Kalender

Her kan du følge med i, hvad der foregår i Nyreforeningen. Du kan f.eks. se, hvornår der er møde i vores forskellige udvalg og hvornår vores kurser afholdes.

Indlæser Begivenheder

« All Events

Familietur til Den Gamle By i Aarhus

3. december @ 13:15 - 17:00

- 40,00kr.
Jul i den Gamle By

Oplev julen i Den Gamle By, når Nyreforeningen inviterer til juletur for familier med et nyresygt barn eller ung, eller hvor mor eller far har en nyresygdom.

Vi skal på tur igennem Den Gamle By og opleve julens traditioner gennem tiden. Og så skal vi komme i den helt rigtige julestemning, når vi nyder julens kager og får ’lutendrank’, dvs. gløgg, som i de gamle dage.

Dagen starter kl. 13.15 og slutter ca. kl. 17.

Program

Vi mødes ved Hovedindgangen (krydset mellem Viborgvej og Eugen Warmings Vej) kl. 13.15.

13.30 -15:00: I grupper går vi rundt og oplever julestemningen i Den Gamle By.

15.00 – 16.00: Vi får ’Julens kager og lutendrank’ på Entré Caféen (lige ved indgangen).

16.00 – 17.00: Mulighed for at opleve Den Gamle By på egen hånd.

Pris
Der er egenbetaling på 40 kr. pr. person. Inkluderet er entré og ’Julens kager’ på Entré Caféen.

Mindst én i familien skal være medlem af Nyreforeningen for at deltage.

Tilmelding

Tilmeld din familie senest den 10. november 2022 via vores billetsystem herunder. Start med at vælge det antal billetter, som I skal bruge – alle i familien skal have sin egen billet.

Bemærk, at vi har et begrænset antal billetter.

Har du spørgsmål til dagen, så kan de stilles til Karen Bangert på kb@nyre.dk.

Detaljer

Dato:
3. december
Tidspunkt:
13:15 - 17:00
Pris:
40,00kr.
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, , , ,

Sted

Den Gamle By i Århus
Viborgvej 2
Århus, 8000 Danmark
+ Google Maps

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige
© Copyright - Nyreforeningen 2021

Nyreforeningen