Jette og jesper

Dialyse i Toscana

Jette og jesper

Privatfoto: Jette Thaarup

Mens min mand, Jesper, var i dialyse, holdt vi ferie i Toscana. Vi boede i et dejligt hus, nordøst for Firenze; et 500 år gammelt stenhus, et kvarters kørsel gennem skoven op på bjerget uden for byen Reggello.

Vi havde fundet et dialysehospital ca. ½ times kørsel derfra, og vi nåede lige frem før Jespers første dialyse. Han fik da besked på, at jeg skulle følge med ham næste gang, fordi der var nogle papirer, der skulle udfyldes.

Altså måtte jeg op før ”en vis mand fik sko på”, og vi nåede frem til hospitalet i god tid før dialysestart. Jesper sad pænt i venteværelser sammen med ca. 15 italienske mænd og kvinder, og da klokken slog 8, blev døren smækket op, og en ”sora” (sygeplejerske) klappede i hænderne og råbte ”Andiamo!” Op fór samtlige patienter og løb hende næsten over ende for at komme først ind til deres dialyseplads. Der var en råben og skrigen, indtil alle var på plads. Jesper ventede pænt og fik anvist en plads, hvorefter roen sænkede sig over stuen.

Der var absolut ingen, der talte andet end italiensk, men det var ikke det store problem i forhold til behandlingen. Til gengæld var jeg ret ilde stedt, bl.a. fordi oversygeplejersken (”Capo sora”), som jeg åbenbart skulle tale med, ikke var kommet endnu. Ingen kunne fortælle mig, hvornår hun ville komme, men endelig – efter ca. ½ times venten – kom hun. Hun kunne så også kun tale italiensk, men det lykkedes mig, ved hjælp af mit meget sparsomme italienske og diverse fagter, at finde ud af, at jeg skulle følge hende tværs gennem hospitalet til et kontor, hvor jeg blev ”plantet, og hun forsvandt. Efter yderligere ventetid kom en sekretær med et sæt papirer, som ganske rigtigt skulle udfyldes – med Jespers data – og derefter forsynes med … Jespers underskrift!! Den dag i dag har jeg ikke forstået, hvorfor jeg skulle med. Jesper kunne godt have udfyldt sin adresse og fødselsdato selv.

Jesper var i dialyse 6 gange på de to uger, vi var i Toscana, og behandlingerne forløb fortrinligt, trods diverse sprogforbistringer, så jeg kan varmt anbefale, at man kaster sig ud i at rejse, også selvom man skal have dialyse!

Jette Thaarup