Ny viden: Moderat nedsat nyrefunktion kan være alvorligere end tidligere antaget

Selv moderat nedsat nyrefunktion kan være farligere end tidligere antaget, viser den nye forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen (foto: Unsplash).

Af Lise Nørgaard, Steno Diabetes Center Copenhagen

Det har været almindelig antaget i diabetesbehandlingen, at forhøjet udskillelse af æggehvidestoffer i urinen er et tegn på risiko for alvorlige nyrekomplikationer. Ny forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser nu, at den antagelse er for simpel. Forskerne foreslår øget opmærksomhed på nyresygdom allerede ved moderat nedsat nyrefunktion.

Nyrekomplikationer er en alvorlig – men kendt – komplikation ved både type 1- og type 2-diabetes. Diabetisk nyresygdom rammer knap hver tredje af alle med diabetes og opstår som følgevirkning af dårligt reguleret blodsukker, hvor nyrernes blodkar blevet beskadiget.
I behandlingen har almindelig praksis været, at når en person med diabetes får målt moderat nedsat nyrefunktion, vil man efterfølgende jævnligt undersøge for æggehvidestof i urinen.

Forhøjet udskillelse af æggehvidestof er nemlig et tegn på dårligt fungerende nyrer. Først ved både nedsat nyrefunktion og forhøjet udskillelse af æggehvidestof vil der blive sat særlig nyrebehandling i værk.

”Vores resultater viser, at æggehvidestof ikke er den eneste troværdig indikator for, hvordan nyrefunktionen udvikler sig. Hvis først en person med diabetes har moderat nedsat nyrefunktion, kan nyrefunktionen fortsætte med at blive dårligere – trods der ikke er forhøjet æggehvidestof i urinen. Det er et vigtigt fund,” siger Dorte Vistisen, seniorforsker på SDCC og førsteforfatter på en artikel i Diabetes Care om forskningen.

”Resultaterne peger på, at det er nødvendigt med øget fokus på behandling af nyresygdom allerede ved moderat nedsat nyrefunktion – det er ikke nok at vurdere risikoen for nyrekomplikationer og i sidste ende risiko for kronisk nyresvigt alene ud fra øget udskillelse af æggehvidestof,” fortsætter hun.

Både type 1- og type 2-diabetes

Studiet er baseret på en lang række personer med diabetes, der alle er blevet behandlet på SDCC. I alt har forskerne samlet data fra knap 1000 med type 1-diabetes og 2000 med type 2-diabetes med moderat nedsat nyrefunktion.

Mere end halvdelen med type 1-diabetes er blevet fulgt i godt fem år efter, at de har fået konstateret nedsat nyrefunktion. Hos personerne med type 2-diabetes er mere end halvdelen blevet fulgt på SDCC i godt tre og et halvt år fra, de fik konstateret moderat nyresvigt.

”SDCC har behandlingsansvaret for mange voksne med diabetes, og derfor er det muligt for os at lave så grundig forskning baseret på vores egne data. Når vi kan følge personer med type 1-diabetes længst, skyldes det, at de ofte forbliver i behandling på SDCC. Mange med type 2-diabetes bliver efter nogle år henvist til deres praksislæge,” fortæller Dorte Vistisen.

Nedsat nyrefunktion kan lede til kronisk nyresvigt, der er en livstruende komplikation. Studiets resultater giver derfor ny viden om, hvordan man bør gribe behandlingen an hos personer med diabetes og nyreproblemer for at forebygge yderligere fald i nyrefunktionen.

KLIK HER, hvis du vil læse mere om forskningsprojektet hos Steno Diabetes Center Copenhagen.

44.041,- kr. til Nyreforeningen fra brugerne af Drugstars-app’en

Landsformand Jan Rishave modtager cheken fra medicinbrugeres Drugstars-donationer. Det er Bilquees Kustagi fra DrugStars, der overrækker cheken. Scan koden i øverste højre hjørne for nemt og hurtigt at downloade Drugstars app’en (foto: Drugstars).

Siden 2017 har du kunne samle ind til Nyreforeningen blot ved at tage din medicin ved hjælp af app’en Drugstars.

