Nyreforeningen søger praktikant med flair for den gode historie

Praktikant med flair for den gode historie og lysten til at gøre en forskel for andre

Nyreforeningen er inde i en spændende udvikling, og søger derfor en journalistpraktikant i foråret 2022, der 3-4 dage om ugen har lyst til at skrive og vinkle historier om mennesker, der lever med en kronisk sygdom tæt inde på livet. Så har du lyst til at arbejde som journalist i en patientforening, der gør en konkret forskel for mennesker med en nyresygdom, så læs videre her.

Dine opgaver

Vi søger en journalistpraktikant til vores sekretariat i Høje Taastrup, som primært skal skrive artikler og udarbejde indhold til Nyreforeningens kommunikationskanaler.

Som journalistpraktikant i Nyreforeningen indgår du i sekretariatet på lige fod med de øvrige medarbejdere, og du får bl.a. følgende opgaver:

  • Interviews og skrivning af artikler til Nyreforeningens medlemsblad, nyhedsbreve og hjemmeside
  • Deltage i alle redaktionsmøder mht. planlægningen af kommende kommunikationsaktiviteter
  • Kontakt til eksterne skribenter og interview med fagpersoner
  • Øvrige kommunikationsaktiviteter der er med til at profilere Nyreforeningen

Din baggrund

Du brænder for den gode historie, og har et flydende sprog. Du har lyst til at formidle fagpersoners viden på en letforståelig og læsevenlig måde.

Du kan arbejde både i teams og selvstændigt, og din tilgang til opgaverne er struktureret, grundig og kvalitetsbevidst.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et mindre sekretariat, hvor vi alle brænder for opgaverne og formår at holde mange bolde i luften på samme tid. Du får en praktikperiode som byder på:

  • Et spændende fagligt miljø i en patientforening i en rivende udvikling
  • Gode kolleger, der er vant til at sparre med hinanden
  • En varieret hverdag med selvstændigt ansvar
  • Fleksible arbejdstider med stor grad af frihed og løn under praktikperioden


Om Nyreforeningen

Nyreforeningen er en dansk patientforening, der varetager interesserne for nyre- og urinvejssyge, pårørende og donorer. Organisationen blev stiftet i 1975 og har i dag ca. 5.700 medlemmer fordelt på 16 lokale kredse over hele Danmark. Du kan læse mere om Nyreforeningen her på hjemmesiden.

Vi har til huse i Danske Handicaporganisationers Hus i Høje Taastrup, tæt på stationen.

Mere information

Hvis du har spørgsmål til rollen som praktikant i Nyreforeningen, så kontakt direktør Michael Buksti på mb@nyre.dk eller 40 90 29 48.

Ansøgningsfrist

Hvis du har lyst til et spændende og udviklende praktikophold i Nyreforeningen, så send en kortfattet ansøgning og et CV til Michael Buksti på mb@nyre.dk.

Vi skal have din ansøgning senest den 15. december 2021. Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende os lidt information om dig selv.