Nyresyg på anden vis - Nyreforeningen

Ved en del nyresygdomme er der et vedvarende fald i nyrefunktion over tid. Det kan over år føre til betydelig nyrefunktionsnedsættelse, og for nogle indebærer det på et tidspunkt et behov for dialyse eller nyretransplantation.

Siden her er for dig, som er nyresyg og går til kontrol på hospitalet, og som måske aldrig får behov for dialyse eller transplantation. Måske har du en arvelig cystenyresygdom, nefrotisk syndrom eller du er blevet nyresyg pga. din diabetes. Måske er du født med kun en nyre.

Læs om
Medicin og forebyggelse
Mad og væske
Bekymringer om fremtiden
Hvad kan du selv gøre
Nyreforeningens tilbud til dig

Medicin og forebyggelse

Oftest er der ingen specifik behandling, der kan fjerne eller helbrede nyresygdom. Men der er meget du kan gøre alligevel. Behandlingen sigter derfor mod at forebygge, at sygdommen bliver værre og mod at forhindre følgesygdomme. Især hjertekarsygdomme, som kan få alvorlige følger for dit helbred.

Behandlingen kan omfatte:

Medicinændringer hvis du får medicin, der kan skade nyrerne.
Blodtrykssænkende medicin. Hvis dit blodtryk er for højt, øger det risikoen for, at din nyresygdom bliver værre eller at du får hjertekarproblemer eller blodpropper. Med blodtryksmedicin der nedsætter dit blodtryk, kan du forebygge, at det sker.
Særlig blodtryksmedicin, der kan nedsætte indholdet af protein- eller albumin i din urin.
Kolesterolsænkende medicin, som skal forebygge blodpropper.
Vanddrivende medicin, der både kan forhindre, at der hobes væske op i kroppen, og samtidigt er et led i en behandling af dit blodtryk.
Behandling, der skal modvirke at der ophobes syre, forstyrrelser i kalk og knogler samt blodmangel på grund af for lidt på jern eller erythropoetin. Det sidste er oftest først nødvendigt ved svær nyresygdom.

Nogle typer medicin, der er beregnet til at kurere eller lindre helt andre sygdomme, kan være skadeligt for nyrerne, eller skal doseres anderledes ved nyresygdom. Alle læger vil være opmærksomme på, at eventuelle sygdomme undersøges og behandles, så det ikke går ud over nyrerne. Hvis du modtager behandling for en anden sygdom, bør du derfor – for en sikkerheds skyld – huske at sige til personalet, at du også har nyresygdom. Du bør også være opmærksom på, at visse typer håndkøbsmedicin, f.eks. smertestillende medicin af typen NSAID (f.eks. ibuprofen), kan være skadeligt ved nyresygdom. I det hele taget skal du huske at orientere dig om den medicin, du får. Læs derfor altid indlægssedlen grundigt eller orienter dig på Medicintjek.dk.

Visse former for håndkøbsmedicin kan ive problemer, når du har en nyresygdom. Det gælder gigtmedicin, smertestillende (f.eks. acetylsalisylsyre – som i Kodimagnyl og Ibuprofen) og Magnesia.

Mad og væske

Ernæring fylder meget i de fleste nyresyges liv. At overholde diæten kan være en vanskelig opgave, men det er et vigtigt led i behandlingen. Her er nogle gode råd til dit mad- og væskeindtag, så du beskytter dine nyrer bedst muligt.

Undgå overdrevet saltforbrug. Skærer du ned på saltet, kan du i nogle tilfælde nedsætte blodtrykket og mindske tendensen til væskeophobning ved nyresvigt.
Ved let til moderat nyresygdom anbefales det, at man drikker normalt, dvs. ca. 2 liter vand dagligt. Ved svær nyresygdom kan det være nødvendigt at reducere væskeindtaget for at undgå væskeophobning i kroppen. Tal derfor med din læge om, hvor meget du bør drikke. Husk, at flydende kost (f.eks. suppe, grød og lignende) også er væske.
Ved fremskreden nyresygdom har nyrerne svært ved at udskille fosfat, hvilket fører til ophobning af fosfat og forstyrrelser i knogleomsætningen. Det kan medføre en form for knogleskørhed og kan give forkalkning af blodkar. En begrænsning i fosfatholdige fødevarer anbefales derfor, når fosfatindholdet i blodet er forhøjet.
Det kan være nødvendigt at undgå fødevarer med meget kalium, fordi nyrerne ved fremskreden nyresygdom har nedsat evne til at fjerne kalium fra blodet. Det kan forstærkes af visse typer medicin. Et for højt kalium i blodet kan udløse hjertestop, og det er derfor vigtigt, at du er meget opmærksom på at undgå kaliumholdige fødevarer, hvis du har tendens til højt kalium.
Begræns indtaget af protein. Det kan lindre symptomerne ved kronisk nyresvigt, og i nogle tilfælde måske bremse sygdomsudviklingen. I praksis kan det være ved at reducere dit indtag af mælkeprodukter, ost, pålæg og kød, og ved at ris, pasta, brød og grøntsager fylder mere på din tallerken end de proteinholdige fødevarer.
Det er meget vigtigt, at du får kalorier nok, så du ikke taber dig. Hvis du både skal begrænse protein, kalium og fosfat, kan det blive vanskeligt selv at sammensætte en alsidig, sund og tilstrækkelig kost. Det kan derfor være en hjælp at tale med en diætist med indsigt i ernæring ved nyresygdomme.

Bekymringer om fremtiden

Bekymringer og tanker om familieliv, arbejde og økonomi fylder ofte meget, når man bliver nyresyg, og der er rigtig mange spørgsmål, som presser sig på. Kan jeg fortsætte med at arbejde?

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg ikke kan arbejde på fuld tid? Hvis jeg er forsikret igennem mit arbejde, kommer nogle af disse penge til udbetaling, nu hvor jeg er blevet syg? Kan jeg få dækket mine merudgifter? osv.

Derudover bekymrer mange sig om følgesygdomme og komplikationer i forbindelse med sygdommen. Det er derfor vigtigt at gå til kontrollerne på hospitalet, tage den nødvendige medicin og tænke over at skabe en sund livsstil. På den måde er du selv med til at styre, hvordan fremtiden med en nyresygdom bliver for dig.

Hvis din situation ændrer sig, måske fordi du skal i dialyse, transplanteres eller du får følgesygdomme, som også skal behandles, anbefaler vi, at du diskuterer din nye situation med Nyreforeningens socialrådgiver.

Hvad kan du selv gøre

Der er flere gode initiativer, som du selv kan sætte i gang, og som kan være med til at forsinke udviklingen af sygdommen.

Overhold din diæt.
Motion er vigtigt. Når nyrerne ikke fungerer optimalt, indvirker det på kroppens fysiske formåen. Fysisk aktivitet kan medvirke til, at din krop fungerer bedre, og at du dermed får færre følger af din nyresygdom. Du kan således selv være med til at begrænse symptomer og følgesygdomme ved at dyrke motion. Motion er ikke nødvendigvis ensbetydende med sport eller fitness-træning, men kan for nogle være en regelmæssig gåtur eller ugentlig gymnastik derhjemme eller i en forening.
Er du ryger, er det en god ide at holde op. Rygning er forbundet med en øget risiko for visse nyresygdomme og øger risikoen for følgesygdomme – især hjertesygdomme og åreforkalkning.