Pension

Pension

Her finder du information om førtidspension og folkepension. Hvad er dine rettigheder, og hvad er dine muligheder for at kunne modtage helbreds- eller personligt tillæg, boligstøtte mv.

Læs om

Førtidspension
Folkepension
Tillæg til både førtids- og folkepension
Pension og forsikring

 

Førtidspension

Mange år med en nyresygdom eller dialysebehandling kan være så belastende, at førtidspension er den eneste realistiske løsning. Hvis du føler, at du ikke længere kan arbejde, skal du henvende dig til din kommune. Det er blevet langt vanskeligere at komme på førtidspension, og alle arbejdsmuligheder skal være udtømte, før der er mulighed for at få pension.

 

Det kan være en god idé at søge råd og vejledning hos hospitalets eller Nyreforeningens socialrådgiver, inden du henvender dig hos kommunen.

Der er tre forskellige reformer, du kan høre under:

  • Hvis du har fået førtidspension før den 1. januar 2003.
  • Hvis du har fået førtidspension efter den 1. januar 2013.
  • Hvis du får tilkendt førtidspension efter den 1. januar 2013.

De tre reformer beskrives her:

Tilkendt før den 1. januar 2003

Hvis du har modtaget førtidspension efter den 1. januar 2003 – eller vil modtage førtidspension efter den 1. januar 2013 – vurderer kommunen din arbejdsevne, og tager udgangspunkt i dine ressourcer og eventuelle barrierer frem for dine begrænsninger. Hvis du har modtaget førtidspension før den 1. januar 2003, ser kommunen derimod på erhvervsevnen. Erhvervsevnen er en mere snæver vurdering direkte rettet mod din erhvervsmæssige baggrund, og som dermed har mere fokus på dine begrænsninger end på dine ressourcer.

Hvis du får førtidspension efter de gamle regler, kan du begynde at arbejde uden risiko for at miste retten til din førtidspension. En ny regel betyder, at kommunen ikke kan frakende dig retten til pensionen, selvom du begynder at arbejde. Det betyder også, at hvis din erhvervsevne forbedres efter en nyretransplantation, så mister du ikke din førtidspension. Hvis du arbejder meget, kan førtidspensionen sættes på pause. Hvis det så viser sig, at du alligevel ikke kan klare dit arbejde, har du altid sikkerhed for at kunne vende tilbage til førtidspension. Det gælder uanset, hvor meget og hvor længe du arbejder. Sikkerheden for førtidspension gælder den offentlige førtidspension. Hvis du modtager udbetalinger fra en privat pensionskasse, skal du være opmærksom på, at der kan være andre regler. Kontakt dit pensionsselskab for yderligere information.

Pensionister, der har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse inden den 1. januar 2003, bliver behandlet efter de gamle regler. Det betyder, at en førtidspensionist, der af helbredsmæssige årsager søger forhøjelse af sin førtidspension, skal bliver behandlet efter de gamle regler. Her findes fire forskellige former for førtidspension:

  • Højeste førtidspension

Gives til personer mellem 18 og 59 år, som har ingen eller minimal resterhvervsevne. Der skal være tale om et permanent erhvervsevnetab, og det skal gælde ethvert job. Årsagerne skal være fysiske eller psykiske.

Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb.

  • Mellemste førtidspension

Gives til personer mellem 18 og 59 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne på mindst 2/3. Årsagerne skal være fysiske eller psykiske. Denne pension kan også gives til personer mellem 60 og 64 år, hvis disse opfylder betingelserne for at få den højeste førtidspension.

Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb.

  • Forhøjet almindelig førtidspension

Gives til personer mellem 18 og 59 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne med mere end 50 %. Årsagerne skal være fysiske eller psykiske. Der kan også være tale om en kombination af dårligt helbred og sociale årsager.

Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb og tillægsydelse.

