Coronavirus – COVID 19 og nyresygdom

Som nyresyg opstår der mange spørgsmål i forbindelse med coronavirus COVID-19. Vi har samlet en række vigtige oplysninger til dig og dine nærmeste. Her på siden kan du læse om, hvordan du som nyresyg skal forholde dig til COVID-19 og hvor, du kan finde yderligere oplysninger.

til dig der er i øget risiko

Nyt om Corona

Corona og Børn

Generelt om Coronavirus

Nyresygdom og COVID-19

For nyrepatienter gælder, at der er skærpet opmærksomhed på bl.a. immunhæmmede patienter, kronisk nyresygdom med kronisk nyresvigt med eGFR < 15 og patienter med nefrotisk syndrom med plasma albium < 20 g/L. Dertil kommer, at mange med kronisk nyresygdom er ældre med anden kronisk sygdom. Det er fx diabetes og kardiovaskulær sygdom, hvilket kan medvirke til et mere alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. Dialysepatienter har et nedsat immunforsvar som følge af kronisk nyresvigt. Ved patienter i hæmodialyse udgør det hyppige fremmøde til dialyse på sygehus en problemstilling. Den primære årsag hertil er,  at det er svært at undgå tæt kontakt til andre. Derfor er anvendelse af værnemidler, god hygiejne og anvendelse af isolation særlig vigtige. Downlaod Personer i oeget risiko – Fagligt grundlag 23.9.2020

Download Pjecen Gode råd til dig i øget risiko. 15. september 2020

Vaccination mod COVID-19

20.1.2021

Vaccinerne er et supplement til de øvrige tiltag i forbindelse med Corona. Selvom du er blevet vaccineret, skal du stadig overholde de nuværende retningslinjer, herunder holde afstand, spritte af og bruge mundbind.

Alle får tilbudt vaccination i takt med, at vi får godkendte vacciner til Danmark. Dog tilbydes børn under 16 år samt gravide og ammende ikke en vaccine, fordi vaccinerne ikke er undersøgt til de grupper.

På nuværende tidspunkt, hvor der kun er begrænsede mængder vaccine til rådighed, vil vaccination blive tilbudt i en prioriteret rækkefølge, som fastlægges af Sundhedsstyrelsen ud fra sundhedsfaglige vurderinger. Nedenstående er således en foreløbig melding på det vi ved nu:

Den prioriterede rækkefølge er:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp
  3. Personer med alder ≥ 85 år
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson
  7. Personer med alder 80-84 år
  8. Personer med alder 75-79 år
  9. Personer med alder 65-74 år
  10. Personer med alder under 65 år som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
  11. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner
  12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder

Se også Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender, med information om, hvornår de enkelte målgrupper forventes at være vaccinerede.

Bivirkninger og effekt

Ud over typiske bivirkninger som ubehag, influenza-lignende symptomer og allergiske reaktioner, er det ikke bivirkninger, som er den største knast i forhold til vaccinen. Har du tidligere udvist allergisk reaktion ved vaccine, skal du oplyse dette. Der vil være et beredskab, som tager sig af allergiske reaktioner.

Effekten har vist sig at være god, men Sundhedsstyrelsen mangler stadig data omkring vaccinens langtidseffekt. Vi ved endnu ikke hvor længe den kommende vaccine mod COVID-19 vil give immunitet hos den enkelte. Hverken hos den almene befolkningen eller hos nyrepatienter.

Nuværende vaccinetilbud

De vacciner som tilbydes på nuværende tidspunkt er:

  • Comirnaty® – udviklet af det tyske firma BioNTech i samarbejde det amerikanske firma Pfizer
  • Vaccine Moderna® – udviklet af det amerikanske firma Moderna

Begge vacciner er såkaldte RNA-vacciner. RNA-vacciner indeholder ikke virus, og indholdsstofferne i vaccinen nedbrydes hurtigt i kroppen, efter den har virket. Vaccinen stimulerer kroppens immunsystem til at lave beskyttelse mod, at man bliver smittet og syg.

Lige som ved andre vaccinationsprogrammer kan du ikke selv vælge hvilken COVID-19 vaccine du får. Men du vælger selv om du vil vaccineres. Hvis du ikke tager imod tilbuddet, når du får brev i e-boks, så mister du ikke retten til at få en gratis vaccination på et senere tidspunkt.

Husk dog, at hvis du får tilbudt en vaccine, skal du ikke være bekymret for om du kan tåle den. Der anvendes kun godkendte og veldokumenterede vacciner. Får du tilbudt en vaccine, har lægen vurderet, at den er sikker og velegnet til dig.

Hvordan virker en vaccine

Se Sundhedsstyrelsens film ’Værd at vide om vacciner’ – om hvordan vaccinerne virker generelt

Læs mere på omCOVID-19 vaccination på SST’s hjemmeside:

Vaccination mod COVID-19 – Sundhedsstyrelsen

Læs også Sundhedsstyrelsens pjece om vaccination mod COVID-19

Udrulningsplan, målgrupper og faser af vaccinationsindsats

Det er Sundhedsstyrelsen som tilrettelægger det danske vaccinationsprogram, herunder skrive anbefalinger om prioritering af særlige grupper ud fra fx alder, risikofaktorer, erhverv, udbrud, geografisk afgrænsning mv. De overordnede formål indgår i Sundhedsstyrelsens overvejelser.
Lægemiddelstyrelsen har den centrale rolle i forhold til godkendelse og overvågning af kliniske forsøg.

