Har du givet en nyre? Så kom til donordagsarrangement den 12/10, så vi kan takke dig!

I det daglige handler meget af Nyreforeningens arbejde om at tage vare på mennesker med nyrelidelse og deres pårørende. Men en vigtig gruppe for nyresagen er også mennesker, som giver andre livet tilbage ved at donere en nyre.

Vi afholder derfor et arrangement for nyredonorer. Der vil vi takke dem og skabe et rum, hvor de kan mødes med og udveksle erfaringer med andre, som også har givet en nyre væk.

Som nyredonor behøver ikke være medlem af Nyreforeningen for at komme til arrangementet, som finder sted den 12. oktober. Du kan læse mere om begivenheden ved at klikke HER.

Bemærk at der er tilmeldingsfrist den 5. oktober 2019.

Facebook-ramme for at vise støtte!

Ud over at være den dag, hvor vi hylder nyredonorerne, er den 12. oktober også organdonationsdag. Vi har i anledning af både den og nyredonordagen lavet en ramme, du kan sætte på dit profilbillede, hvor du viser din støtte til nyredonorer. Rammen vil automatisk blive deaktiveret efter den 12. oktober.

Her kan du se Facebook-rammen på landsformand Jan Rishaves Facebook-profil. Du kan nemt få rammen på dit profilbillede også ved at finde Jan Rishave, klikke på hans profilbillede og følg anvisningerne, når du har klikket “Prøv det”.