Kom gratis til ungedag i det fri for 12 til 17 årige med bridgewalking på Lillebæltsbroen

Den 14. september byder ungegruppen i Nyreforeningen på en hyggelig og aktiv dag i det fri for de 12 til 17 årige:

Vi mødes på Middelfart Station og følges derfra til Hindsgavl Dyrehave med sen morgenmad/tidlig frokost.

Bagefter er der bridgewalking på Lillebæltsbroen for de modige – eller hvis, hvis man er mere til det – en sjov og udfordrende forhindringbane.

Dagen er med alt betalt. Det betyder, du får dine transportudgifter betalt.

Tilmeldingsfrist: Vil du med? Så meld dig til senest den 1. september 2019 til Jan Jensen på telefon 50 93 59 50 eller mail jj@nyre.dk.

Læs en nærmere beskrivelse af arrangementet ved at klikke her: Invitation til ungedag 14 september 2019 – bridgewalking på Lillebaeltsbroen.

Vi glæder os til at se dig!

De bedste sommerhilsener
Nyreforeningen

Så er nyrenålen “den blomstrende nyre” igen på lager

Både børn, unge og voksne kan bruge den alsidige nyrepin, der passer lige godt som pynt på skoletasken som revers- eller slipsenål – eller pynt på en bluse.

Den blomstrende nyre kan give anledning til at starte samtaler om nyresygdomme. Med sit farverige og specielle udtryk, spreder den endvidere humør.

Ved at købe nålen støtter du Nyreforeningens arbejde for alle former for nyresyge, pårørende og donerer.

  • Detaljeret og farverig pin / nyrenål
  • 3,5 centimeter lang
  • Emaljeret jern
  • Samlerobjekt

Pris for medlemmer:
100,- kr. inkl. moms og forsendelse – KØB HER

Pris for ikke-medlemmer:
150,- kr. inkl. moms og forsendelse – KØB HER

Bemærk, at vi afsender bestilte varer cirka en gang om ugen med B-post. Der kan derfor forekomme en vis ekspeditionstid.

Undersøgelse afdækker, hvad der motiverer anonyme nyredonorer

Et studie i Journal of Renal Care, hvor man har interviewet anonyme donorer, viser, at de godt forstår risici ved at donere en nyre. Men deres ønske om at hjælpe et medmenneske er større end faren for selv senere at kunne få komplikationer.

Af Henning Søndergaard (offentliggjort i Nyrenyt juni 2019)

Det er nu blevet muligt at donere sin nyre væk til en person man ikke kender i Danmark. I starten af året åbnede regionerne for en vurderingsenhed, som skal hjælpe dem, der ønsker at donere deres nyre til en fremmed, for at se om det kan lade sig gøre for dem.

Kan de overskue konsekvensen?

Anonym donation har været muligt i en del år i både Sverige og Storbritannien, og man regner med, at vi i Danmark måske vil få adgang til omkring fem ekstra nyrer hvert år.

Et af de store spørgsmål, som har været fremme i debatten, har handlet om, hvorvidt donorerne kunne overskue konsekvenserne af det, de gik ind til. En del af den diskussion har også handlet om de motiver, der ligger bag ønsket om at give sin ene nyre væk til en man ikke kender.

Motiv: At hjælpe andre mennesker

Et nyt studie i Journal of Renal Care, hvor man har interviewet anonyme donorer om deres overvejelser i forbindelse med donationen, viser, at den mest motiverende faktor for anonyme donorer, er ønsket om at hjælpe et andet menneske, som man ved, er i en rigtig svær situation. De adspurgte vidste alle, at der var risici forbundet med at komme af med sin ene nyre, men ønsket om at hjælpe et medmenneske var langt stærkere end faren for, at man senere selv kunne få komplikationer for alle de adspurgte.

Hørt om muligheden via medierne

Alle 11 deltagere i studiet havde taget deres beslutning, efter de havde lært om nyresyge via medierne, enten de traditionelle eller sociale medier.

De fleste af dem havde diskuteret deres beslutning med deres nærmeste, inden de henvendte sig til et transplanationscenter. De var alle blevet evalueret og to af dem havde allerede doneret deres ene nyre væk.

