Klaus Ølgaard på pension

Med udgangen af juli stopper professor Klaus Ølgaard med at have klinik på Rigshospitalet.

Han blev uddannet cand. med. fra Københavns Universitet i 1970 og har gennem sit virke gjort et stort indtryk på mange af sine patienter. Blandt andet på Nyreforeningens Steffie Jørgensen, der har sendt os dette indtryk af sit første møde med professor Ølgaard:

Jeg sad i bilen med mine forældre. Solens stråler dansede på taget, mens der var optræk til uvejr i min seks-årige krop. Jeg skulle møde Professor Ølgaard på Rigshospitalets nefrologiske afdeling, og som jeg har fået det fortalt, var jeg hverken sød eller rar ved ham de første mange år.

Hans nye patient var en pige, der virkelig ikke brød sig om læger – en pige der i flere år fra første møde skældte ham ud, alt hun havde lært. Men Ølgaard er en tålmodig mand med en umådelig evne til at sætte sig ind i andre menneskers situation. Fra dagen han mødte en lille familie i krise, og lyttede til deres bøn om at vente med dialyse længst muligt, til afskeden ved sidste kontrol den 19. juni 2020.

Et klem der fortæller

Vi har aldrig rigtig fortalt, hvad vi betød for hinanden – eller i hvert fald, hvad han betød for mig. Men det er som om det klem på skulderen, når jeg har fået ny tid hos sygeplejersken, altid har fortalt det hele.

Professoren der mødte den seks-årige pige i barnehøjde, til professoren der så sin patient blive uddannet til sygeplejerske, og derfra turde sende hende videre til en anden professor.
Ham der var årsag til, jeg kunne studere ved hjælp af handicap-tillæg til min SU. Ham der reddede mit liv af flere omgange og ham, som altid lyttede uden at dømme. Ham der kom ind i sine friweekender, hvis jeg blev indlagt.

Kærlighedsstorm

Jeg har altid troet, min kærlighed til Ølgaard var special. Lige indtil jeg begyndte at snakke med andre patienter i ambulatoriet, hvor det gik op for mig, at vi er mange, der har det sådan. Fra patienter der har kendt ham ganske kort, til patienter, der har kendt ham i over 30 år.
Men denne kærlighedsstorm kom alligevel ikke bag på mig – læge, professor, pioner.

Fra en hyldest i Politiken, da han fyldte rundt, ses det, at hans karriere er alt andet end kedelig. Uddannet læge i 1970, med speciale i nefrologi, til overlæge på nefrologisk afdeling i 1987 og professor i 1994. Formand for adskillelige selskaber, og med fantastisk meget forskning og videnskabelige artikler bag sig. Foruden alt dette modtog Ølgaard også William Nielsens Fonds Hædersgave i 1998.

Liv skal leves

Vi kan som patienter prise os lykkelige over, han lige tog det valg engang i 70’erne, om at specialisere sig inden for

Steffie Jørgensen

Steffie Jørgensen

nyresygdomme. Hans forskning har tilgodeset mange af os, og det må være utroligt for ham at vide, hvor mange liv, han er skyld i, stadig leves.

Men det er netop den, han er. Vi har altid aftalt i fællesskab, at livet skulle leves, for vi har kun dette. Derfor har vi altid taget chancer, og så taget konsekvenserne senere. Ikke forstået som han var skødesløs, for det var han bestemt ikke. Men han formåede at se mennesket bag sygdommen, og som en 30-årig mand sagde til mig til sidste kontrol:

”Ølgaard kan se om du har væske i benene, ved bare at kigge på dine øjne”

Og selv om vi begge vidste, det måske var en smule overdrevet, var vi klar over, at det er lige præcis det, Ølgaard evner.

Han har i virkelighed givet sit liv til os patienter. Jeg har aldrig oplevet en kontrol rykket eller aflyst på grund af sygedage, ej heller af familiære årsager. Ølgaard har været en formand for sit fag og lagt alt af sig selv i det, selvom jeg heller ikke er i tvivl om, hvor vigtig han er for sin familie.

Ydmyg vinkender

En kort samtale med hans datter Julie, gjorde mig endnu mere sikker i dette. Hun beskriver ham som helt fantastisk, og et af de vildeste mennesker, hun kender – og jeg kan kun give hende ret. Endvidere beskriver hun ham som en stor vinkender, selvom han er for ydmyg til at indrømme det….     Og det er lige, hvad Ølgaard er – ydmyg.

Men kære Ølgaard, jeg håber du for alt i verden ved, hvor fantastisk du er. Lige fra dine rejser og taler i USA, til din evne til at se os. Vi mister en professor, en ven, en confidante, og jeg er i tvivl om, hvorvidt nogle nogensinde kan udfylde fodsporene. I sandhed en legende for hele nyre-verdenens profession.

Vi ønsker dig alt det bedste i dit fremtidige virke – både med forskning, familie, venner, rejser og vin.

