Coronavirus – COVID 19 og nyresygdom

Som nyresyg kan der opstå der mange spørgsmål i forbindelse med COVID-19. Vi har samlet en række vigtige oplysninger til dig og dine nærmeste. Her på siden kan du læse om, hvordan du som nyresyg skal forholde dig til COVID-19 og hvor du kan finde yderligere oplysninger.

Personer i øget risiko, samt deres pårørende, anbefales at være ekstra opmærksomme på at følge Sundhedsstyrelsens seks generelle råd til forebyggelse af smitte.

6 råd til at undgå smitte

Nyt om Corona

Generelt om Coronavirus

Nyresygdom og COVID-19

Der er skærpet opmærksomhed på bl.a. patienter i immundæmpende behandling (fx nyretransplanterede), kronisk nyresvigt med eGFR < 60 og patienter med nefrotisk syndrom med plasma albium < 20 g/L. Dertil kommer, at mange med kronisk nyresygdom er ældre med anden kronisk sygdom. Det er fx diabetes og hjerte-kar-sygdom, hvilket kan medvirke til et mere alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. Dialysepatienter har et nedsat immunforsvar som følge af kronisk nyresvigt. Er du i hæmodialyse er det svært at undgå tæt kontakt til andre. Derfor er anvendelse af værnemidler, god hygiejne og isolation særlig vigtigt. Download Sundhedsstyrelsen pjece Gode råd til dig i øget risiko, 6. december 2021

Symptomer på COVID-19

Der skelnes mellem lette symptomer og betydelige symptomer på covid-19:

  • Lette symptomer på covid-19 er symptomer som løbenæse, ’kriller’ i halsen, enkelte host m.v. der typisk vil være forbigående og hvor du ikke føler dig syg.
  • Betydelige symptomer på covid-19 er symptomer som feber, vedvarende hoste, nysen og problemer med at trække vejret, hvor du føler dig syg.

Symptomerne på covid-19 kan variere fra person til person, og man får ikke nødvendigvis alle symptomer. Enkelte symptomer, fx om man har feber eller ej, kan ikke udelukke, at man har covid-19.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvis du har symptomer

  • Hvis du har symptomer på COVID-19, skal du bestille tid til test på coronaprover.dk.
  • Mød ikke op til dialyse. Ring i stedet til dit dialysecenter/din nefrolog for at aftale alternativ mulighed for dialysebehandling.
  • Søg straks lægehjælp, hvis du har alvorlige symptomer. Ring altid i forvejen, før du tager hen til din læge eller andre dele af sundhedsvæsenet.
  • Folk med milde symptomer, som i øvrigt er sunde og raske, skal pleje deres symptomer derhjemme.

De fleste personer, som bliver smittet med COVID-19, også personer i øget risiko, vil få et mildt forbigående forløb med lette luftvejssymptomer, som går over af sig selv uden behandling fra sundhedsvæsenet.

Særligt yngre personer kan være smittet med COVID-19 uden at udvikle symptomer. For de, der udvikler symptomer, begynder forløbet i gennemsnit 5-7 dage efter smitte. Nogle kan opleve et mere alvorlige sygdomsforløb, hvor de på 4. -7. dagen efter de første symptomer får vejrtrækningsbesvær, forværring af hoste og feber, og hvor de kan få behov for behandling på sygehus. Langt de fleste vil blive udskrevet efter få dages indlæggelse, mens få vil have behov for yderligere intensiv behandling og måske respiratorbehandling. Det er således vigtigt at huske på, at langt de fleste bliver raske igen, også personer med sygdomme eller tilstande, der menes at medføre en øget risiko for et alvorligt forløb.

Kilde: Personer med øget risiko ved COVID-19. Sundhedsstyrelsen. 

Behandling hvis du bliver smittet med COVID-19

Bliver du smittet med COVID-19, skal du kontakte din afdeling, så snart du har en positiv pcr-test. Der er gode behandlingsmuligheder, bl.a. med Remdesivir og monoklonale antistoffer.

