Når diabetes og nedsat nyrefunktion følges ad

Cirka en tredjedel af personer med type 2 diabetes får nedsat nyrefunktion grundet diabetesskader i nyrevævet. Men man kan fejle to ting på én gang, og for at skelne mellem diabetisk nyresygdom og anden nyresygdom, er det nødvendigt med en nyrebiopsi. Men hvordan udvælger man de få blandt de mange med diabetes, der skal nyrebiopteres? Det er bl.a. ét af de spørgsmål en række forskere fra København og Roskilde ønsker at undersøge nærmere med forskningsprojektet PRIMETIME.

Diagnostik af diabetisk nyresygdom

Der findes ca. 250.000 danskere med type 2 diabetes. Heraf har 30-40 % samtidig tegn på nyreskade og er dermed også ramt af tilstanden diabetisk nyresygdom. Modsat mange andre nyresygdomme kræver denne diagnose ikke en nyrebiopsi – diagnosen stilles i stedet på blod- og urinprøver, der dog er meget uspecifikke og reelt kun afslører, om man har påvirket nyrefunktion eller ej.

Hvis man har et atypisk sygdomsforløb, kan lægerne vælge at lave en nyrebiopsi med efterfølgende nyrevævsanalyser for at be- eller afkræfte diagnosen. Det er dog de færreste med diabetisk nyresygdom, der får foretaget nyrebiopsi.

I forskningsprojektet PRIMETIME ønsker forskere at undersøge, hvor stor en andel af personer med et typisk sygdomsforløb for diabetisk nyresygdom, der har en anden nyresygdom end diabetisk nyresygdom. Dette vil blive undersøgt ved på landsplan at invitere 300 personer med type 2 diabetes og påvirket nyrefunktion ind til en nyrebiopsi.

Projektet stiler også mod at forbedre de aktuelle diagnostiske muligheder, så man måske i fremtiden kan stille diagnosen uden en nyrebiopsi. Dette vil blive gjort ved at lede efter nye markører i blod- og urinprøver, der kun findes hos de personer, der har biopsi-bekræftet diabetisk nyresygdom.

”One size” passer ikke alle – sådan er det også med medicinsk behandling

I dag ved vi ikke præcist, hvorfor nogen udvikler nyresygdomme, når de har type 2-diabetes, og andre ikke gør – og hvorfor nogle responderer rigtig godt på de eksisterende behandlingstilbud, mens andre mister nyrefunktionen over en årrække. Det vil projektet også forsøge at blive klogere på ved hjælp af molekylærbiologiske analyser på nyrevævet (undersøgelser af celler og gener).

“Hvis vi kan finde sygdomsfremkaldende mekanismer i nyrevævet, kan vi på sigt blive bedre til at forstå sygdommen og tilbyde en individualiseret behandling,” siger Marie Møller, læge og ph.d.-studerende på Herlev og Gentofte Hospital.

Biopsien, der tages i forbindelse med projektet, kan således gavne den enkelte, idet man får en præcis diagnose af sin nyresygdom, men undersøgelsen vil forhåbentlig også komme nye generationer med diabetisk nyresygdom til gode, fordi behandlingen på sigt kan skræddersys den enkelte.

Der udvikles hele tiden flere og bedre præparater, der kan kombineres på mange måder. Det ville være en kæmpe gevinst, hvis man i fremtiden til en ny nyrepatient kunne håndplukke en udvalgt kombination af medikamenter i stedet for den aktuelle ”one size fits all” tilgang.

 

Om PRIMETIME og kontaktoplysninger

Projektet hedder ”Biopsi-verificeret diabetisk nefropati hos personer med type 2-diabetes mellitus. Prævalens og prædiktive faktorer. PRIMETIME2.”

Projektet udgår fra Steno Diabetes Center Copenhagen og de nyremedicinske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital og Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Derudover samarbejdes der med nyreafdelinger og diabetescentre i hele landet. Hvis du har spørgsmål til projektet, er du meget velkommen til at kontakte projektansvarlige læge Marie Møller på marie.moeller@regionh.dk

,

Husk at bestille tid til efterårets vaccinationer

Er du kronisk nyresyg, så bliver du tilbudt gratis vaccination mod både covid-19, influenza og pneumokokker. Du kan allerede nu bestille tid til vaccination, som foregår fra den 1. oktober 2022.