Do not go where the path may lead. Go instead where there is no path and leave a trail.
(Ralph Waldo Emerson)

Steffie Jørgensen

 

 

Undersøgelse afdækker, hvad der motiverer anonyme nyredonorer

Et studie i Journal of Renal Care, hvor man har interviewet anonyme donorer, viser, at de godt forstår risici ved at donere en nyre. Men deres ønske om at hjælpe et medmenneske er større end faren for selv senere at kunne få komplikationer.

Af Henning Søndergaard (offentliggjort i Nyrenyt juni 2019)

Det er nu blevet muligt at donere sin nyre væk til en person man ikke kender i Danmark. I starten af året åbnede regionerne for en vurderingsenhed, som skal hjælpe dem, der ønsker at donere deres nyre til en fremmed, for at se om det kan lade sig gøre for dem.

Kan de overskue konsekvensen?

Anonym donation har været muligt i en del år i både Sverige og Storbritannien, og man regner med, at vi i Danmark måske vil få adgang til omkring fem ekstra nyrer hvert år.

Et af de store spørgsmål, som har været fremme i debatten, har handlet om, hvorvidt donorerne kunne overskue konsekvenserne af det, de gik ind til. En del af den diskussion har også handlet om de motiver, der ligger bag ønsket om at give sin ene nyre væk til en man ikke kender.

Motiv: At hjælpe andre mennesker

Et nyt studie i Journal of Renal Care, hvor man har interviewet anonyme donorer om deres overvejelser i forbindelse med donationen, viser, at den mest motiverende faktor for anonyme donorer, er ønsket om at hjælpe et andet menneske, som man ved, er i en rigtig svær situation. De adspurgte vidste alle, at der var risici forbundet med at komme af med sin ene nyre, men ønsket om at hjælpe et medmenneske var langt stærkere end faren for, at man senere selv kunne få komplikationer for alle de adspurgte.

Hørt om muligheden via medierne

Alle 11 deltagere i studiet havde taget deres beslutning, efter de havde lært om nyresyge via medierne, enten de traditionelle eller sociale medier.

De fleste af dem havde diskuteret deres beslutning med deres nærmeste, inden de henvendte sig til et transplanationscenter. De var alle blevet evalueret og to af dem havde allerede doneret deres ene nyre væk.

Én af årsagerne til, at vi ikke har tilladt anonym donation i Danmark før nu, har været, at læger og administratorer på transplantationscentrene har været bange for, hvilke motiver denne type donorer har haft. Det er helt i tråd med de observationer, som man beskriver i artiklen, hvor den største hindring rundt omkring i hele verden netop er en manglende viden om donorernes motiver for at ville donere, og om de var i stand til at foretage en så vigtig beslutning.

Har som kerneværdi at gøre en positiv forskel

Når de blev spurgt ind til deres værdier i bredere forstand, så man, at de potentielle donorer havde en livsanskuelse, hvor det at hjælpe andre mennesker eller gøre andet godt i verden var en kærneværdi for dem. Det faldt dem helt naturligt at hjælpe, også selvom det indebar en vis risiko for dem selv. Flere af dem kunne ikke forstå, hvorfor der ikke var mange flere, der donerede deres nyre anonymt.

Tilsyneladende er den frygt, man har haft i systemet, for at donorerne vil fortryde senere, ikke til stede hos dem som beslutter sig for at donere til en fremmed.

Påskefrokost med mindre salt

Der er flere af de traditionelle retter til påskefrokosten, som indeholder større mængder salt. Marinerede sild, gravad og røget laks samt saltet og røget kødpålæg er blot nogle af de saltholdige fødevarer. Spiser man rugbrød og franskbrød fra bageren, kan der også værre en større mængde salt i disse produkter.

AF MIA VESTERGAARD JENSEN OG ANETTE DAMSGAARD KOCH, KLINISKE DIÆTISTER PÅ HOLBÆK SYGEHUS

I Danmark spiser 9 ud af 10 mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på max 5-6 gram salt dagligt. Mænd indtager i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt svarende til cirka 2 tsk., mens kvinder i gennemsnit indtager 7-8 gram dagligt svarende til ca. 1½ tsk. Som nyresyg skal man være opmærksom på, hvor meget salt man indtager, da salt primært udskilles via nyrerne.

Hvad er problemet med salt?
Som nyresyg kan man have problemer med at udskille nok salt. Det er skidt, fordi salt tiltrækker væske, og det kan være svært at komme af med igen, hvis man er nyresyg. For meget væske i kroppen kan give ødemer og væske i lungerne (lungeødemer). Derudover øger salt også tørsten. Så hvis man har en begrænsning for, hvor meget man må drikke, er der endnu en grund til at spare på saltet.

Mere smag ved at skære ned
Ud over at fungere som smagsforstærker fungerer salt også som konserveringsmiddel i forarbejdede fødevarer. Størstedelen af det salt, vi indtager, kommer fra industrielt forarbejdede fødevarer såsom pålæg, færdigretter, ost og brød. Men den salt, der tilsættes i madlavningen og ved bordet, har også betydning.

Man kan gradvist minimere mængden af salt, man bruger i sin mad. Med tiden vil ens smagsløg vænne sig til det. Som sidegevinst vil andre smagsnuancer i maden træde mere frem under måltiderne, når man skærer ned. Tipsene i den grønne boks gør sig også gældende i påsketiden.