  • Almindelig førtidspension

Gives til personer mellem 60 og 64 år, som permanent har en nedsat erhvervsevne på under 50 %. Der kan også være tale om en kombination af dårligt helbred og sociale årsager. Pensionen består af: Grundbeløb, pensionstillæg og tillægsydelse.

Ansøgning om forhøjelse af førtidspension

Oplever du en væsentlig forværring af dit helbred, siden du fik tilkendt din førtidspension, kan du søge om forhøjelse af din førtidspension. Forværringen skal kunne dokumenteres lægeligt.

Hospitalets eller Nyreforeningens socialrådgiver kan hjælpe dig med at søge forhøjelse af pensionen.

Tilkendt efter den 1. januar 2003

Før der eventuelt rejses en pensionssag, skal kommunen vurdere din arbejdsevne. Din arbejdsevne skal være varigt nedsat, og man skal vurdere, at du ikke er i stand til at blive selvforsørgende ved et almindeligt arbejde. Hvis din arbejdsevne kan forbedres ved aktivering, revalidering eller andet – enten på almindelige vilkår, via overenskomstens sociale kapitler eller i fleksjob – anses din arbejdsevne ikke for varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.

Alle relevante støtteordninger vil blive afprøvet, før det kan dokumenteres, at din arbejdsevne er varigt nedsat. Til brug for denne vurdering skal din kommune udarbejde en ressourceprofil i samarbejde med dig. Når denne afklaring er gennemført, vil din kommune vurdere, om du fortsat skal søge et job på almindelige vilkår, om du skal have et job på særlige vilkår, fx fleksjob – eller om du skal indstilles til førtidspension.

  • Du kan søge førtidspension fra det 18. til det 65. år.
  • Førtidspensionen for en enlig svarer til max. sygedagpenge.
  • Førtidspension for gifte og samlevende svarer til 85 % af sygedagpengene brutto årligt.

Som førtidspensionist bliver dine indtægter reguleret efter ægtefælle/samlevers indtægter. Der er fastsat et fradragsbeløb, så pensionen kun nedtrappes, når indtægterne overstiger dette beløb.

Pensionsreformen indeholder alene regler for kompensation for manglende indtjening ved erhverv, og ikke regler om kompensation for merudgifter på grund af dit handicap. Så har du udgifter på grund af din nyresygdom, som du ikke ville have haft, hvis du var rask, skal du søge om dækning af dine merudgifter. Der er ikke mulighed for at søge helbredstillæg for førtidspensionister efter de nye regler.

Tilkendt efter den 1. januar 2013

Den 1. januar 2013 kom der en ny fleksjob- og førtidspensionsreform. Hvis du allerede på det tidspunkt modtog førtidspension, er du ikke blevet påvirket af denne reform. Hvis du har fået førtidspension tilkendt før 2003, kan du ikke frakendes pensionen.

Den nye reform medfører strengere kriterier for tilkendelse af førtidspension. Det betyder, at hvis du er under 40 år, er det nærmest umuligt at få førtidspension – medmindre du har så store begrænsninger i din arbejdsevne, at der ikke er tvivl om, at du aldrig vil kunne klare dig på arbejdsmarkedet igen. Hvis du på grund af dit helbred ikke kan komme tilbage til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse ved hjælp af f.eks. revalidering, skal kommunen tilbyde dig et ressourceforløb, hvor din arbejdsevne vil blive vurderet i sin helhed. Ressourceforløbet kan vare i op til fem år. I særlige tilfælde kan du få tilkendt flere ressourceforløb. Hvis du er over 40 år, vil du som udgangspunkt kun blive tilbudt ét forløb. I ressourceforløbet modtager du den samme ydelse, som du modtog forinden. Du vil dog som minimum modtage 60 % af den højeste dagpengesats. Først når du har gennemgået mindst ét ressourceforløb, kan du blive tilkendt førtidspension, hvis du opfylder betingelserne.

Modtager du allerede førtidspension, kan du selv vælge, om du vil benytte den nye reform efter 2003 eller stadig høre under den gamle ordning.