Vaccination mod covid-19

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod covid-19 af personer på 50 år og derover, udvalgte risikogrupper, herunder mennesker med en kronisk nyresygdom, samt pårørende i samme husstand som en med svært nedsat immunforsvar.

Alle personer på 50 år og derover modtager en invitation til vaccination i e-Boks.

Er du kronisk nyresyg og under 50 år eller er du nær pårørende i samme husstand som en med svært nedsat immunforsvar, skal du selv bestille tid til vaccination på vacciner.dk.

Alle målgrupper kan blive vaccineret fra den 1. oktober 2022.

Se hvor der tilbydes vaccination i din region.

Få flere vacciner samtidig

Efterårets vaccinationsprogram indeholder både vaccination mod covid-19, influenza og pneumokokker. Er du kronisk nyresyg, har du mulighed for at få alle vaccinerne samtidig.

Læs mere om influenzavaccination.

Læs mere om vaccination mod pneumokokker.

Forebyg smitte

Sundhedsstyrelsen forventer, at mange vil blive smittet med covid-19 og influenza i løbet af efteråret og vinteren. Derfor er det vigtigt at huske de smitteforebyggende råd, der også forebygger en række andre smitsomme sygdomme.

  1. Bliv hjemme, hvis du er syg eller har symptomer på sygdom
  2. Vask hænder tit eller brug håndsprit
  3. Gør rent, særligt overflader som andre rører ved
  4. Luft ud og skab gennemtræk
  5. Host og nys i ærmet

Læs mere om de smitteforebyggende råd på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Nyreforeningens Forskningsfond nu åben for ansøgninger til 2023

Er du forsker, læge, sygeplejerske eller anden fagperson, så er der nu åbent for ansøgninger til Nyreforeningens Forskningsfonds legater for 2023.

Fonden er åben for ansøgninger inden for specialerne nefrologi og urologi, og den har til formål at yde støtte til forskning og udbredelse af kendskab til kroniske urologiske og nyrelidelser, nyretransplantation samt de psykiske aspekter herved.

Frist for indsendelse af ansøgninger er den 31. januar 2023 kl. 12.

Du kan læse mere om Nyreforeningens Forskningsfond, vores forskningspolitik og hvordan du søger her.

Patienternes talerør er truet med nyt finanslovsforslag

Nyt finanslovsforslag får alvorlige konsekvenser for patienter og pårørendes indflydelse i sundhedsvæsenet fremover. Paraplyorganisationen Danske Patienter mister nemlig cirka halvdelen af sit årlige budget allerede fra næste år, hvis det nye forslag til en finanslov for 2023 bliver vedtaget.

Nyreforeningen er sammen med 22 andre organisationer medlem af Danske Patienter, som fungerer som et samlet talerør for patienter og pårørende.

Danske Patienter er ansvarlige for en lang række vigtige opgaver for myndighederne, fx at drive en bisidderordning, kvalitetssikre tilbud på sundhed.dk og udpege og uddanne repræsentanter til forskellige organer i sundhedsvæsenet, som sikrer uafhængighed af medicinalindustrien.

Manglende finansiering en katastrofe for mindre foreninger

Danske Patienter står desuden for netværk og rådgivning til cirka 90 små foreninger, så myndighederne hører og inddrager både store og små patientgrupper.

”Vi er i dialog med over 200 patient- og pårørendeforeninger i Danmark, og de har alle meget forskellige vilkår, som man skal tage højde for i et samarbejde. Det er hverken ønskeligt eller realistisk, at myndighederne varetager koordineringsopgaven selv, og konsekvensen bliver derfor, at man sætter udviklingen langt tilbage i forhold til at skabe lighed på tværs af sygdomsgrupper, og tage patienter og pårørendes behov alvorligt. Taberne bliver i sidste ende de mange danskere, som har sygdom tæt inde på livet,” siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Den kraftigt beskårede finansiering er kommet bag på Danske Patienter, da man igennem hele forløbet er blevet lovet en uændret finansiering af Sundhedsministeriet.

Nyreforeningen opfordrer politikerne til at prioritere Danske Patienter på finansloven. Tiden er ikke til at svække brugernes indflydelse i sundhedsvæsenet – tværtimod er der mere end nogensinde før brug for, at myndighederne lytter til patienter og pårørendes viden og behov.

Du kan læse pressemeddelelsen om sagen her.

Læs også debatindlægget fra Danske Patienters forretningsudvalg her.

