende læge
• Procedurer (f.eks. indgreb)
• Diagnoser
• Medicinoplysninger
• Prøveresultater (blodprøvesvar og røntgenbeskrivelser)

For at få adgang til e-journal skal du have en digital signatur eller NemID. Du kan kun se dine egne journaloplysninger. Oplysningerne vises med 14 dages forsinkelse. Det sker for at sikre, at behandlerne kan nå at orientere en borger om eventuelt kritisk indhold. Kritisk indhold kan f.eks. være forværring af din helbredstilstand.

Klageadgang

Får du afslag på din ansøgning om en social ydelse, har du altid krav på at få et skriftligt begrundet afslag, så du kan klage over afgørelsen. Det er altid klogt at klage skriftligt, og din kommune har pligt til at hjælpe dig med at klage. Der er ingen krav til, hvordan du udformer din klage. Den skal blot indeholde en kort meddelelse om, at du er utilfreds med afgørelsen. Det er naturligvis en fordel, hvis du uddyber, så det fremgår tydeligt, hvad du klager over.

En klage kan bygges op på følgende måde:
• Skriv præcist hvad du klager over og det du søger om.
• Skriv hvorfor du mener afgørelsen er forkert.
• Skriv hvad du ønsker ændret.
• Skriv din kritik af den begrundelse, som afgørelsen indeholder.
• Bland ikke klager sammen. Skriv en særskilt klage i hver enkelt sag.
• Vedlæg evt. en kopi af den afgørelse, du klager over.

Nyreforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig med udformning af klagen. Skal socialrådgiveren klage på dine vegne, skal du altid give en skriftlig fuldmagt.

Som hovedregel er der en klagefrist på 4 uger fra det tidspunkt, hvor du modtager afslaget. Det er meget vigtigt, at du overholder klagefristen, ellers bliver din klage afvist. Du skal også sikre dig, at kommunen har modtaget din klage.

Hvis du ikke kan nå at udfærdige en klageskrivelse, kan du indsende en foreløbig klageskrivelse. Sagen vil så først blive behandlet, når myndighederne har modtaget dit endelige klagebrev. Du skal altid sende klagen til den myndighed, som har truffet afgørelsen, der gav anledning til klagen, medmindre der står noget andet i selve afgørelsen.

Herefter revurderes afgørelsen. Hvis afslaget fastholdes, bliver anken videresendt til Det sociale Nævn. Nævnets afgørelse er endelig. Der kan være mulighed for at anke videre til Den sociale Ankestyrelse, hvis din sag har principiel eller generel betydning. Der er mulighed for at anke alle sociale afgørelser. Handler det om personlig hjælp, omsorg og pleje i henhold til Servicelovens § 83 og 84, skal klagen sendes til Klagerådet i kommunen.

Uvildig konsulentordning

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) er en landsdækkende konsulentfunktion, der bidrager til at styrke retssikkerheden for personer med handicap.

DUKH kan du benytte, hvis:

• Du mangler overblik og har brug for at komme videre med din sag i forhold til din kommune.
• Har svært ved at komme i dialog med din sagsbehandler.
• Undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse.
• Føler dig som kastebold mellem de offentlige systemer.
• Er utilfreds med en afgørelse i din sag og er i tvivl om dine muligheder for at klage.

Du kan læse mere om, hvad du kan bruge DUKH til på deres hjemmeside www.dukh.dk.

Dine rettigheder som patient

Klageadgang

Hele klagesystemet er samlet i Patientombuddet. Her samles alle sager om klager, erstatninger og rapporteringer om utilsigtede hændelser.

Hvis du er kommet til skade i forbindelse med undersøgelser eller behandling, kan du søge erstatning hos Patientforsikringen. Læs mere på www.patientforsikringen.dk.

Hvis du mener, at du er blevet fejlbehandlet på hospitalet, hos egen læge eller hos andre behandlere, kan du henvende dig til Patientombuddet.