Direktør Sven Gerner Nielsen med den første donationschek fra Drugstars.

I 2018 efter første år med app’en modtog direktør Sven Gerner Nielsen en chek på 1.500 kr. Siden er Nyreforeningens venner blevet endnu flittigere til at gøre brug af Drugstars. For nylig modtog landsformand i Nyreforeningen Jan Rishave en chek på 44.041,- kroner fra Drugstars ved en overrækkelse i Handicaporganisationernes Hus.

Ved hjælp af app’en, som man downloader på sin smartphone, kan man optjene stjerner som man kan donere til en række udvalgte patientforeninger – herunder Nyreforeningen. Stjernerne konverteres til penge af Drugstars, som rejser pengene via donationer. Det koster dermed ikke brugerne af app’en noget at donere stjerner til Nyreforeningen.

App’en kan med fordel bruges i forbindelse med alle typer medicin, man skal huske at tage. Man kan således optjene stjerner til Nyreforeningen med binyrebarkhormon såvel som antihistaminer.

Du kan se en udførlig guide til, hvordan du kommer i gang med at bruge app’en ved at klikke HER.

Her er er vinderen af EkstraChancen i Nyreforeningens Lotteri 2019

Se her, hvem den heldige vinder af årets EkstraChancen på 5.000 kr. er (foto: Unsplash).

EkstraChancen er i dag udtrukket af notarius publicus ved retten i Glostrup, og den heldige vinder blev Randi Mølgaard, som modtager 5.000,- kr. i præmie. Nyreforeningen ønsker tillykke!

Der er i 2019 vundet følgende præmier i Nyreforeningens Landslotteri:

Bilka Gavekort på 25.000 kroner

Gavekort til Fri Bikeshop på 10.000 kroner

Ophold på Skallerup Klit

Weekend ophold på Vejle Centerhotel

Hotelovernatning på Hotel Sinatur

84 supergavekort á 200 kroner

Nyreforeningen ønskler tillykke til de mange vindere og stor tak til alle jer, der har støttet Nyreforeningens landslotteri ved at købe skrabelodder.

Landslotteriet er en vigtig indtægtskilde for Nyreforeningen, så vi kan tilbyde mange aktiviteter for Nyreforeningens medlemmer.

Du kan støtte Nyreforeningen ved at klikke her eller ved at indbetale dit støttebeløb på Mobilepay 35246.

Nu kan behandlerfarmaceuter udskrive medicin på apoteket

En del diabetes- og blodtryksmedicin kan nu ordineres af behandlerfarmaceuter på apoteket (foto: Unsplash).

Sundhedsvæsenet får en helt ny autorisationsgruppe, når behandlerfarmaceuter fra 1. juli kan ansøge om autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Som autoriseret behandlerfarmaceut kan man genordinere nogle former for medicin, som en læge har udskrevet tidligere.

Det betyder, at patienterne nu kan nøjes med en tur på apoteket efter visse typer medicin, der normalt kræver en recept fra lægen.

Næstformand i Nyreforeningen Malene Madsen hilser behandlerfarmaceuterne velkommen.

”Jeg kan forestille mig mange situationer, hvor det vil være mindre bøvlet for patienten at få den medicin, som har patienten har behov for. Jeg kan nemt forestille mig en træt dialysepatient, der står en sen eftermiddag nede på apoteket og glemt at få fornyet sin faste blodtrykmedicin. Så skal man ikke ringe og forstyrre hospitalet, og de skal lige finde en læge, der har tid, fordi man har glemt at fornye en recept på noget medicin, som er fastreguleret og nemt kan slås op på tidligere recepter,” siger hun.

Kræver kursus i behandlerfarmaci
Den nye titel kan tildeles farmaceuter, der er ansat på et apotek og har et kursus i behandlerfarmaci.

”Farmaceuter ansat på et apotek kan tage et kursus i behandlerfarmaci, som skal klæde dem på til at vurdere, om det er forsvarligt at genordinere medicin til patienter, der allerede er i stabil behandling. Det betyder for eksempel, at en patient med diabetes kan gå på apoteket i weekenden og hente insulin uden at skulle forbi lægevagten for at forny recepten,” forklarer enhedschef Birgitte Drewes fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Blandt de præparater, som behandlerfarmaceuter må genordinere, er visse diabetes- og blodtrykspræparater.