Ny nefrologisk håndbog til plejepersonale, der passer nyresyge patienter

Håndbog i sygepleje nefrologi forsidebillede

Med Håndbog i sygepleje – Nefrologi har du altid den erfarne sygeplejerskes ekspertise i kittellommen, når det handler om pleje af patienter i det nefrologiske speciale.

Bogen henvender sig til sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker og kan med fordel bruges af alle i specialet som et klinikvenligt og let tilgængeligt opslagsværk. Bogen henvender sig også til personale udenfor de nefrologiske afdelinger, hvor nyrepatienten er indlagt, og sygeplejersker der passer nyresyge patienter i primærsektor.

Bogen har format som en lommebog, og er god at bruge som opslagsbog. Bogen har fine illustrationer.

I bogens 5 kapitler gennemgås sygeplejen til den akut nyresyge patient, den kroniske nyresyge patient, dialysepatienten (hæmodialyse og peritonealdialyse), samt til den nyretransplanterede patient. Bogen indledes med en kort introduktion til nyrernes anatomi og fysiologi, samt til hvordan den nyresyge patient skal udredes.

Håndbog i sygepleje – Nefrologi udkommer den 8. august 2022 på FADL’s forlag. Læs mere om bogen på FADL´s forlag.

Ungeweekend – også for unge pårørende

NFBU (arbejdsgruppen for børn og unge i Nyreforeningen) har planlagt en sjov og hyggelig weekend på Thurø ved Svendborg med mulighed for at danne en masse minder og venskaber.

Weekenden er både for dig, som har en nyresygdom, og for dig, der er pårørende, for eksempel hvis du har en mor/far/søskende/kæreste, der lever med en nyresygdom. Du skal være i alderen 18-30 år.

På Thurø skal I bo i en spejderhytte, lære hinanden at kende, dele erfaringer og have det rigtig sjovt sammen.

Hvis det lyder som noget for dig, så tilmeld dig endelig!

Tilmelding

Tilmelding skal ske på mail via nfbu@outlook.dk senest den 22. august 2022.

Hvis du har nogen spørgsmål til weekendturen, så skriv til NFBU.

Pris

Hvis du er medlem af Nyreforeningen, er mellem 18 og 30 år, har en nyresygdom eller er pårørende, så er det gratis at deltage. Du skal dog selv sørge for transport. Hvis du har problemer med at betale for transporten, så kontakt Nyreforeningens socialrådgiver Jan Jensen på jj@nyre.dk eller søg evt. gennem din kreds.

Husk

  • Dyne eller sovepose
  • Lagen (også ved sovepose)
  • Hovedpude
  • Håndklæde
  • Toiletsager
  • Evt. medicin
  • Og godt humør

Hvis du har allergier, er i dialyse eller andet, så giv besked til NFBU, så tager vi hensyn til det og finder sammen en løsning, så du stadig kan få en fed weekend.

Pårørende får nu ret til omsorgsdage

Folketinget har vedtaget en lov, der giver lønmodtagere ret til at holde fem omsorgsdage om året, hvis de er nære pårørende til en, der er alvorligt syg med fx nyresygdom. Loven træder i kraft den 2. august 2022.

Som pårørende har du dermed ret til at holde en omsorgsdag, hvis du skal yde omsorg eller støtte i en situation, hvor det er nødvendigt at følge en, der er alvorligt syg eller er under udredning for en alvorlig sygdom.

Du skal være opmærksom på, at du ikke får løn, når du tager en omsorgsdag.

Dagene kan holdes som en samlet periode eller som enkelte dage. Hvis du ved årets udgang har ubrugte omsorgsdage, bortfalder de. Du kan altså ikke spare omsorgsdage op.

Hvem har ret til omsorgsdage?

Det er kun de nærmeste, der har ret til at holde fem årlige omsorgsdage. Det gælder fx for børn, ægtefælle eller partner til den syge. Men det kan også gælde, hvis man bor sammen med personen.

Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver kan forlange lægelig dokumentation for behovet for omsorg eller støtte.

I 2022 har pårørende ret til to omsorgsdage i perioden fra den 2. august til den 31. december.