Antistofbehandling

Er du nyretransplanteret og smittet med COVID-19, så kan du have gavn af behandling med monoklonale (kunstige) antistoffer. Behandlingen med monoklonale antistoffer reducerer risikoen for et alvorligt forløb med 80 %. Kontakt din nyreafdeling så snart du får en positiv test, da behandlingen skal startes indenfor 3-4 dage efter, du har fået de første symptomer. Behandlingen foregår på den måde, at man får sprøjtet antistoffer ind i kroppen via en åre. Det tager cirka en halv time, og efterfølgende skal man blive til observation i to timer. Læs mere om antistofbehandlingen.

Tabletbehandling

Siden december 2021 er behandling med tablet tilgængelig for mennesker i øget risiko, herunder kronisk nyresyge. Tabletbehandlingen reducerer risikoen for et alvorligt forløb med COVID-19 med ca. 30 %. For at få tabletterne skal du have en positiv PCR-test og derefter henvende dig til din praktiserende læge. Det er vigtigt, at du ikke har haft symptomer på COVID-19 i mere end 5 dage. Læs mere om tabletbehandlingen.
I januar 2022 har Det Europæiske Lægemiddelagentur godkendt en pille fra Pfizer til særligt udsatte personer. Pillen viste i et forsøgsstudie en reduceret risiko for indlæggelse og død på 89 %.

COVID-19 vacciner

Vaccinerne er det bærende element i den danske håndtering af COVID-19.

De to vacciner, som tilbydes, er udviklet af medicinalvirksomhederne Pfizer/BioNTech og Moderna.

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er såkaldte RNA-vacciner. RNA-vacciner indeholder ikke virus, og indholdsstofferne i vaccinen nedbrydes hurtigt i kroppen, efter den har virket. Vaccinen stimulerer kroppens immunsystem til at lave beskyttelse mod, at man bliver smittet og syg.

Det gælder for alle vaccinerne, at de ikke indeholder spor af sygdommen, men kun stoffer, der forhindrer sygdommen i at sprede sig i kroppen på den ene eller den anden måde.

Lige som ved andre vaccinationsprogrammer kan du ikke selv vælge hvilken COVID-19 vaccine du får. Du vil blive tilbudt den samme vaccine ved revaccination.

Læs mere om Vaccination mod COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Det er Sundhedsstyrelsen som tilrettelægger det danske vaccinationsprogram, herunder anbefalinger om prioritering af særlige grupper ud fra fx alder, risikofaktorer, erhverv, udbrud, geografisk afgrænsning mv.

Lægemiddelstyrelsen har den centrale rolle i forhold til godkendelse og overvågning af kliniske forsøg.

Statens Serum Institut sikrer, at der købes vacciner til de danske vaccinationsprogrammer. Derudover rådgiver de landets læger og andet sundhedspersonale om vaccinationer.

Der er tre vigtige formål med at vaccinere:

  • Minimering af død, alvorlig sygdom og senfølger som følge af COVID-19
  • Minimering af smittespredning i samfundet
  • Sikre samfundskritiske nøglefunktioner

Nyresygdom og COVID-19 vaccine

Effekten af vaccinerne har vist sig at være god, men Sundhedsstyrelsen mangler stadig data omkring langtidseffekten. Det vides endnu ikke, hvor længe vaccinerne mod COVID-19 vil give immunitet hos den enkelte. Hverken hos den almene befolkning eller hos nyrepatienter.

Sundhedsstyrelsen har i januar 2022 meldt ud, at nyretransplanterede og personer i dialyse får tilbudt et fjerde stik. Typisk vil man få sit fjerde stik af den læge, der har ansvaret for en på sygehuset. Vær opmærksom på, at der skal være gået mindst tre måneder siden 3. stik, før du kan få det 4. stik. Hvis du har været behandlet med monoklonale antistoffer i forbindelse med COVID-infektion, skal der gå mindst 3 måneder, før du får det 4. stik.

