Emilie-medicin

Jeg holdt op med at tage min medicin

Efter en akut nyresygdom blev den 11-årige Emilie transplanteret. Hun fik at vide, at hun skulle tage medicin resten af livet. Men Emilie ville bare gerne være ligesom alle de andre, og da hun blev et par år ældre, stoppede hun i hemmelighed med at tage sin medicin.

/ Af Jonas Bruun

Emilie Ramlau-Hansen boede med sin familie i Grønland. Hun var lidt lavere og lidt tyndere end de andre børn, men da hun var en sund og frisk pige, tænkte ingen på at hun kunne være syg. Som 10-årig begyndte hun at få problemer med at gå, og kort efter, under en ferie i Frankrig, forsøgte hun at løbe over til sin far, men benene eksede under hende, og pludselig stod det klart, at den var rivende gal. Hjemme igen går hun til læge og får konstateret alarmerende lave nyretal. To uger efter bliver hun fløjet til Rigshospitalet til sin første dialyse.

”Indtil da havde jeg haft en hel normal barndom og været barn med de samme drømme og ønsker som alle mulige andre. Så pludselig med et slag skulle jeg i en alder af 11 år forholde mig til, at jeg nu var syg og skulle transplanteres. Det kan godt være derfor, at jeg havde så svært ved at acceptere medicinen. Jeg forbandt udelukkende medicinen med sygdom og ikke med noget, der kunne gøre mig rask,” fortæller Emilie.

Emilie blev transplanteret som 11-årig, og alt gik godt. Familien boede nu i Danmark og Emilie gik til kontrol og tog sin medicin.

”Det var en perfekt transplantation, og alt gik som planlagt. Langt hen ad vejen levede jeg et rimeligt normalt ungdomsliv, og jeg mærkede ikke så meget til, at jeg var syg. Jeg tror, jeg tænkte, at så går det nok, så kan jeg være normal ligesom alle andre – og at være normal for mig betød at være rask og sund og leve et familieliv,” forklarer Emilie.

Første gang Emilie stoppede med at tage sin medicin, var hun 14 år gammel. Da det blev opdaget, skældte lægerne hende ud og forklarede, at medicinen var livsnødvendig. Men Emilie ville stadig bare gerne være ligesom alle de andre, især nu hvor hun var blevet ældre. Som 16-årig stoppede hun igen i smug, og pludselig blev hun akut syg og indlagt.

”Det var under den indlæggelse, at det for første gang gik op for mig, at jeg var syg. Det kan lyde mærkeligt, men indtil da havde jeg ligesom prøvet at skyde det væk fra mig. Problemet opstod hver eneste dag, når jeg tog min medicin, for så blev jeg mindet om, at jeg ikke var ligesom de andre. Og så var det altså meget nærliggende bare at lade være med at tage pillerne. Så slap jeg for at tænke på sygdommen.”

Emilie er i dag 18 år gammel og går på HTX i Randers. Hun lever et nogenlunde normalt ungdomsliv, blandt andet fordi hun tager sin medicin.

 

Bragt i Nyrenyt, juni 2014.