Det mener Nyreforeningen om retten til omsorgsdage

Nyreforeningen er repræsenteret i Pårørendeinitiativet, som består af ca. 30 patient-, handicap- og pårørendeorganisationer, som i fællesskab blandt andet arbejder for, at pårørendes retsstilling styrkes. Pårørendeinitiativet har skrevet til Beskæftigelsesministeriet, Ligestillingsudvalget og Beskæftigelsesudvalget, inden lovforslaget blev fremsat, og givet høringssvar i forbindelse med lovforslaget.

Der er desværre kun blevet lyttet ganske lidt til os, og langt de fleste af vores indsigelser er blevet overhørt. I den kommende tid tager Pårørendeinitiativet derfor kontakt til fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen med et ønske om at bringe vores bemærkninger om omsorgsdage ind i de kommende overenskomstforhandlinger.

Vi er glade for, at det nu er muligt for pårørende at tage en omsorgsdag, men vi kæmper videre bl.a. for lønkompensation, så alle har råd til at holde omsorgsdage, for en bredere og mere tidssvarende definition af pårørende, så det fx også kan være en bedsteforælder, nabo eller ven, og for, at retten til omsorgsdage også kommer til at gælde mennesker, der ikke er på arbejdsmarkedet.

,

Nyt om vaccination mod covid-19

Efterårets vaccinationsprogram mod covid-19

Sundhedsstyrelsen forventer en ny bølge af covid-19 til vinter, og har derfor planlagt et vaccinationsprogram, der starter den 1. oktober 2022. Her kan følgende personer få en vaccine mod covid-19:

  • Alle personer der er 50 år eller ældre.
  • Personer der er yngre end 50 år med øget risiko for alvorlige forløb med covid-19 kan ud fra en individuel lægefaglig vurdering af praktiserende læge eller sygehuslæge. Det kan fx være personer med svækket immunforsvar. Der er her tale om en meget lille gruppe, da alder er den altafgørende risikofaktor for alvorlige forløb med covid-19. Sundhedsstyrelsen vil melde mere ud om, hvem denne gruppe er, inden opstart af efterårets vaccinationsprogram.

Vaccinationsprogrammet igangsættes den 1. oktober, men allerede fra den 15. september forventes programmet at blive udrullet for plejehjemsbeboere, modtagere af hjemmehjælp/hjemmepleje samt personer på 85 år eller ældre.

I forbindelse med det nye vaccinationsprogram stopper Sundhedsstyrelsen med at tale om 3., 4. eller 5. vaccinestik, men begynder i stedet at tale om et såkaldt ”booster”-stik.

Læs mere om efterårets vaccinationsprogram, herunder også om vaccination mod influenza og pneumokokker på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Mulighed for booster-vaccination inden efterårets vaccinationsprogram

Frem til at efterårsvaccinationsprogrammet mod covid-19 starter den 1. oktober, er der mulighed for booster-vaccination til personer, som både har en særlig risiko for alvorligt forløb og som samtidig har en risiko for at blive smittet.

Der vil være meget få personer i særlig øget risiko for alvorlig sygdom med covid-19, der ikke kan vente med en booster-vaccination til efterårets vaccinationsprogram starter. Langt de fleste vil fortsat være godt beskyttet af deres tidligere vaccinationer.

Den praktiserende læge eller ens sygehuslæge kan lave en individuel vurdering af, om der er en fordel ved også at få et boosterstik, inden efterårets vaccinationsprogram starter – det er vigtigt at bemærke, at der skal gå mindst tre måneder mellem vaccinationerne.

Hvis lægen vurderer, at du vil have gavn af en booster-vaccination allerede nu, kan de enten henvise til vaccination i et regionalt vaccinationscenter eller vaccinere selv, hvis de har mulighed for det. Man kan først bestille tid til sin booster-vaccination, når man har fået en henvisning fra en læge.

Som tidligere nævnt forventer Sundhedsstyrelsen, at det er meget få personer, der ikke kan vente med vaccination til det officielle program begynder. Når lægen skal vurdere, hvem booster-vaccination lige nu er relevant for, tages der udgangspunkt i en samlet vurdering af:

  • Den enkeltes risiko for et alvorligt forløb, som er en kombination af både alder og særlige risikofaktorer
  • Risikoen for at blive smittet
  • Personens immunitetsstatus, fx hvornår personen sidst er vaccineret eller om personen for nyligt har været smittet med covid-19.

Der kan tidligst vaccineres igen tre måneder efter booster-vaccination.