Personer i immundæmpende behandling

Vi ved fra andre vacciner, at folk der er i immundæmpende behandling er mindre beskyttet af vacciner generelt. Men Sundhedsstyrelsens anbefaling er at blive vaccineret, da den stadig dækker langt bedre end ingen vaccine.

Der er ikke noget belæg for, at vaccinen skulle give øget risiko for afstødning hos transplanterede generelt. Der kan dog være nogle problemstillinger, hvis man skal til at transplanteres eller man lige er blevet transplanteret. Det vil lægerne på sygehuset være opmærksomme på, og kun de kan give den rette vejledning om det.

Antistoftest anbefales ikke

Vi ved, at en del transplanterede ikke har dannet så mange antistoffer. Vi har været i dialog med Dansk Nefrologisk Selskab, der lige som Sundhedsstyrelsen på nuværende tidspunkt ikke anbefaler antistof-test. Det gør de ikke, fordi vacciner kan have effekt på forskellig vis, dvs. ud over antistoffer kan der gives beskyttelse via cellulær immunitet, herunder hukommelsesceller. Dette kan ikke måles.

Læs også:

Vaccination mod COVID-19 beskytter også kræftpatienter og andre personer med nedsat immunforsvar – Sundhedsstyrelsen

Hvordan foregår vaccination

De fleste skal vaccineres på de regionale vaccinationscentre. Når du bestiller tid, vælger du et vaccinationscenter. Du må også godt vælge et uden for din egen kommune/region. Patienter, som får behandling på sygehus, og som på baggrund af en individuel vurdering om særlig høj risiko ved COVID-19, vil typisk blive vaccineret på sygehuset. Eksempelvis bliver centerdialyse-patienter typisk vaccineret på dialyseafsnittet. Hjemmedialyse-patienter bliver typisk vaccineret via vaccinationscenter eller via dialyseafsnittet.

Du booker tid til vaccine ved at gå ind på www.vacciner.dk. Du skal logge ind med dit NemID, og du vælger selv vaccinationssted og tidspunkt. I nogle perioder har det været muligt at møde op uden tidsbestilling. Tjek altid de gældende retningslinjer i din region.

Hvordan booker jeg tid hvis jeg ikke har NemID?

Hvis du ikke har et NemID, skal du bestille en tid telefonisk. Husk, at du KUN skal ringe, hvis du ikke har NemID.

Ring til din egen region:

  • Region Hovedstaden: Telefon 38 66 00 00
  • Region Sjælland: Telefon 70 20 42 33
  • Region Syddanmark: Telefon 99 44 07 17, tast 1
  • Region Midtjylland: Telefon 70 23 24 15
  • Region Nordjylland: Telefon 97 64 84 63

Transport til vaccination

Du står som udgangspunkt selv for transport til vaccinationscenter, hvis du har fået tilbudt vaccination og ikke modtager hjælp via kommunen. Hvis du har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du ikke selv kan komme hen til vaccinationscenteret, skal du kontakte din kommune og aftale transport. Modtager du hjemmehjælp, kan du også gå i dialog med hjemmeplejen om transport. Du kan evt. ringe på 70 20 02 33 og få oplyst, hvordan du kontakter din kommune. Hvis kommunen sørger for transporten, er det også kommunen, der booker tid for dig.

Få hjælp til at blive vaccineret

Røde Kors har oprettet en landsdækkende hjælpelinje, som du kan ringe til og få hjælp til at blive vaccineret. På vaccinationshjælpelinjen kan du bl.a. booke en frivillig ledsager, hvis du ikke selv har mulighed for at komme afsted til vaccination. Personale på f.eks. et botilbud, en pårørende, frivillig eller lignende vil også kunne booke på borgerens vegne. Hjælpelinjen kan informere om, hvor man lettest bliver vaccineret i sit nærområde. Hjælpelinjen har telefonnummer 3529 9660 og er åben for opkald dagligt mellem 10 og 16.