Kontakt Nyreforeningens socialrådgiver, hvis du overvejer at modtage førtidspension efter de nye regler.

Ressourceprofilen – arbejdsevnemetoden

Ressourceprofilen skal beskrive og vurdere dine ressourcer og eventuelle barrierer i forhold til de krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet. Ressourceprofilen skal ifølge lovgivningen altid bruges i sager om førtidspension.

Ressourceprofilen fokuserer på:

  • Uddannelse
  • Arbejdsmarkedserfaring
  • Interesser
  • Sociale kompetencer
  • Omstillingsevne
  • Indlæringsevne
  • Arbejdsrelevante ønsker
  • Præstationsforventninger
  • Arbejdsidentitet
  • Bolig og økonomi
  • Sociale netværk
  • Helbred

Ressourceprofilen er et vigtigt redskab i samarbejdet mellem dig og jobcentret. Den er din mulighed for at medvirke ved behandlingen af din sag og en god mulighed for at få indsigt i jobcentrets vurdering af din arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at du deltager konstruktivt i samarbejdet og aktivt forholder dig til jobcentrets vurderinger.

Se hvor meget du får i førtidspension.

Læs mere om reglerne for at få tilkendt førtidspension.

Folkepension

Når du fylder 65 år, er du ikke længere berettiget til førtidspension, og du kan søge folkepension. En folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Følgende kriterier har betydning for folkepensionens størrelse:

  • Har du dansk indfødsret?
  • Har du fast bopæl i Danmark?
  • Hvor længe har du boet i Danmark?

Fyldte du 60 år før den 1. juli 1999, får du først folkepension, når du fylder 67 år.

Læs mere om folkepension

Tillæg til folke- og førtidspensioner

Er du folke- og førtidspensionist efter de gamle regler, kan du ud over de faste pensionsbeløb søge om:

Helbredstillæg og udvidet helbredstillæg

Du har mulighed for at få et helbredstillæg, hvis din formue ikke er større end 80.300 kr. Helbredstillægget dækker op til 85 % af dine udgifter til medicin og til behandling hos fodterapeut, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og optiker. Hvis du opfylder betingelserne, vil du få tilsendt et tilskudskort fra din kommune.

Til forskel fra personlige tillæg, der beror på en sagsbehandlers skøn, tildeles helbredstillæg efter faste regler i alle landets kommuner. Helbredstillæg kan ikke udbetales til personer, som modtager førtidspension efter de nye regler.

Et udvidet helbredstillæg er et særligt helbredstillæg til dækning af tandproteser, briller og fodbehandling. Du kan få det udvidede helbredstillæg, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Det er et krav, at du samtidig er berettiget til det almindelige helbredstillæg. Husk at søge om det udvidede helbredstillæg, før du påbegynder din behandling!

Personligt tillæg

Hvis dine økonomiske forhold er særligt vanskelige, kan du søge om personlige tillæg. Der er ingen egentlige grænser for, hvad du kan søge til. Det kan f.eks. være medicin, briller, flytning, møbler, tøj, rejseudgifter i Danmark mv. Når du søger et personligt tillæg, foretager kommunen en samlet vurdering ud fra din økonomi, samt om der er tale om en rimelig udgift, som du ikke selv kan betale.

En god rettesnor for, om du er berettiget til et personligt tillæg, er din personlige tillægsprocent. Din personlige tillægsprocent fremgår af din pensionsmeddelelse fra kommunen. Den skal være på 100 %, før du kan få fuldt personligt tillæg. Den personlige tillægsprocent bliver ikke udbetalt til personer, som modtager førtidspension efter de nye regler.

Rabatordninger for pensionister

Som pensionist er der mange muligheder for at få særlige rabatter. Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 %, kan du f.eks. søge om nedsat medielicens. Du kan også få rabat på transport og rejser samt på kulturelle og sportslige aktiviteter. En hel del håndværkere, vinduespolerere og hjemmeservicefirmaer giver pensionistrabat, og ældreorganisationerne har også en lang række rabatordninger for deres medlemmer.

