Forsøg skal hjælpe transplanterede i særlig risikogruppe

Forskere modtager 10 mio. kr. til at hjælpe transplanterede
Forskere modtager 10 mio. kr. til at hjælpe transplanterede

Professor Sine Reker Hadrup og professor Susanne Dam Poulsen

En bevilling på 10 millioner kroner kan måske hjælpe fremtidens transplanterede patienter med at undgå nogle af de mest almindelige infektioner. Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

Personer, der har fået transplanteret et organ, lever med evig risiko for at få infektioner, fordi de resten af livet skal tage medicin, der dæmper deres immunforsvar. Medicinen er livsvigtig, fordi kroppen ellers vil afstøde deres nye organ.

Infektioner med forskellige herpesvirus er en af de komplikationer, der oftest rammer transplanterede, og dem vil forskere fra Rigshospitalet og DTU i samarbejde prøve at hjælpe i et forskningsprojekt, der er støttet med 10 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden i en såkaldt tandem-bevilling.

Immun-undersøgelser skal sladre om hver patients risiko

”Vi har ikke så mange muligheder for at behandle herpesvirus, og noget af den medicin, vi kan give, har mange bivirkninger, for eksempel påvirker det knoglemarven, så patienterne kan få blodmangel. Derfor vil vi i første omgang gerne lære at udpege de patienter, der er i størst risiko for at blive ramt af herpesvirus, så vi kan prøve at forebygge, at de får det,” siger Susanne Dam Poulsen, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet og udfører studiet i samarbejde med læger fra Afdeling for Organkirurgi og Transplantation.

Der findes vacciner, patienterne kan få, men også her skal studiet være med til at kaste lys over, hvornår i transplantationsforløbet det giver den bedste holdbarhed af immunforsvaret at vaccinere patienten.

For at lave en algoritme, der kan spotte patienter i risikogruppen, ser forskerne i første omgang på avancerede undersøgelser af patienternes immunforsvar, deres evne til at genkende herpesvirus, og om der er fællestræk. Ud over alder og køn ser de blandt andet på, om folk har sygdomme, hvilken medicin de tager, og om de ryger. Samtidig ser de på patienternes T-celler og B-celler, der er nogle af grundstenene i immunforsvaret.

Vil omprogrammere patienternes egne celler

Næste skridt er at se på immunforsvaret hos patienter, der har infektionerne.

”Vi skal forstå, hvordan immunforsvaret genkender og bekæmper herpesvirus, for så kan vi udtage nogle af patienternes T-celler inden transplantationen og omprogrammere dem til at kæmpe mod virus. Det er en kendt metode fra kræftbehandling, men det er nemmere at rejse T-celler, som genkender virus, så det er positivt. Forhåbentlig ender vi med T-celler med en god profil, der kan fungere og hjælpe immunforsvaret mod virus, når patienterne får dem tilbage i kroppen,” siger Sine Reker Hadrup, der er professor i immunologi og sektionsleder på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Studiet går dog ikke længere end til at udvikle produktet. Skal det afprøves i patienterne, vil det ske i et senere studie.

Forskerne har adgang til registre over patienter, der tidligere har fået en transplantation, og da de følges livslangt på hospitalerne, kan man følge med i, om de udvikler infektioner.