Solsikkesnor

Københavns Lufthavn lancerer solsikkesnor til personer med usynlige handicap

Solsikkesnor

Københavns Lufthavn har i januar 2020 lanceret en ny nøglesnor, “solsikkesnoren”, som skal hjælpe passagerer med usynlige handicap eller en skjult diagnose.

Solsikkesnoren er for dig med et usynligt handicap eller en skjult diagnose, som ønsker hjælp til at gøre turen gennem lufthavnen nemmere og mindre stressende.

Snoren kan bæres frivilligt og signalerer til medarbejderne i lufthavnen, at du måske har behov for ekstra hensyn, tid eller tålmodighed. Solsikkesnoren bruges allerede i andre internationale lufthavne, og i England er den også udbredt til større togstationer og stormagasiner.

Medarbejderne i lufthavnen spørger ikke ind til din diagnose eller handicap, men snoren sikrer dig, at de vil have fokus på at hjælpe dig på bedst mulig vis. Solsikkesnoren er for dig der kan og ønsker at rejse selv, uden assistance.

Københavns Lufthavn udleverer solsikkesnoren fra Informationen i Terminal 3 og den ligger også klar til udlevering ved de fleste check-in skranker. Beder du om den, får du den udleveret uden spørgsmål.

Med solsikkesnoren får du adgang til særligt spor i sikkerhedskontrollen

I sikkerhedskontrollen skal alle scanne deres boardingkort for at komme ind. Bærer du solsikkesnoren og henvender dig til medarbejderen i sikkerhedskontrollen, bliver du tilbudt at komme i et særligt spor for personer med reduceret mobilitet. Sporet er for alle, der af synlige eller usynlige årsager har sværere end andre ved at komme gennem lufthavnen og sikkerhedskontrollen.

Man kommer ikke nødvendigvis hurtigere igennem kontrollen, da det afhænger af tidspunktet på dagen. Men medarbejderne her ved, at de kunder, de møder, har forskellige forudsætninger eller særlige behov. Det giver mindre stress og pres.

Hvis du bærer solsikkesnoren og ikke ønsker at komme ind i det særlige spor, scanner du bare dit boardingkort uden at henvende dig til medarbejderne.

Læs mere om solsikkesnoren HER

Palma, Mallorca

Rejs med Nyreforeningen til Palma, Mallorca!

Palma, Mallorca

Tag med til sol og varme og nyd en dejlig ferie på Mallorca med Nyreforeningen.

Til maj sætter vi kurs mod Mallorcas største by, Palma. Palma er en livlig storby med et stort udbud af kultur, handelsliv og gastronomiske oplevelser. Her finder du såvel middelaldergyder med specialforretninger, museer og strand som internationale restauranter.

Vi skal bo på hotel Sunprime Waterfront. Hotellet ligger ud til Palma de Playas smukke og velholdte sandstrand. Læs mere om området og hotellet på Spies´ hjemmeside ved at klikke HER.

Vi rejser d. 12 maj 2020, og der er mulighed for ophold af enten en eller to ugers varighed. Der er afrejse fra Billund og København.

Tilmelding

Du finder ansøgningsskemaet ved at klikke HER. Vær god at printe ansøgningsskemaet og udfylde alle relevante felter med blokbogstaver. Husk også at udfylde kørestolsskema, hvis du medbringer kørestol på rejsen. Du finder kørestolsskemaet ved at klikke HER.

Det udfyldte ansøgningsskema skal være Nyreforeningen i hænde senest d. 27 januar 2020 og sendes pr. e-mail til: jettethaarup@hotmail.com eller pr. post til:

Nyreforeningen
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup.

Har du ikke adgang til pc, kan du få skemaet tilsendt ved henvendelse til sekretariatet på telefon nr. 4352 4252.

Praktisk

Rejsen er for alle medlemmer af Nyreforeningen. Vi har reserveret plads på dialyseklinikken Diaverum Palma til rejsende i hæmodialyse. Er du i posedialyse, skal du selv bestille væsker m.m.

Der vil som altid være frivillige rejseledere og sygeplejersker med på turen. Alle deltagere skal dog være selvhjulpne eller have medhjælper med.