Klik her for at se listen over medicin, som autoriserede behandlerfarmaceuter må genordinere.

Fakta om behandlerfarmaceuter

  • Behandlerfarmaceuter kan genordinere visse receptpligtige lægemidler som insulin og blodtryksmedicin.
  • Lægemidlerne må kun genordineres én gang, i mindste pakning og kun til patienter,
    der er i stabil lægeordineret behandling.
  • Behandlerfarmaceuten må ikke foretage genordination til gravide, ammende eller børn under 15 år.
  • Genordination må ikke ske, hvis patientens behandlende læge har modsat sig.
  • Behandlerfarmaceuten skal orientere patientens behandlende læge om genordinationer og dokumentere orienteringen efterfølgende.Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Sejr til Nyreforeningen i Region Midtjylland: Spareforslag om at erstatte hjemmedialyse med self care på AUH fejet af bordet i regionsrådet

Formand for Nyreforeningen i Region Midtjylland, Ann Bellis Hansen, er glad for, det lykkedes at få forslaget om at erstatte hjemmehæmodialyse med en selvbetjent enhed på hospitalet blev stemt ned i regionen (foto: Privat/AUH).

Regionsrådsformand Anders Künau kunne meget hurtigt finde et indsigelsesbrev fra Nyreforeningen i Region Midtjylland i sin indbakke, da det forlød, at Aarhus Universitetshospital (AUH) havde foreslået at spare hjemme-hæmodialysen væk for 17 hjemmehæmodialysepatienter. Forslaget, som lagde op til i stedet etablere en selvbetjent dialyseenhed på hospitalet, ville nemlig markant forringe livskvaliteten for patienterne. Der ud over ville forslaget ikke reelt give nogen besparelse og var i lodret modstrid med regionens egen gældende målsætning om at øge andelen af dialysepatienter i hjemmedialyse.

Formand for Nyreforeningen i Region Midtjylland Ann Bellis Hansen er tilfreds med, det er lykkedes at råbe politikerne op i sagen.

”I vores brev til Anders Künau kom vi med konkrete eksempler på, hvordan spareforslaget ville ødelægge tilværelsen for mennesker, som er i stand til at opretholde en fuldtidstilknytning til arbejdsmarkedet, netop fordi de kan dialysere derhjemme, så det passer ind i deres øvrige gøremål og fordi de ikke skal bruge timer på transport til og fra dialyseenheden,” siger Ann Bellis Hansen.

Hjemmehæmodialyse øger friheden – og er billigere

Hun påpeger, at spareforslaget om at hjemtage dialysen til en self care enhed på hospitalet gik ud på det præcist modsatte af det, som fremgår af Regions Midtjyllands Spareplan for 2015 – 2019, hvor regionen havde som målsætning at spare ved at øge antallet af patienter i hjemmedialyse. I Region Midtjylland har flere hjemmedialyser – ud over at øge frihedsgraden for de dialyserede – ført til en besparelse på op imod 100.000 kroner om året per patient.

En væsentlig del af besparelsen kommer fra færre udgifter til patienttransport. Det er i forbindelse med tidligere spareplaner i Region Midtjylland besluttet, at den samlede andel af dialysepatienter i hjemmedialyse i regionen skal op på 40 procent i 2019. Det vil give en besparelse på cirka 100.000 kr. for hver ekstra dialysepatient, der kommer i hjemmedialyse – efter, at der er taget højde for udgifter til kommunal assistance, som i Region Midtjylland beløber sig til omkring 4,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: “Region Midtjylland sparer millioner på hjemmedialyse”

Nyreforeningen har støttet og medvirket til, at flere midtjyder opnår friheden ved hjemmedialyse. Et ønske om besparelse har på ingen måde være drivende for Nyreforeningens indsats, som har fokuseret på en alsidighed i udbuddene af dialyse samt en størst mulig frihed for den enkelte til at tilrettelægge sin behandling på mest optimal vis. At der samtidig opnås en besparelse er blot positivt.

