Få et dejligt afbræk fra hverdagen – Nyreforeningens sommerhus i Nordjylland er ledigt

 

Nyreforeningens sommerhus ved Skallerup Klit i Nordjylland er ledigt det meste af marts og april pga. aflysninger. Så lige nu kan du booke et dejligt ophold tæt ved Vesterhavet, Nordjyllands skønne attraktioner og kun 2 km fra Nyreforeningens dialyseklinik, hvis du har brug for behandling. Sommerhuset kan bookes året rundt.

Om sommerhuset

Nyreforeningen ejer et sommerhus ved Skallerup Klit i Nordjylland. Huset ligger 600 m fra havet, 12 km. vest for Hjørring og 2 km. fra dialysen i Skallerup Seaside Resort.

Huset, der er bygget i 1999, er på godt 80 kvm, og er opvarmet med el og en stor brændeovn. Der er i alt 6 sovepladser i sommerhuset. Et soveværelse med 2 enkeltsenge, et værelse med køjesenge og et soveværelse med dobbeltseng. Der er bord og stole til 8 personer, service og bestik til 12 personer og et moderne indrettet køkken. Der er både vaskemaskine, opvaskemaskine og TV.

Sommerhuset er handicapvenligt.

Turistattraktioner nær sommerhuset

Hirtshals ligger kun 15 km væk, og her finder du bl.a. Nordeuropas største akvarium. Nyfangede fisk kan købes ved de små både, der ligger ved kaj for enden af fiskeriauktionen. Hjørring med sin hyggelige, lille gågade og mange fine forretninger ligger 12 km fra sommerhuset.

En rask gåtur langs stranden bringer en til Rubjerg Knude, hvor fyrtårnet, som er totalt tilsandet, ligger. En langstrakt fin sandstrand strækker sig helt fra Skagen og ned til Blåvand.

Du er også tæt på attraktioner som Fårup Sommerland, skulpturparken i Blokhus og Ørnereservatet.

Priser

Priserne er for en uge.

Uge 7-21: 3.100 kr.

Uge 22-34: 3.600 kr.

Uge 35-47: 3.100 kr.

Uge 48-52: 2.200 kr.

Dertil kommer el (gældende dagspris) og rengøring (650 kr.).

Sådan booker du sommerhuset

Ansøgning om ophold sker ved henvendelse til Birthe Nielsen, tlf. 50 93 59 41 eller dialyse@nyre.dk. Det er også Birthe, du skal tale med, hvis du ønsker at booke dialyse i Nyreforeningens klinik ved Skallerup Seaside Resort.

Eneste krav for udlejning er, at du er medlem af Nyreforeningen.

 

Læs mere om sommerhuset og dialyseklinikken.