Uanset om du skal have behandling eller ej, er det vigtigt, at du medbringer det blå EU-sygesikringskort på rejsen.

 

Find priser på rejsen HER.

 

Laboratorium Analyse

Millioner til forskning i dialysebehandling

10 millioner kroner skal fremover hjælpe dialysepatienter

Region Sjælland skriver i en pressemeddelelse, at Sjællands Universitetshospital har fået bevilget 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der skal nedbringe antallet af infektioner hos dialysepatienter. Niels Eske Bruun, overlæge og professor på Sjællands Universitetshospital fortæller, at projektet skal undersøge, om forebyggende antibiotika kan give færre infektioner og dermed større overlevelse for patienter i hæmodialyse. Hæmodialyse er en behandlingsform, hvor man renser blodet for affaldsstoffer og overflødig væske ved hjælp af en dialysemaskine og et dialysekateter.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Niels Eske Bruun uddyber “Jeg er rigtig glad for donationen til projektet. Vi skal se på, om forebyggende antibiotika før hver hæmodialysebehandling kan give færre livstruende infektioner og dermed færre indlæggelser. Er det tilfældet, så vil det kunne give øget livskvalitet for patienterne og i bedste fald også forlænge deres liv. Resultaterne har potentiale til at ændre den fremtidige dialysebehandling i Danmark og udlandet”.

Forskningsprojektet er et nationalt samarbejde mellem nyreafdelinger, hjerteafdelinger, infektionsmedicinske afdelinger og mikrobiologiske afdelinger i hele Danmark samt Statens Serum Institut.

FAKTA

  • I alt skal 800 patienter indgå i projektet.
  • På landsplan er ca. 2700 patienter i dialyse, heraf ca. 80 % i hæmodialyse, og der starter 600 nye hæmodialysebehandlinger hvert år.
  • Projektet løber over 4,5 år. Det igangsættes i efteråret 2020 og er støttet af Novo Nordisk Fonden med 10 mio. kroner.

 

Du kan også læse om forskningsprojektet i en artikel fra TV 2 Lorry her.

 

Rikke

December historier, 18. december

Rikke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er heftig aktivitet på de danske kirkegårde her i december. Gartnerne har travlt med at klippe gran i læssevis, og pynte gravsteder, så de kan stå smukt her til jul. Rikke på 37 år, er en af dem. Hun er anlægsgartner i Herning. Men udover at være gartner er Rikke også nyresyg og kobler sig hver aften til et dialyseapparat.

Gartner med 3 liter væske i maven

Rikke har i det hele taget en travl hverdag. Hun er lige flyttet ind i et nyt hus med sin samlever Christina, og deres to børn, Otto på 8 år og Hannah på 1,5 år samt deledreng, der kommer hver 2. weekend, Holger på 10 år. Hun har fuldtidsjob som gartner, og hver aften kobler hun sig til et dialyseapparat, som hun er tilkoblet til hun skal op næste morgen. Rikke fortæller ”jeg ender ofte dagen med 3 liter væske i bughulen. Væsken lukkes ud, når jeg kobler mig til natmaskinen ved sengetid og om morgen får jeg nye 2 liter Extraneal i bughulen – til rensning om dagen. Da jeg næsten ikke tisser mere, renser min bughule mig i stedet om dagen (trækker affaldsstoffer ud fra blodet). Det bliver således ofte til 3 liter til aften, hvilket faktisk svarer til en højgravid kvinde. Det er ca. 1 liter affaldsstoffer, som raske personer ellers ville tisse ud”.

