Hæmodialyse

Ved hæmodialyse renses blodet ved at blive pumpet fra kroppen og gennem et filter. Det sker via et lukket slangesystem. Efter filteret sendes blodet renset tilbage til kroppen. Filteret er en lille plastikcylinder fyldt med mange tynde og hule fibre. Blodet løber inde i fibrene, og på fibrenes yderside gennemskylles filteret med helt rent vand blandet med salte som dem, du har i kroppen. Denne blanding kaldes dialysat eller dialysevæske. Fibrene er lavet af en halvgennemtrængelig membran, der tillader salte og affaldsstoffer i blodet at passere ud i dialysevæsken og samtidig tilbageholder de røde blodlegemer og mange andre værdifulde stoffer i blodet.

Se filmen herunder om hæmodialyse:

Dialysemaskinen

Dialysekonsollen er den maskine, der styrer blodstrømmen gennem filtret. Den styrer også hvor meget og hvor hurtigt du skal af med overskydende væske. Og den styrer hvor hurtigt blodet strømmer gennem filteret. Maskinen har alarmer for blandt andet luft i systemet, blodlækage i filteret og for højt/ lavt tryk i slangerne. Dialysemaskinen er elektronisk og rummer flere muligheder for tilpasning af dialyserne til netop dig. F.eks. kan væsketrækket og koncentrationen af salt i dialysevandet reguleres, så du får færrest mulige gener ved at få trukket den overskydende væske fra kroppen.

Karadgang

Hæmodialyse kræver, at der etableres en adgang til blodbanen. Der findes forskellige former for adgangsveje.

  • En A-V fistel er en blodåre, der udvikles ved, at man forbinder en pulsåre (arterie) med en blodåre (vene) i armen. Den laves ved en mindre operation – typisk i lokalbedøvelse.
  • En graft er et stykke kunstmateriale, der indsættes mellem en pulsåre (arterie) og en blodåre (vene) i armen. Dette stykke kunstmateriale fungerer som og ligner en blodåre. Denne operation laves typisk i fuld narkose, og der skal gå ca. 3 uger, før der må stikkes i den.
  • Et kateter er et tyndt blødt plastikrør, der lægges i en stor vene på halsen (akutkateter) eller ved kravebenet (permanentkateter).  Kateteret kan anvendes straks efter anlæggelsen, men holdbarheden er begrænset, så kateteret skal skiftes efter et par år eller hvis det ikke fungerer tilfredsstillende.

Der er lavere risiko for infektion i blodbanen, når man dialyserer via en A-V fistel eller en graft sammenlignet med dialyse på et kateter. Derfor foretrækker de fleste hospitaler og patienter at dialysere via enten en A-V fistel eller en graft fremfor et kateter.

Læs mere om karadgang på nyreskole.dk.

Former for hæmodialyse

Hæmodialysebehandlingen kan være lidt forskelligt organiseret på dialyseafdelingerne, men i princippet kan man skelne mellem følgende behandlingsformer:

Centerhæmodialyse: Her foregår dialysebehandlingen på en dialyseafdeling i et af Danmarks dialysecentre, heraf navnet ”centerdialyse”. Ved centerdialyse varetager plejepersonalet, i samarbejde med dig, dialysebehandlingen. Dialysetiderne er som reglen faste – 3-4 gange om ugen – morgen eller eftermiddag/aften.

• Selvbetjent dialyse: Her foregår dialysen på dialyseafdelingen, men du varetager en stor del af behandlingen eller hele behandlingen selv. Der er personale til stede, som kan hjælpe med det, du ikke selv kan klare. Dialysetiderne er enten faste eller du kan dialysere, hvornår du vil og så ofte du vil – det kommer an på den enkelte afdeling.

Hjemmehæmodialyse: Her installeres dialysemaskinen i dit eget hjem, og du varetager selv din dialysebehandling. Erfaringer viser, at selv ældre mennesker uden tekniske forudsætninger kan håndtere hjemmehæmodialyse. Grundfunktionerne ved dialysemaskinen er forholdsvis enkle at sætte sig ind i – også selvom du ikke har computererfaring.