Zebrafisk kan være nøglen til større forståelse af gådefuld sygdom

Nefrotisk syndrom er en sjælden nyresygdom, der hovedsageligt rammer børn. Ingen ved, hvorfor børnene bliver syge, men nu forsøger den indiske ph.d.-studerende Shivani Joshi at finde årsagen. Det gør hun blandt andet ved hjælp af zebrafisk!

Af Jonas Bruun

Nefrotisk syndrom gør, at nyrernes normale filterfunktion er beskadiget. Det vil sige, at hvor en normal og ”tæt” nyre vil holde de stoffer tilbage, som kroppen har brug for, vil en beskadiget og utæt nyre udskille dem. Ved nefrotisk syndrom vil den beskadigede nyre udskille protein fremfor at holde den i blodet. De børn, der bliver ramt, vil typisk være trætte og have manglende appetit, alligevel vil de ofte tage på, fordi de får væskeansamlinger på maven, ankler og hænder. Men hvad er det der gør, at et rask barn pludselig bliver ramt af nefrotisk syndrom?

Shivani Joshi forklarer:

”Det er lidt af en gåde, hvorfor nogle børn bliver syge. Man er nogenlunde enige om, at der er noget der er gået galt med immunforsvaret, men man ved endnu ikke hvad. Som med så mange andre sygdomme er der både et arveligt element og noget i miljøet, der udløser sygdommen. Vores forskningsgruppe har tidligere undersøgt blod og urin fra børn, der har nefrotisk syndrom, og der fandt vi et interessant protein. Der var nemlig højere mængder af proteinet hos syge børn, og færre når barnet var raskt, så noget tyder på, at det spiller en rolle. En anden årsag til at proteinet er interessant er, at man finder den samme forhøjede mængde hos HIV-patienter og patienter med leverbetændelse. Ved netop de to sygdomme kan man engang imellem se, at de også får nefrotisk syndrom, som ellers er en sjælden sygdom.”

Gensplejsede zebrafisk og nyresygdom

Der er ikke mange, der ved det, men zebrafisk er et af de mest populære laboratoriedyr verden over. De er robuste, de er nemme at holde i akvarier og få til at yngle. På nogle punkter er de en oplagt model til at gøre os klogere på nogle af de meget grundlæggende ting ved den menneskelige biologi, for eksempel det protein Shivani Joshi tror spiller en afgørende rolle i udviklingen af nefrotisk syndrom.

”Zebrafisk er gode laboratoriedyr, blandt andet fordi hele deres arvemasse er kortlagt, og så kan man lettere end ved andre dyr ændre på deres gener. Vi har samarbejdet med en forsker, der har designet en zebrafisk, som kan overproducere det protein, vi er interesserede i. Faktisk er det kun i deres fostertilstand, vi kan bruge dem, så selve fiskene lider ikke overlast. I den her form for forskning er det jo de helt små byggesten, vi er nede at pille i.

Zebrafisk har også den fordel, at deres nyrer ligner et pattedyrs og dermed også den menneskelige nyre. Men de er meget nemmere at have med at gøre. Med bare én befrugtning har vi i løbet af et par døgn over 100 zebrafisk, der er genetisk designede til lige netop det, vi gerne vil undersøge,” forklarer Shivani Joshi.

Hvad kan man så bruge det til?

Nyreforeningens Forskningsfond giver både midler til projekter, der direkte kan komme nyrepatienter til gode, men også til grundforskning, der på læmgere sigt kan øge vores viden om nyresygdomme. Shivani Joshis forskning er både grundforskning og det man kan kalde ”her og nu”-forskning. Hvis Shivani Joshi og dem hun samarbejder med kan løse gåden om nefrotisk syndrom, kan det have afgørende betydning for behandlingen af sygdommen.

”Grundlæggende vil vi gerne finde den faktor, der udløser sygdommen så vi kan stoppe den helt. En del af dem der får nefrotisk syndrom får nemlig tilbagefald, men vi ved ikke hvorfor. Desuden kan den behandling man giver, især binyrebarkhormon, være en hård kur for et lille barn så hvis vi kunne målrette behandlingen bedre, så vi kan undgå eller bare reducere brugen, vil det være en gevinst i sig selv. Vi har også et håb om bedre at kunne forudsige risikoen for tilbagefald for på den måde bedre at imødegå sygdommen,” slutter Shivani Joshi.

Fakta om nefrotisk syndrom

De fleste af de 20-30 børn der hvert år rammes af nefrotisk syndrom bliver raske efter behandling med binyrebarkhormon. Cirka halvdelen får tilbagefald og må behandles på ny. Hos 10 – 15 % kan sygdommen udvikle sig til en kronisk lidelse og i værste fald nyresvigt.

 

Bragt i Nyrenyt juni 2014.