Almen praksis venteværelse

Ny undersøgelse: Borgerne har meget forskellige behov og ønsker til deres praktiserende læge

Ny-undersoegelse-borgerne-har-meget-forskellige-behov-og-oensker-til-deres-praktiserende-laegeHar du behov for at gå til lægen med mere end én problemstilling ad gangen?

Vil du gerne se den samme læge hver gang, du skal til lægen?

Så er du ikke alene.

Ni ud af 10 svarer i en ny undersøgelse fra Danske Patienter, at de gerne vil tale med lægen om flere ting ad gangen, men mange oplever, at det ikke er muligt.

Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af danskerne prioriterer at få en hurtig tid over at komme til hos den samme læge hver gang. For mennesker med langvarig sygdom er der dog et udbredt ønske om at se den samme læge hver gang.

Dækker ikke patienternes behov

Danske Patienter mener, at der er brug for nytænkning af almen praksis, så alle patienters behov bliver imødekommet. Hvad der er vigtigst, afhænger dog af den enkeltes situation. For mennesker med langvarig sygdom er der et større behov for at se den samme læge hver gang – og jo flere årlige konsultationer man har, jo vigtigere er det.

”Når man har en kronisk sygdom, betyder det rigtig meget, at lægen kender ens situation og historik, så man ikke skal starte forfra hver gang,” siger Klaus Lunding, formand for Danske Patienter.

Det er dog langt fra alle, der lige nu får deres ønske om at komme til hos den samme læge opfyldt. Kun 77 procent af dem, der finder det vigtigt at komme til hos samme læge hver gang, oplever at det sker i praksis. Samtidig viser undersøgelsen, at knap hver femte af dem, der har et ønske om at kunne komme til lægen med mere end én problemstilling ad gangen, ikke kan få lov til det.

”Det er virkelig bekymrende, at så mange reelt ikke får den hjælp, de har brug for, når de kommer til lægen. Det kan i værste konsekvens betyde, at noget alvorligt bliver overset,” siger Klaus Lunding.

Flere modeller giver nye muligheder

Ifølge Danske Patienter kan en nytænkning af almen praksis, hvor man supplerer de traditionelle klinikker med permanente regionsklinikker, sundhedshuse, licensklinikker og lignende, ikke blot dække befolkningens behov bredere. Det kan også gøre det mere attraktivt for de yngre læger, som ifølge undersøgelser ikke ønsker at investere i deres egen praksis og være låst til det samme sted hele deres karriere.

Det kan samtidig frigøre ressourcer til de mennesker med kronisk sygdom, der ønsker en fast læge, hvis der er flere alternativer, hvor andre borgere kan få deres vigtigste behov om hurtig tilgængelighed opfyldt.

 

Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter, som har spurgt over 1.000 repræsentativt udvalgte borgere om deres ønsker til deres praktiserende læge og deres oplevelser med tilgængelighed.

Læs mere om undersøgelsen på danskepatienter.dk.

 

Nyreforeningen er medlem af Danske Patienter

Danske Patienter er en paraplyorganisation, som repræsenterer 23 medlemsorganisationer, herunder Nyreforeningen. I Danske Patienter samarbejder vi om sager, der omhandler patienter og pårørende, og som går på tværs af de 23 medlemsorganisationer.

Sengeliggende

Stine fik antistofbehandling mod COVID-19

Sengeliggende

I starten af september fik Stine, ligesom mange andre nyretransplanterede, tilbudt 3. stik mod COVID-19. Dagen efter stikket fik Stine det dårligt og mistanke om, at det ikke blot var bivirkninger af vaccinen, men at hun var blevet smittet med COVID-19. Én i hendes datters klasse havde nemlig lige fået konstateret Corona. En hurtig PCR-test viste da også, at den var god nok. Både Stine og hendes datter var blevet smittet. Så faktisk var Stine allerede forberedt på, at dette kunne ske, og havde forhørt sig om, hvordan processen ville være, i fald sygdommen også ville ramme hende. Der gik derfor ikke lang tid, før nefrologisk bagvagt på Herlev Hospital gav hende tilbud om en helt ny behandling, som netop er kommet til Danmark, og som bruges til personer med et svækket immunforsvar.