Læs mere om hjælpelinjen her

Beskyt dig selv

COVID-19 er ikke grundlæggende anderledes end andre smitsomme sygdomme. Fokus på god hygiejne og social afstand er de vigtigste måder, du kan beskytte dig selv på. Ved at overholde Sundhedsstyrelsens gode råd, beskytter man sig selv og andre mod smitte. Personer med nyresygdom skal derfor følge de normale anvisninger og følge råd fra egen læge, ligesom ved andre smitsomme sygdomme. Nogle vil på baggrund af egen læges anbefalinger skulle tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Se Sundhedsstyrelsens 6 generelle råd til at reducere risikoen for smitte med COVID-19:

Derudover har Sundhedsstyrelsen lavet særlige anbefalinger til personer i øget risiko, herunder nyresyge:

  • Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-boks.
  • Følg Sundhedsstyrelsens seks generelle råd og bed andre om at tage hensyn.
  • Undgå store forsamlinger med mange mennesker, hvor du ikke kan holde afstand.
  • Overvej brug af mundbind i det offentlige rum, hvis det ikke er muligt at holde afstand.
  • Overvej at tale med din arbejdsplads om, hvordan I sammen kan sikre, at du er tryg ved at gå på arbejde.

Hold god hygiejne

Ud over at vi skal holde god afstand, hoste eller nyse i ærmet, blive hjemme hvis vi er syge og undgå at berøre øjne, næse og mund, er god håndhygiejne den mest effektive måde at forhindre smitte med COVID-19. Men også et rent hjem og udluftning er med til at bryde smitteveje.

Håndhygiejne

Husk at holde dine hænder rene, og dermed fri for bl.a. virus og bakterier. Vask hænder i de situationer du plejer og ligeledes efter du har været ude på indkøbsture, afhentning i dagtilbud, ture med offentlig transport osv. Gør det lige når du kommer hjem, så undgår du at sprede evt. viruspartikler i dit hjem. Se også Sundhedsstyrelsens film om håndvask:

Har du ikke adgang til vand og sæbe, kan du bruge håndsprit. Før du bruger håndsprit skal dine hænder være tørre og ikke synligt snavsede. Håndsprit påføres i en mængde, så huden kan holdes fugtig af midlet i mindst 30 sekunder.

Rengøring

Brug de samme rengøringsmidler som du plejer, men rengør lidt oftere. Almindelig rengøring er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion, hvis der er smittede i husstanden. Husk især at rengøre fx tastatur, dørhåndtag, telefon og andre fælles håndkontaktpunkter som deles med kolleger, familie og andre. Husk også rækkefølgen under rengøring: Først det reneste og til sidst det mest snavsede og smittefarlige.

Udluftning

Frisk luft er vigtig både for immunforsvaret og vores sundhed. Viruspartikler kan sætte sig fast på støvpartikler og være i luften. I lukkede rum kan antallet af viruspartikler stige og således er hyppig udluftning med til at mindske risikoen for smitte. Du bør derfor flere gange dagligt lufte ud med gennemtræk i ca. 10 minutter, så du får udskiftet luften i din bolig.

Coronapas

Coronapasset er en personlig dokumentation for enten en negativ COVID-19 test, tidligere smitte eller et færdiggjort vaccinationsforløb.

Coronapassets gyldighed

Fra den 16. januar 2022 er dit coronapas gyldigt i fem måneder efter andet stik. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke besluttet, hvor længe coronapasset er gyldigt efter tredje stik.

Coronapasset er gyldigt i 72 timer efter en PCR-test og 48 timer efter en hurtigtest. Du kan ikke bruge en hjemmetest til at få et gyldigt coronapas.

