Palma rejse september 2021

Skal du med til Mallorca?

Palma, Mallorca september 2021

Palma, Mallorca

Nyd en dejlig ferie på Mallorca med Nyreforeningen

Til september sætter vi kurs mod Mallorcas største by, Palma. Palma er en livlig storby med et stort udbud af kultur, handelsliv og gastronomiske oplevelser. Her finder du såvel middelaldergyder med specialforretninger, museer og strand som internationale restauranter.

Vi skal bo på hotel Sunprime Waterfront, der ligger ud til Palma de Playas smukke og velholdte sandstrand. Læs mere om området og hotellet på Spies hjemmeside ved at klikke HER.

Vi rejser d. 7. september 2021, og der er mulighed for ophold af enten en eller to ugers varighed. Der er afrejse fra Billund og København.

Praktisk

Rejsen er for alle medlemmer af Nyreforeningen. Vi har reserveret plads på dialyseklinikken Diaverum Palma til rejsende i hæmodialyse. Er du i p-dialyse, skal du selv bestille væsker m.m.

Der vil som altid være frivillige rejseledere og sygeplejersker med på turen. Alle deltagere skal dog være selvhjulpne eller have en medhjælper med.

Uanset om du skal have behandling eller ej, er det vigtigt, at du medbringer det blå EU-sygesikringskort på rejsen.

Tilmelding

Du finder ansøgningsskemaet ved at klikke HER. Print det ud og udfyld alle relevante felter med blokbogstaver. Udfyldt ansøgningsskema skal være Nyreforeningen i hænde senest d. 15. juni 2021 og sendes pr. e-mail til: jettethaarup@hotmail.com eller pr. post til Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup. Har du ikke adgang til pc, kan du få skemaet tilsendt ved henvendelse til sekretariatet på tlf.: 43 52 42 52.

Husk også at udfylde kørestolsskema, hvis du medbringer kørestol på rejsen. Du finder kørestolsskemaet ved at klikke HER.

Priser

1 uge
Pr. person i delt dobbeltværelse:  9.500 kr.
Eneværelsestillæg:  2.800 kr.
Pr. person i delt dobbeltværelse med havudsigt: 10.900 kr.

2 uger
Pr. person i delt dobbeltværelse:  14.400 kr.
Eneværelsestillæg: 5.600 kr.
Pr. person i delt dobbeltværelse m havudsigt: 17.600 kr.

Priserne er inkl.:

  • Fly t/r
  • Hotel
  • Mad ombord på flyet
  • Bustransport ml. lufthavn og hotel
  • Halvpension

Rejse- og afbestillingsforsikring ikke inkluderet i prisen. Der er ikke mulighed for at tilkøbe forsikring gennem Nyreforeningen. Nyreforeningen anbefaler, at du tegner en årsrejse- og afbestillingsforsikring hos dit eget forsikringsselskab.

Lokale skatter og afgifter er heller ikke inkluderet i prisen. Aktuel sats for den relevante værelseskategori: 4,40 EURO pr. person pr. nat i de første otte nætter. Beløbet afregnes på hotellet.

Økonomiske trængte kan søge tilskud til rejsen ved henvendelse til socialrådgiver Jan Jensen. Der er desuden mulighed for at søge ferielegat hos din lokalkreds.