For pressehenvendelser:
Kontakt regionaludvalgsformand i Nyreforeningen Midtjylland Ann Bellis Hansen på tlf. 28 89 76 96.

TV2/Lorry sætter fokus på forskelle i ventetider på nyrer: “Organmangel på Sjælland koster liv: Patienter dør på venteliste”

Mads Hemmingsen fortæller i TV2/Lorry om at stå på venteliste i otte år til en ny nyre. Foto: Skærmbillede af Jens Jacob Juulsager / TV 2 Lorry.

TV2-regionen skriver, at hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke finder lige så mange organer til transplantation som i resten af landet, og det rammer de afventende patienter.

Læs hele TV2/Lorrys artikel om emnet ved at klikke HER .
Du kan se indslaget ved at klikke HER.

TV 2 Lorry sætter nu fokus på emnet:

Hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland finder ikke lige så mange nyrer til transplantation som i resten af landet, og det rammer de afventende patienter.

I første kvartal af 2019 så ventelistetallene sådan her ud:

• Region Midt- og Nordjylland (Aarhus Universitetshospital): 111 aktivt på venteliste til en ny nyre.
• Region Syddanmark (Odense Universitetshospital): 80 aktivt på venteliste til en ny nyre.
• Region Hovedstaden og Sjælland (Rigshospitalet): 207 aktivt på venteliste.

Landsformand for Nyreforeningen Jan Rishave oplyser til TV2/Lorry, at ventetiden på en ny nyre er dobbelt så lang på Sjælland som i resten af landet.

Hos Nyreforeningen mener vi, at forskellene skyldes, at de sjællandske hospitaler ikke i helt samme grad får udnyttet organerne fra patienter, der er erklæret hjernedøde.

Nyreforeningens opfordrer til, at Hospitalerne i Region Hovedstaden og Regions Sjælland henter inspiration fra Odense Universitetshospital.

Der har man en læge og en sygeplejerske på hospitalet som nøglepersoner med særligt fokus på problemet. Derudover holder man jævnlige møder på tværs af regionens hospitaler, hvor man forsøger at optimere alle led i transplantationscirklen. Og tallene taler deres tydelige sprog: Fra 10 donationer i 2013 til i alt 30 donationer sidste år.

Læs hele TV2/Lorrys artikel om emnet ved at klikke HER .
Se indslaget ved at klikke HER.

Opdateret den 28/6-2019 med direkte link til indslag samt billede af Mads Hemmingsen.

Opskrift: Svalende koldskål i nyrevenlig version

Photo: Artur Rutkowski/Unsplash.

I seneste nummer af Nyrenyt har klinisk diætist Kenneth Mærsk Christensen fra Sønderborg Sygehus og klinisk diætist Sofie Wendelboe fra Nykøbing F. sygehus lavet opskrifter på diverse mellemmåltider og sommerlækkerier – blandt andre denne forfriskende koldskål.

Hver portion indeholder 210 mg kalium og 80 mg fosfat.
Hvis du tilføjer 100 gram jordbær, så får du 180 mg kalium.

Koldskål

Til 2 portioner

Ingredienser:

2 dl. soyamælk
2 dl. soyayoghurt
1 bæger æggehvide
2 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
Saft af 1 citron
Revet skal af ½ citron

Sådan gør du:

Pisk æggehviderne stive.
Tilsæt sukker og pisk lidt videre.
Tilsæt derefter soyamælk, soyayoghurt, citronsaft og citronskal, mens du pisker.

Serveres med det samme.

Husk at få dit blå sygesikringsbevis fornyet – det kan give dig med kroniske sygdomme behandling i EU-landene

Grafik: Styrelsen for Patientsikkerhed.

Borgere med kroniske sygdomme kan have svært ved at finde en rejseforsikring, der dækker behandlinger på ferien.

Her kan det blå kort være en hjælp – hvis man har husket at få det med og få det fornyet.

