Rejser

Hirtsals rejser

Nyreforeningen arrangerer hvert år et antal rejser til udlandet for vores medlemmer. Derudover ejer vi et feriehus i Jylland, som alle medlemmer kan leje.

For at rejse med Nyreforeningen og leje vores skønne feriehus, skal du være medlem af Nyreforeningen. Du kan melde dig ind ved at klikke HER.

Læs også om
Rejser til udlandet
Lej feriehus i Nordjylland
Book feriedialyse i Danmark 
Feriedialyse på Fanø

Rejser til udlandet

I efteråret 2021 tilbyder Nyreforeningen to rejser for vores medlemmer – den ene går til dejlige Mallorca i september og den anden til skønne Madeira i november.

Information om vores rejser i 2022 vil blive lagt op her. Du kan skrive dig  på mailinglisten, hvis du vil have direkte besked, når rejserne offentliggøres. Skriv til mail@nyre.dk.

Rejseleder og sygeplejerske med på turen

Som altid på Nyreforeningens rejser er der frivillige rejseledere og sygeplejersker med på turen. Vi sørger naturligvis for dialyse til dem, der har behov for det. Alle deltagerne skal dog være selvhjulpne eller have medhjælper med.

Få direkte besked om rejser

Ønsker du at få besked, når der er nyt om vores rejser, så send en mail til mail@nyre.dk eller ck@nyre.dk. Så skriver vi dig på mailinglisten.

Så snart de sidste detaljer er på plads, kan du læse mere om disse på Nyreforeningens hjemmeside nyre.dk, på plakater på hospitaler og på mail, hvis du er tilmeldt maillisten.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til rejserne, brug for hjælp til at finde en dialyseklinik eller spørgsmål til hvordan det er at rejse med dialyse, så kontakt rejsekoordinator Jette Thaarup på jt@nyre.dk eller tlf. 22 81 46 78 mandag-tirsdag kl. 10-12 og torsdag kl. 12-14.

Lej feriehus i Nordjylland

Nyreforeningen ejer et sommerhus ved Skallerup Klit i Nordjylland. Huset ligger 600 m fra havet,  12 km. vest for Hjørring og 2 km. fra dialysen i Skallerup Seaside Resort.

Huset, der er bygget i 1999, er på godt 80 kvm, og er opvarmet med el og en stor brændeovn. Huset indeholder i øvrigt alle moderne faciliteter inklusive vaskemaskine, opvaskemaskine og TV. Der er i alt 6 sovepladser i sommerhuset. Et soveværelse med 2 enkeltsenge, ekstra bred dør hertil, et værelse med køjesenge og et soveværelse med dobbeltseng. Der er bord og stole til 8 personer, service og bestik til 12 personer og et helt moderne indrettet køkken. Huset opvarmes om vinteren med pejsebrænde i den store brændeovn.

Sommerhuset er handicapvenligt. Der er flisebelægning ved indgangspartiet samt kørestolsrampe og ekstra bred indgangsdør. Badeværelset er udstyret med hæve/sænke vask, greb ved toilet, bruseniche uden kant samt greb. Der er badebænk på badeværelset og skydedør ind til badeværelset.

For at komme til huset, er det en fordel at have en bil til rådighed. Men det kan også lade sig gøre at komme frem med offentlig transport. Du kan tage toget til Hjørring og enten bus eller taxa det sidste stykke.

Husdyr er ikke tilladt, dog med undtagelse af fører-/handicaphund. Rygning i huset er ikke tilladt.

Dialyse i Skallerup

Nyreforeningens dialyseklinik er beliggende i Skallerup Seaside Resort. Klinikken råder over 4 dialysepladser. Dialysen har åbent hele året. Dialysen har en fastansat sygeplejerske, Birthe Nielsen, samt sygeplejerskevikarer fra Hjørring og Aalborgs dialyseafsnit. Dialysebehandlingen er gratis for dig, da behandlingen betales af din region.

Dialysen Skallerup Klit
Skallerup Seaside Resort
Nordre Klitvej, Skallerup
9800 Hjørring

Hent dialysepapirer:

Dialyseordination-Skallerup

Kautionsanmodning-Skallerup-2021

Dialysetider

Turistattraktioner nær Skallerup

Hvis du er til akvarier og fiskerihavn, så ligger Hirtshals kun 15 km væk. Nyfangede fisk kan købes ved de små både, der ligger ved kaj for enden af fiskeriauktionen.

En rask gåtur langs stranden bringer en til Rubjerg Knude, hvor fyrtårnet, som er totalt tilsandet, ligger. En langstrakt fin sandstrand strækker sig helt fra Skagen og ned til Blåvand. Hjørring med sin hyggelige, lille gågade og mange fine forretninger ligger 12 km fra sommerhuset.

2021-udlejningstakster for sommerhuset i Skallerup

Priserne er for en uge.

Uge 1-6: 2.200 kr.
Uge 7-21: 3.100 kr.
Uge 22-34: 3.600 kr.
Uge 35-47: 3.100 kr.
Uge 48-52: 2.200 kr.

El 2,75 kr. pr. kWh
Rengøring (obligatorisk) 650 kr.

Husleje mm. betales senest 2 måneder før opholdet.
Ved afbestilling senere end 2 måneder før opholdet, refunderes huslejen ikke.
Lejer opfordres til at sikre sig afbestillingsforsikring.

Ansøgning om ophold sker ved henvendelse til Birthe Nielsen, tlf. 50 93 59 41 eller dialyse@nyre.dk.

Huset udlejes løbende. Eneste krav for udlejning er, at du er medlem af Nyreforeningen.

Fanø Dialyseklinik

Fanø Dialyseklinik er beliggende i det moderne og velfungerende Sundhedshus på Vestervej 1 i Nordby på Fanø. Her er behandlinger og sundhedsydelser samlet på ét sted. I klinikken er der i første omgang indrettet 2 dialysepladser med maskiner, stole og borde, TV mv.

Dialysen drives af koordinerende sygeplejerske Per Eggert Larsen, og det lægefaglige ansvar ligger hos Overlæge Kjeld Erik Otte fra Kolding sygehus. Der er fokus på at indrette dialysen efter aktuelle behov til f.eks. dialysedage og -tider såvel som tilpasning af selve behandlingen og plejen. Dialysebehandlingen er gratis for dig, da behandlingen betales af din region.

Du kan booke feriedialyse på Fanø hele året rundt ved at skrive til fanoe@nyre.dk

Er du vant til at få HDF-dialyse?
Så kan du få også få det på Fanø. Et nyudviklet filter erstatter HDF-opsætningen, men har samme gode egenskaber som HDF. Ring til koordinerende sygeplejerske Per Eggert Larsen for at høre om muligheden her.

Se film om Fanø Dialyseklinik her

Hent dialysepapirer

Dialyseordination 2021

Kautionsanmodning Fanø 2021