Kronprinsessen på besøg hos Nyreforeningen

I forbindelse med markeringen af den internationale handicapdag den 3. december var Kronprinsesse Mary forbi vores domicil, som Nyreforeningen deler med en række handicaporganisationer.

Da Nyreforeningen er et af kronprinsessens protektioner var formand Jan Rishave med til at at tage imod Hendes Kongelige Højhed ved ankomsten. Også næstformand Malene Madsen var til stede ved begivenheden, som statsminister Lars Løkke Rasmussen ligeledes deltog i.

Der var stor begejstring over kronprinsessens tilstedeværelse.

Selv servicehunden Frigga sagde pænt goddag og fik et “håndtryk” af Danmarks kommende dronning.

Frigga kvitterede for æren ved at give Mary et høfligt slik på håndryggen, inden kronprinsessen bevægede sig videre gennem menneskemængden ud i sin ventende bil.

Servicehunde hilser normalt ikke på andre, da de er på arbejde. Men Frigga genkendte kronprinsessen, da Frigga har leget med kronprinseparrets hund, Grace. Du kan læse mere om det på vores Facebook- og Instagramprofil.

Du kan både se film og billeder ved at gå på vores sociale medie-profiler:

Facebook – klik her.
Instagram – klik her.

Film, hvor formand Jan Rishave tager imod Mary. Klik her (ekstern link på Billedbladet.dk).