Er øl, vin og drinks forbudt, når du er nyresyg?

Alkohol

I marts i år ændrede Sundhedsstyrelsen deres anbefalinger for alkoholindtag til 10-4. Det vil sige maks. 10 genstande pr. uge for både mænd og kvinder, og maks. 4 genstande pr. dag.

Tidligere var anbefalingen højere for mænd, men i den nyeste anbefaling er der ikke skelnet mellem køn.

Studier om alkoholindtag viser, at risikoen for følger af alkoholindtag er J-formet. Det betyder, at både det højeste indtag af alkohol og intet indtag af alkohol er forbundet med størst risiko for f.eks. sygdom og død. Det betyder dog ikke, at det kan anbefales at begynde at drikke alkohol, hvis man ikke gør det i forvejen.

Hvis du er nyresyg, gælder Sundhedsstyrelsens anbefalinger også for dig. Problemerne ved indtag af alkohol, når du har en nyresygdom, kan være indholdet af kalium og væske. Det er sjældent fosfat.

Kalium

Det er primært relevant at være opmærksom på indholdet af kalium i øl og vin og hvis du tilsætter juice til drinks (se oversigten nederst i denne artikel). Dog vil de fleste sagtens kunne drikke et enkelt glas vin eller en enkelt øl.

Fosfat

Fosfat er sjældent et problem i forbindelse med alkohol, men ved indtag af flere øl dagligt kan det bidrage til den samlede mængde af fosfat. Dog skal der 3 almindelige øl til at give samme mængde fosfat som 1 dl mælk.

Ellers findes fosfat primært i tilbehør til drinks, f.eks. tilsat fosfat i cola, når du drikker rom & cola, eller mælk i en white russian.

Væske

Hvis du er anbefalet at spare på væske, er 330 ml i en øl en ret stor del af en væskeanbefaling på f.eks. 1000 ml pr. dag. Så måske kan du i stedet dele en øl med din ægtefælle eller din nabo?

Hvis du er mere til vin, kan en boks med tappehane være en god mulighed. Her kan du tage et lille glas, som passer til den væskemængde, du har til rådighed, og boksen kan sagtens holde sig i flere måneder.

Væskemæssigt er det bedste dog en whiskysjus eller en snaps, da begge dele (som regel) indtages i mindre mængder.

Hvis du er mere til drinks, kan du selv styre, hvor meget sodavand den skal blandes op med.

Og til sidst – husk at isterninger også er væske.

Hvad skal du vælge?

Du skal vælge det, du synes smager bedst! Uanset indholdet er det bedst at vælge det, du allerbedst kan lide og drikke det i den mængde, der passer præcis til dig. Hellere lidt men godt af din favorit, end at drikke noget du ikke er begejstret for. Hvis du elsker en gin & tonic, så nyd den med god samvittighed. Hvis det bedste er en iskold fadøl, så vælg en lille og nyd hver eneste kolde slurk. Begge dele kan repræsentere livskvalitet og nydelse, og det skal der altid være fokus på.

Indhold i forskellige former for øl, vin og spiritus

Denne liste viser indholdet af kalium og fosfat angivet i den mængde som det oftest drikkes i, for at det er lettere at sammenligne. Dvs. øl er mængden i en dåse/flaske, vin er 1 dl og samlet for spiritus, likør og hedvine er ¼ dl, selvom noget af det evt. drikkes i større/ mindre mængder.

Mængde Type Kalium (mg) Fosfat (mg)
Vin og lign.

100 ml

Champagne 55 7
Tør hvidvin 60 6
Hvidvin uden alkohol 70 20
Rosévin 75 6
Rødvin 100 10
Sød hvidvin 110 13
Rød/ Rosévin uden alkohol    
Øl

330 ml

Hvidtøl 65 40
Almindelig øl 100 30
Stærk øl 210 60
Spiritus, hedvine, likør mv.

25 ml

Rom, vodka, gin, whisky <1 1
Sød vermouth 7 1
Kaffelikør 8 2
Kaffelikør med fløde 8 13
Tør vermouth 10 2
Tør sherry 15 3
Sød sherry 25 3
Portvin 25 3
Madeira 25 3

Kilde: www.frida.fooddata.dk (enkelte tal er afrundet til nærmeste 5).

Nyt fra konference om nyresygdom og ernæring – del 2

Nyreforeningens diætist Sofie Wendelboe har deltaget i en konference om nyresygdomme og ernæring. Her er et par pointer fra den seneste forskning indenfor ernæring. Og husk – det, som Sofie beskriver i det følgende, er ikke diætanbefalinger, men et par smagsprøver.