Én af årsagerne til, at vi ikke har tilladt anonym donation i Danmark før nu, har været, at læger og administratorer på transplantationscentrene har været bange for, hvilke motiver denne type donorer har haft. Det er helt i tråd med de observationer, som man beskriver i artiklen, hvor den største hindring rundt omkring i hele verden netop er en manglende viden om donorernes motiver for at ville donere, og om de var i stand til at foretage en så vigtig beslutning.

Har som kerneværdi at gøre en positiv forskel

Når de blev spurgt ind til deres værdier i bredere forstand, så man, at de potentielle donorer havde en livsanskuelse, hvor det at hjælpe andre mennesker eller gøre andet godt i verden var en kærneværdi for dem. Det faldt dem helt naturligt at hjælpe, også selvom det indebar en vis risiko for dem selv. Flere af dem kunne ikke forstå, hvorfor der ikke var mange flere, der donerede deres nyre anonymt.

Tilsyneladende er den frygt, man har haft i systemet, for at donorerne vil fortryde senere, ikke til stede hos dem som beslutter sig for at donere til en fremmed.

Ny viden: Moderat nedsat nyrefunktion kan være alvorligere end tidligere antaget

Selv moderat nedsat nyrefunktion kan være farligere end tidligere antaget, viser den nye forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen (foto: Unsplash).

Af Lise Nørgaard, Steno Diabetes Center Copenhagen

Det har været almindelig antaget i diabetesbehandlingen, at forhøjet udskillelse af æggehvidestoffer i urinen er et tegn på risiko for alvorlige nyrekomplikationer. Ny forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser nu, at den antagelse er for simpel. Forskerne foreslår øget opmærksomhed på nyresygdom allerede ved moderat nedsat nyrefunktion.

Nyrekomplikationer er en alvorlig – men kendt – komplikation ved både type 1- og type 2-diabetes. Diabetisk nyresygdom rammer knap hver tredje af alle med diabetes og opstår som følgevirkning af dårligt reguleret blodsukker, hvor nyrernes blodkar blevet beskadiget.
I behandlingen har almindelig praksis været, at når en person med diabetes får målt moderat nedsat nyrefunktion, vil man efterfølgende jævnligt undersøge for æggehvidestof i urinen.

Forhøjet udskillelse af æggehvidestof er nemlig et tegn på dårligt fungerende nyrer. Først ved både nedsat nyrefunktion og forhøjet udskillelse af æggehvidestof vil der blive sat særlig nyrebehandling i værk.

”Vores resultater viser, at æggehvidestof ikke er den eneste troværdig indikator for, hvordan nyrefunktionen udvikler sig. Hvis først en person med diabetes har moderat nedsat nyrefunktion, kan nyrefunktionen fortsætte med at blive dårligere – trods der ikke er forhøjet æggehvidestof i urinen. Det er et vigtigt fund,” siger Dorte Vistisen, seniorforsker på SDCC og førsteforfatter på en artikel i Diabetes Care om forskningen.

”Resultaterne peger på, at det er nødvendigt med øget fokus på behandling af nyresygdom allerede ved moderat nedsat nyrefunktion – det er ikke nok at vurdere risikoen for nyrekomplikationer og i sidste ende risiko for kronisk nyresvigt alene ud fra øget udskillelse af æggehvidestof,” fortsætter hun.

Både type 1- og type 2-diabetes

Studiet er baseret på en lang række personer med diabetes, der alle er blevet behandlet på SDCC. I alt har forskerne samlet data fra knap 1000 med type 1-diabetes og 2000 med type 2-diabetes med moderat nedsat nyrefunktion.

Mere end halvdelen med type 1-diabetes er blevet fulgt i godt fem år efter, at de har fået konstateret nedsat nyrefunktion. Hos personerne med type 2-diabetes er mere end halvdelen blevet fulgt på SDCC i godt tre og et halvt år fra, de fik konstateret moderat nyresvigt.

”SDCC har behandlingsansvaret for mange voksne med diabetes, og derfor er det muligt for os at lave så grundig forskning baseret på vores egne data. Når vi kan følge personer med type 1-diabetes længst, skyldes det, at de ofte forbliver i behandling på SDCC. Mange med type 2-diabetes bliver efter nogle år henvist til deres praksislæge,” fortæller Dorte Vistisen.