Statens Serum Institut sikrer, at der købes vacciner til de danske vaccinationsprogrammer. Derudover rådgiver de landets læger og andet sundhedspersonale om vaccinationer.

Der er tre vigtige formål med at vaccinere:

  • Minimering af død, alvorlig sygdom og senfølger som følge af COVID-19
  • Minimering af smittespredning i samfundet
  • Sikre samfundskritiske nøglefunktioner

Faser for udrulning af vaccination

For hvert af disse formål er beskrevet en målgrupper, som modtager vaccinationen i faser, dvs. prioriteret rækkefølge.
Eksempler er:

  • For at minimering af død og alvorlig sygdom, er målgruppen for vaccinen personer i alvorlig risiko, herunder beboere på plejehjem, personer over 65 år i øget risiko, personer under 65 år i øget risiko
  • For at minimere smittespredning er målgruppen for vaccinen unge i alderen 15-29 år, herefter voksne fra 30-49 år
  • For at sikre samfundskritiske nøglefunktioner er personale i sundheds- og ældresektoren samt udvalgte dele af socialsektoren med tæt borger – eller patientkontakt målgruppe for vaccinen. Herefter andre samfundskritiske nøglefunktioner.

Læs sundhedsstyrelsens udrulningsplan

Nyresygdom og vaccination mod COVID-19

11. januar 2021

Hvornår bliver nyrepatienter vaccineret?

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle personer med sygdomme eller tilstande, der giver en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, bliver vaccineret inden for en kort periode (forventeligt foråret 2021).

Mange nyrepatienter er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, herunder patienter i dialyse og nyretransplanterede. Se uddybende information i afsnittet om ‘Nyresygdom og COVID-19’.

Den 8.januar udgav Sundhedsstyrelsen en ”vaccinationskalender”. Den indeholder bl.a. information om hvornår de forskellige målgrupper forventes at blive vaccinerede, samt størrelsen af de forskellige målgrupper. Vaccinationskalenderen opdateres i takt med, at der leveres vacciner til Danmark. Se vaccinationskalenderen her.

Mange nyrepatienter vil tilhøre gruppe 5, dvs. ‘Udvalgte personer med særligt øget risiko’. Denne gruppe står lige nu til at være blevet tilbudt en vaccine inden april måned og senest i uge 15.

Det tyder på, at langt de fleste nyrepatienter vil kunne vaccineres når der kommer et tilstrækkeligt antal vacciner til Danmark. Bliver du af din læge henvist til vaccination, eller bliver du af sygehuset visiteret til vaccination, er det fordi du kan tåle vaccinen.

Du vil blive kontaktet lige så snart det er din tur. Du bliver indkaldt via e-boks eller almindelig brev, evt. med forudgående telefonopkald.

Vi opfordrer stærkt til, at du ikke tager kontakt til sygehuset eller egen læge for at få en tid til vaccination. De har nemlig meget travlt med at vaccinere eller hjælpe de, som har brug for lægehjælp.

Patienter i særlig øget risiko

Idet der på nuværende tidspunkt ikke er nok vacciner til alle, er det patienter i særlig øget risiko som prioriteres som de første.

Det er en sygehuslæge, som kan visitere en patient til vaccine. Alle praktiserende læger og sygehuse i regionerne har fået tilsendt er brev hvoraf det fremgår, hvem der er i særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID 19.

Personer med kronisk nyresvigt, herunder med eGFR < 15 og nefrotisk syndrom med plasma albumin < 20 g/L samt transplanterede tilhører denne gruppe. Ligeledes patienter, som har flere samtidige svære sygdomme eller tilstande, som ud fra en helhedsvurdering medfører særlig øget risiko. Fx nedsat nyrefunktion sammen med diabetes, hjertesvigt mv.

Brevet til lægerne kan læses her: Brev om vaccination af personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 – Sundhedsstyrelsen

Hvor og hvordan bliver jeg vaccineret

Vaccination.dk

12.1.2021 – Problemer med at få tid til vaccine?

Regionerne opretter løbende nye tider på vacciner.dk. Antallet af tider hænger blandt andet sammen med hvor mange vacciner der kommer til Danmark.

Oplever du, at du ikke kan booke en tid, skal du derfor logge ind igen nogle timer senere eller dagen efter.

Alle der er blevet inviteret vil få mulighed for at blive vaccineret i en af de nærmeste uger.

Sådan bliver du informeret

Borgere som bliver tilbudt vaccination mod COVID-19 vil modtage besked i e-boks. Det sker løbende i den rækkefølge vaccinen tilbydes de forskellie målgrupper. Borgere som er digitalt fritaget, vil du få brev med posten. Samtidig vil man få information om hvornår man skal vaccineres eller hvordan man selv kan bestille tid til vaccination.