Behandlingen går ud på at sprøjte såkaldte monoklonale antistoffer, som er kunstige antistoffer, direkte ind i patientens blod. Antistofferne ligner dybest set dem, som vaccinen får vores krop til at producere. Behandlingen gives derfor til patienter, som ikke danner antistoffer nok til at bekæmpe COVID-19. Denne type behandling, som er veldokumenteret i flere store studier, er ganske effektiv og nedsætter risikoen for indlæggelse ganske betydeligt.

Stine takkede derfor ja til tilbuddet.

-’Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle tage imod behandlingen. Jeg følte, at jeg var i gode, kompetente hænder. Jeg var vist den første på Herlev, som fik netop denne behandling. Men metoden er jo velkendt i andre sammenhænge, og jeg følte bare at det var det rigtige at gøre, nu hvor min egen krop ikke nødvendigvis kunne gøre arbejdet selv – altså danne antistoffer og bekæmpe sygdommen.’

Efter aftale med sin læge stoppede Stine derfor i en periode sit indtag af den immundæmpende medicin og fik en enkelt dosis antistofbehandling. Og hun blev da heldigvis heller ikke særlig syg.

– ’Jeg har vel haft symptomer i små to uger, men følte mig primært syg i starten. Vel lidt som influenza – altså feber, øm i led og muskler, ondt i hovedet og lidt hoste og forkølelse. Symptomerne kom og gik hurtigt – på et tidspunkt lidt for hurtigt, men det blev dog aldrig værre end at jeg sagtens kunne se tv og ja, endda også gøre rent.’

– ’Jeg ved jo ikke, hvordan jeg ville have fået det uden denne behandling. Men jeg er glad for, at jeg fik den tilbudt og kom så godt igennem forløbet.’

Stine er ude af isolation igen, og både mor og datter har det fint.

 

Her kan du læse mere om behandling med antistoffer

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar 

Antistoffer direkte i blodet forebygger svært forløb med corona

 

Syv foreninger står sammen om at indføre aktivt fravalg i Danmark

Nyreforeningen er gået sammen med seks andre foreninger om at opfordre regeringen og Folketinget til at indføre aktivt fravalg til organdonation i Danmark. Det er første gang, at foreningerne går sammen om at arbejde for, at vi skal vende vores organdonationsmodel om, så man aktivt skal registrere sig med et nej. Dermed vil myndige borgere i udgangspunktet være organdonorer, medmindre de aktivt registrerer, at de ikke ønsker at donere.

Flertal af danskere ønsker aktivt fravalg

9 ud af 10 danskere har en positiv holdning til organdonation, men det er kun ca. hver fjerde dansker, som har registreret deres holdning i donorregistret. I den seneste befolkningsundersøgelse om spørgsmålet ønsker et flertal af danskerne at indføre aktivt fravalg til organdonation. Kun hver fjerde dansker ønsker at bevare lovgivningen, som den er i dag. Samtidig har hele 21 EU-lande indført aktivt fravalg til organdonation. Dermed er Danmark et af blot seks EU-lande, der endnu ikke har indført aktivt fravalg til organdonation.

”Evidensen på området taler endnu ikke ensidigt for, at aktivt fravalg medfører langt flere organdonorer. Dog er vi af den opfattelse, at ordningen alt andet lige vil medføre flere donerede organer og dermed flere reddede liv. Ser vi ud i resten af Europa, så har mange lande allerede indført aktivt fravalg, og meget tyder på, det har haft en positiv effekt på donorraten. Derfor skal vi se indførslen af aktivt fravalg som et forsøg på at motivere flere danskerne til at tage stilling til, hvorvidt man vil være organdonor eller ej, og dermed at flere organer doneres, så flere syge danskere overlever,” siger Jan Rishave, formand for Nyreforeningens Donorudvalg.

Vi ønsker en massiv informationsindsats

Foreningerne lægger bl.a. vægt på, at aktivt fravalg-ordningen skal kombineres med massiv og kontinuerlig information omkring ordningen, at det offentlige skal kontakte borgerne, så de bliver understøttet i at tage et aktivt valg samt at ordningen fortsat giver mulighed for, at unge i alderen 15-17 år kan registrere sig aktivt som organdonorer. Samtidig vil pårørende ved indførelsen af aktivt fravalg fortsat have det sidste ord i de tilfælde, hvor den afdøde ikke har taget aktivt stilling til organdonation.