Boligstøtte

Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Boligydelse gives til pensionister i både leje-, ejer- og andelsboliger. Boligstøtten er afhængig af husstandsindtægten, husstandens størrelse, boligudgiften og boligens størrelse. Boligsikring og boligydelse til lejere er skattefri og udbetales som månedligt tilskud. Boligsikring og boligydelse til ejer- og andelsboliger er også skattefri, men ydes i en kombination af tilskud og lån. Hvis du vil have beregnet din boligstøtte, bør du kontakte Udbetaling Danmark eller læs mere på borger.dk.

 Varmetillæg

Du har mulighed for at søge om hjælp til dine varmeudgifter. Varmetillægget ydes efter faste regler, der gælder for alle landets kommuner. Du kan få tilskud til alle former for opvarmning, uanset hvilken type bolig du har. Din formues størrelse spiller ikke ind ved beregning af varmetillæg. Det er kun indtægter udover din sociale pension og varmeudgiftens størrelse, der har betydning for dette tillæg.

Pension og forsikring

Private pensions- og forsikringsordninger

De fleste lønmodtagere har i dag en pensionsordning igennem deres arbejde, og mange har også tegnet private pensionsordninger. Du skal være opmærksom på, at en pensionsforsikring ofte udløser en invalidepension eller en invalidesum. Der er her tale om et engangsbeløb, hvis du får tilkendt en offentlig social pension og bliver vurderet til at have en arbejdsnedsættelse på 2/3. Derfor er det altid vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i forsikringsbetingelserne. Hvis du er i tvivl, om du er berettiget til en pensionsydelse, bør du altid kontakte en pensionsrådgiver i din pensionskasse. Det er muligt at få ydelser fra flere pensionsselskaber samtidig.

Sum ved kritisk sygdom

Sum ved kritisk sygdom er en af dækningerne i den gruppeforsikring, som de fleste lønmodtagere har igennem deres pensionsordning. Forsikringen giver mulighed for, at du kan få udbetalt et engangsbeløb, der typisk ligger på mellem 100.000 og 150.000 kr. Beløbet er skattefrit.

Formålet med sum ved kritisk sygdom er at give mulighed for en økonomisk hjælp her og nu til mennesker, der pludseligt rammes af alvorlig sygdom.

Nyresvigt er i de fleste forsikringsaftaler omfattet af ordningen. Du skal henvende dig i det forsikringsselskab, hvor din arbejdsplads har tegnet forsikringen for at få udbetalt det skattefrie engangsbeløb. For en overvejende del af lønmodtagerne skal diagnosen være stillet efter den 1. oktober 1999, men kontakt dit forsikringsselskab og få nærmere information.

  • Diagnosen skal være stillet inden du fylder 65 år.
  • Er du mellem 60 og 65 år, skal diagnosen være stillet efter den 1. januar 2005.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Du har mulighed for at få udbetalt din opsparing (indefrosne dyrtidsportioner), hvis du er:

  • Fyldt 60 år.
  • Har fået tilkendt førtidspension.
  • Er/har været ramt af livstruende sygdom.

Læs nærmere om reglerne for udbetaling af din opsparing på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside. En gang om året får du en opgørelse, hvor du kan se dit indestående.

Få pensionsoverblik

De fleste pensionsselskaber er gået sammen om et online system, der hedder PensionsInfo. Her kan du i løbet af et øjeblik få overblik over dine pensionspenge – hvor de er, hvor meget du har sparet op osv. Du kan også beregne din efterløn, din førtids- og folkepension eller sende dine samlede pensionsoplysninger til din bankrådgiver, hvis du ønsker, at banken skal arbejde videre med dem.

Det er gratis at benytte PensionsInfo. Du kan enten gå ind på www.pensionsinfo.dk eller via din netbank. Ved at benytte netbanken kan du sende oplysningerne direkte til din bankrådgiver. Det er kun dig, der kan se dine egne oplysninger. Du skal logge ind med NemID.