Dialysemaskinen skal ikke være styrende

Rikke fortæller desuden ”jeg har været nyresyg, siden jeg var i begyndelsen af tyverne, hvor det blev konstateret, at jeg havde protein i urinen og forhøjet blodtryk. Jeg gik til fast kontrol dengang i Skejby, siden Holstebro Sygehus, men ellers mærkede jeg ikke meget til sygdommen. Indtil påsken i 2018 hvor jeg fik flere symptomer på nyresvigt (opkast og væskeophobning) og blev opereret akut. Jeg har hele tiden vidst, at hvis jeg skulle i dialyse, skulle det være hjemmefra og jeg ville tage aktiv del i min behandling. Jeg valgte, at komme i APD dialyse, også kaldt natmaskine. Jeg kobler mig til om aftenen og det meste af den tid hvor jeg er i dialyse, sover jeg. Det er selvfølgelig irriterende, at være afhængig af en dialysemaskine og det er meget tidskrævende, når man er en børnefamilie, hvor der er fuld fart på med at hente og bringe fra skole og vuggestue, fritidsaktiviteter, lektielæsning, madlavning, og alt det andet. Jeg har fået nogle teknikker, så når første tilløb af væske er i gang, kan jeg godt koble mig fra og være huslig eller nyde den sparsomme voksentid med ro og kedelig fjernsynskiggeri. Jeg har den holdning, at det ikke er dialysemaskinen, der skal styre mig, men mig der skal styre maskinen. Jeg har virkelig lært at forstå min krops signaler og det hjælper mig med at mestre min sygdom”.

Arbejde på trods af sygdom

”Vi er enige om, at vi skal leve et så normalt liv som muligt, men det kræver meget struktur og planlægning og en partner der er parat til at tage et stort slæb. Jeg er også så heldig, at jeg er i stand til at kunne arbejde på fuld tid på helt almindelige arbejdsvilkår, ligesom mine kolleger. Jeg har valgt at være åben om min sygdom overfor min arbejdsgiver og kolleger og jeg tror også det kan betale sig, for jeg har heldigvis kun mødt forståelse og opbakning.

Jeg synes det må være skrækkeligt, at være afhængig af ”systemet”. Den eneste støtte foranstaltning jeg har er en § 56 – aftale, der gør, at har jeg en sygedag eller skal til sygehusbehandling over 4 timers varighed, så bliver min arbejdsgiver kompenseret med en del af lønnen. Det er en ordning, som jeg varmt kan anbefale. Der er mange myter om, at fysisk arbejde ikke er foreneligt med p-dialyse, men det passer ikke. Jeg arbejder det meste af tiden udendørs i alt slags vejr og arbejdet kan til tider være fysisk hårdt og beskidt, men sørger du for god hygiejne, og for at få dækket p-kateteret godt til og praktisk arbejdstøj, så fungerer det”.

Alt er ikke problemfrit

Men det er ikke alt, der forløber problemfrit. Rikke uddyber ”min historie kan godt lyde meget lyserød og uden problemer, men jeg har naturligvis også dage, hvor jeg er meget træt og har det skidt. Og min travle hverdag ville aldrig kunne fungere, hvis jeg ikke havde en forstående samlever, der i perioder virkelig tager slæbet og god opbakning og støtte fra vores familie og venner.

Selv om vi får vores hverdag til at fungere fint, glæder jeg mig til, at jeg forhåbentlig inden alt for længe kan blive transplanteret. Omvendt kan jeg også frygte lidt hvad jeg går i møde, fordi jeg pt. har en stabil tilstand og trives med hverdagen – en kendt og det meste af tiden en ukompliceret hverdag”.

 

Vil du støtte os med vores vigtige arbejde for nyresyge?

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde i Nyreforeningen, kan du gøre det via MobilePay på 35346 eller via bankoverførsel på reg. 3129, konto nr. 000927 2100 – mrk. overførslen “DONATION”.

OBS. Hvis du vælger MobilePay eller bankoverførsel, og du ønsker fradrag, skal du oplyse dit cpr-nummer.

 

Læs mere om P-dialyse.

 

læge

Ny ambassadørordning – med fokus på at inddrage patienter

100 yngre læger er siden 2016 blevet uddannet som ambassadører i inddragelsesmetoden ’fælles beslutningstagning’. De skal være med til at sprede viden om inddragelse i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, hvis man vil have en bedre behandlingskvalitet. Det skriver Danske Patienter.

Nogle af de fordele der er for patienter, hvis de bliver inddraget i behandlingen – er bl.a. styrket livskvalitet, bedre behandling og mestring af egen sygdom. Men det kræver viden og de rigtige redskaber, hvis inddragelse skal lykkes.