Beboere på plejecentre og personale i sundhedsvæsenet og ældreplejen vil modtage information om tilbuddet fra deres institution eller arbejdsplads. Hvis du er i helt særlig risiko kan det være, at du bliver kontaktet af din egen læge eller sygehus.

Sundhedsstyrelsen vil løbende og via forskellige medier kommunikere oplysninger om COVID-19 vaccinationen. Blandt andet på Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens hjemmesider. På sundhed.dk kommunikeres om muligheder for vaccination, i lighed med andre vaccinationer.

Hvor skal man vaccineres?

Regionerne har oprettet vaccinationscentre rundt omkring i landet, hvor de fleste borgere vil kunne blive vaccineret. Nogle vil få tilbuddet mere lokalt på for eksempel plejehjem. Meget personale i eksempelvis sundhedsvæsenet og ældreplejen vil blive tilbudt vaccination på deres arbejdsplads. Det kan være på sygehus eller plejehjem eller på et af de regionale vaccinationscentre eller andre steder. Arbejdsgiveren vil give besked om, hvordan det vil foregå.

Hold øje med din e-boks! Henover jul og nytår har alle over 18 år fået information om vaccinationen mod COVID-19. Her vil du kunne læse mere om vaccinerne og det tilbud du får.

Hvad er symptomerne på Coronavirus (COVID-19)

Der ses forskelligartede sygdomsforløb med COVID-19. De fleste personer, som bliver smittet med COVID-19, også personer i øget risiko, vil få et mildt forbigående forløb med lette luftvejssymptomer, som går over af sig selv uden behandling fra sundhedsvæsenet.

Særligt yngre personer kan være smittet med COVID-19 uden at udvikle symptomer. For de, der udvikler symptomer, begynder forløbet i gennemsnit 5-7 dage (min. 2, max. 12 dage) efter smitte. Sygdommen indledes med lette symptomer fra svælget og øvre luftveje med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber. Man kan også opleve at få hovedpine, kvalme, diarré og muligvis andre symptomer.

Nogle kan opleve et mere alvorlige sygdomsforløb, hvor de på 4. -7. dagen efter de første symptomer fra de øvre luftveje får vejrtrækningsbesvær, forværring af hoste og feber, og hvor de kan få behov for behandling på sygehus. Langt de fleste vil blive udskrevet efter få dages indlæggelse, mens få vil have behov for yderligere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling. Det er således vigtigt at huske på, at langt de fleste bliver raske igen, også personer med sygdomme eller tilstande, der menes at medføre en øget risiko for et alvorligt forløb.

Kilde: Personer med øget risiko ved COVID-19. Sundhedsstyrelsen. 

Søg straks lægehjælp, hvis du har alvorlige symptomer. Ring altid i forvejen, før du tager hen til din læge eller andre dele af sundhedsvæsenet.
Folk med milde symptomer, som i øvrigt er sunde og raske, skal pleje deres symptomer derhjemme.

De mest almindelige symptomer:
Feber
Tør hoste
Træthed

Andre knap så hyppige symptomer:
Symptomer fra øvre luftveje (tab af smags- og/eller lugtesans, stoppet næse, ondt i halsen, øjenbetændelse, sjældnere ørepine)
Generelle symptomer (hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter)
Symptomer fra mave-tarm (appetitløshed, kvalme, opkast, diarre, mavesmerter)
udslæt

Alvorlige symptomer:
Vejrtrækningsbesvær eller åndenød
Brystsmerter

Kilde: sundhed.dk

Sådan smitter Corona

Coronavirusset COVID-19 smitter ligesom fx influenza i første omgang via dråbe- og kontaktsmitte. Dråbesmitte sker via luftvejene, f.eks host og nys. Er du for tæt på, kan dråber lande på dine slimhinder via f.eks øjne, næse og mund. Dette kan du undgå ved at holde afstand, bruge mundbind og undgå fysisk kontakt, især til personer, som har symptomer. Kontaktsmitte sker via overflader med virus på, som man rører ved og derefter berører næse, mund og øjne. Kontaktsmitte kan undgås ved håndhygiejne. Vask derfor dine hænder grundigt og hyppigt, bl.a. når du kommer hjem udefra. Undgå derudover at røre ved dine slimhinder, hvis du ikke har rene hænder. Brug sprit, hvis du ikke har mulighed for at vaske dine hænder.

Alvorlige forløb ved COVID-19

Undersøgelser viser, at ca. 80 procent af de smittede med COVID-19 kun får milde symptomer. Ca. 15 procent bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5 procent får behov for indlæggelse på intensivafdeling. Nogle personer er i øget risiko for at udvikle alvorlige symptomer og får behov for behandling på sygehuse. De fleste udskrives efter få dages indlæggelse, mens andre får behov for intensiv behandling og måske respiratorbehandling. Langt de fleste bliver dog raske igen, også personer der er i øget risiko for at blive alvorligt syge.

