Nyrestenspatienter må vente på behandling til næste år

På Sjællands Universitetshospital i Roskilde må 26 patienter med nyresten vente helt indtil 2018, før de kan få behandling for den smertefulde sygdom. Det sker, fordi hospitalet har overskredet budgettet, erfarer TV2 Øst.

Nyresten er en af de mest smertefulde tilstande og har store konsekvenser for den ramte. Smertebyrden kan sidestilles med fødselssmerter og kan være invaliderende.

Se TV2 Lorry i aften, hvor Nyreforeningens næstformand Malene Madsen kommenterer på sagen.

 

Opdatering:

Her kan du læse uddrag af Malene Madsens udtalelse til TV2 Lorry fra fredag d. 20. oktober 2017:

“Det er et stort problem. Jeg synes ikke, det er et sted at spare, for det her handler om ubærlig smerte. Det er helt forfærdeligt for de patienter, der lever i et smertehelvede. Man skal tænke på, det er nonstop, og flere af dem er medicineret med kraftig medicin, siger Nyreforeningens næstformand Malene Madsen til TV 2 Lorry.

Malene Madsen understreger desuden de store konsekvenser, det har for patienternes arbejde og familie.

 

Direktør for Sjællands Universitetshospital har til TV2 Lorry efterfølgende erkendt, at det ikke har været den rigtige måde at løse problemet med budgetoverskridelsen på.