Og de yngre læger er nu klar til at gå forrest, for at denne ambition skal lykkes. Yngre Læger har derfor startet en ambassadørordning, hvis formål det er at sprede viden om inddragelse. Ambassadørerne skal gennem en workshop undervise deres kollegaer i metoden fælles beslutningstagning og dermed sætte patientinddragelse på dagsordenen i sundhedsvæsenet.

Konkrete værktøjer

Metoden er en hands-on metode til, hvordan patienten sammen med lægen kan træffe det bedste valg af behandling.

Chefkonsulent Thomas Kjær Jensen fra Yngre Læger udtaler: ”Vores medlemmer vil rigtig gerne patientinddragelse. Deres udfordringer er, hvordan de skal gøre det i praksis. Her vil vi gerne byde ind og tilbyde dem en workshop, hvor de får konkret viden og værktøjer til at inddrage patienter og pårørende systematisk”.

ViBIS og Yngre Læger har sikret, at ambassadørordningen kan fortsætte i 2020. Desuden vil ordningen blive udvidet, så workshoppen fremover vil forløbe over to dage.

gener

60.000 patienter vil få gavn af genetiske analyser de næste 4 år

I en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet kan man i dag læse, at op mod 60.000 patienter vil kunne se frem til en bedre diagnostik og mere skræddersyet behandling. Dette er således ambitionen med en ny køreplan for personlig medicin, der er udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Nationalt Genom Center. Novo Nordisk Fonden har netop bevilliget omkring 1 milliard kroner til at kickstarte Nationalt Genom Center og betale for centerets infrastruktur og de første 60.000 genetiske analyser.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke udtaler: ”Mange lande er ligesom Danmark i gang med at udvikle personlig medicin. Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden betyder, at Danmark i ét ryk vil kunne løfte den samlede indsats for personlig medicin til et niveau, som det ellers vil tage lang tid at opnå i det danske sundhedsvæsen. På tre områder er den danske indsats unik. Vi har fokus på, at personlig medicin kommer patienterne til gode med det samme. Vi har offentlig kontrol med brug af oplysninger fra danske patienter. Og vi udvikler personlig medicin nationalt, så patienterne får samme tilbud, uanset hvor i Danmark, de er på hospitalet”.

Hvad kan udvikling af Personlig Medicin betyde for patienterne?

  • Læger kan opnå bedre forståelse af sygdomme, og patienter vil dermed få bedre behandling.
  • Læger kan stille mere præcise diagnoser og sikre bedre forebyggelse af arvelige sygdomme i familien.
  • Læger kan begrænse brug af behandlinger, der ikke virker, og dermed vil patienter opleve færre bivirkninger.
  • Læger kan få større sikkerhed for, at de behandlinger patienten tilbydes, virker ved den specifikke sygdom.

 

Munira

December historier, 16. december

Munira

Dagens december historie handler om Munira, som har fået transplanteret både en ny nyre og bugspytkirtel. Munira fortæller bl.a. om de følelser, der er forbundet med at få en transplantation. Og så fortæller hun om de svære følelser der kan opstå, når man bliver diagnosticeret med nyresygdom. Og om at tilgive sin krop.

En ny nyre og bugspytkirtel

Munira fik i år transplanteret både en ny nyre og en ny bugspytkirtel. Og hun fortæller om de følelser, der opstod i forbindelse med transplantationen, ”da jeg blev transplanteret her i september 2019, var det alt for stort til helt at forstå. Jeg håber det bliver ved med at være stort og fyldt med ærefrygt. Jeg har en dyb taknemlighed og glæde. Før transplantationen krævede min krop insulin og dialyse for at være i live. Nu har jeg en ny nyre og bugspytkirtel og jeg behøver ikke at tænke mere over insulin og dialyse”.

For endnu bedre at forstå de følelser, der for Munira er forbundet med transplantationen, er man nødt til først at kende Muniras historie.

Type 1-diabetes

Munira var omkring 7 år, da hun fik konstateret type 1-diabetes. Hun har derfor haft diabetes i 27 år. Munira fortæller ”jeg har aldrig rigtig skelnet mellem at HAVE diabetes og VÆRE diabetiker. Uden jeg rigtig har tænkt over det, har både barndomsveninder og min søster fortalt om, hvordan diabetes også havde betydning for og på deres hverdag. Min søster har fx aldrig sukker i kaffen. Sådan var det med mange ting i familien, fx til fødselsdage og hyggeaftener – det blev planlagt, så der ikke var sukker. Det er først senere det er gået op for mig, hvordan det har påvirket mine omgivelser”.