Nye tal fra en dansk COVID-19 undersøgelse foretaget af forskere fra Syddansk Universitet, Århus Universitet, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen viser, at ud af alle danskere, som i første bølge af COVID-19 er testet positivt for COVID-19, er 5% døde. Overlæge og lektor på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet Reimar W. Thomsen sammenfatter i et dansk resume: ’Af de 5 % har ca. 80% været multisyge, og 88% var 70 år eller ældre med kronisk hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og nyresygdom som vigtige risikofaktorer.’

Han uddyber: ’For personer med kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at man tidligere har været indlagt på sygehus og er blevet registreret med en diagnose for fx kronisk nyrebetændelse eller akut eller kronisk nyresvigt, så gælder det, at risikoen for indlæggelse i tilfælde af COVID-10 er øget 2,9 gange og risikoen for død med 1,9 gange, ift. aldersmatchede personer uden hospitals-diagnosticeret nyresygdom. Høj alder spiller dog fortsat en meget stor rolle for alvorlige sygdomsudfald. Det er totalt set også kun 194 (9%) af alle 2254 COVID-19 indlagte, der har været kendt med alvorlig nyresygdom forud, mens 80 (14%) af 577 COVID-19 afdøde har været kendt med alvorlig nyresygdom forud.’

Undersøgelsen bekræfter, at personer med kronisk nyresygdom er blandt gruppen af personer, som er i risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. 9 % af de indlagte er kendt med nyresygdom. Dog er det ganske afgørende at se på den enkeltes antal af andre kroniske sygdomme, det vil sige multisyge samt alderssvækkelse. Disse faktorer har en stor betydning for indlæggelse og død.

Download resumeet Reimar W. Thomsen: 11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt. Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet.

Download artiklen Mette Reilev, et. al (5.9.2020): Characteristics and predictors of hospitalization and death in the first 11 122 cases with a positive RT-PCR test for SARS-CoV-2 in Denmark: a nationwide cohort. International Journal of Epidemiology.

Beskyt dig selv

Baktier, virus og god hygiejne har aldrig været så vigtig som i disse tider. COVID-19 er dog ikke grundlæggende anderledes end andre smitsomme sygdomme. Fokus på god hygiejne og social afstand er de vigtigste måder, hvorpå personer med nyreproblemer bedst beskytter dig selv. Ved at overholde Sundhedsstyrelens gode råd, beskytter man sig selv og andre mod smitte. Personer med nyreproblemer skal derfor følge de normale anvisninger og følge råd fra egen læge, ligesom ved andre smitsomme sygdomme. Nogle vil på baggrund af egen læges anbefalinger skulle tage mere vidtrækkende forholdsregler.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger til reduktion af smitterisiko med COVID-19:

Sundhedsstyrelsens 5 generelle råd er:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.
  • Hold afstand og bed andre tage hensyn.

Sundhedsstyrelsens særlige forholdsregler for personer, som tilhører risikogruppen:
Tænk over, hvordan du kan beskytte dig mest muligt, samtidig med, at du tager hensyn til din egen livskvalitet, f.eks dit eget behov for personlig kontakt med familie og venner:

• Bliv hjemme i den udstrækning, det er muligt.

• Undgå steder med mange mennesker, f.eks offentlig transport i myldretiden.

• Sørg for ekstra god håndhygiejne. Vask dine hænder grundigt, hvis du f.eks. har rørt ved håndtag og når du kommer hjem. Overvej at anvende handsker, når du går ud.

• Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne til slimhinderne i næse, mund og øjne.

• Hold afstand til andre mennesker, især hvis de ser ud til at være syge. Dråber fra hoste og nys spreder sig i luften på 1-2 meters afstand, hvorfra de kan smitte andre. De bliver dog ikke hængende i luften længe.

Patientbefordring under COVID-19

Under COVID-19 pandemien er der særlige forholdsregler for kørsel med patienter, eksempelvis til og fra dialyse.

Forholdsreglerne handler blandt andet om hvilke krav der er til brug af værnemidler. Hvad angår afstandskrav og antal af passagerer i bilerne, er der regionale forskelle. Dette skyldes, at det som udgangspunkt er sygehusledelsen i den enkelte region, der bestemmer hvordan kørslen planlægges.

Værnemidler

Siden den 22. august 2020 skal alle over 12 år bruge mundbind eller visir under transport. Mundbind eller visir skal dække både mund og næse.

Du skal selv huske at medbringe et mundbind/visir til turen. Hvis ikke du har et mundbind/visir med, vil du typisk blive tilbudt et gratis mundbind af chaufføren. Mundbindet er et type II mundbind, som både beskytter dig og dine omgivelser.

Mundbindet eller visiret kan fjernes helt eller delvist, hvis der er et anerkendelsesværdig årsag hertil, så som f.eks.:

  • kortvarigt behov for at indtage mad eller drikke, såfremt det er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende transportmiddel
  • under indtagelse af medicin
  • under samtaler med person, der mundaflæser
  • hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser

Visse passagerer vil dog af helbredsmæssige årsager helt være undtaget kravet. Det gælder passagerer som ikke er i stand til at bære mundbind. Herunder:

  • personer med nedsat bevidsthedsniveau
  • personer med fysiske eller mentale svækkelser

Passagerer, der uberettiget undlader at bruge mundbind eller visir kan blive bortvist/afvist.