Sådan får du et coronapas

Coronapas kan dokumenteres med coronapas-appen, min sundhed-appen eller en udskrift af dokumentation for vaccination, negativ test eller tidligere smitte. Hvis du benytter printet dokumentation, skal du medbringe gyldigt ID.

På www.sundhed.dk kan du logge ind med dit NemID og hente forskellige coronapas.

Hent dit coronapas med NemID på www.sundhed.dk

Coronapas på print

Alle personer uden NemID, der er færdigvaccinerede, vil modtage et printet vaccinationspas med posten.

Myndighederne har også etableret en telefonservice, hvor du kan bestille et printet vaccinationspas, hvis du har færdiggjort dit vaccinationsforløb. Telefonservicen har telefonnummer 44 22 77 74.

Hvis du vil have skriftlig dokumentation for resultatet af din lyntest, skal du gøre personalet opmærksom på det, når du møder op til testen. Du får svaret med hjem på print. Du skal blot vente 15-30 minutter efter din test.

Læse mere om coronapas på coronasmitte.dk

Brug af mundbind

Mundbind begrænser spredning af dråber fra mund og næse og kan derfor bidrage til at holde epidemien nede. Anbefalingen om mundbind eller visir er et smitteforebyggende supplement til de øvrige anbefalinger.

Vær opmærksom på de gældende regler for, hvor du skal bære mundbind. Du kan se, hvor der er krav om mundbind på coronasmitte.dk.

En række mennesker er undtaget for kravet om at bære mundbind. Det gælder fx børn under 12 år, personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler CE-mærkede engangsmundbind, da beskyttelsesgraden for disse er dokumenteret.

Stofmundbind

Undersøgelser af stofmundbind viser, at der er stor forskel på, hvor god evnen til at filtrere partikler er. Det skyldes blandt andet materialevalg, fordi nogle stoftyper er bedre end andre. Der er udarbejdet en dansk standard for stofmundbind, der stiller krav til kvalitet, sikkerhed og funktion (DS 3000:2021). Det fremgår af emballagen, om stofmundbindet er godkendt i forhold til standarden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man benytter et stofmundbind, der er godkendt i forhold til standarden og har en dokumenteret høj filtreringsgrad. Der findes også genanvendelige stofmundbind, der er CE-mærket efter samme standard som engangsmundbind.

Hvordan anvendes et mundbind?

Uanset hvilket mundbind du vælger, er det vigtigt, at bruge mundbindet korrekt. Ellers har anvendelsen af mundbind ingen effekt og i værste fald kan det have den modsatte effekt. To enkle råd:

  • Hav rene hænder, når du tager mundbindet af og på
  • Undgå at røre det, mens det er på

Få medicinen leveret til din dør

Som nyresyg er det vigtigt, at du fortsat passer din behandling og tager din medicin.

Du kan hente din medicin på dit lokale apotek, som du plejer, men det er også muligt at få din medicin leveret til døren – sikkert, fortroligt og til tiden.

Du kan eksempelvis købe receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og hudplejeprodukter døgnet rundt via dit lokale apoteks webshop. Ønsker du en dosispakket ordning, skal det ske via lægen til det apotek, du ønsker varerne sendt fra. Du kan få dosispakket medicin til 14 dage ad gangen. Du kan også ringe til dit lokale apotek og aftale forsendelse. Find dit lokale apotek via Find Apotek.

Husk, at du aldrig bør stoppe med at tage din medicin, med mindre det er aftalt med en læge.

Pneumokokvaccination

Pneumokok-bakterier findes naturligt i svælget hos mange og giver ofte ingen symptomer. Pneumokokker kan dog forårsage en række sygdomme, som blandt andet lungebetændelse og andre luftvejsinfektioner, øjenbetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse og i nogle tilfælde blodforgiftning eller hjernehindebetændelse.

