Jens Lundgren

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar

Jens Lundgren

Artikel af Cystisk Fibrose Foreningen

En tredje dosis corona-vaccine har i studier vist sig at give personer med svært nedsat immunforsvar markant bedre effekt af corona-vaccinationen og en helt ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risikoen for indlæggelse betragteligt, hvis man alligevel er uheldig at få COVID-19. Det fortæller professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der også kan berette, at der er et stort fokus på fortsat at udvikle behandlinger og vaccinestrategier til personer med svært nedsat immunforsvar.

Personer med svært nedsat immunforsvar kan have nedsat effekt af coronavaccinen og er samtidigt i øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får COVID-19. Det gælder for eksempel transplanterede, som derfor har måttet passe ekstra godt på ikke at blive smittet, også efter de er blevet færdigvaccinerede og særligt i et genåbnet samfund.

Mange med svært nedsat immunforsvar er derfor naturligvis også optaget af, hvilke behandlingsmuligheder der findes, hvis de bliver smittet, hvor godt de egentlig er beskyttet af coronavaccinen og hvordan fremtiden ser ud. Det har vi talt med Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, om.

Ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risiko for indlæggelse betragteligt

Jens Lundgren er glad for at kunne fortælle, at der nu findes rigtig gode behandlinger for personer med svært nedsat immunforsvar, hvis de skulle få COVID-19. Nu findes der nemlig et middel der kan bruges tidligt, når man er testet positiv og som reducerer risikoen for at blive indlagt betragteligt – og personer med svært nedsat immunforsvar står i første række til at få behandlingen tilbudt.

”Dansk Selskab for Infektionsmedicin er lige ved at lægge sidste hånd på en behandlingsvejledning til brug af de såkaldte monoklonale antistoffer. Antistoffer der er lavet i laboratoriet og som dybest set ligner de antistoffer som vaccinen får vores krop til at lave. Hvis man er svært immundefekt, så er det vist nu, gennem de sidste to til tre måneder, at hvis man får de her antistoffer tidligt i forløbet, før man er indlagt med alvorlig sygdom, så falder risikoen for at man bliver indlagt med alvorlig sygdom med 80 procent. Derfor er de behandlinger nu ved at blive rullet ud i Danmark. ”

Reduktionen på 80% går på den risiko man i forvejen har for at blive indlagt. Den risiko afhænger af, hvad ens risikofaktorer er i øvrigt. Men Jens Lundgren illustrerer det i et regneeksempel med 100 transplanterede med en risiko for indlæggelse på 10-20 procent, hvis man ikke gør noget. Denne risiko reduceres ved behandling med 80 procent og bliver således 2-4 procent i stedet for 10-20. Har man en risiko på 50 procent kommer den ved behandling ned på 10 procent. Jens Lundgren mener desuden det er vigtigt også at bemærke de mange, som faktisk ikke får behov for indlæggelse.

”Det er jo vigtigt at forholde sig til, så man heller ikke bliver superangst for det her. For der er jo mange hvor, selvom man er immundefekt, sygdommen jo faktisk raser igennem uden nogen behandling, og som aldrig får behov for indlæggelse. Og det synes jeg jo også er vigtigt – at få sat de her ting i perspektiv.”

Behandling med monoklonale antistoffer iværksættes så tidligt som muligt

Selve behandlingen med de monoklonale antistoffer skal gerne iværksættes indenfor 3-4 dage efter man fik de første symptomer. Derfor skal man som transplanteret være opmærksom på symptomer og sørge for at blive testet hurtigt. Hvis det er COVID-19 man har, skal man henvende sig til sin specialafdeling med henblik på at få startet behandlingen med monoklonale antistoffer op. Det gælder også, hvis man er testet positiv uden symptomer.

”Det er sat sådan op nu, så det er de infektionsmedicinske afdelinger, der giver behandlingen. Og de specialafdelinger, der håndterer for eksempel lungetransplanterede og nyretransplanterede vil have en korresponderende infektionsmedicinsk afdeling, de kan snakke med og sørge for, at det kommer til at ske”, fortæller Jens Lundgren.

Rent praktisk foregår det sådan, at man skal ind på en infektionsmedicinsk afdeling og have sprøjtet antistoffer ind i kroppen via en åre. Det tager cirka en halv time, og efterfølgende skal man blive der til observation i to timer, da der i sjældne tilfælde kan opstå en infusionsreaktion med feber, og af og til udslæt, som skal behandles.

Anbefaler 3. stik coronavaccine – giver markant bedre effekt

Sundhedsstyrelsen har for nyligt igangsat udrulningen af et tredje stik coronavaccine til personer med svært nedsat immunforsvar, og det opfordrer Jens Lundgren kraftigt til at man tager imod:

”Der kan jeg altså bare sige, at det er en rigtig god idé! Der findes nu viden fra lodtrækningsstudier, hvor man har givet den her type patienter enten to stik eller tre stik, hvor det er meget tydeligt, at dem der får tre stik får et markant bedre respons efter tre stik end efter to stik. Så det vil jeg klart opfordre alle til at få gjort.” siger Jens Lundgren.