 

Foto: Colourbox.

Kyllingesalat
6 – 8 pers.

Ingredienser:
300 g kogt eller stegt kyllingekød uden skind og ben
1 forårsløg (hakket)
2 stænger bladselleri (i tern)
1 æble (i tern)

Dressing:
1 dl mayonnaise
½ dl piskefløde (pisket til skum)
1 spsk. Citronsaft
¼ tsk. Sukker
½ tsk. Dijonsennep
Friskkværnet peber
evt. bredbladet persille til pynt

Sådan gør du: Skær kyllingekødet i tern, snit forårsløget og skær bladselleristængerne og æblet i små tern. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med friskkværnet peber. Vend kylling, forårsløg, bladselleri og æble i dressingen. Pynt evt. med bredbladet persille.

 

Stegte sild i eddike
6 – 8 personer

Ingredienser:
6 sildefileter
2 dl rugmel
1 tsk. Salt
Frisk kværnet peber
Usaltet smør til stegning

Sådan gør du:
Klip finnerne af sildefileterne, og fjern eventuelle ben. Skyl sildefileterne, og dup dem tørre. Vend fileterne i en blanding af rugmel, salt og peber, og lad dem hvile lidt, så paneringen kan få lov at sætte sig. Steg fileterne i smør på en varm pande i 3-4 minutter på hver side. Læg dem i et fad.

Eddikelage:
5 dl eddike
150 g sukker
1 dl vand
3 laurbærblade
12 hele peberkorn
2 rødløg

Sådan gør du:
Bring eddike, sukker, vand, laurbærblade og peberkorn i kog og lad lagen koge, til sukkeret er opløst. Pil rødløgene, og skær dem i tynde skiver. Fordel løgskiverne oven på sildene i fadet, og hæld den varme eddikelage over. Lad sildene trække i lagen i mindst 30 minutter. Pynt med frisk dild lige før servering, og servér med godt rugbrød til

 

Tunsalat
6 – 8 pers

Ingredienser:
2 dåser tun i olie/vand
2 forårsløg (hakket) eller 1 rødløg (finthakket)
2 spsk. mayonnaise
2 spsk. cremefraiche 9 %
2 spsk. Dijonsennep
2 spsk. purløg (hakket)
Saft af 1 citron
Friskkværnet peber

Sådan gør du:
Dræn tunen og kom det i en skål. Findel tunen med en gaffel og rør den sammen med de øvrige ingredienser. Smag til med citron og peber. Server med rugbrød, citron og evt. salat.

Opskrifterne blev oprindeligt publiceret i Nyrenyt 1 Marts 2019. Læs hele magasinet ved at klikke her.

Pas-godt-paa-dine-nyrer

Pas godt på dine nyrer

Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt, har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke virker, mærker du nemlig ingenting, før det bliver alvorligt. Og symptomerne oplever du alle andre steder end i nyrerne.

Tatoveringer og nyretransplantation

Tatoveringer og nyretransplantation

Tatoveringer og nyretransplantation

Er det en dårlig ide at få en tatovering, hvis man er transplanteret, på venteliste til en nyre eller donor?

De fleste ved, at tatoveringer kan give infektioner og helingsproblemer, og derfor har mennesker med en kronisk sygdom højere risiko for komplikationer i forbindelse med tatovering. De første uger efter tatovering sker der en overgang af ukendte kemiske stoffer fra blækket til blodet. Ingen ved helt, hvad der er af kemiske stoffer i blæk, og i øvrigt indeholder 10 % af nyindkøbt blæk bakterier fra producenten. Det er bakterier som stafylokker, streptokokker og coli, der kan give alvorlige infektioner. Bakterierne findes også, selvom blækflasken er mærket ”Steril”. Får du en infektion via blækket, er det selvsagt ikke godt at være særligt følsom eller have nedsat immunforsvar.

Men betyder det, at du helt skal lade være med at få en tatovering? Vi har søgt svar hos Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital.

Nyretransplanterede

Er du nyretransplanteret og får du immundæmpende medicin, så har du større risiko for, at en infektion i forbindelse med tatoveringen spreder sig. Du har også større risiko for, at en infektion i din egen hud spreder sig og blusser op i selve tatoveringen. Har du f.eks. vorter på fingre, fødder eller kønsvorter, så kan du få vorter i din nye tatovering, selvom den er et helt andet sted på kroppen, end der hvor vorterne er nu. Vælger du alligevel at blive tatoveret, er det vigtigt at være opmærksom på risici og vælge en ordentlig tatovør. Læs mere om de forholdsregler, du bør tage, på Tatoveringsklinikkens hjemmeside.

På venteliste til en ny nyre

Venter du på en transplantation, bør du ikke blive tatoveret. Hvis du har en infektion i tatoveringen, løber du nemlig en større risiko for komplikationer i et transplantationsforløb. Du risikerer endda, at nyren går til en anden, som ikke har en infektion.