Du kan klage over f.eks. behandlingen, plejen, manglende journalføring, brud på tavshedspligten og manglende information. Hvis du har klager over sundhedspersonalets opførsel, ventetider og serviceniveau, skal du henvende dig til hospitalet.

Når du klager til Patientombuddet, får du vurderet, om der har været svigt i behandlingen eller om dine rettigheder som patient ikke er blevet efterlevet. Hvis det er tilfældet, får du en anerkendelse af det, dvs. at man anerkender, at der er sket en fejl.

Klagen skal indsendes til Patientombuddet senest 2 år efter, at fejlbehandlingen er opdaget. Klagen skal dog senest være indsendt 5 år efter, at behandlingen fandt sted.

Hvis du vælger at klage, uanset om det er over et forløb, eller en bestemt sundhedsperson, vil du blive tilbudt en dialog med regionen om den behandling, du har klaget over, inden der oprettes en egentlig klagesag. Det åbner f.eks. op for, at du som patient kan få en undskyldning. Selvom du siger ja til tilbuddet om et dialogmøde med regionen, har du selvfølgelig mulighed for bagefter at gå videre med din klagesag. Du får tilbud om dialogmøde, hvis din klage omhandler ydelser, hvor regionen afholder udgifter, som f.eks. til hospitalsbehandling og kontakt til praktiserende læger. Formålet med dialogmøderne er blandt andet at være med til at øge den lokale læring og være med til at afklare misforståelser.

Din klage skal være skriftlig, og den skal indeholde dit navn, cpr. nr. og adresse. Du skal skrive i klagen, hvem og hvad du klager over og beskrive, hvor og hvornår behandlingen er foregået.

Du finder klageskema og vejledning på patientombuddet.dk.

En klage kan aldrig udløse patienterstatning. Hvis du vil kræve erstatning, skal du kontakte Patientforsikringen.

Erstatning for fejlbehandling

Er du blevet fejlbehandlet efter den 1. juli 1992, kan der være mulighed for, at du kan få erstatning efter Lov om Patientforsikring. Du kan få erstatning for fysiske og psykiske skader, som er påført på offentlige sygehuse eller af autoriserede personer indenfor sundhedsvæsenet. Opgøres erstatningen til at være mindre end 10.000 kr., udbetales beløbet ikke.

En af følgende betingelser skal være opfyldt for at få erstatning fra Patientforsikringen:

  • Det antages, at en erfaren specialist indenfor området ville have behandlet din sygdom eller din lidelse anderledes, så skaden ikke var sket.
  • Skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr.
  • Skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller -metode.
  • Skaden skyldes bivirkninger ved et lægemiddel, som er udleveret i Danmark – til forbrug eller i forbindelse med medicinske forsøg.

Donorer og raske personer kan få erstatning for alle skader, hvis blot skaden skyldes behandlingen. Dit erstatningskrav skal være anmeldt senest 5 år efter, at skaden er opdaget eller burde være opdaget. Kravet skal altid være anmeldt senest 10 år efter, at skaden er sket.

Du har mulighed for at søge erstatning for:

  • Svie og smerte.
  • Tabt arbejdsfortjeneste.
  • Tab af erhvervsevne.
  • Godtgørelse for varigt mén.
  • Ved død, erstatning til ægtefælle/samlever/børn.

Du skal sende en skriftlig ansøgning om erstatning til Patientforsikringen eller det sygehus, hvor skaden er sket. Se www.patientforsikringen.dk.

Når Patientforsikringen har modtaget dit krav om erstatning, undersøges sagen, og der indhentes bl.a. oplysninger hos de læger, der har behandlet dig. Det kan også blive nødvendigt, at du skal gennemgå nogle nye lægeundersøgelser, før der kan tages stilling til spørgsmålet om erstatning.

Hvis du ikke er enig i den afgørelse, der bliver truffet, kan du anke afgørelsen til Patientskadeankenævnet senest 3 måneder efter afgørelsen.

Søger du erstatning for følger af behandling udenfor det offentlige sygehusvæsen, f.eks. privathospital, skal du rejse erstatningskrav ved domstolene.