Lav-protein-kost

Når nyrefunktionen er nedsat, er anbefalingen at spare på protein. Protein findes bl.a. i kød, fisk, fjerkræ, mælk, æg og ost. I Danmark gøres det primært ved at skære ned på de proteinrige fødevarer og spise mere brød, pasta, frugt og grønt. Flere andre steder i verden bruges lav-protein-produkter, f.eks. plantefars, som skal ligne kød, og brød og pasta, som har et endnu lavere proteinindhold end de almindelige versioner.

Det ene er ikke bedre end det andet, men det kan være svært at få proteinindtaget langt ned, hvis du kun vælger de helt almindelige produkter. Dog kommer du rigtig langt ved at skære ned på mælk, ost, kød og pålæg.

Og det lille ”men”, som altid er til stede, er, at lav-protein-kost ikke må resultere i, at du bliver fejlernæret. Spørg derfor din diætist, inden du radikalt ændrer det, du spiser, især hvis din appetit er nedsat.

Er plantebaseret kost godt for nyresyge?

Bæredygtighed var et andet tema på konferencen. EAT Lancet kommissionen er en sammenslutning af 37 forskere fra 16 lande, som i fællesskab har defineret en sund kost, som samtidig sikrer, at der er mad nok til alle i 2050.

Kommissionen anbefaler en mere plantebaseret kost, da det er mere bæredygtigt og godt for sundheden og klimaet. Men kan det også hænge sammen med at være nyresyg?

Ved nedsat nyrefunktion er det rigtig fornuftigt at spise mere plantebaseret, da mere frugt og grønt vil begrænse proteinindtaget. Det handler ikke om at skære protein helt væk, men om at erstatte nogle af proteinerne fra animalske produkter med linser, bønner, tofu og kikærter, og i mindre mængder, så det samlede indtag af næringsstoffer holder sig i balance.

Ved dialysebehandling er det sværere at spise mere plantebaseret, da anbefalingen for protein er højere, og der stadig er en anbefaling for kalium og fosfat. Det overordnede budskab fra konferencen er dog, at det godt kan lade sig gøre at spise plantebaseret og tilføje planteproteiner, og det kan også lade sig gøre at spise vegetarisk.

Start ved den enkeltes udgangspunkt

Uanset om det handler om protein, bæredygtighed, plantebaseret kost, kalium eller fosfat, så handler det altid om udgangspunktet. For nogen vil 1 stykke frugt om dagen være et utopisk mål, for andre vil det bare være en lille justering.

”Personlig medicin” som der er mere og mere fokus på, handler om individuelle mål og at tage udgangspunkt i hvordan det er nu, og justere i den retning der er rigtig for den enkelte. Det gør også, at chancen for, at det kan lade sig gøre i hverdagen, er større.

 

Har du ikke læst første del af Sofies beretning fra konferencen, så finder du den her:

,

Nyt fra konference om nyresygdom og ernæring

Nyreforeningens diætist Sofie Wendelboe deltager lige nu i en konference om nyresygdomme og ernæring. Her er et par pointer fra den seneste forskning indenfor nyresygdom og ernæring. Og husk – det som Sofie beskriver i det følgende er ikke diætanbefalinger, men et par smagsprøver.

 

Mange nyresyge stiller ofte spørgsmålet: ”Er det muligt at spise mere frugt og grønt?”

En del af den medicinske behandling ved nedsat nyrefunktion er neutralisering af syre med natriumbikarbonat (bagepulvertabletter), og mange får 1-3 tabletter 3 gange om dagen, da metabolisk acidose (syreophobning) kan påvirke nyrefunktionen.

På konferencen blev der gennemgået en række studier som viste, at et større indtag af frugt og grønt er lige så effektivt som natriumbikarbonat. Det betyder i praksis, at det er muligt at spise sig til mindre syreophobning fremfor at tage medicin.

Det er dog ikke så nemt, som det umiddelbart lyder, da kalium i blodet er lige så vigtigt at have styr på. Og frugt og grønt har et højt indhold af kalium. Hvis dit kalium i blodet bliver for højt, vil din muskelfunktion blive påvirket, også den vigtigste muskel, nemlig dit hjerte.

Kalium er ikke bare frugt og grønt, det findes blandt andet også i mælkeprodukter og kød. Derfor skal der være en balance, så indtaget ikke bliver for højt. Den helt rette kombination bliver forskere over hele verden hele tiden klogere på, så det kan gives videre til dig, der skal leve med det hver dag.