Studier viser, at sammenlignet med raske, er personer med kronisk nyresygdom i øget risiko for blodforgiftning eller hjernehindebetændelse forårsaget af pneumokokker. Ligeledes er patienter med kronisk nyresygdom i øget risiko for svær sygdom og død under indlæggelse med pneumokoksygdom.

For at beskytte ældre og risikogrupper mod ’dobbelt sygdom’, dvs. både COVID-19 og pneumokoksygdom, har Folketinget i foråret 2020 vedtaget et særligt vaccinationsprogram. Dette program blev udvidet i december 2021, så alle personer med kronisk nyresygdom over 2 år kan få en gratis vaccine mod pneumokoksygdom.

Du kan blive vaccineret hos egen læge, på apoteker og på private vaccinationsklinikker. Hvis du er i tvivl, om du tilhører målgruppen, skal du kontakte din egen læge.

Kilder:

Personer med særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom, Statens Serum Institut.

Vaccination mod pneumokokker til borgere i særlig risiko, Sundhedsstyrelsen.

Hold afstand-badge

Badge

Bær dette badge og signaler, at det er vigtigt for dig, at andre holder afstand.

ø 6 cm, nål på bagsiden

2 stk. ‘Hold afstand’ – badges

Prisen på 25 kr. dækker administrationsgebyr, forsendelse og moms.

Bestil her.

Smittestop-app

Hjælp med at stoppe spredningen af COVID-19 i Danmark med Smittestop-appen.

Appen kan downloades her: App store & Google play.

Med Smittestop-app kan du give andre besked, hvis du testes positiv for COVID-19, og du kan få besked, hvis du har været i nærheden af en smittet.

Hvis appen giver dig besked om, at du har været tæt på en person, der er testet positiv, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Læs mere på smittestop.dk

Mere information om COVID-19

Du kan holde dig orienteret om de gældende anbefalinger på coronasmitte.dk, hvor de danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du holde dig opdateret om den aktuelle situation og få yderligere svar på dine spørgsmål.

Skal du ud at rejse, kan du finde vejledninger og gode rejseråd på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Rådgivning

Tal med Nyrelinjen: Som nyresyg, pårørende eller donor kan du have brug for en snak med en, som kender til hverdagens udfordringer og har prøvet at være i samme situation som dig. I Nyreforeningen har vi et korps af frivillige, som selv har nyreproblemer, er pårørende eller donorer, og som har tid til at lytte og støtte dig i stort og småt vedrørende nyrelidelser. Du kan finde en oversigt over de frivillige på hjemmesiden ved at følge dette link.

Ring til vores rådgiver: Oplever du udfordringer med hensyn til at beskytte dig selv i forbindelse med dit arbejdsliv eller har du brug for rådgivning med henblik på andre sociale forhold, økonomi, patienterstatning ved smitte med COVID-19 mv., kontakt socialrådgiver Jan Jensen på jj@nyre.dk eller tlf. 50 93 59 50.

Lægefaglige henvendelser: Nyreforeningen modtager mange henvendelser. Ønsker du lægefaglig rådgivning, opfordrer vi dig til at kontakte egen læge.

Offentlig rådgivning: I forbindelse med COVID-19 er der en række offentlige tjenester, som du kan bruge som patient og pårørende:

  • Myndighedernes fælles coronahotline: 70 20 02 33 (åben alle dage kl. 7-22) – Svarer på spørgsmål om COVID-19 generelt.
  • Smitteopsporingens hotline: 32 32 05 11 (åben alle dage kl. 8-22) – Her kan smittede få hjælp til bl.a. kontaktopsporing, og nære kontakter kan få rådgivning om fx testanbefaling, isolation og henvisning til test.

Regionale hotlines:

  • Region Hovedstaden: 38 66 00 00
  • Region Sjælland: 70 20 42 22
  • Region Syddanmark: 99 44 07 17
  • Region Midtjylland: 70 23 24 15
  • Region Nordjylland: 97 64 84 63

Denne side er blevet opdateret den 28.01.2022