Donorer

Skal du være nyredonor, bør du ikke blive tatoveret før transplantationen. Hvis du har en infektion i tatoveringen, løber du nemlig en større risiko for komplikationer i transplantationsforløbet. Tatoveringen kan sikkert godt vente til operationen er overstået, og du er helt frisk igen.

Læs mere på Tatoveringsklinikkens hjemmeside.  Her kan du bl.a. se klinikkens tjekspørgsmål før du bliver tatoveret, typiske problemer ved tatovering og hvordan du mindsker risikoen ved tatovering.

Netværk er så utrolig vigtigt

Alexander Riis Nielsen

Af Alexander Riis Nielsen, 27 år.

”Jeg har været kronisk nyresyg, siden jeg var 7 år. Det var en meget stor omvæltning for mig og min familie at blive indlagt på Rigshospitalets nyreafdeling, hvor der stort set kun var ældre mennesker. Så vi søgte efter ligestillede og fandt heldigvis frem til et kursus i Nyreforeningen, hvor vi kunne møde andre familier med nyresyge børn. Det blev starten på et godt og stærkt netværk, som jeg, min mor og søskende har haft stor glæde af igennem alle mine faser af nyresygdom. Jeg har gennemgået 2 transplantationer og har været i både p-dialyse og hæmodialyse, ligesom jeg har oplevet alverdens bivirkninger.

Det betyder rigtig meget for nyresyge børn og unge, at vi kan have et ”frirum” sammen engang imellem, for det er svært for andre at sætte sig ind i vores liv med store mængder medicin, specielle diæter og restriktioner – alt afhængig af hvor vi befinder os i vort sygdomsforløb.

Mine bedste venner findes faktisk blandt de nyresyge børn og unge, som jeg har mødt gennem Nyreforeningen, og jeg ved, at min familie også har fået flere gode og fortrolige venner blandt de andre familier. Netværk er så utrolig vigtigt. Vi er jo alle i samme båd. Vi forstår hinanden og kan trække på hinandens erfaringer, og det er guld værd.”

 

Se hvornår næste familiekursus afholdes.

Sæt nye mål for job og karriere

At få en nyresygdom er en livsomvæltning på højde med dem, man ellers kun oplever i overgangen fra barn til voksen. Sygdommen kan let komme til at fylde så meget, at det kan være svært at overskue alt andet. Derfor er det vigtigt, at du tidligt får gjort op med dig selv, om du kan fortsætte i det samme job, eller om du må skifte til et andet. Her er nogle tips til, hvad du skal overveje i forhold til dit fremtidige job.

Af Henning Søndergaard, psykolog

Nyresygdom har tendens til at påvirke os forskelligt fra tid til anden. Derfor er det også vigtigt at se fremad og have realistiske forventninger til, hvad du eventuelt kan gøre i forhold til dit job. For nogle er en hjemmearbejdsplads ideel, men det er desværre ikke alle, der kan det. Andre bliver nødt til at skifte karriere og job, så de kan få job og helbred til at hænge sammen. Vi er alle forskellige og har forskellige behov. Der er ganske stor forskel på, hvordan sygdommen påvirker os, og der er ikke en rigtig eller forkert måde at være nyresyg på.

Hvis du ikke længere kan arbejde på samme måde, som du kunne før, kan det opleves som at starte forfra på arbejdsmarkedet. Det kan være hårdt, og derfor er det en god ide at være på forkant og selv komme med løsninger, så du enten kan beholde dit job med eller uden støtte – eller så du kan blive glad i et andet job.

Her er en metode, du kan bruge til at forholde dig til job og karriere:

Start med slutningen og spørg dig selv: “Hvad er mine mål?” Lav en liste over hvad det er du gerne vil have ud af at arbejde. Du kan f.eks. svare på disse spørgsmål:

  • Hvor mange timer er du i stand til at arbejde?
  • Hvad er du i stand til at lave enten i dit nuværende job eller i et andet?
  • Identificér det der er vigtigst for dig. Hvad er det, du absolut ikke kan undvære?
  • Identificér det job eller de opgaver, som både er realistiske og spændende for dig. Få evt. hjælp fra andre til at finde frem til dem.
  • Find ud af hvordan sådan et job ser ud og hvordan det kan stykkes sammen. Findes jobbet/opgaverne overhovedet? Skal du læres op for at kunne gøre det?
  • Skal du have en speciel jobordning? §56 eller fleksjob?
  • Prioritér din liste, så du kan se, hvor du kan være fleksibel og hvilke ting, du vil have med. Husk på, at sygdommen kan komme til at påvirke dig mere eller mindre efterhånden som tiden går, så det er godt at have en plan B.

Find ud af, hvordan du arbejder dig frem imod de mål, du har sat dig ovenfor. Stil f.eks. dig selv følgende spørgsmål:

  • Kan du nå målet i dit nuværende job? Hvis ja, skal du måske diskutere det med din arbejdsgiver. Hvordan ser du dig selv i jobbet efter 1 eller 5 år?
  • Skal du ud at finde et nyt job?