Nedsat nyrefunktion kan lede til kronisk nyresvigt, der er en livstruende komplikation. Studiets resultater giver derfor ny viden om, hvordan man bør gribe behandlingen an hos personer med diabetes og nyreproblemer for at forebygge yderligere fald i nyrefunktionen.

KLIK HER, hvis du vil læse mere om forskningsprojektet hos Steno Diabetes Center Copenhagen.

44.041,- kr. til Nyreforeningen fra brugerne af Drugstars-app’en

Landsformand Jan Rishave modtager cheken fra medicinbrugeres Drugstars-donationer. Det er Bilquees Kustagi fra DrugStars, der overrækker cheken. Scan koden i øverste højre hjørne for nemt og hurtigt at downloade Drugstars app’en (foto: Drugstars).

Siden 2017 har du kunne samle ind til Nyreforeningen blot ved at tage din medicin ved hjælp af app’en Drugstars.

Direktør Sven Gerner Nielsen med den første donationschek fra Drugstars.

I 2018 efter første år med app’en modtog direktør Sven Gerner Nielsen en chek på 1.500 kr. Siden er Nyreforeningens venner blevet endnu flittigere til at gøre brug af Drugstars. For nylig modtog landsformand i Nyreforeningen Jan Rishave en chek på 44.041,- kroner fra Drugstars ved en overrækkelse i Handicaporganisationernes Hus.

Ved hjælp af app’en, som man downloader på sin smartphone, kan man optjene stjerner som man kan donere til en række udvalgte patientforeninger – herunder Nyreforeningen. Stjernerne konverteres til penge af Drugstars, som rejser pengene via donationer. Det koster dermed ikke brugerne af app’en noget at donere stjerner til Nyreforeningen.

App’en kan med fordel bruges i forbindelse med alle typer medicin, man skal huske at tage. Man kan således optjene stjerner til Nyreforeningen med binyrebarkhormon såvel som antihistaminer.

Du kan se en udførlig guide til, hvordan du kommer i gang med at bruge app’en ved at klikke HER.

Her er er vinderen af EkstraChancen i Nyreforeningens Lotteri 2019

Se her, hvem den heldige vinder af årets EkstraChancen på 5.000 kr. er (foto: Unsplash).

EkstraChancen er i dag udtrukket af notarius publicus ved retten i Glostrup, og den heldige vinder blev Randi Mølgaard, som modtager 5.000,- kr. i præmie. Nyreforeningen ønsker tillykke!

Der er i 2019 vundet følgende præmier i Nyreforeningens Landslotteri:

Bilka Gavekort på 25.000 kroner

Gavekort til Fri Bikeshop på 10.000 kroner

Ophold på Skallerup Klit

Weekend ophold på Vejle Centerhotel

Hotelovernatning på Hotel Sinatur

84 supergavekort á 200 kroner

Nyreforeningen ønskler tillykke til de mange vindere og stor tak til alle jer, der har støttet Nyreforeningens landslotteri ved at købe skrabelodder.

Landslotteriet er en vigtig indtægtskilde for Nyreforeningen, så vi kan tilbyde mange aktiviteter for Nyreforeningens medlemmer.

Du kan støtte Nyreforeningen ved at klikke her eller ved at indbetale dit støttebeløb på Mobilepay 35246.

Nu kan behandlerfarmaceuter udskrive medicin på apoteket

En del diabetes- og blodtryksmedicin kan nu ordineres af behandlerfarmaceuter på apoteket (foto: Unsplash).

Sundhedsvæsenet får en helt ny autorisationsgruppe, når behandlerfarmaceuter fra 1. juli kan ansøge om autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Som autoriseret behandlerfarmaceut kan man genordinere nogle former for medicin, som en læge har udskrevet tidligere.

Det betyder, at patienterne nu kan nøjes med en tur på apoteket efter visse typer medicin, der normalt kræver en recept fra lægen.

Næstformand i Nyreforeningen Malene Madsen hilser behandlerfarmaceuterne velkommen.