Dialysestart

”Jeg blev diagnosticeret i maj 2017 med nyresygdom. Jeg havde allerede haft sygdommen i nogen tid, uden jeg officielt havde fået diagnosen. Ingen sagde direkte nyresvigt dengang. Jeg havde meget fokus på livet og fremtiden, jeg var lige blevet gift ½ år tidligere, nyt liv, nyt arbejde. Jeg tror bare, at jeg tænkte ”det må lægerne styre”. Jeg synes, at jeg havde travlt nok med livet og at holde styr på min diabetes. Jeg var nået derhen med min diabetes, hvor jeg troede, jeg kunne få børn. Men diagnosen nyresyg, kom som en bombe!           – endnu en kronisk sygdom? Jeg var i chok. Jeg ville ikke dvæle i min krop og ved mine følelser – hellere arbejde og bruge hovedet. Energien var væk og jeg var meget træt, men jeg forsatte med at arbejde 37 timer om ugen. Jeg kom i posedialyse i november 2017, 32 år gammel”.

Jeg stoppede med at arbejde

”En statslig udflytning i foråret 2018 gjorde til sidst udslaget og jeg stoppede med at arbejde. Jeg var så træt og udkørt og trist. Jeg tog langt om længe den svære beslutning om en sygemelding. I august 2018 blev jeg sygemeldt og det var svært ikke at have en arbejdsrelateret funktion i livet. Energien forsvandt endnu mere over sommeren 2019. Det var hårdt psykisk og jeg var nedslået og vemodig. Mine venner sagde, at jeg skulle være i livet og nuet og finde min indre ro. Det forsøgte jeg at tage til mig. Det var ikke nemt. Det hele var sorgfuldt og mørkt i perioder, men jeg havde min mand og rigtige gode veninder, som jeg brugte meget tid med. Min far blev syg, det var også meget hårdt. Tiden gik alligevel. 2019 var også meget selvudviklende. Jeg begyndte at finde mig selv og min identitet og fik arbejdet med mig selv. Jeg tænkte meget på relationer – mærkeligt at jeg havde brug for hjælp? Jeg plejede jo at være dén der hjalp. Var jeg trist, fordi jeg var så træt, fordi min krop var træt eller var jeg trist i tankerne? Hvilke signaler var fra mine tanker og hvilke var følelser og hvilke udsprang fra min krop? Og hvorfor kunne jeg ikke kontrollere mine følelser længere? ”.

Jeg tilgav min krop – den forrådte mig ikke

”Jeg var meget social og brugte al min energi. Det blev til sidst trivielt, fordi udfaldet var åbenlyst; to gode dage og tre dårlige. Jeg blev en hamster i et hjul. Jeg følte mig magtesløs og det var svært at mærke mig selv. Jeg kunne ikke fixe det med insulin, så det ’vupti’ blev godt igen. Jeg følte ikke, jeg kunne kontrollere det, som med min sukkersyge. Accepten kom i løbet af 2019. Jeg accepterede, at jeg ikke havde den fulde kontrol og jeg gav mig selv lov til at være i det. Det var rigtigt godt. Det gav mig min frihed og ro.

Det er okay, at føle sig ked af det og være vred. Det giver frihed at erkende, at det er okay at have de her følelser. Det er okay at reagere på meningsløsheden. Mine følelser er mine tanker og tanker er mine følelser, har jeg altid troet. Pludselig fandt jeg ud af, at kroppen også frembragte følelser, såsom træthed. Jeg tilgav min krop, den forrådte mig ikke, den var bare syg”.

 

Vil du støtte os med vores vigtige arbejde for nyresyge?

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde i Nyreforeningen, kan du gøre det via MobilePay på 35346 eller via bankoverførsel på reg. 3129, konto nr. 000927 2100 – mrk. overførslen “DONATION”.