Foreningerne bag udmeldingen

De syv foreninger bag udmeldingen om aktivt fravalg er: Nyreforeningen, Diabetesforeningen, Cystisk Fibrose Foreningen, Leverforeningen, Alfa-1 Danmark, Organdonation – ja tak og Foreningen 7Liv.

 

Læs foreningernes fælles debatindlæg i Altinget.

Organdonationsdag

Hvor mange år har du været transplanteret? Deltag i kampagnen på Organdonationsdagen

OrgandonationsdagLørdag den 9. oktober er det international Organdonationsdag. Nyreforeningen sætter derfor fokus på organdonation, og vi håber, at I vil hjælpe os med det.

Under overskriften ‘+år’ kan du være med til at vise, hvor mange år, du – takket været en organdonor – har levet med et nyt organ. Målet er at få en stor andel af transplanterede med, så vi kan vise, hvor mange +år, transplanterede tilsammen har levet med et nyt organ.

Sådan gør du

  • På et hvidt A4 papir skriver du med store bogstaver: +X år
    (erstat X med det antal år, du har levet med et nyt organ)
  • Tag et billede af dig selv, mens du holder papiret op foran dig
  • Send billedet til os på kek@nyre.dk senest den 7. oktober
  • Hvis du har en profil på Facebook eller Instagram, så lav også gerne et opslag på Organdonationsdagen lørdag den 9. oktober med billedet og denne tekst:
    “Jeg har nu levet +X år med en nyre fra en donor. I dag er det Organdonationsdag – husk at tage snakken med dine nærmeste. #organdonationsdag #plusår #tagsnakken”

(Husk at erstatte X med det antal år, du har været transplanteret)

Du skal være opmærksom på, at når du sender os dit billede, giver du os derved lov til at bringe det på vores sociale medier i forbindelse med Organdonationsdagen i 2021. Billederne vil herefter blive slettet. Dit navn eller kontaktoplysninger bliver ikke offentliggjort.

Hvad gør vi?

Vi poster alle de billeder fra transplanterede, som vi får ind, og sidst på dagen den 9. oktober tæller vi alle de ‘+år’ sammen, som vi har fået ind og laver et opslag med det!

Vi gør dette for at sætte fokus på værdien af organdonation og for at vise, hvor mange +år (plusår) danskere konkret har fået i gave, fordi nogen har doneret deres organer.

Samlet set vil det blive tydeligt, at rigtig mange mennesker får forlænget deres liv ved hjælp af donerede organer.

Vi har ladet os inspirere af en tysk kampagne, som har kørt i nogle år blandt andet i forbindelse med organdonationsdagen. Flere andre patientforeninger deltager også i kampagnen. Ideen er opstået i samarbejde med Dansk Center for Organdonation.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, så skriv til kommunikationskonsulent Karina Krammer på kek@nyre.dk.

Vi glæder os til at modtage en masse billeder og til at tælle de mange år sammen.

Vaccine

Gratis vaccine mod influenza og pneumokokker – kronisk syge anbefales at få vaccinen tidligt på sæsonen

VaccineInfluenza er en virusinfektion, der kan ramme alle, men for nogle kan sygdommen være særligt alvorlig og endda livstruende.

Fra 1. oktober 2021 til 15. januar 2022 kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er over 65 år, lever med en kronisk sygdom, som fx kronisk nyresvigt, eller på anden vis er i særlig risiko.

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at sundheds- og plejepersonale og børn i alderen 2-6 år også bliver vaccineret mod influenza. Vaccinen er ligeledes gratis for de to grupper.

De første tre uger er influenzavaccinerne foreløbigt reserveret til de målgrupper, der er omfattet af det gratis vaccinationsprogram, og det er altså ikke muligt for andre selv at købe en vaccine.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man bliver vaccineret tidligt på sæsonen, så man får den bedste effekt af vaccinationen.

Bestil tid til vaccination

Du kan bestille tid til vaccination hos din egen læge eller gå på apoteket.

Hvorfor får kronisk syge gratis vaccine mod influenza?