Advokatbistand

Hvis du er kommet alvorligt til skade, er der intet bedre råd end dette: ”Få en advokat, der ved hvad han laver”.

Nyreforeningen har indledt samarbejde med advokat Søren Kroer, der er en meget erfaren erstatningsadvokat. Det kan være vanskeligt at stå alene med en erstatningssag, og vælger du en advokat, er det ikke ligegyldigt, hvilken advokat du vælger. Erstatningsret er nemlig et af de mest komplicerede juridiske områder, der findes.

Advokat Søren Kroer tilbyder Nyreforeningens medlemmer – uanset hvor de bor i landet – gratis råd og vejledning i patienterstatningsspørgsmål. Han gennemgår din sag og ser om der er grundlag for at søge erstatning. Du kan kontakte Søren Kroer på tlf. 71 99 29 29 og e-mail: sk@kroerfink.dk. Du kan også læse mere på hjemmesiden www.kroerfink.dk.

Frit sygehusvalg

Når du har brug for undersøgelse eller behandling på et hospital, kan du frit vælge mellem de offentlige hospitaler i hele landet, der kan varetage den pågældende behandling. Har du behov for akut hospitalsbehandling, har du ikke frit sygehusvalg. Du har også frit sygehusvalg til højt specialiseret behandling (f.eks. dialysebehandling) på universitetshospitaler mv.

En sygehusafdeling har mulighed for at sige nej til at modtage en fritvalgs-patient fra en anden region, hvis afdelingen har kapacitetsmæssige vanskeligheder, dvs. har væsentligt længere ventetider end andre lignende afdelinger.

Hvis du vælger et andet hospital, skal du selv betale transporten til og fra hospitalet, også hvis du skal gå til behandling eller kontrol. Du har dog mulighed for at få kilometergodtgørelse svarende til afstanden mellem din bopæl og nærmeste hospital.

Er du henvist til undersøgelse og behandling på et offentligt hospital, skal hospitalet informere dig om, hvorvidt det er muligt at tilbyde behandlingen inden for 1 måned. Hvis det ikke er muligt, skal hospitalet tilbyde dig videre henvisning til et privat eller udenlandsk sygehus eller klinik. Du kan selv vælge blandt de sygehuse og klinikker, som har indgået en særlig aftale med regionerne.

Får du afslag på dit ønske om frit sygehusvalg, kan du klage til hospitalsforvaltningen i din region.

Læs om reglerne for frit sygehusvalg samt retten til hurtig udredning og retten til behandling i udlandet.

Patientvejleder

Når du som patient eller pårørende har brug for information, rådgivning eller vejledning i forbindelse med kontakten til hospitalet, har du mulighed for at få hjælp af hospitalets patientvejleder. Patientvejlederen kan hjælpe dig med at få afklaret misforståelser eller andre problemer, som er opstået mellem dig og sygehusets personale. Patientvejlederen er neutral og har naturligvis tavshedspligt. Du kan også henvende dig anonymt.

Patientvejlederen kan desuden oplyse og vejlede om:

  • Undersøgelse, behandling og pleje.
  • Frit sygehusvalg.
  • Retten til aktindsigt.
  • Ventetider mm.

Hvis du ikke er enig med din læge

Hvis du ikke er tilfreds med din egen læges vurdering, kan du skifte til en anden praktiserende læge. Det koster 180 kr. Du kan skifte læge på borger.dk eller ved at henvende dig på dit borgerservicecenter.

Har du brug for en anden læges vurdering af din sygdom? Så har du mulighed for at få en såkaldt “second opinion”, altså en anden læges vurdering. Læs mere om second opinion.

Ventetider

På hjemmesiden esundhed.dk kan du se aktuelle ventetider for en række nyremedicinske sygdomme samt urinvejssygdomme. Ventetiderne varierer meget fra hospital til hospital. Men husk at der er frit sygehusvalg i Danmark.

Journalindsigt

Du har ret til at se din egen journal, hvis du er fyldt 15 år. Det gælder både din sygehusjournal og journalen hos din praktiserende læge.