Fra i dag kan 15-årige selv tilmelde sig donorregistret

15 – 17 årige kan fra i dag tilmelde sig donorregistret og tilkendegive deres holdning til organdonation (foto: Pixabay).

En ændring i Sundhedsloven gør det fra i dag den 1. juli 2019 muligt for unge fra 15 år at give samtykke til organdonation.

Hvis en donation bliver aktuel, inden personen er fyldt 18 år, kan forældrene dog modsætte sig donationen. Men alene det, at afdøde har tilkendegivet sin holdning, kan have stor betydning for de efterladte, der så ikke behøver træffe beslutning om organdonation eller ej samtidig med, man kæmper med tabet af sin kære.

Beslutningen om at ændre Sundhedsloven blev truffet i bred politisk enighed, som ræsonnerer med holdningerne i befolkningen generelt.

”Vores holdningsundersøgelse viser, at det er nemmest at sige ja på egne vegne og sværere at sige ja på andres vegne. Derfor er det vigtigt, at man selv tager stilling til organdonation ved at registrere sig i donorregistret og ikke overlader den beslutning til andre. Det kan de 15-17 årige nu også,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Der er ikke en fast øvre aldersgrænse for at være organdonor. En stor del af dem, der donerer deres organer, er over 70 år gamle.

Selvom 80 procent af danskerne er positive overfor til organdonation, er der stadig mange, der ikke har registreret eller videreformidlet deres valg til pårørende. Kun cirka en femtedel af den voksne befolkning har ladet sig registrere i donorregistret. Ud af de registrerede siger over 90 procent ja til organdonation.

TILMELD DIG DONORREGISTRET:
Har du taget stilling til organdonation? Så kan du KLIKKE HER for at registrere, om du ønsker at donere dine organer. Du kan til hver en tid ændre din registrering.

DONORFOLDER MED SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM ORGANDONATION:
Få svar på dine spørgsmål om organdonation i Dansk Center for Organdonations donorfolder ved at KLIKKE HER.

Fakta om danskernes holdning til organdonation

Danskernes holdning til organdonation 1995-2015

Ny hjemmeside: Sådan donerer du en nyre til en fremmed

Hvis man overvejer at donere sin nyre, imens man stadig er i live, kan man nu få udførlige oplysninger om, hvordan en sådan proces kan se ud.

Via hjemmesiden www.anonymdonation.dk kan man komme i kontakt med den nationale vurderingsenhed for anonym organdonation. Er man efter samtalen fortsat interesseret, udfyldes et spørgeskema om helbred og motivation. Næste trin er en personlig samtale i enheden, der ligger i Odense.

Hvis man bliver godkendt af enheden, kan man efter en betænkningstid blive henvist til ét af landets tre transplantationscentre i Århus, København eller Odense med henblik på videre information og undersøgelser. Selve nyretransplantationen finder sted i et af disse centre.

Billede fra anonymdonation.dk med krav til mulige anonyme levende nyredonorer.

Aldersgrænse på 40 år ærgrer i Nyreforeningen

På hjemmesiden anføres det som et krav, at man er over 40 år gammel. Og det ærgrer formand i Nyreforeningen Jan Rishave:

“Vi har i Nyreforeningen hele tiden sagt, at vi synes, at den aldersgrænse er for høj. Der er så mange andre områder i samfundet, hvor vi som noget selvfølgeligt anerkender en aldersgrænse på 18 år, selvom det teoretisk set kan have gennemgribende betydning for den enkelte borgers helbred, hvad han eller hun beslutter – for eksempel hvis et ungt menneske drager i krig,” siger han.

Nyreforeningen vil efter valget i samråd med de enkelte sundhedsordførere forsøge at få klarlagt, om den ikke politisk besluttede aldersgrænse på 40 år er i tråd med det, Folketingets partier besluttede, da et bredt flertal stemte for at indføre anonym levende organdonation.

Man kan tage stilling til organdonation efter sin død på www.sundhed.dk.

Billede fra www.anonymdonation.dk om af hvordan et nyredonationsforløb kunne se ud.