”Kroniske sygdomme kan svække immunforsvaret, hvilket bl.a. betyder, at man kan være i øget risiko for at blive smittet, fordi immunforsvaret ikke virker helt, som det skal. Kroppens evne til at bekæmpe infektionen påvirkes også, og det betyder, at man er i øget risiko for komplikationer under et influenzaforløb, fx lungebetændelse eller et længerevarende og svært sygdomsforløb. Influenza kan også påvirke kroppen, så det er sværere at kontrollere den kroniske sygdom. Det er fx tilfældet for diabetes, hvor høj feber gør det svært at regulere blodsukkeret ordentligt,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Husk

  • Du er ikke beskyttet mod influenza, selvom du har haft sygdommen tidligere.
  • En vaccine beskytter ca. et halvt år. Derfor skal du have vaccinen hvert år, hvis du vil være beskyttet mod influenza.
  • Du kan godt blive smittet med influenza, selvom du er vaccineret, men vaccinen bevirker, at du får et mildere forløb.
  • Bliv vaccineret så tidligt som muligt for at få den bedste effekt af vaccinationen.
  • Influenzavaccinen er ekstra vigtig for personer med nedsat immunforsvar og beskytter mod et forværret forløb ved ’dobbelt sygdom’ med både COVID-19 og influenza.

Læs mere om influenzavaccinen og hvilke grupper, der er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Gratis vaccination mod pneumokokker til ældre og organtransplanterede

Pneumokokker er bakterier, der kan give alvorlig sygdom som fx lungebetændelse. Vaccinen mod pneumokokker er gratis for alle, der er fyldt 65 år, organtransplanterede, der er fyldt 2 år, og andre, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb.

Du kan bestille tid til vaccination mod pneumokokker hos din egen læge.

Læs mere om vaccinen mod pneumokokker her og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Fællesskab

Nyreforeningen igangsætter initiativ for pårørende

Fællesskab

Nyt initiativ skal styrke fællesskaber

Det kan være en stor omvæltning, når en i familien rammes af nyresygdom. Og mange pårørende står alene med rigtig mange spørgsmål, bekymringer og tanker. I Nyreforeningen er vi derfor utrolig glade for, at Socialstyrelsen har valgt at støtte vores arbejde med at give råd og vejledning, styrke vores eksisterende fællesskaber for pårørende og skabe nye rundt omkring i landet.

I de kommende tre år vil vi etablere stærke pårørendefællesskaber i alle fem regioner. Her skal det være muligt at hygge sig, få en snak med én i samme situation og komme med på særlige temaaftener med oplæg om de ting, der fylder, når man er pårørende til en person med nyresygdom.

Projektet, som strækker sig frem til slutningen af 2024, skal give pårørende styrke og en skulder at læne sig op ad. Vi ser frem til, allerede inden længe, at invitere pårørende til at forme projektet og til at danne meningsfulde fællesskaber, som rækker langt ud over projektets periode.

Jens Lundgren

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar

Jens Lundgren

Artikel af Cystisk Fibrose Foreningen

En tredje dosis corona-vaccine har i studier vist sig at give personer med svært nedsat immunforsvar markant bedre effekt af corona-vaccinationen og en helt ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risikoen for indlæggelse betragteligt, hvis man alligevel er uheldig at få COVID-19. Det fortæller professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der også kan berette, at der er et stort fokus på fortsat at udvikle behandlinger og vaccinestrategier til personer med svært nedsat immunforsvar.

Personer med svært nedsat immunforsvar kan have nedsat effekt af coronavaccinen og er samtidigt i øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får COVID-19. Det gælder for eksempel transplanterede, som derfor har måttet passe ekstra godt på ikke at blive smittet, også efter de er blevet færdigvaccinerede og særligt i et genåbnet samfund.

Mange med svært nedsat immunforsvar er derfor naturligvis også optaget af, hvilke behandlingsmuligheder der findes, hvis de bliver smittet, hvor godt de egentlig er beskyttet af coronavaccinen og hvordan fremtiden ser ud. Det har vi talt med Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, om.

Ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risiko for indlæggelse betragteligt

Jens Lundgren er glad for at kunne fortælle, at der nu findes rigtig gode behandlinger for personer med svært nedsat immunforsvar, hvis de skulle få COVID-19. Nu findes der nemlig et middel der kan bruges tidligt, når man er testet positiv og som reducerer risikoen for at blive indlagt betragteligt – og personer med svært nedsat immunforsvar står i første række til at få behandlingen tilbudt.