Chauffører, som har passagerkontakt, skal også bære mundbind under transporten, men mundbindet kan fjernes midlertidigt, hvis hensynet til trafiksikkerheden kræver det.

Hygiejne og rengøring

Der opfordres til, at alle medbringer og anvender håndsprit både inden og efter turen. Derudover opfordres du til, at røre mindst muligt ved bilen. Host/nys i dit ærme. Og undgå så vidt muligt tæt kontakt. Vend fx hovedet væk, hvis chaufføren skal hjælpe dig med sele eller fastspænding af kørestol.

De enkelte regioner har fastsat procedurer for, hvordan chaufføren holder god håndhygiejne i løbet af arbejdsdagen. Ligeledes rengøring af fælles berøringsflader.

Afstandskrav og antal af passagerer

Beslutninger med hensyn til om patientbefordring foregår som samkørsel eller solokørsel er forskelligt fra region til region. Befordringsformen kan ligeledes afhænge af en vurdering af, hvorvidt den enkelte patient er i særlig risiko ved smitte med COVID-19. Antallet af passagerer kan derudover afhænge af bilens størrelse.

Sørg så vidt muligt at holde afstand til chauffør og de andre patienter.

Er du testet positiv eller har du symptomer

Husk at ringe til dit dialyseafsnit i god tid inden transport til dialyse, hvis du har symptomer eller er testet positiv for COVID-19. Når du ringer fordi du er smittet eller har symptomer, vil dit sygehus bestille enkelttransport til dig, med mindre du har mulighed for transport i egen bil. På den måde minimeres risikoen for smitte.

Forskel på regionernes retningslinjer

De enkelte regioner har ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger udarbejdet retningslinjer for kørsel med patienter. Via nedestående link kan du læse mere om de enkelte regioners regler for patientbefordring under COVID-19 pandemien:

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I Region Hovedstaden og Region Sjælland er det Movias Flextrafik som løser kørselsopgaver i forbindelse med patienttransport. Her gælder, at hvis en patient i forbindelse med turen bliver utryg, så kan patienten ringe direkte til Movias driftsvagt (tlf. 70 26 27 27,  tryk 1) i Flextrafik, som kan hjælpe patienten før eller under selve turen.

For de øvrige regioner anbefaler vi at tage kontakt til regionens kontor for patientbefordring.

Hvis du har symptomer

  • Hvis du har symptomer på COVID-19, skal du kontakte din læge og bestille tid til test. Din læge vil henvise dig til test på en af sygehusenes testklinikker. Herefter kan du bestille tid på coronaproever.dk
  • Mød ikke op til dialyse. Ring i stedet til dit dialysecenter/din nefrolog for at aftale alternativ mulighed for dialysebehandling.
  • Har du været i tæt kontakt med en COVID-19 positiv person, bør du kontakte egen læge med hensyn til at få foretaget en Corona-test.

Brug af mundbind

Mundbind eller visir begrænser spredning af dråber fra mund og næse og kan derfor bidrage til at holde epidemien nede. Anbefalingen om mundbind eller visir er et smitteforebyggende supplement til de øvrige anbefalinger. Brug af mundbind eller visir erstatter derfor ikke de øvrige anbefalinger, herunder anbefalinger om at holde afstand. Sundhedsstyrelsen er kommet med en række anbefalinger om, hvilken type mundbind der kan bruges, hvordan de skal anvendes og i hvilke situationer.

Fra 29. oktober til 28. februar 2021 gælder skærpede krav om mundbind eller visir på alle indendørs offentlige steder. Det gælder bl.a. butikker, biblioteker, museer, biografer, ungdomsuddannelser og sundhedsvæsnet. Man skal også fortsat bære mundbind i den offentlige transport og på restauranter, barer og caféer. Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin eller ved samtale med personer, der mundaflæser.

Personer i øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19 bør derudover bruge mundbind eller visir i alle de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand på 2 meter.

En række mennesker er undtaget for kravet om at bære mundbind. Det gælder fx personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Hent Sundhedsstyrelsens  anbefalinger om brug af mundbind her: Brug af mundbind-29.10.2020

Hvilke mundbind anbefales?

Sundhedsstyrelsen anbefaler CE-mærkede engangsmundbind, da beskyttelsesgraden for disse er dokumenteret. Derfor skal personer i øget risiko for et alvorligt forløb af COVID-19, eller personer med symptomer på vej til test, anvende et CE-mærket mundbind. Stofmundbind – uanset og de er købte eller hjemmesyede, er ikke underlagt de samme kvalitetsstandarder, og myndighederne kan derfor ikke give en sikkerhed for beskyttelsesgraden ved brug af stofmundbind. Dog er et godt stofmundbind bedre end intet mundbind og det er med til at mindske smitten betydeligt.

Se også Sundhedsstyrelsens film ‘Gode råd om mundbind til dig i øget risiko’

Sikkerhedsstyrelsen har lavet en oversigt over mundbind og ansigtsmasker, som ikke lever op til lovgivningens sikkerhedskrav i forhold til beskyttelse mod COVID-19. Se oversigten her.