 

 

Boller i karry – thai style

boller i karry

4 personer

Tilberedningstid: 1 time og 15 minutter

Ingredienser                          

Boller:

400 g hakket svinekød
1 æg
1 lille løg
2 tsk. grøn karrypasta
2 spsk. hvedemel
Salt og peber
Ca. 7 dl vand
1 bouillonterning

Karrysovs:

1 spsk. raps- eller olivenolie
½ løg
1 gulerod (ca. 80 g)
200 g broccoli
200 g friske grønne bønner
2-3 tsk. karry
1 tsk. hakket ingefær
2 fed hvidløg
1-2 tsk. hakket frisk chili
7 dl bouillonvand fra tilberedning af kødbollerne
Salt og peber
Ca. 4-5 tsk. majsstivelse

 

Fremgangsmåde

Kødboller:

Pil løget og hak det fint. Bland det herefter med svinekødet og tilsæt mel, æg og karrypasta. Til sidst røres en smule salt og peber i.

Sæt en gryde med vand over og tilsæt en bouillonterning. Form bollerne af farsen ved hjælp af en ske, og kom dem i vandet, når det koger. Skru en smule ned for varmen, når alle bollerne er i vandet og lad dem koge ved svag varme i ca. 8-10 minutter, indtil de er faste. Når bollerne ligger i vandoverfladen er de færdige og tages op. 3 dl af vandet gemmes til sovsen.

Karrysovs:

Skræl guleroden og skær den i skiver. Skær broccolien ud i buketter og nip de grønne bønner. Kog gulerod, broccoli og bønner i 5 minutter i letsaltet vand og kassér herefter kogevandet. Hak chili, ingefær og hvidløg. Pil det halve løg og hak det fint.

Varm ca. 1 spsk. raps- eller olivenolie op i en gryde og kom løg, chili, ingefær, hvidløg og karry heri. Svits det let under omrøring. Spæd til med bouillonvandet. Rør majsstivelse op i koldt vand og tilsæt det lidt ad gangen, under omrøring, til sovsen har den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Tilsæt broccoli, gulerod og bønner. Kom til sidst bollerne i og varm igennem.

Retten serveres med ris og eventuelt en smule frisk koriander på toppen.

Velbekomme!

 

Næringsindhold pr. person (beregning er før tilberedning)

Energi: 3100 kJ / 738 kcal
Protein: 37 g
Fedt: 30 g
Kulhydrat: 84 g
Fosfat: 500 mg
Kalium: 1089 mg

OBS. Næringsindholdet er beregnet med tilbehør.

”Jeg arbejdede 300 timer om måneden, mens jeg tog medicin”

Navn: Svend Dyrvig
Alder: 23 år
Job: Arbejder på en minkfarm

Svend Dyrvig

”Jeg står bare og renser lort ud af bure, så vi kan sagtens tale nu”. Sådan starter samtalen med 23-årige Svend Dyrvig, som arbejder på en minkfarm. Svend har haft nefrotisk syndrom, siden han var 2 år gammel. Det har ikke afholdt ham fra at arbejde, siden han var ganske ung, og han har i flere år også haft sine egne mink.

Som 15-16 årig startede Svend, sammen med sin storebror, deres egen virksomhed. De ejede en andel af minkene hos den minkfarmer, de havde arbejdet hos. De startede med at have 50 moderdyr, og da de ca. 6 år senere stoppede, havde de 200 moderdyr, som gav ca. 1.000 skind om året.

I årene med egne dyr arbejdede Svend typisk 10-12 timer om dagen i højsæsonerne. ”Jeg arbejdede 300 timer om måneden, mens jeg tog medicin, men jeg har nok også været heldig og ikke haft så mange bivirkninger,” fortæller han. En overgang fik han dog tre forskellige slags immundæmpende medicin på samme tid. Det var i forbindelse med hans seneste tilbagefald. Han var ret syg i den periode, og det blev nødvendigt med en §56-aftale. En sådan aftale betyder, at arbejdsgiveren får økonomisk kompensation, når medarbejderen er syg, og medarbejderen får løn eller sygedagpenge ved sygefravær.

Allerede som 11-årig var Svend startet med at arbejde på minkfarmen, så han vidste godt, hvad det indebar, da han og storebroren fik deres egne dyr. Både de mange arbejdstimer, men også fordelene. ”Der var gode penge i det, det var nemt at starte op og så havde jeg en utroligt god chef,” fortæller Svend.

På et tidspunkt trækker en ny kæreste i Odense Svend væk fra den jyske minkfarm. Han flytter til Fyn og får arbejde på en anden minkfarm, hvor han stadig arbejder.

I dag er Svend helt medicinfri og har været det i et års tid. Dialyse og transplantation er ikke noget han bekymrer sig om, og det bliver måske heller aldrig aktuelt.