”Dansk Selskab for Infektionsmedicin er lige ved at lægge sidste hånd på en behandlingsvejledning til brug af de såkaldte monoklonale antistoffer. Antistoffer der er lavet i laboratoriet og som dybest set ligner de antistoffer som vaccinen får vores krop til at lave. Hvis man er svært immundefekt, så er det vist nu, gennem de sidste to til tre måneder, at hvis man får de her antistoffer tidligt i forløbet, før man er indlagt med alvorlig sygdom, så falder risikoen for at man bliver indlagt med alvorlig sygdom med 80 procent. Derfor er de behandlinger nu ved at blive rullet ud i Danmark. ”

Reduktionen på 80% går på den risiko man i forvejen har for at blive indlagt. Den risiko afhænger af, hvad ens risikofaktorer er i øvrigt. Men Jens Lundgren illustrerer det i et regneeksempel med 100 transplanterede med en risiko for indlæggelse på 10-20 procent, hvis man ikke gør noget. Denne risiko reduceres ved behandling med 80 procent og bliver således 2-4 procent i stedet for 10-20. Har man en risiko på 50 procent kommer den ved behandling ned på 10 procent. Jens Lundgren mener desuden det er vigtigt også at bemærke de mange, som faktisk ikke får behov for indlæggelse.

”Det er jo vigtigt at forholde sig til, så man heller ikke bliver superangst for det her. For der er jo mange hvor, selvom man er immundefekt, sygdommen jo faktisk raser igennem uden nogen behandling, og som aldrig får behov for indlæggelse. Og det synes jeg jo også er vigtigt – at få sat de her ting i perspektiv.”

Behandling med monoklonale antistoffer iværksættes så tidligt som muligt

Selve behandlingen med de monoklonale antistoffer skal gerne iværksættes indenfor 3-4 dage efter man fik de første symptomer. Derfor skal man som transplanteret være opmærksom på symptomer og sørge for at blive testet hurtigt. Hvis det er COVID-19 man har, skal man henvende sig til sin specialafdeling med henblik på at få startet behandlingen med monoklonale antistoffer op. Det gælder også, hvis man er testet positiv uden symptomer.

”Det er sat sådan op nu, så det er de infektionsmedicinske afdelinger, der giver behandlingen. Og de specialafdelinger, der håndterer for eksempel lungetransplanterede og nyretransplanterede vil have en korresponderende infektionsmedicinsk afdeling, de kan snakke med og sørge for, at det kommer til at ske”, fortæller Jens Lundgren.

Rent praktisk foregår det sådan, at man skal ind på en infektionsmedicinsk afdeling og have sprøjtet antistoffer ind i kroppen via en åre. Det tager cirka en halv time, og efterfølgende skal man blive der til observation i to timer, da der i sjældne tilfælde kan opstå en infusionsreaktion med feber, og af og til udslæt, som skal behandles.

Anbefaler 3. stik coronavaccine – giver markant bedre effekt

Sundhedsstyrelsen har for nyligt igangsat udrulningen af et tredje stik coronavaccine til personer med svært nedsat immunforsvar, og det opfordrer Jens Lundgren kraftigt til at man tager imod:

”Der kan jeg altså bare sige, at det er en rigtig god idé! Der findes nu viden fra lodtrækningsstudier, hvor man har givet den her type patienter enten to stik eller tre stik, hvor det er meget tydeligt, at dem der får tre stik får et markant bedre respons efter tre stik end efter to stik. Så det vil jeg klart opfordre alle til at få gjort.” siger Jens Lundgren.

Immunforsvaret er cirka en til to uger om at reagere på det tredje vaccinestik, så efter to uger har man opnået den effekt, som det ekstra stik giver, oplyser Jens Lundgren.

”Jeg kan ikke love, at alle kommer op og være helt fuldstændigt normale, som hvis man ikke har en immundefekt, men der er betydeligt flere end dem som havde en effekt efter andet stik, som får en effekt af det tredje stik, så derfor en det en god idé at gøre”, siger han.

Hvorfor kan man ikke teste effekten af coronavaccinen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man får foretaget en antistoftest for at se om man har effekt af coronavaccinen. Og det er der en god grund til ifølge Jens Lundgren. En antistoftest alene kan nemlig ikke vise, hvor god effekt man har af vaccinen. Man kan også have opnået cellulær immunitet, og den perfekte test, der kan vise, hvor godt man samlet set er beskyttet – den findes ikke endnu.