”Hvis man lider af en kronisk sygdom og har behov for behandling, når man er på ferie, kan man få behandlingen dækket af det blå kort på de vilkår, der gælder i ferielandet. Det kan for eksempel være dialyse eller kemobehandling, der ikke kan vente til man kommer hjem. Vi anbefaler, at man taler med egen læge om det og husker at booke tid til behandling i god tid,” forklarer jurist og sektionsleder Metta Detlefsen Frost hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det blå sygesikringskort skal med i tasken, hvis man rejser inden for EU samt til Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Cirka fire millioner danskere har et kort, og godt halvdelen af dem udløber i 2019. Det kan betyde, at de står helt uden en gyldig sygesikringsdækning på ferien og selv skal betale for al behandling.

Får samme behandling som de lokale

Grafik: Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det blå EU-sygesikringskort giver udelukkende ret til sundhedsydelser på de vilkår, der gælder for borgerne i det land, man gæster. Og i mange lande er borgerne dækket væsentligt ringere end i Danmark. Vil man have samme standard som derhjemme, må man derfor forsikre sig til det inden afrejse.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at der kan være langt til offentlige hospitaler og klinikker i nogle lande.

”Det er vores erfaring, at der kan være langt til offentlige behandlingssteder i flere EU-lande, og at klinikker tæt på turisthoteller ofte er private, hvor det blå kort ikke kan bruges. Hvis man vil sikre sig mod at stå med en stor regning selv, bør man derfor også have en rejseforsikring,” uddyber Metta Detlefsen Frost fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Grafik: Styrelsen for Patientsikkerhed.

Man skal også være opmærksom på, at kortet ikke dækker hjemtransport. Af den årsag bør en privat rejseforsikring altid overvejes i forbindelse med en rejse – også selvom destinationen er inden for EU’s grænser.

Du kan bestille eller fornyt det blå sygesikringsbevis ved KLIKKE HER.

Læs Nyreforeningens gode råd til at rejse med nyresygdom ved at klikke HER.

Spareforslag fra AUH om at droppe hjemmehæmodialyse foreløbig sparket til hjørne i regionalt hospitalsudvalg

Hjemmehæmodialyse er billigere end selvbetjent hæmodialyse på hospitalet. Det skyldes bl.a., at regionen sparer udgiften til patienttransport. Foto: Colourbox.

Et forslag om at spare penge på Aarhus Universitetshospital (AUH) ved at sløjfe 15 mennesker med nyresygdoms hjemmedialyse og erstatte det med selvbetjent dialyse på hospitalet er blevet behandlet i region Midtjyllands hospitalsudvalg og ikke vedtaget. Den endelige beslutning om spareforslaget på regionsrådsmødet den 26. juni.

Det skyldes ikke mindst en ihærdig indsats fra Nyreforeningen ved formand i kreds Østjylland, Ann Bellis Hansen.

”Vi var rystede over forslaget, fordi det er i lodret modstrid mod regionsrådets gældende målsætning om at øge andelen af dialysepatienter i hjemmedialyse. Patienter, som ønsker at dialysere sig hjemme, medfører en væsentlig besparelse for hospitalet. Derfor er øget hjemmedialyse også med i Region Midtjyllands Spareplan for 2015 – 2019, hvor regionen havde som mål at spare seks millioner kroner med fuld effekt i 2019 på at øge antallet af patienter i hjemmedialyse,« siger Ann Bellis Hansen.

Et enigt regionalt hospitalsudvalg har besluttet ikke at godkende forslaget, som derfor må antages ikke at blive godkendt i Regionsrådet den 26. juni. Forslaget om at droppe hjemmedialysen blev fremlagt af Afdelingen Nyresygdomme i forbindelse med den annoncerede sparerunde på 150 millioner kroner i 2019 på hele Aarhus Universitetshospital. Afdelingen Nyresygdomme skal også spare og vurderede, at der kan spares 357.000 kroner i 2019 og 860.000 kroner i 2020 ved at sløjfe hjemmehæmodialysen.