HUSK – inden du springer tabletterne over og går amok i frugt- og grøntafdelingen, så snak med lægen og diætisten, om det er relevant for dig, og om det kan lade sig gøre i praksis, da studier og praksis tit er et stykke fra hinanden.

Fosfattællings-app

Mange mennesker med type 1 diabetes bruger kulhydrattælling til at justere deres medicin (insulin), så medicinen tilpasses maden, fremfor tidligere, hvor maden blev tilpasset behandlingen. Det betyder, at til hvert måltid bliver mængden af kulhydrat vurderet, og medicin taget efter hvor meget der spises.

På konferencen blev det gennemgået, hvordan man i Holland er ved at udvikle en app, hvor det samme gøres med fosfat og fosfatbindere ved hjælp af ”fosfattælling”. I praksis ville det betyde, at til hvert måltid skulle mængden af fosfat vurderes, og derefter skulle mængden af fosfatbindere doseres.

Måske gør du det allerede lidt? Nogen får ordineret fosfatbindere p.n., dvs. ved behov, og tager en fosfatbinder, hvis de spiser en vaffelis eller en hotdog mellem måltiderne. Det her er en fortsættelse, hvor fosfat bliver talt (vurderet) til alle måltider.

Det er en spændende tanke, og det kan potentielt reducere den samlede mængde af fosfatbindere. Men det stiller også større krav til den enkelte, som skal tage stilling til mængden af fosfatbindere flere gange om dagen.

”One size” passer ikke til alle, når det handler om mad og måltider

Der er stor forskel på Nyreforeningens medlemmer, også selvom de har den samme nyrefunktion. Derfor er sundhedsprofessionelle meget fokuserede på at gøre anbefalingerne personlige og finde ud af, hvordan de bedst muligt hjælper den enkelte fremfor at give generelle råd.

Der er generel enighed om, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt, så alle professioner er repræsenteret ved behandling af nyresygdom. I forbindelse med mad og måltider er henvisning til en diætist vigtig, fordi den anbefalede kost er kompleks.

Der er også en erkendelse af, at den nyresyge er ekspert på eget liv. Det er ikke en overraskelse, men det er vigtigt, at det gentagne gange bliver nævnt, så justeringer i mad og indtag er et samarbejde mellem dig og den sundhedsprofessionelle, og ikke en række generelle anbefalinger, som alle skal tilpasse sig.

,

Sommer, sol og is

Kalenderen siger sommer, og for mange betyder det også is. Men is er jo et mælkeprodukt, så kan det passes sammen med at være nyresyg?

Selvfølgelig kan det det.

Hvis du bedst kan lide sodavandsis, så svarer det til at drikke et glas saftevand, hvis du spiser en is. Der kan være en del kalium i, hvis sodavandsisen indeholder rigtig frugt, men det er de færreste, der gør det. Du skal være opmærksom på, at væsken fra sodavandsisen tæller med i dit væskeregnskab.

Er det mere en vaffelis eller en vaniljeis med chokoladeovertræk, som du allerede nu sidder og drømmer om, så kan den sagtens være et fornuftigt valg. Uanset om det er på en pind, til at putte i en vaffel eller til at spise fra en skål, så er det vigtigste, at vaniljeisen er en flødeis. Hvis der står ”flødeis” på forsiden af pakken, så er den god nok. Ellers skal du kigge på varedeklarationen og tjekke, at fløde/piskefløde står først på ingredienslisten. Det betyder, at der er mest af det i produktet. Se eksempel nederst på siden.

Hvis du er på farten og trænger til en is, har Rema1000 flødeis, som kan købes enkeltvis. Du kan også vælge is lige der, hvor du kommer hen, og vælge at spise en is fremfor at drikke mælk den dag. Det kan også være fristende med en softice, men spørg i butikken hvilken slags is de bruger, for nogle steder er det lavet på skummetmælkspulver.

Hvis du får fosfatbindere, kan det være fornuftigt at tage en fosfatbinder til softicen, vaffelisen og alle de andre flødeis. Spørg din diætist eller den læge/sygeplejerske, som følger din nyresygdom, om det er relevant for dig.

Når det er varmt, og du trænger til noget koldt at drikke, så nyd gerne en isterning i dit vand. For at give isterningerne lidt spræl, kan du f.eks. fryse et hindbær, en kvart skive citron, en kvart skive agurk eller et mynteblad i dine isterninger. Det ser flot ud og giver lidt smag. (Tak til diætist-studerende Silje og Natascha for den gode idé). Du kan også lave isterninger med hyldeblomstsaft og nyde et glas kold hvidvin med en hyldeblomst-isterning.