Sørg for at have folk og ressourcer omkring dig, så du kan få hjælp, når du behøver det. Det kan være godt med venner og kollegaer, men husk også at bruge Nyreforeningens socialrådgiver, hvis det bliver nødvendigt.

 

Artiklen blev bragt i Nyrenyt, december 2016

graviditet og nyresygdom

Fakta om graviditet og nyresygdom

graviditet og nyresygdom

En graviditet kan være hårdt for kroppen, og hvis du har en nyresygdom, så kan det udgøre en risiko for dig og dit ufødte barn. Når du planlægger en graviditet, er det derfor altid en god ide at tale med din nyrelæge om det inden.

Kan en kvinde med nyresygdom få et barn?

Det kommer an på flere ting. Kvinder med nyresygdom i stadie 1-2 med normalt blodtryk og lidt eller ingen protein i urinen kan sagtens gennemføre en graviditet. For kvinder med moderat eller svær nyresygdom (stadie 3-5) er risikoen for komplikationer noget større. For nogle vil risikoen for både mor og barn være så stor, at man vil fraråde graviditet. Hvis du overvejer at blive gravid, så tal med din nyrelæge om din nyresygdom, din risiko for komplikationer og eventuelt andre helbredsmæssige forhold, som kan have betydning.

Kan en kvinde i dialyse få et barn?

Nogle ændringer i kroppen kan gøre det svært overhovedet at blive gravid, hvis du er i dialyse. De fleste kvinder i dialyse har eksempelvis anæmi (lavt antal af røde blodlegemer) og oplever hormonændringer. Det kan betyde, at de ikke har regelmæssig menstruation. Man fraråder for det meste kvinder i dialyse at blive gravid, da risikoen for komplikationer er høj for både mor og barn. Hvis du er i dialyse og gerne vil have et barn, så tal med din nyrelæge om det. Hvis du bliver gravid, skal du følges tæt af lægerne, der skal formentlig foretages ændringer i din medicin og du skal have mere dialyse.

I 2013 fik den første kvinde i Danmark et barn, mens hun var i dialysebehandling. Det er set i udlandet før, men det er fortsat et sjældent syn. Læs hendes historie.

Kan en nyretransplanteret kvinde få et barn?

Ja. Hvis du er nyretransplanteret, så har du formentlig regelmæssig menstruation og generelt et godt helbred. Man anbefaler dog at vente med at blive gravid til et år efter transplantationen. Nogle af de immundæmpende præparater, man tager efter en transplantation, kan skade barnet, så tal med din nyrelæge om graviditet, inden du går i gang med at prøve, så du kan få ændret i din medicin. I enkelte tilfælde fraråder man graviditet, hvis risiko for dig eller barnet er for høj, f.eks. hvis der er risiko for, at du mister den transplanterede nyre.

Kan en mand, som er i dialyse eller er nyretransplanteret, få et barn?

Ja. Er du i dialyse eller nyretransplanteret kan du godt blive far til et barn. Efter en transplantation vil både sædkvalitet og chancen for en vellykket graviditet dog være betydeligt større end, når du er i dialyse. Noget af den medicin, man tager efter en transplantation, kan reducere en mands evne til at få børn. Hvis du er transplanteret og ønsker at blive far, så tal med din nyrelæge om den medicin, du tager. Hvis du har prøvet at få et barn i et år eller mere uden succes, så tal med din læge. Lægen kan lave et rutinetjek af din fertilitet.

Hjælp dit barn ved smertefulde indgreb

Sådan hjælper du dit barn gennem smerter

Hjælp dit barn ved smertefulde indgreb

Som pårørende og især som forælder kan det være svært at hjælpe sit barn bedst muligt, når det f.eks. skal stikkes eller opereres.

Af Anna Kronborg Haar, Redaktionen

Mange danskere synes ikke, det er særlig sjovt at blive stukket – og børn er ingen undtagelse. Det er vigtigt at hjælpe alle børn med at blive f.eks. vaccineret, men smerten kan også være en del af hverdagen, hvis man f.eks. er kronisk nyresyg og ofte skal undersøges.

Hjælp dit barn før, under og efter proceduren

Når man opfatter smerte sker det gennem hjernen – smerten er derfor både fysisk og psykisk. Derfor kan følelser og tanker både øge og mindske den smerte man oplever. Et eksempel er, at hvis man ved at noget kommer til at gøre meget ondt, gør det næsten ondt før det overhovedet er sket. Dette gælder naturligvis også for børn.

Videnscenter for Børnesmerter i Region Hovedstaden er med til at optimere smertebehandlingen af børn og unge i Regionen og har opsat nogle gode råd til forældre, hvis barn skal gennem noget smertefuldt.

Før stikket eller proceduren skal man snakke med barnet om, hvad der skal ske, i et sprog det forstår. Det nytter med andre ord ikke at bruge medicinske fagudtryk, men dagligdagssprog og sammenligninger til hvad barnet tidligere har oplevet.