Se Sundhedsstyrelsens film ’Valg af mundbind’:

Hvordan anvendes et mundbind?

Uanset hvilket mundbind du vælger, er det vigtigt, at bruge mundbindet korrekt. Ellers har anvendelsen af mundbind ingen effekt og i værste fald kan det have den modsatte effekt. To enkle råd:

  • Hav rene hænder, når du tager mundbindet af og på
  • Undgå at røre det, mens der er på

Download Sundhedsstyrelsens pjece om brug af mundbind i det offentlige rum her.

Se Sundhedsstyrelsens film ’Sådan bruger du mundbind’:

Her anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af mundbind eller ansigtsvisir:

  • i den kollektive transport
  • på alle indendørs offentlige steder (bl.a. butikker, biblioteker, museer, biografer, ungdomsuddannelser og sundhedsvæsnet)
  • på steder hvor det er svært at holde afstand
  • hvis du er eller tror, at du kan være smittet, og er nødt til at bevæge dig ud blandt andre mennesker
  • hvis du er på besøg hos et familiemedlem eller en ven, der er i øget risiko
  • hvis du selv er i øget risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19 og ikke kan holde 2 meters afstand.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Se Sundhedsstyrelsens film ’Om børn og andre, hvor brug af mundbind kan være svært’:

Stofmundbind

Engangsmundbind kan være en udgift for den enkelte og ligeledes kan miljøbelastningen få mange til at vælge stofmundbind. Selv om Sundhedsstyrelsen anbefaler CE-mærkede engangsmundbind, er holdningen, at stofmundbind er bedre end ingen mundbind. Undersøgelser omkring stofmundmind viser, at der er stor forskel på, hvor god evnen til at filtrere partikler er. Det skyldes blandt andet materialevalg, fordi nogle stoftyper er bedre end andre. Vigtigst af alt er dog, at mundbind sidder godt, altså at de ikke gaber omkring øjne og næse. På den måde undgår man bedst, at partikler spredes.

Husk dog, at beskyttelsesgraden for CE-mærkede mundbind er dokumenteret. Derfor skriver Sundhedsstyrelsen, at blandt andet personer i øget risiko for et alvorligt forløb af COVID-19, skal anvende et CE-mærket mundbind. Personer med nyreproblemer skal derfor anvende CE-mærkede mundbind.

Sundhedsstyrelsens råd om brug af stofmundbind

Sådan skal du bruge et stofmundbind:

  • Stofmundbind skal skiftes, når de er snavsede eller fugtige. Vask mundbindet en gang om dagen ved mindst 60 grader.
  • Hav flere at skifte med, også når du er på farten.
  • Læg det tørre nyvaskede mundbind i en lukket pose, når du skal medbringe dem, f.eks i tasken.
  • Når du er færdig med at bruge et stofmundbind, så smid det direkte til vask, eller læg det i en lukket pose, indtil det skal vaskes. Brug det ikke igen, før det har været vasket.
  • Mundbind er personlige. Del ikke med andre.
  • Når du har stofmundbindet på, skal det håndteres på samme måde som et CE-mærket mundbind.

Vælg det rigtige stofmundbind – uanset om du køber eller laver selv:

  • Der skal helst være tre lag stof.
  • Materialet skal være tæt nok til at skabe filtrering, men stadig være åndbart. Det kan f.eks være tætvævet bomuld.
  • Det indre lag skal være fugtabsorberende og føles behageligt mod ansigtet. Det er en god ide at vælge lyst materiale, så du kan se, om det er snavset.
  • Det ydre lag skal være fugtafvisende.
  • Mundbindet skal kunne vaskes flere gange ved mindst 60 grader.
  • Mundbindet skal kunne sidde tæt til dit ansigt.

Kilde: https://www.sst.dk/da/nyheder/2020/gode-raad-om-brug-af-mundbind

Sundhedsstyrelsen har lavet en vejledning til hvordan du syr dit eget stofmundbind:

Se filmen her og slip kreativiteten løs: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/film-sy-dit-eget-mundbind

Hold god hygiejne

Ud over at vi skal holde god afstand, hoste eller nyse i ærmet, blive hjemme hvis vi er syge og undgå at berøre øjne, næse og mund, er god håndhygiejne den mest effektive måde at forhindre smitte med COVID-19. Men også et rent hjem og udluftning er med til at bryde smitteveje.

Håndhygiejne:

Husk at holde dine hænder rene, og dermed fri for bl.a. virus og bakterier. Vask hænder i de situationer du plejer og ligeledes efter du har været ude på indkøbsture, afhentning i dagtilbud, ture med offentlig transport osv. Gør det lige når du kommer hjem, så undgår du at sprede evt. viruspartikler i dit hjem.

