Patientvejleder

Når du som patient eller pårørende har brug for information, rådgivning eller vejledning i forbindelse med kontakten til hospitalet, har du mulighed for at få hjælp af hospitalets patientvejleder. Patientvejlederen kan hjælpe dig med at få afklaret misforståelser eller andre problemer, som er opstået mellem dig og sygehusets personale. Patientvejlederen er neutral og har naturligvis tavshedspligt. Du kan også henvende dig anonymt.

Patientvejlederen kan desuden oplyse og vejlede om:

Undersøgelse, behandling og pleje
Frit sygehusvalg
Behandlingsgaranti
Erstatningsmuligheder
Klagemuligheder
Retten til aktindsigt
Ventetider mm.