”Der findes ikke et standardiseret testsystem, som præcist kan identificere, om du har haft en effekt af vaccinen eller ej. Der arbejdes på det, og jeg så gerne at det var der, fordi det kunne hjælpe os meget. Men det findes faktisk ikke. Og det vil sige, at hvis man får taget en blodprøve, så opstår dilemmaet: hvordan skal man egentlig fortolke den? Specielt, hvis testen ikke viser det, man havde håbet på. Hvad gør man så? Er det så sådan at man slet ikke har nogen beskyttelse? Det vil der måske være nogle som tænker. Men det er også en forkert antagelse.” siger han.

Der gøres mange, gode ihærdige forsøg på at udvikle denne form for test, men i mellemtiden må vi styre efter det vi ved, lyder Jens Lundgrens råd.

”Under en pandemi er det ret vigtigt, at man styrer efter de ting, vi faktisk ved. Det forhindrer ikke, at man i forskningsmiljøer kan lave andre ting, men når man skal forholde sig til det som patient, så er det ret vigtigt, at man agerer i forhold til det vi faktisk ved. Så det vi ved, er, at det tredje stik er en god ide, og det vi ved, er, at tidlig monoklonal antistofbehandling virker. Det ved vi. Og det er jo to rigtig gode styringsredskaber at holde fast på”, fastslår han.

Hvis man alligevel får behov for indlæggelse

Skulle man være en af dem der får COVID-19 og får behov for indlæggelse på trods af den reducerede risiko, så er der generelt også sket en stor udvikling af behandlingsmulighederne, fortæller Jens Lundgren.

”Hvis man ikke allerede har fået et antistof på det tidspunkt, kan det være en mulighed efter indlæggelse. Det er bare ikke lige så klart, at det giver en effekt. Der skal nogle blodprøver til, for at finde ud af, om det er en god idé at give antistoffer på det tidspunkt eller ej. Men så findes der jo anden behandling, som bliver brugt standardmæssigt, både til at presse virus ned og til at dæmpe immunreaktionen, hvis immunsystemet overreagerer. Der må man selvfølgelig følge med i, hvad de læger der er omkring en foreslår, der bliver gjort. Og det er lidt mere individuelt.” siger han.

Fremtiden: Særligt fokus på personer med svært nedsat immunforsvar

Mange med svært nedsat immunforsvar tænker over, hvordan fremtiden mon ser ud for dem i et samfund med corona, og det kan Jens Lundgren godt forstå. Han siger, at den nylige udvikling viser et særligt fokus på denne gruppe, som også vil fortsætte fremover.

”Fordi vi ved, at det er dem der er tilbage, som er mest sårbare. Og derfor er forskningen i yderligere forfining af vaccinationsstrategien for dem klart et fokusområde.” siger han.

Det andet store fokusområde er at gøre behandlingen med de monoklonale antistoffer, som presser virus ned, nemmere end den nuværende.

”Det er et område, som er i rivende udvikling. Det er jo altid svært at forudsige de her ting, men jeg kan sige, at der bliver puttet rigtig meget energi i at forfine behandlingen og i sidste ende have en tabletbehandling, som man kan have liggende derhjemme, sådan at det ikke skal aktivere alle mulige læger for at gå i gang. Det forventer jeg mig meget af”, siger han.

Til slut opfordrer Jens Lundgren personer med svært nedsat immunforsvar til at være opmærksom på, at man også kan blive smittet med andre ting, nu hvor samfundet er åbnet op, og vi er tættere sammen.  Han anbefaler, at man lader sig vaccinere mod influenza og snakker med sin læge om at have influenzamedicin liggende, der i lighed med monoklonale antistoffer kan nedsætte risikoen for at blive alvorligt syg af influenza.

forskning-i-nyresygdomme

Nyreforeningens Forskningsfond er nu åben for ansøgninger til 2022

forskning-i-nyresygdomme

Nyreforeningens Forskningsfond yder støtte til forskning og udbredelse af kendskab til kroniske nyrelidelser og nyretransplantation, urinvejslidelser samt de psykiske aspekter herved.