Hænder vaskes grundigt, dvs. ca. 1 minut. Fjern fingerringe, armbånd og ure. Husk at fordele sæben grundigt, så den når ud til fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingre samt håndryg, håndflader og håndled.
Sørg også for at tørre hænderne helt i fx et håndklæde eller papirhåndklæde. Undgå at dele håndklæde. Brug evt. håndcreme for at modvirke tørre hænder.
Se også Sundhedsstyrelsens film om håndvask:

Har du ikke adgang til vand og sæbe, kan du bruge håndsprit (ethanolbaseret alkohol 70-85% tilsat glycerol 1-3%). Før du bruger håndsprit skal dine hænder være tørre og ikke synligt snavsede. Håndsprit påføres i en mængde, så huden kan holdes fugtig af midlet i mindst 30 sekunder.

Hent Sundhedsstyrelsens pjece om Håndhygiejne

Undgå håndtørrere, som ofte findes på offentlige toiletter. Studier viser, at der ca. er 27 gange så mange bakterier i luften, når der er håndtørrere frem for håndklæder eller papirhåndklæder. Så er hænderne ikke rengjort tiltrækkeligt, vil bakterier blive blæst ud I rummet, hvor de forbliver i op til 15 minutter efter man har tørret hænderne. Læs mere på videnskab.dk

Engangshandsker:

Engangshandsker bruges i sundhedsvæsenet for at reducere kontakt til kropsvæsker og i forbindelse ved påvist eller mistænkt COVID-19. Den almindelige borger anbefales ikke at anvende handsker. Heller ikke personer med COVID-19 anbefales brugen af handsker. Derimod anbefales god håndhygiejne og et kirurgisk mundbind af type I for at undgå dråbesmitte.

Brug af handsker kan medføre falsk tryghed, manglende håndhygiejne og andre forholdsregler. Det kan ikke undgås, at engangshandsker får små, usynlige huller ved længere brug. Hænder sveder under engangshandsker hvilket er gunstige betingelser for vækst af bakterier. Derfor er håndhygiejne efter brug af handsker utrolig vigtig, hvis man alligevel vælger at bruge engangshandsker.
I visse situationer, fx ved selvbetjeningsvarer som frugt og grønt i supermarkedet, giver det god mening at anvende de foreliggende engangshandsker, som beskytter mod smitte mellem kunderne.

Rengøring:

Brug de samme rengøringsmidler som du plejer, men rengør lidt oftere. Almindelig rengøring er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion, hvis der er smittede i husstanden, og efter en konkret vurdering og ud fra et forsigtighedsprincip. Husk især at rengøre fx tastatur, dørhåndtag, telefon og andre fælles håndkontaktpunkter som deles med kolleger, familie og andre.
Husk også rækkefølgen under rengøring: Først det reneste og til sidst det mest snavsede og smittefarlige.

Tøjvask:

Vask gerne håndklæder og viskestykker hver dag, hvis de deles af flere. Karklude skiftes mindst en gang om dagen, især når det er varmt. Er der smittede i husstanden, bør håndklæder, sengetøj og undertøj vaskes ved minimum 60 ° C for at undgå smitte i familien. Husk at vaske hænder efter håndtering af vasketøj.

Håndtering af madvarer:

Der er ikke noget som tyder på, at Corona smitter gennem fødevarer. Mht. håndtering af fødevarer gælder almindelig hånd- og madhygiejne. Ved buffet, fællesspisning mv. skal der være fokus på desinfektion af fælles kontaktflader, fx skeer, kander, skåle mv. Der anbefales portionsskåle ved selvservering.

Udluftning:

Frisk luft er vigtig både for immunforsvaret og vores sundhed. Viruspartikler kan sætte sig fast på støvpartikler og være i luften. I lukkede rum kan antallet af viruspartikler stige og således er hyppig udluftning med til at mindske risikoen for smitte. Du bør derfor flere gange dagligt lufte ud med gennemtræk i ca. 10 minutter, så du får udskiftning af luften i din bolig.

Kilder:

Sundhedsstyrelsens publikation Forebyggelse af smittespredning

https://www.sst.dk/da/viden/miljoe/miljoe-og-sundhed/hygiejne
http://www.bedrehygiejne.dk/
https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/infektionshygiejniske-retningslinjer-for-covid-19

Få medicinen leveret til din dør

Som nyresyg er det vigtigt, at du fortsat passer din behandling og tager din medicin.

Du kan hente din medicin på dit lokale apotek, som du plejer, men det er også muligt, at få din medicin leveret til døren, – sikkert og fortroligt og til tiden.

Via eksempelvis dit lokale apoteks webshop, kan du købe receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og hudplejeprodukter døgnet rundt. Ønsker man en dosispakket ordning, skal det ske via lægen til det apotek, man ønsker varerne sendt fra. Man kan få dosispakket medicin til 14 dage af gangen. Du kan også ringe til dit lokale apotek og aftale forsendelse. Find dit lokale apotek via Find Apotek.

Husk, at du aldrig bør stoppe med at tage din medicin, med mindre dette er aftalt med en læge.

Pneumokokvaccination

Pneumokok-bakterier findes naturligt i svælget hos mange og giver ofte ingen symptomer. Pneumokokker kan dog også forårsage en række sygdomme, som blandt andet lungebetændelse og andre luftvejsinfektioner, øjenbetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse og i nogle tilfælde blodforgiftning eller hjernehindebetændelse.