Uanset hvad, så vælg det du allerbedst kan lide, så du nyder hver eneste bid!

Opskrift flødeis (2 portioner)

1 bæger (33 gram) pasteuriseret æggeblomme
½ dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
2½ dl piskefløde

Sådan gør du

Æggeblomme, sukker og vaniljesukker piskes til det er luftigt.
Piskefløde piskes til en let skum.
Piskefløde vendes i æg og sukker.
Puttes i en form og sættes i fryseren.

Indhold i hele portionen (1 portion)

1170 (585) kcal
9,6 (4,8) g protein
56 (28) g kulhydrat
102 (51) g fedt
290 (145) mg kalium
270 (135) mg fosfat
98 (49) mg natrium
0,25 (0,13) g salt

 

Eksempel på ingrediensliste på vaniljeis:

Vaniljeis uden piskefløde: Skummetmælk, sukker, kakaosmør, vallekoncentrat (mælk), mandel, kokosolie, skummetmælkspulver, glukosesirup, mælkefedt, glukosefruktosesirup, kakaomasse, emulgatorer (E471, E442, E476), stabilisatorer (E410, E412, E407), vaniljestang, aromaer, farvestof (E160a).

Flødeis: 72% økologisk jerseyfløde med 24% fedt mælkefedt, økologisk rørsukker, økologisk skummetmælkspulver, økologisk glukosepulver, pasteuriserede økologiske æggeblommer, økologisk vaniljeekstrakt, ekstraherede økologiske vaniljekorn.

,

Nyrevenlig mad i påsken

Nyreforeningens diætist Sofie Wendelboe giver her nogle gode råd til nyrevenlig mad i påsken.

Du får også en lækker opskrift på æggesalat.

 

Påskefrokosten

Hvis du bliver inviteret i byen i påsken til det store frokostbord, så er det din nyrefunktion, der bestemmer, hvad det er godt at have fokus på. Hvis du har nedsat nyrefunktion, men ikke er i dialyse, er det godt at spise mere brød end pålæg. Hvis du er i dialyse, er det derimod bedre at spise godt med pålæg.

Uanset om du skal skrue op eller ned for proteinet, er det en god idé først at vurdere, hvad der bliver serveret og vælge det, du allerbedst kan lide.

Hvis du får fosfatbindere, og maden spises over mange timer, kan du med fordel fordele dem, så der både er til forret, hovedret og dessert, eller til fisken, de lune retter og osten.

Æg, æg, æg

Æg skal males på. Æg skal trilles. Æg skal spises. Hvis du skal passe på med fosfat, er det fornuftigt at nøjes med 3 æggeblommer på den uge, og fordel dem hellere end at spise dem samme dag. Æggehvider indeholder kun lidt fosfat, og har derfor ikke samme begrænsning.

Hvis du selv laver æggesalat, kan du nøjes med en enkelt æggeblomme. Se opskrift. Ellers vælg den slags æg du bedst kan lide.

Æggesalat

(2 personer)

2 hele kogte æg skåret i tern (men kun den ene æggeblomme, giv den anden æggeblomme til hunden)
50 gram peberfrugt i små tern
½ dl creme fraiche
1 spsk. mayonnaise
¼ tsk. karry
lidt peber

Creme fraiche røres sammen med mayonnaise, karry og peber. Æg og peberfrugt blandes i.

Opskriften indeholder i alt 400 kcal, 13 gram protein, 0,6 gram salt, 300 mg kalium, 170 mg fosfat.

Kan serveres til påskefrokosten på et stykke rugbrød eller ovenpå en sildemad. Marinerede sild indeholder kun lidt kalium og fosfat, og er rigtig fornuftigt at vælge, både til påskefrokosten og til hverdag.

Påskeæg

Mange forbinder påsken med gækkebreve, som udløser et påskeæg, hvis afsenderen ikke bliver gættet. Med hvad nu hvis du gætter, hvem der har sendt, og du som nyresyg får et kæmpe chokoladeæg?

Chokolade har et højt indhold af kalium og fosfat, derfor er det en af de fødevarer, hvor det er fornuftigt ikke bare at spise det hele på én gang. En god huskeregel er, at et mellemmåltid kan erstattes af ca. 25 gram chokolade, og det giver ca. 10 % af den anbefalede mængde af kalium og fosfat.

 

HUSK – du skal ikke ændre på noget, før det er nødvendigt. Hvis du ikke har fået at vide fra det sygehus, hvor de tjekker din nyresygdom, at du skal passe på med kalium og fosfat, så spis bare som du plejer.