Mød andre der har doneret en nyre

”Jeg blev klar over, at nyredonorer har behov for at tale sammen.”

Sådan skriver en af sidste års deltagere i donordagen. Og det er netop grunden til, at Nyreforeningen igen i år inviterer nyredonorer til den årlige Donordag for levende donorer. Her får du mulighed for at møde andre, som også har doneret en nyre. Uanset hvordan din oplevelse med donationen har været, er vi sikre på, at du vil få noget ud af at tale med andre, som har prøvet det samme. Det er gratis at deltage.

Dato: Lørdag den 13. oktober 2018 kl. 14-20.
Sted: Sinatur, Østerøvej 121, 5800 Nyborg (i gå-afstand fra stationen).
Tilmelding: Der er plads til 25 deltagere, og tilmelding foregår efter først-til-mølle. Bemærk at tilmelding er bindende. Tilmeldingsfristen er den 30. august 2018.

Tilmeld dig og læs mere.