Svend er glad for at have prøvet at have sit eget, men nu venter en fremtid med barsel og nye prioriteringer. ”Det var sjovt at have sit eget dengang, men det harmonerer ikke med et familieliv, og jeg har det fint med at være medarbejder igen,” siger han.

”Hvorfor skal jeg straffes økonomisk, fordi jeg er syg?”

Navn: Nanna Carton
Alder: 38 år
Job: Klinisk diætist

Nanna Carton

Nanna Carton arbejder 15 timer om ugen som klinisk diætist i et fleksjob. Hun har haft jobbet i tre år, og hun er dermed på den nye fleksjobordning. Nanna er glad for sit arbejde, men hun bekymrer sig om sin fremtid. ”Det har haft store personlig konsekvenser for mig at blive syg. En ting er det fysiske og psykiske, men så sandelig også økonomisk,” siger hun.

Hvis Nanna havde haft et almindeligt arbejde i det offentlige ville en gennemsnitsløn for en diætist ligge på ca. 29.000 kr. plus pension. Efter Nanna er blevet syg og har fået tildelt fleksjob, har hun mistet ca. 4.000 kr. i indkomst plus ca. 2.553 kr. i pension. Det, som bekymrer og frustrerer Nanna mest er, at hun kan se frem til en alderdom med få midler. På den nye fleksjobordning er det nemlig sådan, at hun kun får pensionsindbetalinger for de 15 timer, hun arbejder.

Med 4.000 kr. færre om måneden har Nanna ikke råd til selv at indbetale ekstra til sin pensionsopsparing, hvilket gør fremtiden økonomisk udfordrende. ”Hvis jeg sammenligner med den gamle fleksjobaftale, hvor man optjener pension for 37 timer, så har jeg mindre end halvdelen i pensionsindbetaling,” forklarer Nanna.

Nanna har ikke haft mulighed for at blive en del af den kommunale fleksjob-pensionsordning.

For at være med i den, skulle hun have været medlem af en a-kasse i flere år inden fleksjobbevillingen eller også skulle hun have indbetalt til efterløn i en vis periode. I Nannas tilfælde opfyldte hun ikke nogen af de to kriterier, idet hun blev syg mens hun var under uddannelse og dermed ikke har været medlem af en a-kasse eller indbetalt til efterløn.

”Alle kan jo risikere at blive syge, men jeg forstår ikke, hvorfor vi skal straffes økonomisk? Som om man ikke har nok at slås med! Og jeg ville da gerne arbejde mere, hvis jeg kunne, men det kan jeg ikke holde til,” fortæller Nanna.

Nanna har forsøgt at råbe kommunen op, men holdningen hos den medarbejder, hun talte med, var, at hun da ikke skulle bekymre sig om sin pension, for kronisk syge skal jo ikke regne med at blive så gamle.

Nu håber Nanna så, at hun ved at fortælle sin historie kan være med til at vise, at der må gøres noget. ”Jeg føler, at jeg er kommet i klemme i systemet. For mig virker det meget uholdbart, at min pension er så lav. Der er ingen tvivl om, at jeg vil stå i en økonomisk træls situation, når jeg rammer pensionsalderen.”

Fakta

I fleksjob får Nanna før skat pr. måned:

I løn 12.424 kr.
I pensionsbidrag 1.741 kr.
I flextilskud fra kommunen 13.825 kr.

”I starten var det svært at bede om hjælp”

Navn: Lars Bækkel
Alder: 60 år
Job: Maskinarbejder

Lars Bækkel

En §56-aftale og personlig assistance. Det skulle der til for, at Lars Bækkel kan fastholde sit arbejde som maskinarbejder. Heldigvis har Lars en forstående arbejdsgiver, og sammen har de fundet de løsninger, der skal til, så Lars kan beholde sit job.

Allerede før Lars for to år siden blev klar over, at han var nyresyg, var han påvirket af træthed. Da en blodprøve så viste, at han har nyresygdommen IgA-nefritis, så gav trætheden pludselig mening. Lars var fra starten åben overfor sin chef om sygdommen og de begrænsninger, som følger med. Lars har desuden fortalt sine kollegaer om nyresygdommen, og hvad den betyder for ham. Derfor oplever han heller ikke, at de er andet end forstående og hjælpsomme.