Studier viser, at sammenlignet med raske, er patienter med kronisk nyresygdom i øget risiko for blodforgiftning eller hjernehindebetændelse forårsaget af pneumokokker. Ligeledes er patienter med kronisk nyresygdom i øget risiko for svær sygdom og død under indlæggelse med pneumokoksygdom.
For at beskytte ældre og risikogrupper mod ’dobbelt sygdom’, dvs. både COVID-19 og pneumokoksygdom, har Folketinget i foråret 2020 vedtaget et særligt vaccinationsprogram. Pneumokok-vaccination tilbydes blandt andet til alle over 65 år, transplanterede, personer der modtager immundæmpende medicin og personer under 18 år med nefrotisk syndrom. Den enkeltes risiko afhænger af flere faktorer, som kræver en lægefaglig vurdering. Personer i disse grupper opfordres derfor til, at tale med egen læge om vaccination med den 23-valente pneumokokvaccine (PPV23). For bl.a. organtransplanterede eller personer i immundæmpende behandling desuden den 13-valente pneumokokvaccine (PPV13).

For personer under 65 år, med kroniske nyresygdomme som nefrotisk syndrom, nyresvigt eller i dialyse forventes et tilbud om gratis vaccine at træde i kraft i foråret 2021.

Vaccinationen gentages hvert 6. år. For enkelte personer kan egen læge vurdere, at vaccinationen skal gentages hyppigere.

Vi anbefaler personer, der er nyresyge, at tage en snak med egen læge om mulighed for pneumokok-vaccine.

Kilder:

Personer med særlig risiko for invasiv pneumokoksygdom, Statens Serum Institut.

Vaccination mod pneumokokker til borgere i særlig risiko, Sundhedsstyrelsen.

Billede: Sundhedsstyrelsen

Hold-Afstand Badges

Bær dette badge og signaler, at det er vigtigt for dig, at andre holder afstand.

Badges kan fra mandag d. 12. oktober hentes gratis på landets apoteker.

Har du ikke mulighed for at komme på apoteket, kan du købe dem hos os. Gå til webshop

Smitte|stop-app

Hjælp med at stoppe spredningen af COVID-19 i Danmark med Smitte|stop-appen.

Appen kan downloades her: App store & Google play.

Den nye smitte|stop-app kan medvirke til at reducere smittespredning gennem to effekter:

  • Besked om smitterisiko til ukendte kontakter, det vil sige personer, som man har været tæt på for eksempel i offentlig transport, men som man ikke kender, og som derfor ikke vil kunne kontaktes gennem manuel kontaktopsporing.
  • Hurtigere og direkte besked om potentiel smitterisiko.

Hvis appen giver dig besked om, du har været tæt på en person, der er testet positiv, skal du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og blive hjemme og aflyse alle besøg. Holde afstand til andre og være særlig omhyggelig med at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne.

Første version af appen understøtter kun kontaktopsporing i Danmark, og appen kan ikke bruges på tværs af grænser.

Læs mere på smittestop.dk

Billede: Velkomstside på smittestop.dk

Mere information om Coronavirus COVID-19

Du kan holde dig orienteret om de gældende anbefalinger på coronasmitte.dk, hvor de danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du holde dig opdateret om den aktuelle situation og få yderligere svar på dine spørgsmål.

Skal du ud at rejse, kan du finde vejledninger og gode rejseråd på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hjælp til dig

Tal med Nyrelinjen: Som nyresyg, pårørende eller donor kan du have brug for en snak med en, som kender til hverdagens udfordringer og har prøvet at være i samme situation som dig. I Nyreforeningen har vi et korps af frivillige, som selv har nyreproblemer, er pårørende eller donorer, og som har tid til at lytte og støtte dig i stort og småt vedrørende nyrelidelser.
Du kan finde en oversigt over de frivillige på hjemmesiden ved at følge dette link.

Ring til vores socialrådgiver: Oplever du udfordringer med hensyn til at beskytte dig selv i forbindelse med dit arbejdsliv eller har du brug for rådgivning med henblik på andre sociale forhold, økonomi m.v., kontakt socialrådgiver Jan Jensen på jj@nyre.dk eller tlf. 50 93 59 50.

Lægefaglige henvendelser: Nyreforeningen modtager mange henvendelser. Ønsker du lægefaglig rådgivning, opfordrer vi dig til at kontakte egen læge.

Rådgivningstelefoner

I forbindelse med COVID-19 er der en række offentlige tjenester, som du kan bruge som patient og pårørende:

  • Sundhedsstyrelsen: 72 22 74 59
  • Den myndighedsfælles hotline (Sundhedsstyrelsens døgnbemandede hotline om coronavirus): 70 20 02 33.
  • Region Hovedstaden, akuttelefonen: 1813
  • Region Nordjylland, lægevagten: 70 15 03 00
  • Region Midtjylland, lægevagten: 70 11 31 31
  • Region Sjælland, lægevagten: 70 15 07 00
  • Region Syddanmark, lægevagten: 70 11 07 07

Denne side er blevet opdateret den 12.1.2021