Immunforsvaret er cirka en til to uger om at reagere på det tredje vaccinestik, så efter to uger har man opnået den effekt, som det ekstra stik giver, oplyser Jens Lundgren.

”Jeg kan ikke love, at alle kommer op og være helt fuldstændigt normale, som hvis man ikke har en immundefekt, men der er betydeligt flere end dem som havde en effekt efter andet stik, som får en effekt af det tredje stik, så derfor en det en god idé at gøre”, siger han.

Hvorfor kan man ikke teste effekten af coronavaccinen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man får foretaget en antistoftest for at se om man har effekt af coronavaccinen. Og det er der en god grund til ifølge Jens Lundgren. En antistoftest alene kan nemlig ikke vise, hvor god effekt man har af vaccinen. Man kan også have opnået cellulær immunitet, og den perfekte test, der kan vise, hvor godt man samlet set er beskyttet – den findes ikke endnu.

”Der findes ikke et standardiseret testsystem, som præcist kan identificere, om du har haft en effekt af vaccinen eller ej. Der arbejdes på det, og jeg så gerne at det var der, fordi det kunne hjælpe os meget. Men det findes faktisk ikke. Og det vil sige, at hvis man får taget en blodprøve, så opstår dilemmaet: hvordan skal man egentlig fortolke den? Specielt, hvis testen ikke viser det, man havde håbet på. Hvad gør man så? Er det så sådan at man slet ikke har nogen beskyttelse? Det vil der måske være nogle som tænker. Men det er også en forkert antagelse.” siger han.

Der gøres mange, gode ihærdige forsøg på at udvikle denne form for test, men i mellemtiden må vi styre efter det vi ved, lyder Jens Lundgrens råd.

”Under en pandemi er det ret vigtigt, at man styrer efter de ting, vi faktisk ved. Det forhindrer ikke, at man i forskningsmiljøer kan lave andre ting, men når man skal forholde sig til det som patient, så er det ret vigtigt, at man agerer i forhold til det vi faktisk ved. Så det vi ved, er, at det tredje stik er en god ide, og det vi ved, er, at tidlig monoklonal antistofbehandling virker. Det ved vi. Og det er jo to rigtig gode styringsredskaber at holde fast på”, fastslår han.

Hvis man alligevel får behov for indlæggelse

Skulle man være en af dem der får COVID-19 og får behov for indlæggelse på trods af den reducerede risiko, så er der generelt også sket en stor udvikling af behandlingsmulighederne, fortæller Jens Lundgren.

”Hvis man ikke allerede har fået et antistof på det tidspunkt, kan det være en mulighed efter indlæggelse. Det er bare ikke lige så klart, at det giver en effekt. Der skal nogle blodprøver til, for at finde ud af, om det er en god idé at give antistoffer på det tidspunkt eller ej. Men så findes der jo anden behandling, som bliver brugt standardmæssigt, både til at presse virus ned og til at dæmpe immunreaktionen, hvis immunsystemet overreagerer. Der må man selvfølgelig følge med i, hvad de læger der er omkring en foreslår, der bliver gjort. Og det er lidt mere individuelt.” siger han.

Fremtiden: Særligt fokus på personer med svært nedsat immunforsvar

Mange med svært nedsat immunforsvar tænker over, hvordan fremtiden mon ser ud for dem i et samfund med corona, og det kan Jens Lundgren godt forstå. Han siger, at den nylige udvikling viser et særligt fokus på denne gruppe, som også vil fortsætte fremover.

”Fordi vi ved, at det er dem der er tilbage, som er mest sårbare. Og derfor er forskningen i yderligere forfining af vaccinationsstrategien for dem klart et fokusområde.” siger han.

Det andet store fokusområde er at gøre behandlingen med de monoklonale antistoffer, som presser virus ned, nemmere end den nuværende.

”Det er et område, som er i rivende udvikling. Det er jo altid svært at forudsige de her ting, men jeg kan sige, at der bliver puttet rigtig meget energi i at forfine behandlingen og i sidste ende have en tabletbehandling, som man kan have liggende derhjemme, sådan at det ikke skal aktivere alle mulige læger for at gå i gang. Det forventer jeg mig meget af”, siger han.

Til slut opfordrer Jens Lundgren personer med svært nedsat immunforsvar til at være opmærksom på, at man også kan blive smittet med andre ting, nu hvor samfundet er åbnet op, og vi er tættere sammen.  Han anbefaler, at man lader sig vaccinere mod influenza og snakker med sin læge om at have influenzamedicin liggende, der i lighed med monoklonale antistoffer kan nedsætte risikoen for at blive alvorligt syg af influenza.