Trætheden er fortsat det, som Lars døjer mest med i hverdagen. ”Når jeg tidligere skulle løfte noget tungt, så var jeg helt færdig bagefter. Det kunne ikke fortsætte sådan. Jeg har stadigvæk nogle gange bare brug for at sidde ned og få luft. Det er heldigvis helt ok med chefen og kollegaerne.”

Lars har fået bevilliget en §56-aftale, som gør at han kan have det sygefravær, som er nødvendigt for ham. Derudover har han fået personlig assistance 20 timer om ugen. Det er hans kollegaer, som skiftes til at assistere ham, når der f.eks. skal løftes noget tungt. Lars skal bare bede en kollega om hjælp. Men for en mand, som er vant til at klare sig selv, kan det i sig selv være en udfordring. ”I starten var det svært at bede om hjælp. Jeg er opdraget til at klare mig selv. Men jeg var nødt til at vænne mig til det, og nu fungerer det godt,” fortæller Lars.

Lars har nu 14 % nyrefunktion tilbage. Han regner derfor med, at han på et tidspunkt skal transplanteres. Men arbejdet skal ikke skiftes ud, hvis det står til Lars. ”Jeg tager en dag ad gangen. Man ved ikke, hvad der kommer til at ske, og det har jeg sat barren efter. Men jeg regner da med, at jeg kan beholde mit job, også hvis jeg skal transplanteres,” siger Lars.

”Jeg skal fandme passe mit arbejde”

Navn: Lars Christiansen
Alder: 44 år
Job: Arbejder fuldtid som pædagog på en folkeskole

Lars Christiansen

Lars Christiansen fik sit første nyrestensanfald, da han var 26 år, og han får 4-6 nyresten om året. Det har indtil videre ikke forhindret ham i at beholde sit job som pædagog, men han kæmper en konstant kamp for at holde sygefraværet nede. I dag er han nået dertil, at han har indset, at han for sin egen og arbejdspladsens skyld er nødt til at se på støttemuligheder, så han kan blive i sit job. Helt konkret er hans håb, at hans chef vil søge om en §56-aftale, så arbejdspladsen får økonomisk kompensation, når Lars har sygefravær.

”Det giver mange frustrationer at leve sådan her. Jeg kæmper for at holde mit sygefravær nede, men det betyder så, at jeg tager på arbejde, selvom jeg har stærke smerter, og det stresser mig. Jeg har et job, hvor jeg skal være der for børn, som har det svært. Når jeg møder op og har ondt, så kan jeg ikke spille bold og være aktiv sammen med dem, og endnu værre, så har jeg ikke samme tålmodighed og overskud, som jeg plejer. Det dur bare ikke at have en kort lunte overfor de her børn,” fortæller Lars.

Og det er ikke kun børnene, der kan mærke, når Lars har smerter. ”Mine kollegaer kan godt se på mig, når jeg ikke er frisk. Jeg bliver mere indadvendt og mindre rummelig. Det er svært for mig at identificere sig med at være den person, som ikke har overskud til at svare på kollegaernes spørgsmål. Invaliderende er et stærkt ord, men det synes jeg faktisk, at det er.”

Fanget i en gråzone

”Nogle gange har jeg smerter 2-3 uger i træk, og går alligevel på arbejde. Så tager jeg bare mere smertestillende. Lægerne siger, at jeg skal huske at passe på mig selv. Samtidig siger chefen, at jeg ikke må have mere sygefravær. Det hænger ikke sammen længere. Men det er bare så vigtigt for mig at passe mit arbejde – det skal jeg fandme!”

Samtidig er det dog blevet tydeligt for Lars, at det ikke kan fortsætte, som det er nu. Selvom han ser sig selv som et stærkt menneske, der kan klare meget, så har han brug for hjælp.

Lars beskriver det at have nyresten som en gråzone. Lægerne tager det selvfølgelig alvorligt, men det gør andre ikke rigtigt. Det er en sygdom, som kan være svær for andre at forstå. Nogle dage ser Lars frisk ud og lige pludselig har han stærke smerter. Men Lars er positiv og håber, at han i nær fremtid kan få en afklaring, så han både kan beholde sit job og passe ordentligt på sig selv.

Lars har kontaktet både Nyreforeningens socialrådgiver og sin fagforening for at få hjælp til at fastholde sit job. Nu venter en samtale med både jobcenteret og chefen om bl.a. muligheden for en §56-aftale. Sådan en aftale vil betyde, at Lars nemmere kan have det fravær, der er nødvendigt.