Palma, Mallorca

Rejs med Nyreforeningen til Palma, Mallorca!

Palma, Mallorca

Tag med til sol og varme og nyd en dejlig ferie på Mallorca med Nyreforeningen.

Til maj sætter vi kurs mod Mallorcas største by, Palma. Palma er en livlig storby med et stort udbud af kultur, handelsliv og gastronomiske oplevelser. Her finder du såvel middelaldergyder med specialforretninger, museer og strand som internationale restauranter.

Vi skal bo på hotel Sunprime Waterfront. Hotellet ligger ud til Palma de Playas smukke og velholdte sandstrand. Læs mere om området og hotellet på Spies´ hjemmeside ved at klikke HER.

Vi rejser d. 12 maj 2020, og der er mulighed for ophold af enten en eller to ugers varighed. Der er afrejse fra Billund og København.

Tilmelding

Du finder ansøgningsskemaet ved at klikke HER. Vær god at printe ansøgningsskemaet og udfylde alle relevante felter med blokbogstaver. Husk også at udfylde kørestolsskema, hvis du medbringer kørestol på rejsen. Du finder kørestolsskemaet ved at klikke HER.

Det udfyldte ansøgningsskema skal være Nyreforeningen i hænde senest d. 27 januar 2020 og sendes pr. e-mail til: jettethaarup@hotmail.com eller pr. post til:

Nyreforeningen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup.

Har du ikke adgang til pc, kan du få skemaet tilsendt ved henvendelse til sekretariatet på telefon nr. 4352 4252.

Praktisk

Rejsen er for alle medlemmer af Nyreforeningen. Vi har reserveret plads på dialyseklinikken Diaverum Palma til rejsende i hæmodialyse. Er du i posedialyse, skal du selv bestille væsker m.m.

Der vil som altid være frivillige rejseledere og sygeplejersker med på turen. Alle deltagere skal dog være selvhjulpne eller have medhjælper med.

Uanset om du skal have behandling eller ej, er det vigtigt, at du medbringer det blå EU-sygesikringskort på rejsen.

 

Find priser på rejsen HER.