Nyt HPV-screeningsprogram udrulles i løbet af 2020

Screeningsprogrammet forventes at blive et kvantespring i forebyggelsen af livmoderhalskræft. Det er mere differentieret og forventes både at redde menneskeliv og spare ressourcer i sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen har igennem længere tid været under kritik for alt for langsomt at introducere de nye mere følsomme HPV-tests som erstatning for den cellebaserede testmetode – også kaldet smear- eller cytologi-testen. Det skriver Diagnostisk Tidsskrift.

Øget risiko for nyretransplanterede

Lande som Norge, Sverige, Finland og Holland er langt fremme med at introducere HPV-baseret screening, imens Danmark, som ellers er et land, der har relativt mange tilfælde af livmoderhalskræft (omkring 375 danske kvinder får årligt konstateret sygdommen. Cirka 100 af dem dør) har haltet bagefter. Men i 2018 kom der nye danske retningslinjer, som lægger op til markante ændringer af det danske screeningsprogram, der nu forventes udrullet i løbet af 2020.

Nyretransplanterede har øget risiko for at få en vedvarende HPV-infektion på grund af immundæmpende medicin. Progressionstiden fra, man får infektionen, til man eventuelt udvikler livmoderhalskræft, er typisk 10-15 år, men kan både være kortere og længere.

Mere følsom test betyder behov for færre screeninger

Endnu en gevinst ved det nye screeningsprogram er, at de mere sensitive HPV-tests vil betyde større interval mellem screeninger. Det gør, kvinder skal ulejliges med færre screeningsundersøgelser, hvilket også frigør resourcer i sundhedsvæsenet. Årligt er der i dag omkring 450.000 livmoderhalskræft-screeningsundersøgelser på landsplan.

Med det nye program vil man kunne screene færre gange uden at give køb på den effektive forebyggelse. I begyndelsen af udrulningen vil der dog sandsynligvis komme en bølge af positive HPV-tests fordi den nye HPV-test er mere sensitiv end den cytologibaserede screening.