Hudkræft hos nyretransplanterede

Hudkraeft-hos-nyretransplanterede

Når du får en ny nyre, er det nødvendigt at tage immundæmpende midler, så kroppen ikke afstøder nyren. Det betyder, at dit immunforsvar bliver hæmmet, og det vil sige, at kroppens egen evne til et nedkæmpe eksempelvis hudkræft er mindsket.

I starten vil du ofte få immundæmpende medicin i høje doser. Senere kan du nøjes med mindre. Så længe du har den transplanterede nyre, er det dog nødvendigt at tage medicinen.

Læs om

Hvornår rammer hudkræft?
Jævnlig kontrol
Typer af hudkræft
Behandling af hudkræft
Det kan du selv gøre

Hvornår rammer hudkræft?

Undersøgelser tyder på, at op til 70 % af transplanterede udvikler hudkræft i løbet af en 20-årig periode efter transplantationen.

Hudkræft skyldes i langt de fleste tilfælde (85 % eller mere) for meget ultraviolet stråling fra solen. Da solskaderne i huden ophobes over tid, afhænger risikoen for hudkræft af den samlede mængde ultraviolette stråling, du har fået gennem livet. Derfor stiger hyppigheden for hudkræft med alderen og ses almindeligvis efter 50-60 års alderen. Det er vigtigt at tjekke sig selv ofte, fordi tidlige forstadier til hudkræft og andre solskader over tid kan udvikle sig til egentlig hudkræft. Så selvom forstadier og solskader er fredelige, kan det være en god idé at få dem fjernet tidligt.

I de fleste tilfælde udvikler transplanterede simple typer af hudkræft, som let kan behandles. Hos enkelte vokser svulsterne imidlertid hurtigt, og her gælder det om at komme hurtigt i behandling, så det ikke spreder sig til lymfesystemet-

Afhængig af din alder ved transplantationen, vil udvikling af hudkræft eller forstadier typisk begynde 5-10 år efter, du har fået din nye nyre. Jo ældre du er, når du får din nyre, jo hurtigere efter transplantationen kan du risikere at udvikle hudkræft.

Jævnlig kontrol

En hudlæge kan opdage forandringer i huden, før du selv kan. Dansk Dermatologisk Selskab (hudlæger) anbefaler, at alle transplanterede går til én årlig kontrol, uanset om de har haft hudkræft eller ej. Man anbefaler også en årlig kontrol af kønsorganerne, da de er særligt udsatte for visse typer kræft.

Hvis du én gang før har haft hudkræft, skal du tjekkes hyppigere. Tal med din læge om hyppigheden af kontrolbesøg, da det afhænger af din individuelle risiko for at få hudkræft.

Typer af hudkræft

Basalcellekræft

Basalcellekræft er oftest et hvidligt til rosa område af huden, der kan udvikle sig til sår. Huden kan være rød, skællende og kan forveksles med eksem. Det er en fredelig form for kræft, der meget sjældent spreder sig. Transplanterede bliver ramt af basalcellekræft 10 gange hyppigere end ikke-transplanterede.

Pladecellekræft

Pladecellekræft optræder ofte der, hvor huden er udsat for sollys. Det vil sige ansigt, ører, hænder og underarme. I starten ser man den som en fast, lyserød knude, eller som et sår, der ikke vil hele. Huden omkring kan både være normal eller rødlig. Pladecellekræft kan vokse hurtigt, og af og til kommer der et egentligt sår i midten af knuden. Hudkræft på læben vil oftest være pladecellekræft og vil typisk vise sig på underlæben som et sår, der ikke vil hele.

Pladecellekræft, som kan sprede sig til de nærliggende lymfeknuder, optræder 65-110 gange hyppigere hos transplanterede end ikke-transplanterede.

Andre typer hudkræft

Der er en øget risiko for andre typer af hudkræft hos nyretransplanterede, blandt andet modermærkekræft, som transplanterede har ca. 5 gange så stor risiko for at få. Da modermærkekræft er en kræftform i stigning blandt hele befolkningen, og fordi spredning sker betydeligt oftere end de øvrige hudkræft-former, er det vigtigt, at du ofte tjekker dig selv, fx fast én gang om måneden.

Læs mere om hudkræft på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Behandling af hudkræft

Hudkræft kan behandles effektivt, hvis det opdages tidligt. Man bruger cremer, afskrabning, frysning og lysterapi ved tidlige stadier af hudkræft. Ved mere alvorlige former for hudkræft bruger man kirurgi og røntgenstråler.

Tal med din hudlæge, om du kan have gavn af forebyggende medicinsk behandling.

Det kan du selv gøre

Solbeskyttelse

  • Brug lange bukser og trøjer med lange ærmer.
  • Beskyt ansigt med hat eller anden hovedbeklædning.
  • Brug solcreme med både UVA og UVB beskyttelse, faktor 15 eller derover.
  • Undgå solarium.

Sollys gør kroppen i stand til at danne D-vitamin. Hvis du er mørk i huden, kan solbeskyttelse give dig mangel på D-vitamin. Dette imødegår du ved at tage et vitamintilskud.

Regelmæssig undersøgelse af egen hud

  • Tjek dig selv på en fast dag hver måned.
  • Kig efter om der er forandringer i modermærker.
  • Undersøg om du har sår, der ikke vil hele.
  • Kig efter andre flossede, rødlige hudforandringer og uregelmæssige brune/sorte pigmentpletter.

Hvis du opdager hudforandringer, skal du med det samme kontakte din hudlæge og få en vurdering – og eventuelt hurtigt komme i behandling.

Hvornår skal du beskytte dig ekstra?

Alle transplanterede har øget risiko for at udvikle hudkræft, men du skal være særligt opmærksom, hvis:

  • Du bliver let solskoldet.
  • Du har rødt eller lyst hår, blå øjne eller fregner.
  • Der har været hudkræft i familien.
  • Du arbejder udendørs.
  • Du har haft hudkræft før transplantationen.