”Jeg kan forestille mig mange situationer, hvor det vil være mindre bøvlet for patienten at få den medicin, som har patienten har behov for. Jeg kan nemt forestille mig en træt dialysepatient, der står en sen eftermiddag nede på apoteket og glemt at få fornyet sin faste blodtrykmedicin. Så skal man ikke ringe og forstyrre hospitalet, og de skal lige finde en læge, der har tid, fordi man har glemt at fornye en recept på noget medicin, som er fastreguleret og nemt kan slås op på tidligere recepter,” siger hun.

Kræver kursus i behandlerfarmaci
Den nye titel kan tildeles farmaceuter, der er ansat på et apotek og har et kursus i behandlerfarmaci.

”Farmaceuter ansat på et apotek kan tage et kursus i behandlerfarmaci, som skal klæde dem på til at vurdere, om det er forsvarligt at genordinere medicin til patienter, der allerede er i stabil behandling. Det betyder for eksempel, at en patient med diabetes kan gå på apoteket i weekenden og hente insulin uden at skulle forbi lægevagten for at forny recepten,” forklarer enhedschef Birgitte Drewes fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Blandt de præparater, som behandlerfarmaceuter må genordinere, er visse diabetes- og blodtrykspræparater.

Klik her for at se listen over medicin, som autoriserede behandlerfarmaceuter må genordinere.

Fakta om behandlerfarmaceuter

  • Behandlerfarmaceuter kan genordinere visse receptpligtige lægemidler som insulin og blodtryksmedicin.
  • Lægemidlerne må kun genordineres én gang, i mindste pakning og kun til patienter,
    der er i stabil lægeordineret behandling.
  • Behandlerfarmaceuten må ikke foretage genordination til gravide, ammende eller børn under 15 år.
  • Genordination må ikke ske, hvis patientens behandlende læge har modsat sig.
  • Behandlerfarmaceuten skal orientere patientens behandlende læge om genordinationer og dokumentere orienteringen efterfølgende.Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Sejr til Nyreforeningen i Region Midtjylland: Spareforslag om at erstatte hjemmedialyse med self care på AUH fejet af bordet i regionsrådet

Formand for Nyreforeningen i Region Midtjylland, Ann Bellis Hansen, er glad for, det lykkedes at få forslaget om at erstatte hjemmehæmodialyse med en selvbetjent enhed på hospitalet blev stemt ned i regionen (foto: Privat/AUH).

Regionsrådsformand Anders Künau kunne meget hurtigt finde et indsigelsesbrev fra Nyreforeningen i Region Midtjylland i sin indbakke, da det forlød, at Aarhus Universitetshospital (AUH) havde foreslået at spare hjemme-hæmodialysen væk for 17 hjemmehæmodialysepatienter. Forslaget, som lagde op til i stedet etablere en selvbetjent dialyseenhed på hospitalet, ville nemlig markant forringe livskvaliteten for patienterne. Der ud over ville forslaget ikke reelt give nogen besparelse og var i lodret modstrid med regionens egen gældende målsætning om at øge andelen af dialysepatienter i hjemmedialyse.

Formand for Nyreforeningen i Region Midtjylland Ann Bellis Hansen er tilfreds med, det er lykkedes at råbe politikerne op i sagen.

”I vores brev til Anders Künau kom vi med konkrete eksempler på, hvordan spareforslaget ville ødelægge tilværelsen for mennesker, som er i stand til at opretholde en fuldtidstilknytning til arbejdsmarkedet, netop fordi de kan dialysere derhjemme, så det passer ind i deres øvrige gøremål og fordi de ikke skal bruge timer på transport til og fra dialyseenheden,” siger Ann Bellis Hansen.

Hjemmehæmodialyse øger friheden – og er billigere

Hun påpeger, at spareforslaget om at hjemtage dialysen til en self care enhed på hospitalet gik ud på det præcist modsatte af det, som fremgår af Regions Midtjyllands Spareplan for 2015 – 2019, hvor regionen havde som målsætning at spare ved at øge antallet af patienter i hjemmedialyse. I Region Midtjylland har flere hjemmedialyser – ud over at øge frihedsgraden for de dialyserede – ført til en besparelse på op imod 100.000 kroner om året per patient.