OBS. Hvis du vælger MobilePay eller bankoverførsel, og du ønsker fradrag, skal du oplyse dit cpr-nummer.

Nyreprisen 2019

Nyreprisen går i år til Dialyseafdelingen på Regionshospitalet i Randers. Den nyindstiftede pris tildeles professionelle sundhedsaktører, som har gjort en helt ekstraordinær indsats for nyresyge i Danmark.

Afdelingen lever fuldstændigt op til Nyreforeningens intentioner. Og mere til. Afdelingen forbedrer livet for nyresyge. Afdelingen har en helt speciel kultur, hvor empati og høje faglige kvalifikationer går hånd i hånd. Dens højt dedikerede medarbejdere med lang anciennitet giver tryghed. Der er en fantastisk god og afslappet stemning på afdelingen og mange problemer bliver taget i opløbet.

Afdelingen har ligeledes en innovativ tilgang til nye metoder, eksempelvis etablering af nye Turbo-knaphuller, som sparer patienten for mange unødvendige stik og betænkeligheder.

Hele personalet arbejder i fællesskab for at skabe de bedste rammer – ikke bare i forbindelse med behandlingerne, men rækker også ud til patienternes og de pårørendes fritid.

Landsformand Jan Rishave udtaler: ” Vi overlever med et fantastisk sundhedsvæsen og i Randers overlever vi som mennesker. Det er fantastisk, når sygeplejersker etablerer og driver en pårørende gruppe i fritiden, arrangerer udflugter med bio- og restaurantbesøg og besøg på museer”.

Formand for Nyreforeningen kreds Østjylland og Regionaludvalgsformand Ann Bellis Hansen supplerer: ”Det er ikke bare kompetente sundhedsfolk, vi møder i Randers, det er også mennesker vi kan sammen med – og mennesker vi kan få ting til at lykkes sammen med”.

Indstillingen til nyreprisen kommer naturligvis fra dialyseafdelingens brugere – patienter, pårørende og hjemmedialysepatienter.

Nyreprisen uddeles fredag den 13. december, kl. 13.00 – 15.00.

Sted: Østervangsvej 46, indgang D, 8930 Randers NØ.

Nyreforeningens landsformand Jan Rishave overrækker prisen kl. 13.30.

Kontakt

Landsformand Jan Rishave, tlf. 28 90 93 14, jan.rishave@gmail.com

Tom

December historier, 11. december

Tom

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I dag vil vi gerne introducere jer for Tom, som har fået transplanteret en ny nyre. Tom fylder 50 år i dag, d. 11 december, og det er en milepæl i mere end en forstand. Tom mistede nemlig begge sine forældre tidligt pga. kronisk sygdom, de blev henholdsvis 49 år og 60 år. Tom lever i dag et aktivt liv og motion er hans store passion.

Tom lever et aktivt liv

Toms motto er, at ”alle kan dyrke motion”. Tom fortæller, at selvom han ikke altid har haft det store overskud, så har han altid forsøgt at røre sig lidt. Og Tom uddyber ”jeg tror ikke på, at jeg lever længere af den grund, men jeg tror det har haft betydning i forhold til, at jeg er kommet mig hurtigere over mine operationer. Senest min transplantation i maj 2018. Altså, jeg har ikke kørt dialyse længe, derfor føler jeg mig ret heldig på den konto”.

”Jeg har løbet meget i mit liv og løbet langture på over 100 km. Da jeg fik diagnosen, at jeg var nyresyg, fik jeg en depression. Det var formentlig, fordi kronisk sygdom netop havde frarøvet mig min mor og far i en tidlig alder. Jeg tror den dag i dag på, at det var motionen der fik mig ud af depressionen igen. Da jeg kom i P-dialyse, løb jeg langt mindre, efter aftale med lægen. Men løbet gjorde, at jeg havde det bedre. Der frigives jo endorfiner, når man motionerer, og man bliver bare glad i låget. Da jeg fik opkaldet om en ny nyre, var jeg 3 timer forinden ude at løbe. Det hele gik så stærkt, så stærkt – og jeg kom mig hurtigt efter operationen”.

”Lige da jeg var transplanteret, startede jeg langsomt op med motion. Først gik jeg 400 meter, så 1 km og til sidst gik jeg små 8 km. Men man skal begynde, der hvor man er”.