Siden 1987 har forskningsfonden årligt uddelt legater til projekter, der på hver deres måde støtter disse formål, og som dermed er med til at lette hverdagen for nyresyge og deres pårørende.

Send din ansøgning til 2022’s forskningspulje nu

Forskningsfonden er nu åben for ansøgning til forskningsprojekter inden for nefrologi og urologi for 2022.

På denne side kan du læse en uddybende beskrivelse af hvad forskningsfonden støtter og hvad en ansøgning skal indeholde.

 Ansøgningsfrist

For at komme i betragtning til støtte i 2022, skal Forskningsfondens bestyrelse have din ansøgning senest den 31. december 2021 kl. 12.

Søg elektronisk

Du søger Forskningsfonden digitalt via dette link. Inden du søger bedes du læse Nyreforeningens forskningspolitik.

Vær opmærksom på, at du skal benytte den seneste version af en moderne webbrowser for eksempel Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål vedrørende ansøgningens indhold og kriterier er du velkommen til at kontakte direktør for Nyreforeningen Michael Buksti på 40 90 29 48 eller mb@nyre.dk

Har du tekniske spørgsmål i forbindelse med indsendelsen af din ansøgning i det digitale system, så kontakter du support@grantcompass.dk.

Vi glæder os til at modtage ansøgningen til dit forskningsprojekt.
Mange hilsner
Bestyrelsen i Nyreforeningens Forskningsfond

Online vært

Frivillige værter søges til afholdelse af sociale online-arrangementer

Online vært

I Nyreforeningen vil vi gerne holde flere sociale online arrangementer og til det søger vi dig, der har lyst til at være vært og til at udvikle et eller flere arrangementer. Det kunne være en quizaften, ginsmagning, yoga eller bankospil – kun fantasien sætter grænser.

Som frivillig vært er du sammen med andre værter og Nyreforeningens sekretariat med til at finde på aktiviteter, invitere oplægsholdere eller arrangører. Alene eller sammen med en medvært bliver du ansvarlig for at afholde arrangementet på zoom – byde velkommen til deltagere, være ordstyrer mv. Arrangementerne holdes i efteråret/vinteren 2021, men du er med til at beslutte arrangementets dato og tidspunkt på dagen.

Du vil blive grundigt oplært i at bruge mødeplatformen Zoom, hvis ikke du allerede har erfaring med at afholde arrangementer på Zoom.

Som frivillig vært er du med til at give personer med nyresygdom og pårørende hyggelige oplevelser og skabe fællesskaber, uden at det behøver at handle om nyresygdom.

Selv får du lov til at udfolde dine kreative evner og prøve kræfter med eventplanlægning. Er du interesseret? Så send en mail eller ring allerede i dag og senest den 27.9 til Maia Torstensson mt@nyre.dk, tlf. 92 82 24 73 eller Jan Jensen jj@nyre.dk, tlf. 50 93 59 50. Vi kontakter dig inden for et par dage og fortæller mere om, hvad opgaven indebærer og hvordan du kommer godt i gang med at skabe nogle hyggelige og fællesskabende arrangementer for Nyreforeningens medlemmer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

NYRENYT 3 21

Læs det nye Nyrenyt

NYRENYT 3 21Nyrenyt for september måned er på gaden med spændende artikler og inspiration.

Du kan læse Nyrenyt online eller i fysisk form når det om et par dage lander i din postkasse (hvis du har valgt at få Nyrenyt tilsendt med post).

Vi har bl.a. sat fokus på hvordan du passer på hjertet, når du har en nyresygdom. Læs om hjertesund mad og få inspiration til aftensmaden, bliv klogere på blodtrykket og sammenhængen mellem nyresygdom og hjertekarsygdom.

Du kan også læse nogle inspirerende patient- og pårørendehistorier. Mød Jesper, der insisterede på at skulle arbejde igen efter hans anden nyretransplantation og fik godkendt fleksjob. Charlotte som er vokset op med nefrotisk syndrom, og har tilbragt meget af hendes barndom på hospitalet. Eller Christina som er ung og pårørende til sin kæreste Mathias, som er i dialyse.

Som du kan se på forsiden er der blevet valgt en ny landsledelse i Nyreforeningen. På side 6 sætter den nye formand, næstformand og 2. næstformand ord på deres visioner for Nyreforeningen.