”Det er vigtigt at informere barnet på dets aldersmæssige niveau. Det er ikke sikkert, man kan forklare en operation til et 3-årigt barn, men man kan f.eks. sige at vi skal på hospitalet, at lægen og sygeplejersken skal hjælpe os og at mor og far vil være der hele tiden. Giv barnet nogle realistiske valgmuligheder – f.eks. hvilket legetøj det vil have med og hvad man skal lave bagefter eller spise til aftensmad,” siger Gitte Aagaard, der er børnesmertesygeplejerske i Videnscenter for Børnesmerter på Rigshospitalet.

Generelt er det vigtigt at virke rolig overfor barnet og opmuntre det – også selvom man selv er nervøs. Hvis forældrene er bange for det, der skal ske, smitter det nemlig af på barnet.

Under proceduren skal man være særligt opmærksom på sit sprog. Hvis man siger ”du skal ikke være bange”, bliver barnet nemlig først bange. Fysisk kontakt med mindre børn er også en god idé.

Efter det smertefulde skal barnet roses for at have klaret det, men det er samtidig vigtigt ikke at lade det fylde for meget og vende hurtigt tilbage til dagligdagen.

Skal gentages når man er kronisk syg

Hvis ens barn har en kronisk sygdom, skal man som forælder håndtere smerteoplevelsen en anelse anderledes, fordi det skal gentages gang på gang.

”Det er vigtigt at finde metoder, der kan hjælpe barnet, hvis det f.eks. skal stikkes ofte. Her er det vigtigt at lytte til barnet og høre, hvad der fungerer bedst for dem,” siger Gitte Aagaard. Hun tilføjer, at det kan være godt at komme på hospitalet, selvom man ikke skal have foretaget noget af lægerne. F.eks. lege i legestuen, besøge biblioteket eller lignende. På denne måde er hospitalet ikke kun forbundet med noget ubehageligt.

Hvis barnet ikke er gammelt nok til at man kan spørge det, hvad det tænker, skal man følge rådene og retningslinjerne. Disse indeholder blandt andet amning eller sukkervand til børn under 1 år, fordi det virker smertestillende og beroliger. Til større børn skal der bruges lokalbedøvende creme, og så skal barnets opmærksomhed afledes – f.eks. med sæbebobler, historier eller iPad.

Før operationer er det de samme forholdsregler, der gælder – lige med undtagelse af sukkervandet, hvis barnet faster.

”Det er vigtigt, at forældre føler sig godt informeret, så de kan videregive information og ro til barnet. Prøv at tale i et roligt stemmeleje og tal om noget rart – f.eks. at I skal på legepladsen bagefter. Prøv at have planlagt hvordan du kan aflede dit barn med spil, legetøj, bamser eller lignende,” siger Gitte Aagaard.

Typiske forældre-fejl

Selvom mange forældre prøver alt hvad de kan for at hjælpe deres barn, begår nogle af dem fejl uden at vide det.

”Fejl, forældre begår, kan f.eks. være at sige, at det er hurtigt overstået, fordi det kan vi ikke love med sikkerhed. Det er også en fejl at sige, at det ikke gør ondt, fordi det ved vi egentlig ikke – det er kun barnet, der oplever det,” fortæller Gitte Aagaard. Et lille barn der får at vide, at det ikke skal være bange, har måske slet ikke overvejet at det skulle blive bange, men bliver det når det nævnes.

Gitte Aagaard opfordrer til at passe på, hvilket sprog man bruger og give barnet mulighed for at stille spørgsmål og ellers tænke på, hvad der skal ske efter det ubehagelige. Hun forklarer desuden, at hvis forældrene er bange for at blive stukket, stammer det ofte fra deres egne oplevelser. Derfor kan det give mening at aftale, hvem af forældrene der er bedst i situationen, eller om begge skal med.

Ikke nødvendigt at fastholde børn

På Rigshospitalet har man taget en beslutning om ikke at holde børn fast mod deres vilje, og det kan faktisk være svært for forældre at acceptere. Ufrivillig fastholdelse, som det også hedder, er når barnet bliver holdt fast mod dets vilje af enten forældre eller sundhedspersonale med det formål at holde barnet i ro. Fastholdelse kan blandt andet ske fordi barnet risikerer at skade sig selv, det tager længere tid end forventet eller sundhedspersonalet har for lidt tid eller tålmodighed til at finde andre løsninger.

”På landsplan er vi ved at blive opmærksomme på de konsekvenser fastholdelse har, såsom angst for fremtidige procedurer eller besøg hos læge / hospital, forsinket udvikling i tale, søvnbesvær og mareridt mm. Vi hører dog desværre stadig, at børnene oplever det. Det er svært at vende sådan en kultur, hvor vi har troet, at det var bedst for barnet at få det hurtigt overstået, og at børn hurtigt glemmer. Men nu ved vi, at det har konsekvenser for børnene, og vi har viden og redskaber til at undgå det,” siger Gitte Aagaard.

Derfor opfordrer hun forældre til at sige fra: ”Man skal sige, at man ikke vil være med til det. Det kan være svært, fordi man selv er nervøs eller ked af det. Ufrivillig fastholdelse er ikke nødvendig, medmindre der er tale om en livstruende tilstand. Hvis man ikke kan hjælpe med afledning osv., kan man f.eks. give børnene beroligende medicin eller lattergas.”

