Hvordan har du det?

Nyreforeningen ringer i disse måneder til medlemmerne, fordi vi gerne vil høre, hvordan I har det og høre hvad I synes om os og de tilbud vi har.

Du skal derfor ikke blive nervøs, hvis et ukendt nummer ringer og en mand begynder at spørge om din alder, og om hvordan du har det under Corona-krisen.

Om du er i risikogruppe, om du tager nogen forholdsregler, om du er i arbejde eller under uddannelse eller pensionist. Om din transport til eventuel dialyse og om, hvordan du er tilfreds med Nyrenyt, vores hjemmeside og vores øvrige medlemstilbud.

Vi kalder det omsorgssamtaler

Vi har fået den socialøkonomiske virksomhed All Ears til at foretage samtalerne for os. Vi kalder det “omsorgssamtaler”, fordi vi gerne vil drage omsorg for vores medlemmer og høre, hvordan Corona-tiden har påvirket jer, og om der er noget, vi kan hjælpe med.

Samtidig vil vi gerne blive klogere på, hvad I synes om os. Om vores blad, hjemmeside og facebookside, og om du har nogen ideer til vores fremtidige arbejdsområder.

Sidst men ikke mindst vil vi gerne rette eventuelle mangler i vores medlemssystem. Så derfor kan det godt være vi vil spørge om din fødselsdato, fordi vi måske kun har noteret årstallet.

Du behøver ikke svare på alt, hvad du bliver spurgt om. Og har du dårlig tid til en snak, kan du eventuelt aftale et andet tidspunkt, som All Ears kan ringe tilbage på.

Hallo og tak.