Læs mere om sommerens booster-vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

,

Dialysepatienter i Danmark får ingen sommerferie i år

Nyreforeningen har den 20. juni 2022 udsendt følgende pressemeddelelse:

De fleste danskere har nok allerede planlagt deres sommerferie. Mange skal sikkert også besøge familie og venner i andre dele af landet. Men for dialysepatienter er planlægning af ferie og familiebesøg blevet nærmest umuligt, og igen i år må mange dialysepatienter simpelthen blive hjemme.

Nyreforeningens medlemmer oplever i flere og flere tilfælde at få afslag på såkaldt gæstedialyse – dvs. at de får dialysebehandlingen på et andet sygehus end deres eget. Det er dybt problematisk, fordi det fratager dem mulighed for at holde ferie i Danmark og for at besøge deres børn, forældre og venner i andre dele af landet. Uden mulighed for gæstedialyse er de reelt stavnsbundet til det sygehus, de tilhører.

Mette og Evalin har måttet opgive feriedrømme og familiebesøg

Evalin Spangenberg på 73 år fra Aabybro er i dialyse, og hun har bl.a. måttet aflyse juleaften med sine børn og børnebørn på Sjælland:

”Mine børn og børnebørn bor på Sjælland, men det er næsten umuligt at besøge dem, fordi jeg ikke kan få dialyse på en anden afdeling. Vi skulle fx til fødselsdag på Sjælland, og jeg ringede til dialyseafdelingerne i Roskilde, Herlev, Hvidovre, Slagelse og Holbæk, men desværre afviste de os alle steder. To af stederne bad de mig om at ringe et par dage inden. To dage før fødselsdagen ringede de fra Slagelse, at jeg kunne få en plads. Vi skulle have rejst med fly, men alt var udsolgt, så vi måtte køre selv. Det er meget stressende ikke at vide besked i god tid. Det er også sørgeligt, at vi ikke kan sige, om vi kommer til fødselsdag eller ej. Til jul forsøgte jeg også at få en gæstedialyseplads, men det lykkedes ikke. Så min mand og jeg måtte sidde her i Nordjylland, selvom vi hellere ville være sammen med børn og børnebørn. Og de var meget kede af, at vi ikke kom. Du kan få gæstedialyse i hele Europa, men ikke i Danmark. Jeg synes det er for dårligt, at dialysepatienter bydes disse forhold,” siger Evalin Spangenberg.

I Silkeborg sidder Mette og John Pedersen og har opgivet deres drøm om at opleve Bornholm sammen:

”Min kone Mette har været i dialyse i 5,5 år, og hun har aldrig været på Bornholm. Vi kunne derfor godt tænke os at besøge øen sammen. Men nu har vi tre år i træk forsøgt at arrangere feriedialyse på Bornholms Hospital, og hver gang har vi fået at vide, at alle pladser allerede er reserveret til tyske turister – og at det gælder hele juni, juli og august. Vi har endda kontaktet dialyseafdelingen flere måneder før sommerferien. Nu har vi opgivet at tage til Bornholm, og det er vi selvfølgelig kede af,” siger John Pedersen

Nyreforeningen kræver politisk handling

Nyreforeningen modtager jævnligt henvendelser fra dialysepatienter i hele landet, som er frustrerede over, at de ikke kan få en gæstedialyseplads.

”Dialysepatienter har mindst ligeså meget brug for ferie som alle andre. Det handler om livskvalitet. Derfor mener vi i Nyreforeningen, at hvis en person anmoder om gæstedialyse med mindst to måneders varsel, så bør sygehuset kunne tilbyde den, da sygehuset dermed har tid til at planlægge belægningen på dialyseafdelingen. Regionerne kan planlægge sig ud af det, hvis de har viljen. Der vil altid være tale om, at en dialysepatient fra en region er fraværende i ’egen’ afdeling, når vedkommende er i dialyse på en anden afdeling. Der er derfor ikke behov for mellemregionale refusioner, blot om en politisk beslutning,” siger Jesper Villadsen, formand for Nyreforeningens Patientudvalg.

Baggrund

Dialysepatienter har behov for behandling min. tre dage om ugen i 3-4 timer ad gangen. Det er altså en behandling, der er yderst indgribende i hverdagen, og man kan ikke bare springe en behandling over.

Gæstedialyse betyder, at man får sin dialysebehandling på et andet sygehus i Danmark end det, man normalt modtager behandlingen på. Eksempelvis i forbindelse med et sommerhusophold, arbejde eller familiebesøg i en anden del af landet.