Tom fortæller, at han sammen med Nyreforeningen arrangerer gå-arrangementet ’Motion for Nyrerne’ d. 13 september 2020, i samarbejde med Foreningen Fodslaw Viborg. Og Tom tilføjer ”der vil være tre ruter på henholdsvis 3 km, 6 km og 11 km. Arrangementet skal støtte Nyreforeningens Familiekursus, som har betydet meget for min familie og jeg”.

 

Vil du støtte os med vores vigtige arbejde for nyresyge?

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde i Nyreforeningen, kan du gøre det via MobilePay på 35346 eller via bankoverførsel på reg. 3129, konto nr. 000927 2100 – mrk. overførslen “DONATION”.

OBS. Hvis du vælger MobilePay eller bankoverførsel, og du ønsker fradrag, skal du oplyse dit cpr-nummer.

 

Robert

December historier, 10. december

Robert

 

Dagens december historie er på mange måder en fin kærlighedsfortælling. Det er nemlig fortællingen om Robert, der valgte at donere sin nyre til sin nyresyge mand Brian. Robert og Brian har været gift i mange år og Robert fortæller, at han så det som en helt naturlig beslutning, at give sin raske nyre til Brian.  

Robert gav sin nyre til sit livs kærlighed

”Brian og jeg har i år været gift i 12 år og vi har i alt været sammen i 16 år. Brian havde før transplantationen kørt dialyse i lang tid og ventet 4 år på listen. Brians mors nyre matchede desværre ikke. Så jeg gik og tænkte over, hvad jeg kunne gøre. Jeg kunne ikke holde ud at gå og vide, at han var så syg, når jeg kunne hjælpe ham. Brian var forholdsvis frisk og altid positiv, fordi sådan er han bare. Brian spurgte ikke, om jeg ville give min nyre til ham, men jeg synes det var naturligt, at jeg gjorde det”.

Robert fortæller, at han selvfølgelig talte sammen med sin mand Brian om beslutningen. Og Robert tilføjer ”det er noget der tages ud af kroppen, som ikke kan tages tilbage. Ingen returret. Jeg var med inde hos lægen på hospitalet og tale om det, fordi jeg naturligvis havde nogle spørgsmål. Men da jeg havde været til konsultation på hospitalet, var alle spørgsmål besvaret. Så jeg var helt tryg ved beslutningen”.

“Jeg sagde til lægerne, at jeg ville være helt sikker på, at Brians kommende nyre fik de bedste forudsætninger. Og jeg sagde til dem, at de skulle vælge den operationsmetode, hvor mindst muligt kunne gå galt. De valgte dengang at tage nyren ved en egentlig operation”.

En magisk dato

1 juni 2011 var en magisk dato, den dag gav Robert nemlig sin nyre til Brian. Robert fortæller, at han efter selve operationen ikke havde nogen smerter, kun lidt ubehag. ”Men jeg fik også morfin i ryggen. Jeg har ingen gener haft efter operationen. Det må jeg bare sige. Ingenting. Eller det skulle lige være, at jeg selv synes, at jeg er blevet mere kuldskær. Sådan har jeg ikke haft det før”.

Det er Roberts klare opfattelse, at hans mand Brian er blevet mere frisk efter transplantationen. Og som Robert tilføjer ”nu tænker vi sjældent over det. Det ligger mest til os, at se på det positive her i livet”.

Efterfølgende kontrol

”Jeg kommer fast én gang om året til kontrol på hospitalet og jeg føler mig altid meget velkommen. Der er en åben dør politik. Det giver mig tryghed, at jeg stadig går til kontrol og altid kan ringe derind, hvis der skulle være noget – også selvom alt er fint, heldigvis”.

 

Vil du støtte os med vores vigtige arbejde for nyresyge?

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde i Nyreforeningen, kan du gøre det via MobilePay på 35346 eller via bankoverførsel på reg. 3129 konto nr. 000927 2100 – mrk. overførslen “donation”.

OBS. Hvis du vælger MobilePay eller bankoverførsel, og du ønsker fradrag, skal du oplyse dit cpr-nummer.