Sigrið_Mikkjalsdóttir

December historier, 3. december

Sigrið_Mikkjalsdóttir

 

Vi er nu trådt ind i den første vintermåned, nemlig december. Også kendt som julemåneden. Udover vores nyeste udgave af Nyrenyt, som netop er udkommet, vil vi gerne introducere jer for en række december historier, som forhåbentlig gør jer endnu mere nysgerrige på livet som nyresyg. Da vi dagligt er i kontakt med nyresyge og pårørende, vil vi gerne dele ud af nogle af de historier, vi møder herinde.

 I dag bringer vi Sigriðs historie om identitet og nyresygdom. Sigrið var 11 år, da hun blev diagnosticeret og kom i dialyse. Hun blev transplanteret som 14 årig. I dag har Sigrið kørt hjemmedialyse i 3 år.

Sigrið fortæller om sygdom og identitet

Da jeg var ung skjulte jeg min sygdom. Jeg ønskede ikke at være hende den syge. Jeg kommer fra en landsby med 5.000 mennesker og her bor jeg stadig. Det er tydeligt, at folk ubevidst gerne vil putte mig i sygdomskassen – men jeg er jo så uendelig meget mere.

Jeg er en del af en gruppe på 4 jævnaldrende kvinder, som er vokset op i samme område, og har været bedste veninder siden vi lærte at gå. Dér er jeg jo bare mig i deres selskab – Vi hygger os, spiser brunch eller mødes til fødselsdage og hjælper hinanden med diverse ting, såsom at passe hinandens børn og bage til barnedåb.

Sigrið bager færøsk rugbrød, imens hun fortæller, om engang hun mødte en kone på den lokale bar

Jeg var på bar en aften med mine venner og en kone satte sig ved siden af mig og begyndte at spørge ind til hvem jeg var. Da jeg fortalte hvem jeg var, sagde hun ”njarh det kan jo ikke passe, fordi datteren i denne familie var jo meget syg”. Konen blev ved med at diskutere og sagde at det ikke kunne være mig, der var den syge datter. Men hun sad jo lige ved siden af mig. Selvom jeg prøvede at forklare, at det stadig var mig, der var hende ”den syge datter” – så var jeg jo også bare Sigrið, der sad på en bar en aften med mine venner.

Jeg er glad for, gennem mit job at kunne annoncere, når der sker nye ting i mit lokalsamfund – i en radioudsendelse, der kommer hver fredag. Det betyder, at jeg er kendt andre steder på Færøerne for noget andet end nyresygdom. Jeg annoncerer i radioen weekendens koncerter, foredrag og konkurrencer.

Sigrið er også aktiv i den lokale teatergruppe

Det er hjemmedialysen der har gjort teater muligt. Jeg har overskud og kan selv planlægge det. Sigrið fortæller, at den åbenhed og ærlighed der er i gruppen er fantastisk og gør hende tryg og glad. Det er ok, hvis jeg fortæller, der er nogle ting jeg ikke lige kan til aftenens forestilling, pga. min svigtende balance, og så arbejder vi rundt om det. Det bliver ikke en sag – jeg er bare Sigrið, der spiller teater.

Jeg sætter stor pris på, at folk viser, at de tænker på hinanden, og spørger ind til, hvordan jeg har det. Dog bliver jeg nogle gange irriteret over det, fordi folk sætter mig i bås, en sygdomsbås. Jeg er syg, men jeg er også meget andet end det. Og jeg er taknemlig for min familie, gode venner og fritidsaktiviteter, hvor jeg får lov at være den jeg er, og glemme alt om sygdom, mens jeg er sammen med dem.

Vil du støtte os med vores vigtige arbejde for nyresyge?

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde i Nyreforeningen, kan du gøre det via MobilePay på 35346 eller via bankoverførsel på reg. 3129 konto nr. 000927 2100 – mrk. overførslen “DONATION”.

OBS. Hvis du vælger MobilePay eller bankoverførsel, og du ønsker fradrag, skal du oplyse dit cpr-nummer.