Sådan hjælper du dit barn gennem smerten

  1. Brug tid på at forklare dit barn hvad der skal ske, så det kan forstå det. Svar på eventuelle spørgsmål og vær så vidt muligt ærlig i dine svar.
  2. Giv barnet realistiske valgmuligheder som f.eks. hvilken bamse der skal med på hospitalet og hvad der skal ske bagefter, men ikke om blodprøven skal tages eller ej.
  3. Forsøg at være så rolig som muligt og behersk den angst du evt. selv føler. Vær opmærksom på at dit kropssprog også virker roligt og træk vejret dybt.
  4. Afled barnets opmærksomhed fra det, der gør ondt. Blæs sæbebobler, fortæl historier eller giv barnet en telefon / iPad at lege med.
  5. Fortæl personalet dine erfaringer, så de kan tage højde for netop dit barn. De ved hvad der skal ske, men du kender dit barn og ved hvordan det reagerer.

Kilde: Videnscenter for Børnesmerter

 

Bragt i Nyrenyt, september 2016

Mad til dig, der har diabetes og er nyresyg

Maden spiller en stor rolle, når man har diabetes. Det gør den også, når man er nyresyg. Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes. I omkring 25 pct. af tilfældene skyldes nyresygdom diabetes. Mange skal således forsøge at forene rådene om frugt, grønt og fuldkorn med begrænsninger på kalium og fosfat.

Af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Holbæk Sygehus og Kirsten Thal-Jantzen, Rigshospitalet

Vi vil med denne artikel gøre kostrådene ’Sund mad, når du har diabetes’ (se herunder) til ’Sund mad, når du har diabetes og nyresygdom’. Kostrådene gælder hvis du har en god appetit. I de enkelte afsnit har vi også givet små råd om, hvad du kan gøre, hvis du har dårlig appetit eller vejer for lidt.

 Sund mad når du har diabetes er, når du:

  • Begrænser mængden af fedtstof, særligt af det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød
  • Vælger umættet fedt f.eks. planteolie
  • Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
  • Spiser mange grønsager, især af de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt
  • Spiser magert kød og fjerkræ
  • Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen
  • Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen
  • Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen
  • Sparer på sukker
  • Sparer på salt
  • Sparer på alkohol
  • Spiser varieret

Kilde: Sund mad når du har diabetes, udgivet af Diabetesforeningen (2013)

Vær dog opmærksom på, at alle diabetikere med nyresygdom – både dem med dårlig appetit og dem der vejer for lidt – kan have behov for en individuel kostvejledning omkring hensigtsmæssige kostvaner, der tager hensyn til stadie af nyresygdom og eventuelle kalium- og fosfatbegrænsninger. Tal gerne med den kliniske diætist i ambulatoriet eller på afdelingen.

Sund mad når du har diabetes og er nyresyg er, når du:

Begrænser mængden af fedtstof, særligt af det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød

Mættet fedt er fedt fra dyreriget som mælk- og surmælksprodukter, smør, ost, kød og pålæg. Vælg kød og pålæg med fedtindhold på højst 10 g fedt pr. 100 g. Vælg magre mejeriprodukter (max. 0,5 % fedt) og ost (max 17%, 30+). Hvis du har dårlig appetit og har kalium- og fosfatbegrænsning, kan du sagtens spise og drikke den anbefalede mængde mejeriprodukt med et højere fedtindhold.

Vælger umættet fedt f.eks. planteolie

Umættet fedt er fedt fra planteriget og fisk. Vælg plantemargarine til brødet og steg maden i flydende fedtstof eller olie. Hvis du har svært ved at holde vægten, er det vigtigt at spise mere fedt, f.eks. i form af ekstra olie til tilberedning og ekstra plantemargarine på brødet. Frø, nødder og avokado har et højt indhold af umættet fedt, men desværre også et højt indhold af kalium. Frø og nødder har et højt indhold af både fosfat og kalium og bør derfor begrænses, hvis du har kalium- og fosfatbegrænsning.

Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta

Fuldkorn er vigtig i forhold til at stabilisere blodsukkeret, give mæthed, sikre en god fordøjelse og forebygge sygdomme. Fuldkorn har et moderat højt indhold af fosfat og kalium. Spis gerne fuldkornsbrød dagligt. Havregryn har et højt kalium- og fosfatindhold og kan med fordel spises som grød, hvor mængden af gryn typisk er mindre. Er din appetit lille, kan du med fordel vælge lyse brødtyper, der mætter mindre.

Fuldkornsris har et moderat indhold af fibre og et højt indhold af fosfat. Det anbefales derfor at spise almindelige ris. Fuldkornspasta har et højt fiberindhold men har også et højt indhold af fosfat og kalium. Det anbefales at spise almindelig pasta.

Hvis du har type 2 diabetes og ikke får insulin til måltiderne, er det vigtigt at være opmærksom på at fordele mængden af kulhydrater til alle måltider for at undgå store udsving i blodsukkeret.

