Nyrelinjen fødselsdag

Nyrelinjen fylder 1 år

For et år siden åbnede vi for Nyrelinjen. Her sidder 12 frivillige rådgivere på skift klar til at tale om hverdagens små og store udfordringer, når man er nyresyg, urinvejssyg, pårørende eller donor. De frivillige på Nyrelinjen har tid til at lytte og støtte, og de deler også gerne ud af egne erfaringer.

Tilfredsheden med Nyrelinjen har været stor det første år, og vi håber, at endnu flere vil bruge tilbuddet fremover.

Har du brug for at tale med en fra Nyrelinjen, så ring på tlf. 43 53 42 52 på hverdage kl. 10-14, så stiller vi dig om til den rådgiver, der har vagten den dag.