Men Jyllands-Posten kunne berette, at ifølge ledende overlæge på Afdelingen for Nyresygdomme Stinne Kvist, havde hospitalet ikke overvejet muligheden for, at patienterne fremadrettet selv kan betale for el, vand, og affaldsudgifter i forbindelse med hjemmedialyse. Afdelingen har heller ikke regnet på mulige ekstra omkostninger til patienttransport til og fra dialyseafsnittet – en udgift, region Midtjylland ville skulle betale, men som så ikke længere ville lande på Aarhus Universitetshospitals bord.

Spareforslaget møder ikke begejstring blandt de 15 patienter, erkender Stinne Kvist, der er ledende overlæge, overfor Jyllands-Posten.

»Der er ingen fordel for patienterne i dette initiativ. Men vi kan ikke skære flere medarbejdere på afdelingen væk. Derfor har vi været nødt til at pege på spareforslag, som ikke betyder færre ansatte,« sagde hun til Jyllands-Posten.

Blandt spareforslagene, som skal gennem regionsrådet i Region Midtjylland inden endelig godkendelse og er i første omgang netop blevet afvist af politisk udvalg.

Nyreforeningen har skrevet til regionsrådet med budskab om, at forslaget vil forringe livskvaliteten for en i forvejen sårbar gruppe patienter. Foreningen mener, at det vil være umuligt at drive den nye selvbetjente dialyse omkostningsfrit for afdelingen.

»Derudover finder vi det urealistisk, at patienterne i self-care vil kunne opretholde den fleksibilitet og selvbestemmelse over egen dialysebehandling, som gælder i hjemmehæmodialyse. I det hele taget bør en patient, som selv er i stand til og ønsker at varetage sin egen behandling, ikke tvinges ind på sygehuset, hvis de ønsker at dialysere sig hjemme. Det strider mod al gældende logik i sundhedsvæsenet, at patienter, som kan behandles i hjemmet, skal behandles på sygehuset,« mener Ann Bellis Hansen, som har modtaget flere henvendelser fra bekymrede medlemmer i hjemmehæmodialyse.

Ann Bellis Hansen pointerer, at en af fordelene ved at have hjemmehæmodialyse hjemme er, at man selv bestemmer, hvornår dialysen skal foregå og hvor mange timer og hvor tit.

»Den kan tilrettelægges, så man kan passe sit arbejde, være sammen med familien, og derved have meget bedre livskvalitet,« siger hun.

Forretningsudvalget behandler indstillingen fra hospitalsudvalget den 18. juni, og forslagene vedtages endeligt på et møde i Regionsrådet 26. juni.

For spørgsmål kontakt formand Nyreforeningen Kreds Østjylland, Ann Bellis Hansen, tlf. Tlf. 28 89 76 96

Læs Jyllands-Posten Aarhus’ historie ved at klikke HER.
Læs mere om sagen i Sundhedspolitisk Tidsskrift ved at klikke HER.

Nyrenyt sætter fokus på forskning

I det nye nummer af Nyrenyt kan du se, hvilke forskere, som har fået penge fra Nyreforeningens Forskningsfond.

I Nyreforeningen arbejder vi for at fremme forskning, der øger livskvaliteten for mennesker med nyre- og urinvejslidelser – og for deres pårørende og donorer. Vores støtte til en forsker eller et forskningsprojekt er måske ikke det, der dækker hele forskningsbudgettet. Men det kan give en vigtig blåstempling, som forskeren kan bruge til at rejse yderligere midler. Derfor var det en flok glade forskere, som modtog deres forskningsfondsbidrag under landsmødet i år. Hvem de er og hvad deres projekt går ud på, kan du læse i denne udgave af Nyrenyt.

I USA er der stærke og målrettede kræfter, som forsker i at udvikle en implanterbar kunstig nyre. Det kigger vi nærmere på, ligesom vi fortæller om en ny videnskabelig artikel, som har afdækket, hvad der rent faktisk motiverer anonyme nyredonorer.

Læs i denne uge også den inspirerende historie om, hvordan den aktive og rejseglade nyrepatient Michael Mortensen har fortsat sit aktive liv – blandt andet med roadtrip i USA – ved at medbringe P-dialyse.

Klik her for at hente Nyrenyt som Pdf.
Klik her for at bladre i Nyrenyt på nettet.