Kontakt

For mere information om forholdene for gæstedialyse m.m., kontakt landsformand Malene Deele, tlf. 40 33 65 70, md@nyre.dk.

Kontakt til case kan ske gennem kommunikationskonsulent Karina Krammer, tlf. 41 19 51 00, kek@nyre.dk.

,

Nyt fra konference om nyresygdom og ernæring

Nyreforeningens diætist Sofie Wendelboe deltager lige nu i en konference om nyresygdomme og ernæring. Her er et par pointer fra den seneste forskning indenfor nyresygdom og ernæring. Og husk – det som Sofie beskriver i det følgende er ikke diætanbefalinger, men et par smagsprøver.

 

Mange nyresyge stiller ofte spørgsmålet: ”Er det muligt at spise mere frugt og grønt?”

En del af den medicinske behandling ved nedsat nyrefunktion er neutralisering af syre med natriumbikarbonat (bagepulvertabletter), og mange får 1-3 tabletter 3 gange om dagen, da metabolisk acidose (syreophobning) kan påvirke nyrefunktionen.

På konferencen blev der gennemgået en række studier som viste, at et større indtag af frugt og grønt er lige så effektivt som natriumbikarbonat. Det betyder i praksis, at det er muligt at spise sig til mindre syreophobning fremfor at tage medicin.

Det er dog ikke så nemt, som det umiddelbart lyder, da kalium i blodet er lige så vigtigt at have styr på. Og frugt og grønt har et højt indhold af kalium. Hvis dit kalium i blodet bliver for højt, vil din muskelfunktion blive påvirket, også den vigtigste muskel, nemlig dit hjerte.

Kalium er ikke bare frugt og grønt, det findes blandt andet også i mælkeprodukter og kød. Derfor skal der være en balance, så indtaget ikke bliver for højt. Den helt rette kombination bliver forskere over hele verden hele tiden klogere på, så det kan gives videre til dig, der skal leve med det hver dag.

HUSK – inden du springer tabletterne over og går amok i frugt- og grøntafdelingen, så snak med lægen og diætisten, om det er relevant for dig, og om det kan lade sig gøre i praksis, da studier og praksis tit er et stykke fra hinanden.

Fosfattællings-app

Mange mennesker med type 1 diabetes bruger kulhydrattælling til at justere deres medicin (insulin), så medicinen tilpasses maden, fremfor tidligere, hvor maden blev tilpasset behandlingen. Det betyder, at til hvert måltid bliver mængden af kulhydrat vurderet, og medicin taget efter hvor meget der spises.

På konferencen blev det gennemgået, hvordan man i Holland er ved at udvikle en app, hvor det samme gøres med fosfat og fosfatbindere ved hjælp af ”fosfattælling”. I praksis ville det betyde, at til hvert måltid skulle mængden af fosfat vurderes, og derefter skulle mængden af fosfatbindere doseres.

Måske gør du det allerede lidt? Nogen får ordineret fosfatbindere p.n., dvs. ved behov, og tager en fosfatbinder, hvis de spiser en vaffelis eller en hotdog mellem måltiderne. Det her er en fortsættelse, hvor fosfat bliver talt (vurderet) til alle måltider.

Det er en spændende tanke, og det kan potentielt reducere den samlede mængde af fosfatbindere. Men det stiller også større krav til den enkelte, som skal tage stilling til mængden af fosfatbindere flere gange om dagen.

”One size” passer ikke til alle, når det handler om mad og måltider

Der er stor forskel på Nyreforeningens medlemmer, også selvom de har den samme nyrefunktion. Derfor er sundhedsprofessionelle meget fokuserede på at gøre anbefalingerne personlige og finde ud af, hvordan de bedst muligt hjælper den enkelte fremfor at give generelle råd.

Der er generel enighed om, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt, så alle professioner er repræsenteret ved behandling af nyresygdom. I forbindelse med mad og måltider er henvisning til en diætist vigtig, fordi den anbefalede kost er kompleks.

Der er også en erkendelse af, at den nyresyge er ekspert på eget liv. Det er ikke en overraskelse, men det er vigtigt, at det gentagne gange bliver nævnt, så justeringer i mad og indtag er et samarbejde mellem dig og den sundhedsprofessionelle, og ikke en række generelle anbefalinger, som alle skal tilpasse sig.