Spiser mange grønsager, især af de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt

Grønsager indeholder generelt meget kalium, og hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise 100 g rå grønsager om dagen. Det anbefales desuden at spise 200 g kogte grøntsager dagligt. Kaliumindholdet reduceres 30 – 50 %, når du koger grøntsager efter anvisning i tabel 2. Grønsager i sammenkogte retter, suppe, wok eller ovnretter bør forkoges i saltet vand, før de tilsættes retten eller sættes i ovnen for at mindske kaliumindholdet.

Når du koger kartofler, skal de skrælles og deles i mindre stykker. Ved ovnbagte kartofler, skal de skrælles, deles og koges let før ovnbagning. Husk ikke at anvende kogevandet til f.eks. sauce eller suppe, da det indeholder kalium. Hvis du har dårlig appetit eller svært ved at holde vægten, skal du ikke spise så mange grønsager som anbefalet, idet de tager appetitten fra den mad, der giver flere kalorier.

Spiser magert kød og fjerkræ

Fosfatindholdet i kød og fjerkræ er moderat højt, men der findes også meget protein i kød. Proteinerne er vigtige for din muskelopbygning, og der er således ingen begrænsninger i forhold til fosfatindholdet. Hvis du er i dialyse, er det vigtigt, at du får ekstra protein og derfor spiser kød, fjerkræ og fisk hver dag. Er du ikke i dialyse, skal du måske begrænse mængden af protein i din mad. Spørg den kliniske diætist/personalet på afdelingen eller ambulatoriet, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig. Det anbefales, at kød, pålæg og fjerkræ indeholder max 10 g fedt pr. 100 g. Vær opmærksom på tilsat fosfat i pålæg. Vælg gerne økologisk pålæg eller begræns E-numrene E338 – E339 – E340 – E341 – E343 – E450 – E451 – E452.

Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen

Fisk indeholder de sunde omega 3 fedtstoffer, som har stor betydning for dit hjertes sundhed. Proteinindholdet er lige så højt i fisk som i kød. Der er ingen begrænsning på fisk. Det anbefales, at du spiser fisk ofte både som pålæg og aftensmad. Få gode idéer til fiskeretter på www.2gangeomugen.dk.

Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen

Frugt indeholder mange sunde næringsstoffer. Dog har frugt et højt indhold af kalium. Hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise et stykke frisk frugt om dagen (100 g). Ønsker du mere frugt, kan du desuden spise 100 g henkogt frugt (uden saften). Den henkogte frugt skal være uden sukker eller ligge i egen saft. Banan har et meget højt indhold af kalium og indholdet af kulhydrater er dobbelt så højt i banan som i de fleste andre frugter, bananer bør derfor begrænses.

Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen

Mælk, surmælksprodukter og ost har et højt indhold af fosfat og kalium. Hvis du har fosfat og/eller kaliumbegrænsning anbefales det, at du spiser/drikker max 1½ dl om dagen eller 25 g ost. Havre- og risdrik har et lavt indhold af fosfat og kalium og kan bruges som alternativ. Dog skal du være opmærksom på, at kulhydratindholdet kan være tre gange højere end i almindelige mælkeprodukter.

Sojamælk indeholder ca. halvt så meget fosfat og kalium som mælk, og kulhydratindholdet er kun lidt højere. Som alternativ til yoghurt kan du vælge sojayoghurt, der har et lavere indhold af fosfat og kalium. Har du svært ved at begrænse ost i din daglige kost, kan du vælge hytteost, rygeost og fedtfattig friskost, som alle er fosfatfattige alternativer til skæreost.

Sparer på sukker

Som for alle andre gælder det, at der ikke bør indtages mere end 50 g tilsat sukker om dagen. Du må altså gerne spise sukkerholdige fødevarer men i små mængder fordelt ud over dagen.

Sparer på salt

Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk. Det har stor betydning for dit hjertes sundhed. Brug mindre salt i din madlavning og på maden. Tænk på, at fastfood og andre færdigretter ofte indeholder meget salt. Mindre salt i maden betyder også, at du bliver mindre tørstig. Det er vigtigt, hvis du ikke må drikke så meget. Vælg pålæg og brød med mindre salt når du køber ind, kig evt. efter det grønne nøglehulsmærke.

Sparer på alkohol

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 14 genstande for mænd og max 7 genstande for kvinder om ugen gælder også for diabetes- og nyrepatienter. Hvis du har væskebegrænsning skal du være opmærksom på dit samlede væskeindtag og husk, at øl og vin også indeholder fosfat og kalium.

Spiser varieret

Det er vigtigt for alle at spise varieret, så kroppen får de næringsstoffer, den har brug for. Spis helst 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider hver dag. Det giver dig et stabilt blodsukker og godt energiniveau. Hvis du vejer for lidt eller har dårlig appetit kan det være nødvendigt at spise 6 – 8 måltider om dagen.

OBS

Det anbefales ikke at behandle lavt blodsukker med juice, i stedet kan du bruge druesukker eller Hypo-fit gel (købes på apoteket).

 

Artiklen er bragt i Nyrenyt, marts 2016