Nyreforeningen ændrer sin hjemmeside

Nyreforeningen er en medlemsdrevet forening, og det udvalg, som træffer de overordnede beslutninger om foreningens kommunikation – redaktionsudvalget (redaktionen) – er i år begyndt på et stort hjemmesideprojekt, som har til formål sikre flere betalende medlemmer til vores forening.

Nyreforeningen har mange gode og populære tilbud og informationer på hjemmesiden, som i dag er fuldt ud tilgængelig for alle. Det betyder, at man ikke behøver at være medlem for at gøre brug af de mange forskellige services.

Redaktionen er således i gang med at med finde skæringspunktet mellem at have en offentligt sammenhængende og indbydende hjemmeside, men også en hjemmeside som kræver medlemsadgang til vores mest værdifulde services og produkter, nemlig viden og rådgivning.

Da der ligger mange overvejelser og værdidiskussioner bag den proces og økonomien samtidig skal kunne følge med, forventes arbejdet ikke afsluttet foreløbig. Men processen er i gang, og vi glæder os meget til at vise jer det endelige produkt.