En væsentlig del af besparelsen kommer fra færre udgifter til patienttransport. Det er i forbindelse med tidligere spareplaner i Region Midtjylland besluttet, at den samlede andel af dialysepatienter i hjemmedialyse i regionen skal op på 40 procent i 2019. Det vil give en besparelse på cirka 100.000 kr. for hver ekstra dialysepatient, der kommer i hjemmedialyse – efter, at der er taget højde for udgifter til kommunal assistance, som i Region Midtjylland beløber sig til omkring 4,5 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: “Region Midtjylland sparer millioner på hjemmedialyse”

Nyreforeningen har støttet og medvirket til, at flere midtjyder opnår friheden ved hjemmedialyse. Et ønske om besparelse har på ingen måde være drivende for Nyreforeningens indsats, som har fokuseret på en alsidighed i udbuddene af dialyse samt en størst mulig frihed for den enkelte til at tilrettelægge sin behandling på mest optimal vis. At der samtidig opnås en besparelse er blot positivt.

For pressehenvendelser:
Kontakt regionaludvalgsformand i Nyreforeningen Midtjylland Ann Bellis Hansen på tlf. 28 89 76 96.

TV2/Lorry sætter fokus på forskelle i ventetider på nyrer: “Organmangel på Sjælland koster liv: Patienter dør på venteliste”

Mads Hemmingsen fortæller i TV2/Lorry om at stå på venteliste i otte år til en ny nyre. Foto: Skærmbillede af Jens Jacob Juulsager / TV 2 Lorry.

TV2-regionen skriver, at hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke finder lige så mange organer til transplantation som i resten af landet, og det rammer de afventende patienter.

Læs hele TV2/Lorrys artikel om emnet ved at klikke HER .
Du kan se indslaget ved at klikke HER.

TV 2 Lorry sætter nu fokus på emnet:

Hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland finder ikke lige så mange nyrer til transplantation som i resten af landet, og det rammer de afventende patienter.

I første kvartal af 2019 så ventelistetallene sådan her ud:

• Region Midt- og Nordjylland (Aarhus Universitetshospital): 111 aktivt på venteliste til en ny nyre.
• Region Syddanmark (Odense Universitetshospital): 80 aktivt på venteliste til en ny nyre.
• Region Hovedstaden og Sjælland (Rigshospitalet): 207 aktivt på venteliste.

Landsformand for Nyreforeningen Jan Rishave oplyser til TV2/Lorry, at ventetiden på en ny nyre er dobbelt så lang på Sjælland som i resten af landet.

Hos Nyreforeningen mener vi, at forskellene skyldes, at de sjællandske hospitaler ikke i helt samme grad får udnyttet organerne fra patienter, der er erklæret hjernedøde.

Nyreforeningens opfordrer til, at Hospitalerne i Region Hovedstaden og Regions Sjælland henter inspiration fra Odense Universitetshospital.

Der har man en læge og en sygeplejerske på hospitalet som nøglepersoner med særligt fokus på problemet. Derudover holder man jævnlige møder på tværs af regionens hospitaler, hvor man forsøger at optimere alle led i transplantationscirklen. Og tallene taler deres tydelige sprog: Fra 10 donationer i 2013 til i alt 30 donationer sidste år.

Læs hele TV2/Lorrys artikel om emnet ved at klikke HER .
Se indslaget ved at klikke HER.

Opdateret den 28/6-2019 med direkte link til indslag samt billede af Mads Hemmingsen.

Opskrift: Svalende koldskål i nyrevenlig version

Photo: Artur Rutkowski/Unsplash.

I seneste nummer af Nyrenyt har klinisk diætist Kenneth Mærsk Christensen fra Sønderborg Sygehus og klinisk diætist Sofie Wendelboe fra Nykøbing F. sygehus lavet opskrifter på diverse mellemmåltider og sommerlækkerier – blandt andre denne forfriskende koldskål.

Hver portion indeholder 210 mg kalium og 80 mg fosfat.
Hvis du tilføjer 100 gram jordbær, så får du 180 mg kalium.

Koldskål

Til 2 portioner

Ingredienser:

2 dl. soyamælk
2 dl. soyayoghurt
1 bæger æggehvide
2 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
Saft af 1 citron
Revet skal af ½ citron

Sådan gør du:

Pisk æggehviderne stive.
Tilsæt sukker og pisk lidt videre.
Tilsæt derefter soyamælk, soyayoghurt, citronsaft og citronskal, mens du pisker.

Serveres med det samme.